320 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

200 ars kunst i Aarhus

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
320 pages
Danish

Description

I denne bog pa 18 kapitler giver idehistoriker Lars Morell en samlet oversigt over den aarhusianske kunsthistorie fra guldalderen til i dag. Pa basis af 11 ars forskning har Morell fundet frem til bade de vAesentligste og de mange glemte kunstnere og kunstnersammenslutninger, som gennem 200 ar har udgjort kunstlivet i Aarhus. I 200 ars kunst i Aarhus kan han derfor fortAelle den ofte dramatiske historie om kunstnernes kamp for at opna anerkendelse i provinsbyen, som forst langsomt blev en kulturby, ligesom han fremlAegger det uforkortede forhold om kunstlivet i dialog og konflikt med det kobenhavnske ditto.200 ars kunst i Aarhus omfatter ogsa gallerier og kunsthandlere, litografiske trykkerier, kunstkritikere og kunstforeninger og er forsynet med omfattende litteraturlister og navneregister.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 novembre 2016
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771842623
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 42 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,013€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Lars Morell 200 ÅRS KUNST I AARHUS
200 ÅRS
KUNST I
AARHUS
200 ÅRS KUNST
I AARHUS
Lars Morell
98152_cover_kunsten_omkring_.indd 1 04-10-2016 14:32:44200 ÅRS KUNST
I AARHUS
LARS MORELL
Aarhus Universitetsforlag FORORD
or fere måneder siden var jeg sammen Maleren og professoren Aksel Jørgensen F med en museumsdirektør, som sagde, at sagde engang: “Man søger bagud for at fnde
“der har aldrig været et kunstnerisk miljø i forbindelsen, fnder den og arbejder sig frem -
Aarhus. Byen har aldrig haft den status, at over igen”. Al kunst er skabt af anden kunst.
den har tiltrukket kunstnere, og kunstnere Det er derfor, man ikke kan være kunstner
har samlet sig der”. uden at kende sin tradition.
Det er det traditionelle billede af Aarhus Et land eller en by uden kunsthistorie er
– men det er ikke helt korrekt. Der har væ- som et menneske uden hukommelse. Det er
ret et kunstnerisk miljø i Aarhus, og der er kollektiv demens.
det naturligvis stadig. Da sammenslutningen Guirlanden første
Hvis man bor i Aarhus og er kunstinte- gang udstillede på Aarhus rådhus i marts
resseret, kender man lidt til det lokale kunst- 1968, skrev Tommy Storkholm i kataloget,
miljø. Man har set forskellige udstillinger og at medlemmerne alle var “stedhørende i
husker nogle værker – alt afhængigt af, hvor Storårhusområdet med en radius på 30
kigammel man er. De feste har et kendskab lometer fra Århus domkirke – i luftlinje”.
til, hvad de selv har oplevet, og hvad der er Det blev latterliggjort og taget som bevis på,
sket i deres egen levetid. Meget få kender til at medlemmerne af Guirlanden var en fok
kunstens historie før deres egen tid – og stort hjemmefødninge. Det er imidlertid samme
set ingen kender til kunsten i Aarhus endnu geografske afgrænsning, der er anvendt her.
længere tilbage. Bogen dækker Storaarhus med en radius på
Formålet med denne bog er at afhjælpe 30 kilometer fra Aarhus domkirke.
denne mangel. Egentlig går det hele tilbage Bogen dækker 200 års kunst i og omkring
til Aarhus Kunstmuseum. I en lang periode Aarhus. Kunsten kom til Aarhus med
guldvar museet – mere eller mindre berettiget alderen. Med guldalderen var det ikke bare
– ikke interesseret i at vise de lokale kunst- epitafer og topografsk bestemte
byprospeknere. Det skabte et billede af, at aarhusiansk ter – men kunst. Det var æstetisk bestemt,
kunst var provinsiel og kedelig – ikke værd og i en vis forstand har Aarhus – som resten
at beskæftige sig med. Aarhusiansk kunst var af Danmark – aldrig rigtig forladt guldalde -
ikke-eksisterende. Dengang fandtes ingen of - ren. Det er den kronologiske afgrænsning.
fciel aarhusiansk kunsthistorie. Dette er ikke en bog om offentlige ud -
Jean Dubuffet skrev i 1940’erne, at der er smykninger i Aarhus – mange af dem er
en bestemt kunst, der er gemt væk. Det er udført af kunstnere fra andre steder og siden
de sindslidendes kunst. Den er gemt af vejen stillet op. Det er heller ikke en bog om kunst
i magasiner. I dag kunne man sige, at det er med Aarhusmotiver. Der fndes i forvejen
den aarhusianske kunst, der er stuvet bort. fere af den slags bøger skrevet fra et lokalhi -
Det er den jyske selvbevidsthed, der er gemt storisk perspektiv.
væk. Det er uden betydning, om billederne
Jeg har altid været optaget af genopdagel- forestiller gader og huse i Aarhus. Det er en
ser. bog om den kunst, der er skabt i Aarhus. Det
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Forord 7
er kunstværdien – det kunstneriske – jeg er Kunsten er heller ikke international. Der
optaget af. Det er ikke motiverne. Det er fndes ingen kunstnere, som er
internatiomin emnemæssige afgrænsning. nale – frit i luften svævende.
Bogen handler ikke om kunstnere, der Kunsten bliver universel gennem en
er født i Aarhus, som er opvokset eller ud- kamp for at overvinde det lokale. Der
eksidannet her. Mange af dem forlod byen sterer ingen universelle mennesker. Der er
og vendte aldrig tilbage. Den handler om en horisont. Der fndes begrænsninger, som
kunstnere, der har været virksomme i byen. man kun kan kæmpe for at komme ud over.
Måske er de tilrejsende. Måske har de bare Et godt billede har altid en horisont. Det er
opholdt sig her en kort tid. Men de har væ- en nødvendig begrænsning. Man må vedgå
ret aktive i Aarhus – eller har i det mindste sig udgangspunktet – hvor man stammer
udstillet deres kunst i byen. Det er den bio- fra – men alligevel skal man kæmpe for at
grafske afgrænsning. sprænge rammen og komme fri.
Det er selve kunstlivet, der har interesse- Det er provinsdesperationen.
ret mig, næsten lige så meget som de enkelte
kunstnere. Kunstlivet – det er kunstnere,
gallerier, samlere, kritikere, trykkerier,
kunstforeninger, kunsthaller og museer. Det er
gennem det, at en by vågner og får
bevidsthed – selvbevidsthed.
Det er ganske få personligheder fra hver
generation, der har holdt liv i kunstlivet.
Denne bog er en hyldest til dem. De har i
deres generation skabt kunsthistorien.
Aarhus er udnævnt til europæisk
kulturhovedstad i 2017. Overraskende nok har
Aarhus altid været en del af den europæiske
kultur. De dannede slægter i 1800-tallet var
berejste og kendte til kunstskattene i Athen,
Rom, Paris, London, Dresden og Berlin. En
del aarhusianske kunstnere rejste til Paris i
1870’erne. Også efter første verdenskrig og
efter anden verdenskrig søgte kunstnerne
i Aarhus mod Paris. Aarhusiansk kunst og
kunstliv har således altid haft en europæisk
orientering.
Denne bog er samtidig et forsøg på at
besvare spørgsmålet, hvad Aarhus selv har
skabt og kan give videre til Europa.
Kunstnere har arbejdet i Aarhus i 200 år.
Der fndes ingen udelukkende lokal
kunsthistorie. Kunsten er aldrig et
lokalhistorisk anliggende. Som journalisten og
redaktøren Peder Tabor skrev om vennen og
1 Emil Gregersen (t.v.) og
maleren Martin Kaalund-Jørgensen: “Man
Freddie Dybris under
opkan ikke kalde ham silkeborggenser i den hængning af udstilling med
kedelige betydning, at stedet har lukket hans værker af Dybris i Århus Per -
manente, november 1964. horisont”.
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. 9
INDHOLD
11 Introduktion
1814-1914: AARHUS BLIVER EN KULTIVERET BY
21 Kunsten bliver politisk
35 Institutionerne skabes
49 Den forsinkede guldalder
65 Fremskridtets vind
79 De første kvindelige kunstnere
95 Drømmen brister
109 Før syndfoden
1915-1984: AARHUS BLIVER EN MODERNE BY
129 Den første modernistiske generation
151 Tre mystikere
167 Besættelsen
185 Den anden mo
203 Strid mellem to akademier
221 Aarhus avantgarden
241 Anakronismens tid
1985-2016: FRA PROVINSBY TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
259 Den største modernist
277 Vejen ud af Aarhus
291 Konklusion
APPENDIKS OG REGISTRE
297 Kunsthandlere og gallerier
302 Litteratur
309 Navneregister
319 Fotografer
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.INTRODUKTION
nder besættelsen holdt maler og pro- – at den virkelige kunst i stedet handler om Ufessor Aksel Jørgensen et foredrag om “forholdet mellem oplevelse og skabende ar -
at skrive dansk kunsthistorie. For ham var bejde” (side 6).
Nicolai Abildgaard og C.W. Eckersberg de Citaterne viser, hvor meget dansk
kunstto faderskikkelser. Abildgaard repræsente- historieskrivning er en konstruktion. Man
rede tænkningen, mens Eckersberg repræ- fnder nogle stiftere, opretter en linje og føl -
senterede betragtningen. Jørgensen var især ger den frem i tiden. Men fordi fortællingen
begejstret for et lille billede af Eckersberg fra er en konstruktion, fndes naturligvis også
omegnen af Rom, hvor hver eneste lille sten muligheden for at skrive den på andre
måhavde været genstand for præcis iagttagelse. der.
Han anså tænkningen og betragtningen Engang kunne en kunsthistoriker ene
for at være de to poler i dansk kunst – og mand skrive en dansk kunsthistorie på et
historien for at være de skiftende anstren - eller et par bind. Den ambition eksisterer
tilgelser for at få disse modsætninger til at syneladende ikke længere. Hvis der endelig
mødes. Det var det også i Aksel Jørgensens udkommer en dansk kunsthistorie – nu som
egen kunst, hvad enhver, der kender hans regel pustet op til otte-ti bind – har hver
enbilleder, er klar over. Her mødes tænknin- kelt deltager begrænset sit bidrag til at skrive
gen – i form af kompositionselementer så - et eller to kapitler i et enkelt bind.
som vindue, staffeli, lineal og lærred – med Der holdes heller ikke mere
kunsthistoiagttagelsen i form af det lys, der falder på riske oversigtsudstillinger. Kunstmuseernes
modellens krop og kalder farverne frem. faste ophængning afvikles til fordel for den
Selv når de to poler glider fra hinanden – og ene særudstilling efter den anden – som var
eksisterer adskilt og isoleret – lever de som det en kunsthal. Museumsdirektørerne er
en del af hinanden. blevet en slags underholdningschefer, og in-
Da Det Jyske Kunstakademi i 1984 fyldte spektørerne skriver forord til kataloger, som
tyve år, blev der arrangeret en jubilæumsud- var det et reklamebureau.
stilling, og kunsthistoriker og forfatter Poul Dansk kunsthistorie skrives næsten ikke
Vad skrev et essay om akademiets historie mere. Hvis der endelig skrives noget, er det
i kataloget. Han forklarede, at når man be- – som Vad bemærkede – blevet en
opremsskrev ung dansk kunsts historie i 1960’erne ning af, hvordan den ene tidsånd følger efter
og 70’erne, havde det hidtil mest handlet den anden.
“om, hvornår denne eller hin nye bølge fra Hvis man skal være venlig, kan man sige,
udlandet nåede Danmark og fk mere eller det er en vulgær udgave af den amerikanske
mindre talentfulde og personlige fortolkere, litteraturprofessor Harold Blooms tese, at
fra pop-kunsten over concept-kunst, super- litterær udvikling sker i form af konstante
realisme, minimalisme osv. osv. til ‘vildt’ og opgør med faderskikkelser fra den foregående
senest transavantgardistisk maleri” (side 5). generation.
Vad mente – og brugte næsten samme ord Hvor er den store anstrengelse i dansk
2 Tordenkalven. som Jørgensen et halvt århundrede tidligere kunsthistorieskrivning blevet af?200 ÅRS KUNST I AARHUS12
I 1966 havde Poul Gernes en lille artikel i De feste kunstnere stammer fra
provinHvedekorn (40. årgang nr. 2), hvor han skrev, sen. Det er her, man har sine rødder og suger
at “fra og med impressionismen begyndte en næring – hvis man ikke ved, hvem man er,
udvikling, der bl.a. viste sig i en stadig for - kan man ikke skabe noget. Herfra stammer
enkling, først røg det højtidelige og allego- det, Per Højholt har kaldt “hovedstolen”
rien, så gik der hul på det genkendelige mo- med en bestemt oplevelse af verden – og
tiv, snart var kun det konstruktive i motivet én selv. Jo stærkere jo bedre. Derfor sidder
tilbage, så gik konstruktionen, tilbage kun Erik Heide på Mors, Ingvar Cronhammar på
form, farve, fade, da dette blev smidt over heden mellem Hammerum og Herning – og
bord, var der kun strukturen igen”. Gernes Ejnar Nielsen, Søren Hjorth Nielsen og Erik
så “en entydig, logisk udvikling” (side 55) i Raadal gik rundt ved Gjern.
denne vej mod et stadig mere rent maleri. I provinsen har man arbejdsro. Det var
Artiklen viser, at Gernes – lidt overraskende derfor, Mogens Gissel i 1974 forlod
Falsters– havde en historieopfattelse, der var i over - gade i Aarhus og fyttede til Oldrup og siden
ensstemmelse med den franskdominerede 1981 til det lidt mere praktiske Odder.
internationale modernisme. Det var en I provinsen har tiden stået stille. Man er
“kunstdarwinisme”, der betragtede historien upåvirket af ismer og modestrømninger. Man
som en lineær udvikling fra impressionisme er uhjælpeligt bagefter og kan lige så godt
over symbolisme til kubisme og det abstrakte på forhånd opgive at følge med i, hvad der
maleri. Piet Mondrian stod som toppen af er oppe i tiden – og i stedet udvikle sit eget.
denne proces. Derfor sad Erik Thommesen i Blistrup. Upå-
Få år senere brød dette syn på kunsthi- virket af tidens gang skar han i hårdt træ
storien sammen. Der blev åbnet for aner - med sine stemmejern – som billedhuggere
kendelse af den afvigende linje, som det altid har gjort.
nordeuropæiske maleri havde fulgt. Kurt I en vis forstand lever man altid i
provinSchwitters blev sat ind som en reference på sen – uanset hvor man befnder sig. Det er,
linje med Mondrian. Grøn blev anerkendt fordi man altid er begrænset. Det er det, der
som farve – sidestillet med rød, gul og blå. sammenfattes i begrebet provins. Ingen kan
Der blev også åbnet for regionale forskelle – det hele. Man er bundet af de muligheder,
og dermed en overvejelse af, hvad det f.eks. der fndes det sted, man nu engang lever.
betyder, at stort set alle tyske malere fra vor “Der kom en Soldat marcherende henad
tid stammer fra Sachsen – området omkring Landeveien: een, to! een, to! han havde sit
Dresden. Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden,
Det, der blev åbnet for, var ikke en usam- for han havde været i Krigen, og nu skulde
tidighed – dvs. en opfattelse af, at alle ar - han Hjem”. Sådan indledte H.C. Andersen
bejder mod det samme mål, hvor nogle blot Fyrtøiet. Der står ikke noget om, hvad det
er nået længere end andre. Der blev i stedet var for en landevej, hvilken krig han kom
lukket op for en opfattelse af, at man ikke fra, eller hvad slags træ, han senere fk øje
længere arbejdede på det samme projekt. på. Det kunne være hvor som helst. Alle
Normalt er det i form af begrebet “kunst - – fra Danmark til Kina – kan se det for sig.
nerkoloni”, at provinsen optræder i kunsthi- Ved at fnde det almengyldige i det lokale
storien. Den form for kunsthistorieskrivning nåede H.C. Andersen frem til det univer -
spænder kunstlivet ud mellem kunstmetro- selle.
polerne og sommerens kunstnerkolonier ved Det er derfor, kunsten ødelægges, hvis
havet: Bornholm, Fynshoved, Odsherred og den kun er lokal. Mens skagensmalerne stod
Skagen. Selve begrebet provins er som regel og malede egnens fskere, indskrev de sig
fraværende i den form for kunsthistorieskriv - kun med ganske få billeder i andet end
loning. kalhistorien.
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Introduktion 13
Der er blevet sagt meget om det jyske – Denne etiske farvning af alt lever frem
og mange kunstnersammenslutninger har til i dag og omfatter også kunsten. Kunsten
heddet noget med det jyske. Der var endda i i Aarhus har altid skullet være velmenende.
foråret 1956 en udstilling på Aarhus Kunst- Den har aldrig været æstetisk, men altid
museum om Jylland i dansk malerkunst. etisk bestemt. Kunst opfattes stadig som no-
Jyderne er bønder. Gården er ramme om get, der kan bruges til at dæmpe gemytterne
bondens livsførelse – på godt og ondt. Selv hos utilpassede unge eller skabe “inklusion”
i Aarhus lå der gårde. Byens kvarterer er i udsatte boligkvarterer. Denne opfattelse fk
stadig jorder fra gamle gårde – Katrinebjerg en spidsformulering af byens førende flosof,
er den gård, som engang blev ejet af Janus la K.E. Løgstrup, med Kunst og etik (1961) –
Cours far. Der er langt mellem gårdene i Jyl- som Jorns Ting og polis naturligvis var en
land. På hver sin gård sidder disse særlinge reaktion på.
og kigger ud over bakkerne – engang imel- Forståeligt nok var det ikke denne side
lem løber de ud og smider sig på ryggen på af Jylland, som inspirerede Jorn. I kapitlet
den sorte pløjemark og skriger op mod him- “Vanviddets land” (side 31-40) greb han i
len. Selv når de kommer ind til byen, er de stedet fat i de romerske folkeslags opfattelse
stadig særlinge. af Skandinavien som vanviddets område. For
I dag kalder man Jylland for “udkantsdan- ham var vanvid dobbelt – på samme tid
tosmark”, og det lyder som en beskrivelse af et set og genialt (side 36) – lige som hele den
nyt fænomen – men sådan har det altid væ- nordiske kultur er dobbeltbundet.
ret. Jernbanen kom sent. Motorvejen kom 13. og 14. september 1922 bragte
Politisent. Bredbåndsnettet og mobildækningen ken to kronikker af Johannes V. Jensen med
kom sent. Alting kommer senere til Jylland. titlen “Den tossede prins”. Han undersøgte
Det er tyndt befolket, med lange afstande og Hamletskikkelsen ved at gå baglæns – fra
isoleret. Man er henvist til sig selv. Jylland Shakespeares Hamlet over Saxos Hamlet
er stadig et lukket land. tilbage til den jyske Amled. Formålet var at
Det var i de første kapitler af Ting og polis slippe af med den danske nationalkarakter i
(1964), at Asger Jorn refekterede over, hvad den tvivlende og handlingslammede Hamlet
det vil sige at være jyde. Han var selv født og fnde en person med skarpt vid. Johannes
i Vejrum ved Struer, opvokset i Aulum ved V. Jensen betragtede den jyske Amled som
Holstebro og uddannet i Silkeborg. en kongesøn, der ikke var tosset, men bare
Tidligt i bogen skrev Jorn, at “jeg har anstillede sig tosset for at holde sin udsatte
forsøgt at påvise, at det var bondens evne stilling, indtil det ville lykkes ham at hævne
til at præge den nordiske mytologi med sin mordet på faderen og genskabe kongeriget.
åndsform, hvorved han opnåede en central Jensen betragtede Hamlet som trællenes
stilling i samfundsstrukturen, som udformede helt, og da de to kronikker senere blev
samde tankebaner, som i ekstrem grad giver let i en lille bog, satte han et billede af Tor -
Norden dette særpræg og gør Norden til et denkalven (fg. 2) på omslaget.
udstrålingspunkt for denne virksomhed i Typisk for en kunstner brugte Jorn ikke
Europa” (side 28). Ifølge Jorn er det særlige at give henvisninger, men overtog
Johanved bondens åndsform enheden af sandheds - nes V. Jensens synspunkter og fremsatte
begrebet og den etiske holdning. Det har dem som sine egne. I kapitlet “Den tossede
skabt en moralisering af videnskaben i form prins” (side 79-87) brugte han ikke alene
af enheden af forskning og oplysning – fol - titlen på Johannes V. Jensens dobbeltkronik,
keoplysning. Konsekvensen er ifølge Jorn, at men også dennes synspunkter. Jorns analyse
enhver, som fremsætter en tanke, der ikke gik også baglæns – fra Shakespeares
Hamumiddelbart kan fattes af alle, går rundt med let tilbage til Saxos og derfra til den jyske
dårlig samvittighed. ur-Hamlet, Amled eller Amlode. Ordet
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.200 ÅRS KUNST I AARHUS14
betyder nar, men Jorn og Johannes V. Jensen deres sunde og afslappede forhold til Gud og
bemærkede, at Shakespeare havde hæftet sig andre mennesker, og sidst men ikke mindst,
ved den dobbeltbundethed, der er Hamlets af deres egen lille slidsomme og u-betydelige
kendemærke: Den gale, som alligevel er viis existens, der stort set har indskrænket sig til
– for han er af kongeæt. ikke at ligge nogen til byrde og i øvrigt svare
Jorn var optaget af den jyske ur-Hamlet, enhver sit – er noget af det værste jeg kan
fordi denne fgur ikke tilhørte bondens, men forestille mig”.
trællenes verden. “Muligvis har han været De unge kvindelige kunsthistorikere har
omvandrende, men han er ikke kommet i de været meget optaget af avantgarden – de
syriges gård. I tørvehusene har han indfundet nes, det er noget så “chickt” at være mange
sig med sin vagabondviden og sine folke- skridt foran alle andre. Hvis man fortsætter
lige remser, som gik ud over herskabet. Der med at overføre den militære sprogbrug på
er blevet fnist så lydeligt i staldene, at de, kunsten, fndes der også fænomenet
derrièrehvem det gik ud over, oppe på gården ikke garden – bagtroppen – for slet ikke at tale
hørte amlodens snak” (side 85). Hamletskik- om selve retræten. En ærefuld retræte er
kelsen skulle bringe Jorn og Jylland ud over selvsagt vanskeligere at begrunde end et godt
bondens åndsform. Jorn var enig i, at denne gennemført fremstød.
person var identisk med Johannes V. Jensens I kunsten går retræten altid fra
hovedstaTordenkalv – eller H.C. Andersens Klods- den tilbage til provinsen. Hovednummeret
Hans. er den mærkelige retræte, Franciska Clau-
Johannes V. Jensen konkluderede, at sen lavede i 1933, da hun vendte tilbage til
“nøglen til Hamlet, når oldtidens samfunds- Aabenraa. Hvad skulle det til for? I Paris
forhold erindres, forekommer mig da at være havde hun været en del af et miljø. Det var
den, at Hamlet har været trællenes helt” der ikke i Aabenraa. Så kom der straks mere
(side 81). På en bemærkelsesværdig måde ud af Rued Langgaards forvisning fra Kø -
overtog Jorn helt og aldeles Johannes V. benhavn til Ribe i 1940. Den højt begavede
Jensens synspunkter og gjorde dem til sine komponists vrede over at være lukket ude i
egne. Begge hæftede sig ved, at hele den København og at måtte henslæbe sine sidste
nordiske gudeverden og især alle personer i tolv år som organist i en provinsby tilførte
kunstnermyter “er en mærkelig fok invali- hans værk den sidste gnist af intensitet og
der og krøblinge” (side 78). Vølund var en originalitet.
uforsonlig oprører og endnu mere forkrøblet. Det aarhusianske kulturliv går tilbage til
Jorn tog invaliditeten som tegn på en forbin- en ganske bestemt retræte. Da den senere
delse mellem underklasseskæbnen og evnen Frederik 6. i 1784 16 år gammel indtrådte
til at digte. Tabernes afmagt og vrede skaber i statsrådet, gennemførte han et kup, der
grobund for kunsten. gjorde ham til kronprinsregent for sin sinds-
Et af de morsomste og mest bidende syge far, Christian 7. Ove Høegh-Guldberg
portrætter af Jylland er i vor tid skrevet havde haft ansvaret for fnans- og uden -
af maleren Anders Kirkegaard endda til rigspolitik efter Struensees fald, men blev
kunstnersammenslutningen Jyllands 10 års nu styrtet fra magten og forvist til Aarhus
jubilæumskatalog fra 1988. Enhver ved, at som stiftsamtmand. Han var en litterær
nordjyder er noget særligt, og det samme og historisk begavelse og blev far til Julius
gælder vestjyder, men Anders Kirkegaard Høegh-Guldberg og farfar til Emmerik
har især haft det svært med nordvestjyder. – og uden hans retræte
“At skulle lægge øre til deres kvalmende til Aarhus havde der intet kulturliv været
skamløse lobhudling af landskabets og him- i Aarhus i guldalderen.
lens dyder, af befolkningens dyder, af livets Meget karakteristisk var den anden store
og Kunstens mening, af ææææærligheden i guldalderslægt i Aarhus kommet til byen af
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Introduktion 15
en tilsvarende grund. Lica Weis Næraa næv- vej. Hans relation til Foreningen for
Nationer i sin bog om Bertha Weis, at som ung nal Kunst har overdrevet hans provinsielle
virkede Ernst Peter Weis som amanuensis for konservatisme, for på trods af hvad han selv
Frederik Christian Winsløw, der var hofæge påstod, lod han sig påvirke af det franske
for den detroniserede Christian 7. Da Weis friluftsmaleri, og der er også en symbolistisk
en dag blev spurgt: “Hvad fejler kongen?”, stemning i hans skumringsbilleder.
svarede den unge amanuensis ligeud: “Kon- Den aarhusianske kunst består af den
gen er gal!”, hvorefter Weis “blev anbefalet ene anakronisme efter den anden. Disse
at tage til Aarhus”. Han blev udnævnt til kunstnere er ladt tilbage, men nægter at
byens distriktskirurg i 1805 – tre år før den rokke sig. De er marginaliserede og tabere
gale konges død – og blev far til Andreas i et kompliceret spil. Deres nederlag er
Weis og farfar til Ernst August Weis , der også en del af kunsthistorien – og næsten
begge ejede og drev Aarhus mølle og var ho- mere interessant end de glatte vindere.
vedkræfter bag Aarhus Musæum. De er ikke nødvendigvis dårligere. De er
Aarhus er et sted, man bliver deporteret bare uden for tidsånden. Måske kæmper de
til – ellers var der ingen grund til at tage endda hårdere. Deres karriere er brudt
samdertil. At blive deporteret til provinsen var men, og de går i hundene.
under enevælden en degradering. I dag hed- Mekanismen fndes helt frem til i dag. Per
der det “udfytning”, men fænomenet er det Kramers oprør sluttede som en latterlig kamp
samme. Hvis man er født i Aarhus, forlader mod gespenster. Mogens Gissel og Teddy
Søman byen – hvis man kan. Det er kun dem, rensen endte på ARoS, mens Erik Liljenberg
som ikke kan, der bliver tilbage. At vende – en anden fra 60’er generationen – havnede
tilbage til Aarhus er et nederlag. i Frederikshavn, hvor han oprindelig kom
Den første maler i Aarhus var C.D. Ge- fra. Tabernes drama er ofte større end vin -
bauer – en stokdøv og hidsig særling, der dernes. Det har lige så meget – eller mere
havde gjort sig umulig i København og i – med kunst at gøre. Jens Hansen-Aarslev er
1828 blev kaldt til Aarhus af Julius Høegh- mere spændende end hans (næsten)
samtiGuldberg. Lige som mange romantikere og dige Peder Mønsted. Deres drama er
menneguldaldermalere var Gebauer optaget af ne- skeligt – og giver grobund for genopdagelser.
derlandsk maleri, men forstod ikke at trans- Den nationale og den lokale kunsthistorie
formere inspirationen til den nye tid. Han møder hinanden, konfronteres, påvirkes – og
så tilbage – ikke frem. Alligevel satte han fjerner sig atter fra hinanden.
meget i gang i Aarhus. Er den aarhusianske kunsthistorie bare
En anden retræte blev udført af maleren en miniudgave af den nationale? Det samme
Jens Hansen-Aarslev, der var blevet optaget bare med et svagere hold? Noget tilsvarende
på Léon Bonnats skole i Paris i 1878, men blot i en forsinket udgave? Eller noget helt
fk et nervøst sammenbrud og vendte tilbage andet?
til sin landsby Aarslev vest for Aarhus. Det I mange år havde aarhusianske kunstnere
var et menneskeligt og kunstnerisk nederlag, kun mulighed for at blive uddannet på
akasom han ikke formåede at vende til en sejr, demiet i København. Derved blev de
autoog han gik til i skidt og møg på forældrenes matisk opdraget med den nationale
kunsthigård. storie og dens akademiske kunstsyn.
Det formåede Janus la Cour derimod. På Aarhus Musæum (indviet 1859) gjorde
sine ældre dage vendte han hjem til Aarhus Aarhus til en kultiveret by. Aarhus
Kunstog bosatte sig som en ægte eneboer i sko- bygning (indviet 1917) gjorde Aarhus til en
vene syd for byen. Han var gammel, ugift og moderne by. Ved forskellige lejligheder blev
vennerne var døde – men han satte sig op der arrangeret store nationale
kunstudstillinimod tidsånden og fortsatte trodsigt sin egen ger i byen.
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Introduktion 17
Alligevel var det, som om bestræbelserne også er noget, som hedder kunstpolitik”
prellede af, og Aarhus fortsatte sin egen (side 6).
linje. Billedkunsten blev ikke rigtigt påvir- Spørgsmålet er, om der gennem alle disse
ket af det, der skete. Krigene i 1848-51 og bestræbelser er blevet dannet en særlig
Aar1864 gik bestemt ikke uden om byen, men hus-skole. Er der et bestemt lys, en bestemt
påvirkede ikke for alvor kunsten. Havnen farve eller bare en bestemt tone, der har sat
blev fyttet fra åløbet til en anløbsbro ved sit præg på det hele? Findes der bestemte
bugten. Jernbanen til Randers blev anlagt i motiver, som er blevet fortolket generation
1862. I 1910 var Aarhus blevet en flmby, og efter generation? Har der – bevidst eller
ubeverdens første spilleflm blev optaget i byen. vidst – dannet sig en tradition, som er blevet
Det påvirkede ikke maleriet. Første verdens- ført videre gennem tohundrede år?
krig afsatte ingen spor.
Man havde i det store og hele lagt sig fast
på, hvordan et maleri skulle se ud.
Guldaldermalerne havde opdaget lyset ved Aarhus
bugt og stemningen på forstranden foran de
eroderede skrænter – og man kørte videre i
det samme repertoire.
Der opstod en lidt anden Aarhusskole i
1920’erne og 30’erne: Et proletarmaleri med
skure fra baggårdene og et landskabsmaleri
med grå og brune farver.
Først i 1940 blev Aarhus en del af ver -
denshistorien, og anden verdenskrig gik
hårdt ud over byen. Idyllen blev revet itu
med et brag. Der opstod et andet
menneskesyn. Omsider var Aarhus klar til
modernismen. Via kontakten til Immanuel Ibsen blev
vejen også banet for, at kunsten kunne blive
abstrakt.
Siden 1828 havde der været kunstskoler
i Aarhus, men først i 1960 og 1964 fk byen
sine egne akademier. Først derved blev det i
princippet muligt at være uafhængig af den
nationale kunsthistorie. Stiftelsen af Det
Jyske Kunstakademi i 1964 var et bevidst
forsøg på at skabe en tidslomme, hvor
kunsten var upåvirket af modestrømninger og
koncentrerede sig om det essentielle –
spændingen mellem oplevelse og skabelse. Vad
forklarede i sit essay fra 20 års jubilæumska -
taloget, at dette kun kunne ske et sted i
provinsen – med provinsens afstand til
hovedstaden: “Det er afstanden til det sted, hvor
der hele tiden ‘sker’ noget i kunstverdenen,
til de store kunstinstitutioners centrum – og 3 Åbningen af Kunstnernes
dermed også til de kunstpolitiske slagsmål og Påskeudstilling i
rådhushallen, april 1954. hele bevidstheden om, at der foruden kunst
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Introduktion 19
1814-1914
AARHUS BLIVER EN KULTIVERET BY
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.1814-48
KUNSTEN BLIVER POLITISK
unsthistorien i Aarhus begyndte med Han kan have følt sig forpligtet til at tage sig K Christian David Gebauers ankomst i af den syge kunstner og dennes datter.
1828. Han blev født 1777 i Neusalz an der Gebauer var ikke en rigtig guldaldermaler.
Oder – et knudepunkt for saltsydning, som i Han så ikke frem, men tilbage. Han tog
uddag ligger i det vestlige Polen. I 1743 havde gangspunkt i nederlandsk 1600-tals maleri,
herrnhuterne oprettet en brødremenighed men det var der ikke noget odiøst i, for det
der, hvor hans far blev forstander og præst. gjorde stort set alle tyske romantikere og
Senere fyttede familien til Christiansfeld, danske guldaldermalere.
hvor Gebauer voksede op. Julius Høegh-Guldbergs søn Emmerik
Han blev uddannet ved kunstakademiet var blevet optaget på kunstakademiet i
i København som en af de første elever hos København i 1826. Dengang begyndte
udprofessor Christian August Lorentzen. Han dannelsen med frihåndstegneskolen, som
blev optaget i 1800, og uddannelsen afsluttet varede to år. Her kopierede man lærerens og
i 1806. andres tegninger. Herefter fulgte gipsskolen,
I de følgende år blev han en etableret del hvor eleven skulle tegne efter
gipsskulpaf det københavnske kunstliv. Uddannelsen turer eller fragmenter heraf. Det tog et år.
som kunstner blev dengang afsluttet med, at Så kunne eleven begynde på modelskolen,
man blev optaget som medlem af akademiet. hvor man tegnede efter levende mandlig
Gebauer blev medlem i 1815 og fk bolig model. Al undervisning foregik indendørs
og atelier på Charlottenborg. Han var døv – i atelieret – og om aftenen. I dagtimerne
fra fødslen, og gentagne “galvaniske” forsøg gav professorerne undervisning i maleri. Det
på at afhjælpe handicappet var slået fejl og var et tilbud, man måtte betale for, og det
havde påvirket hans nervesystem og gjort foregik privat – ikke som en egentlig del af
ham irritabel. Dette temperament gjorde akademiets undervisning. I sommeren 1828
ham efterhånden umulig i det københavnske var Emmerik Høegh-Guldberg færdig på fri -
kunstliv. håndstegneskolen og netop blevet optaget på
I 1826-27 var han stået af fra det hele og gipsskolen. Hele forløbet tegnede imidlertid
rejste rundt i Europa til München og Wien. til at blive kostbart, så familien kaldte ham
På det tidspunkt er han formentlig blevet tilbage til Aarhus.
kontaktet af oberst Julius Høegh-Guldberg Ved at hente Gebauer til Aarhus kunne
med tilbud om at slå sig ned i Aarhus. Ge- Julius Høegh-Guldberg tage sig af det syge
bauers danske hustru Mariane Høegh var familiemedlem. Gebauer kunne give
søndød i 1827. Hans søn, den senere komponist nen Emmerik privatundervisning i tegning
Johan Christian Gebauer, var derefter blevet og maleri – og med Gebauer som underviser
sendt i pleje hos farmoderen i Christiansfeld, kunne man oprette en slags “kunstakademi”
og Gebauer stod alene med datteren Vil- i Aarhus.
4 Christen Købke: Portræt af
helmine Therese født 1815. Navneligheden Det var borgmester H.A. Fleischer, der Emmerik Høegh-Guldberg,
antyder et muligt slægtskab mellem Gebau- havde bragt ideen frem om en håndværker -1829. Olie på lærred,
23,5 × 19,5 cm. ARoS. ers afdøde hustru og Julius Høegh-Guldberg. skole i Aarhus. Han indkaldte til et møde 200 ÅRS KUNST I AARHUS22
med fere håndværksmestre og fremlagde med olie”. At Gebauer i 1828 ville give
unplanerne. Meningen var, at mestrene – mod dervisning i tegning efter naturen var ret
rebetaling – skulle kunne sende deres lærlinge volutionerende. På akademiet i København
på denne skole en gang om ugen. havde al undervisning foregået inde i atelier -
Stifterne havde ikke en helt præcis def- erne. Det var en revolution, da Christoffer
nition af, hvem tegneskolen henvendte sig Wilhelm Eckersberg omkring 1830 inddrog
til. Det var uklart, om undervisningen sig- det at male som en del af undervisningen på
tede mod, at eleverne skulle blive kunstnere selve akademiet og tog eleverne med ud at
eller håndværkere. tegne og male i det frie.
Der var mange paralleller til kunstaka- Emmerik Høegh-Guldberg blev en af
demiet i København. Det at tegne var i Gebauers privatelever. Selv om der var en
centrum. Undervisningen foregik som på generation mellem dem, havde både han og
Gebauers egen akademitid, ved at eleverne Gebauer studeret hos professor Lorentzen.
kopierede tegninger indkøbt til formålet. I havde været blandt hans første, og
København var det prins Christian (senere Emmerik Høegh-Guldberg blandt hans
sidkonge fra 1839 til 1848 under navnet Chri- ste elever. Som alle tidens kunstnere var
Lostian 8.), der var præses dvs. leder – og i Aar- rentzen fortrolig med nederlandsk 1600-tals
hus gjorde man hans yngre bror, prins Frede- kunst. Han var produktiv og erfaren inden
rik Ferdinand, til protektor. Prinsen gjorde for de feste genrer, men han var ikke
origimilitærtjeneste ved byens ridehus med rang nal. Han var en kunstner, som efterlignede
af general. I de første mange år lagde han de gamle mestre og repræsenterede derved
navn til skolen, som kom til at hedde Prinds det negative ved akademiundervisningen,
Frederik Ferdinands Søndagsskole for vor - hvor eleverne udelukkende arbejdede med at
dende Kunstnere og Haandværkere. Han efterligne eksisterende forbilleder.
støttede den også økonomisk. Christen Købke var blevet optaget på
Skolen begyndte sin undervisning søndag akademiet i 1822. Den første tid havde han
19. oktober 1828. Undervisningen foregik studeret hos professor Lorentzen og var
dernemlig om søndagen – den eneste ugentlige ved blevet ven med Emmerik
Høegh-Guldfridag – og varede to timer. De første tre år berg. De skiltes, da Købke i 1827 var nået
blev undervisningen varetaget af Gebauer . op i modelklassen og blev elev hos professor
Den egentlige ledelse lå i hænderne på en Eckersberg.
bestyrelse, hvor Julius Høegh-Guldberg var I sommeren 1829 skulle
studiekammeramedlem. Elevtallet svingede meget i begyn- terne atter være sammen. Købke kunne bo
delsen. Der eksisterer et reglement fra 1830, hos familien Høegh-Guldberg i deres store
hvoraf det fremgår, at eleverne skulle være gård på Frederiksgade 32 i Aarhus og skulle
mellem 10 og 25 år. Skolens pædagogik var kvittere for opholdet ved at male portrætter
præget af romantikken. Læreren skulle op- af familiens medlemmer. Denne sommer var
træde forstående og mildt. Undervisningen afgørende for Købkes modning som menne -
fandt sted i det daværende rådhus anlagt ske og som kunstner. For første gang var han
engang i slutningen af 1400-tallet, som lå for ude blandt fremmede. Det var meningen, at
enden af Store Torv lige foran domkirken. han også skulle deltage i Gebauers undervis-
Gebauer sigtede mod at give privatun- ning. Endelig var der samlet en lille
kunstdervisning ved siden af – ganske som profes - nerkoloni i Aarhus. Der var et miljø.
sorerne ved akademiet i København. Han Købke ankom 30. juni. To dage senere
indrykkede en annonce i Aarhuus Stifts-Ti- holdt han sig hjemme, fordi det regnede,
dende og averterede efter “nogle unge men- og begyndte på fruens portræt. Han malede
nesker”, som han ville give “undervisning i også et af obersten. Begge blev færdige 21.
tegning efter naturen og i landskabsmaling august. Hans fem portrætter fra sommeren
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Kunsten bliver politisk 23
1829 står levende, følsomt – og stramt. rejsen til Aarhus havde Købke lært disse
bilObersten er afbildet som en energisk mand leder at kende.
med en stærk udstråling. Fruen er mere Købke har ikke indrettet sig efter
domfrodig og godmodig. Ved samme lejlighed kirken og stillet sig i hovedskibet med
ansigmalede Købke et portræt af Gebauers dat- tet mod højalteret. I stedet har han
placeter – den 14 år gamle Vilhelmine Therese ret sig på tværs af kirken og står i det søndre
– og af sin ven Emmerik. Han var en smart tværskib og kigger op mod det nordre, så det
ung mand med hat, okker vest og blå frakke centrale – højalteret – befnder sig uden for
(fg. 4). billedrummet. Han har været grebet af det
Fru Høegh-Guldberg var søster til pa- enorme, vertikalt orienterede rum, hvor lyset
stor Johan Christian Hah n ved Brabrand vælter ind af de øverste vinduer og tegner sig
kirke. Dengang var Brabrand en selvstændig på pillernes og hvælvingernes profler. Det
landsby uden for Aarhus. Den lille kunst- hører til de tidligste arkitekturstykker, der
nerkoloni rykkede to uger ud til præste- skildrer dansk middelalderlig bygningskunst.
gården. Gebauer havde udført et maleri til Eckersbergs påvirkning er tydelig i den klare,
Hah n, som pastoren overvejede at skænke nøjagtige fremstilling og de lyse farver. Men -
til kirken. Som præstens gæster blev de alle neskene nede på gulvet er bittesmå.
inviteret med til et bondebryllup, og Købke I baggrunden er der en enkelt person. Det
noterede i dagbogen, at han havde moret sig er en sortklædt gammel kone, som er på vej
storartet. Gebauer fortsatte undervisningen ud af en dør.
af Købke og den unge Høegh-Guldberg i I mellemgrunden står en bondemand
præstegården, og nu deltog præstens datter i rød vadmelsfrakke. Han holder hatten i
Margrethe Hah n også. Købke malede et fnt hånden af ærbødighed for dette sted. Det er
portræt af hende og tegnede et selvportræt, meget, at han har vovet sig ind i domkirken
som hun fk som gave. Denne sommerfor - uden for gudstjeneste, men nu vil han
helelskelse har medvirket til at frigøre hans ler ikke gå længere og har stillet sig et par
eget følelsesliv. Købke noterede 20. august skridt foran gitteret til koret. Hans lille søn
i dagbogen, da han kørte med pastor Hahn river derimod i faderens frakkeskøder. Han
tilbage til Aarhus, at han betragtede det som vil have ham med ind i koret og op til
højalafslutningen på en af de lykkeligste perioder teret – som han kan se, men som vi ikke kan
i sit liv. Portrættet af frøken Hah n blev fær - se. Scenen ligger naturligvis i forlængelse af
digt 14. september, og Købke lavede endda det bondebryllup, Købke havde overværet
en replik til sig selv. i Brabrand. Han ville vise, at fremtiden til-
På den første dag havde Købke været hørte de unge fra bondestanden.
henne for at se domkirken. En af de sidste I forgrunden til venstre står en gruppe på
dage før afrejsen var han atter derhenne. tre personer. Manden til venstre har et stort
Ved den lejlighed udførte han en tegning, nøgleknippe i hånden, så man kan se, det
som han efter tilbagekomsten til Køben- er graveren. Foran ham står en ældre mand,
havn – 18. september – anvendte som for - der demonstrativt har beholdt hatten på
læg for et maleri. Niels Laurits Høyen – fra hovedet. Det kan kun være den genstridige
1829 professor i kunsthistorie ved akade- Gebauer. Graveren udpeger en gravsten i
miet – havde opfordret de unge kunstnere gulvet, og en ung velklædt mand – hvem
til at studere middelalderkirkerne. Tidligere andre end Emmerik Høegh-Guldberg – bøjer
samme år – i marts – havde Jørgen Roed og sig frem for bedre at se stenen. De intellek -
Constantin Hansen hver malet et billede af tuelle er optaget af fortiden. Det er ikke fra
Sankt Bendts kirke i Ringsted. Constantin dem, den nye tid skal komme.
Hansens forestiller ham selv og Jørgen Roed, Billedet var færdigt i 1830, og Høyen
der står og betragter et bondebryllup. Inden købte det straks til kunstforeningen. Det var
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.200 ÅRS KUNST I AARHUS24
helt i overensstemmelse med hans program stifter biskop Peder Vognsen, hvad der
naom at skildre dansk middelalderarkitektur og turligvis var en sensation.
de danske bønders liv. Vi kender opholdet i Aarhus fra det brev,
Høyen havde i november 1827 været den han skrev i Randers 19. august om aftenen
drivende kraft bag oprettelsen af kunstfor - og gjorde færdigt næste morgen. I domkir -
eningen. Høyen kendte ved selvsyn motivet, ken havde han truffet to unge kunstnere
fordi han i august 1830 var passeret gen- – begge optaget af at male et prospekt af
nem Aarhus. Billedet blev bortloddet til et kirkens indre. Den ene kunne han genkende
medlem af kunstforeningen ved den årlige som elev af Gebauer og søn af oberst
Høegh5 Christian David Gebauer: lodtrækning i november 1830 og var et af de Guldberg. Høyen havde besluttet sig for ikke
Vinterlandskab med Bra-fre billeder, hvormed Købke debuterede på at opsøge Gebauer, fordi dennes pirrelige
brand kirke, 1831. Olie på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1831. sind gjorde ham vanskelig at omgås – men
lærred, 60 × 95 cm. ARoS.
Der var også kunstnere i Aarhus før Ge- om eftermiddagen var Gebauer selv kommet
bauers ankomst. En af dem var J.H. Møller hen til ham i domkirken. Høyen tilbragte
(eller H.J. Møller), om hvem vi ikke ved også sin sidste aften i Aarhus i selskab med
noget ud over, at han i 1824 malede et bil- Gebauer, som forærede ham en lille tegning.
lede af købmand Hartvig Philip Rées have. Det er fra dette brev, vi ved, at det var
“galDenne have var i sig selv et romantisk vaniske” forsøg på at afhjælpe døvheden, der
kunstværk – med en kunstig tårnruin og et var slået fejl og bragte hans nervesystem ud
lysthus med stråtækt tag forsynet med en af balance. I øvrigt havde det afsondrede liv
kunstig stork og billeder på væggene, der il- i Aarhus gavnet Gebauers helbred og kunst.
luderede, at der sad bønder derinde – i mod- Den samme sommer havde der allerede
sætning til J.H. Møllers maleri heraf, der var været to andre kulturpersonligheder på vej
tørt og lidt ubehjælpsomt udført. gennem Aarhus mod de fjernere egne af Jyl -
Der var desuden Johan Frederik Møller, land. Tilfældigvis ankom de endda om bord
der var født i Helsingør, men blev fuldmæg - på det samme skib. 31. maj 1830 sejlede
tig i Aarhus. I 1824 forlod han Aarhus og de fra København med dampskibet Dania,
rejste til København for at blive uddannet men der rasede en så kraftig sydvestlig storm
på kunstakademiet. Han blev uddannet por- over Kattegat, at de i stedet for at ankomme
trætmaler og havde som sådan en vis succes. kl. 6-7 næste morgen ankom med tolv timers
I 1827 udførte han et litograf med titlen forsinkelse kl.18 -19. Den ene var en meget
Udsigt over Aarhus, som formentlig bygger på søsyg H.C. Andersen og den anden maleren
tegninger, udført før han forlod byen. Han Martinus Rørbye. For dem begge var dette
var en duelig litograf og fulgte med interesse første besøg i Aarhus.
daguerrotypiens udvikling. havde også haft kontakt
Høyen foretog fre rejser rundt i Danmark med professor Lorentzen på akademiet og
for at studere landets kunsthistorie. Den kendte derfor Emmerik Høegh-Guldberg.
anden af disse rejser fandt sted i sommeren Både H.C. Andersen og Rørbye var 2. juni
1830. Via Sjælland, Lolland, Falster, Lan- til middag hos familien Høegh-Guldberg i
geland, Taasinge og Fyn nåede han omsider deres gård i Frederiksgade 32. Til stede var
op gennem Østjylland og ankom 5. august desuden pastor Hahn med frue, der var en
til Aarhus. Her opholdt han sig de næste veninde af Rørbyes moder. Efter middagen
to uger. Domkirken blev opmålt og tegnet havde obersten vist gæsterne rundt i
Marse– både indvendig og udvendig. Julius Høegh- lisborg skov ved stampemøllerne. Omkring
Guldberg, der var amatørarkæolog, lod en familien Høegh-Guldberg var et miljø, hvor
sarkofag i korets sydøstlige hjørne åbne, tidens kunstnere færdedes, når de var i byen.
mens Høyen var til stede. Det viste sig, at En af de følgende dage spadserede Rørbye
den indeholdt de jordiske rester af kirkens en morgentur i Marselisborg skov med sin
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.200 ÅRS KUNST I AARHUS26
gamle studiekammerat Emmerik Høegh- man kan foretage sig på en tilfrosset sø en
Guldberg “dog uden at kunne fnde noget af vinterdag: Stå på skøjter, skyde rådyr, køre i
betydning at tegne”, som Rørbye noterede i kane, fange fsk og hente brænde. Løjerne er
dagbogen. dog ikke værre end, at Brabrand kirke ligger
Rørbye besøgte også Gebauer fere gange beroligende inde på bredden. Billedet er
meunder opholdet. Den sidste dag var han get i stil med den nederlandske mester Pieter
atter hos Gebauer for at sige farvel og fk – Brueghel den Ældres skildringer af
bondeligesom Høyen – en afskedsgave i form af livet. Disse billeder opstod ofte ved, at Joos
to håndtegninger. Alle kendte Gebauer og de Momper den Yngre malede landskabet,
6 Emmerik Høegh-Guldberg: opsøgte ham, når de passerede Aarhus. hvorefter Brueghel tilføjede fgurerne – og
Scene ved Aarhus å, u.å. Rørbyes dagbogsnotater indeholder også tilsvarende fndes der eksempler på, at Jens
Olie på karton opklæbet interessante oplysninger om andre malere i Peter Møller har malet landskabet og
Gepå lærred, 41 × 60 cm.
KøbAarhus. Byen var ved at blive pyntet til Fre- bauer menneskene og dyrene. stadsmuseet Den Gamle By.
derik 6.’s ankomst, og under et besøg i dom- Gebauer var ikke en romantiker, der
kirken traf Rørbye en hr. Jürgensen, der var kunne få sig til at skildre en ung mands
enved at restaurere farven på noget inventar. somme vandretur ved en øde og tilfrosset sø.
Det var formentlig Søren Møller Jørgensen, Her er hverken melankoli eller længsel, men
der var en lokal portrætmaler og malerme- et larmende fællesskab. Det var et politisk
ster. Rørbye noterede også, at han havde billede, der byggede på de forhold, Gebauer
beset malerier i rådsstuen (dvs. det vi i dag havde iagttaget i landsbyen.
kalder byrådssalen) udført af biskop Andreas Samme vinter malede Gebauer Det vilde
Birch. Rørbye beskrev billederne som meget stutteri. Det var et mærkeligt ekko af hans
smukke landskaber og et par genremalerier. debut på Charlottenborg i 1807 med Det
De var restaurerede af Gebauer . vilde stutteri i Frederiksborg skov. Årstiden
Nogle dage senere forlod H.C. Andersen er den samme som på Vinterlandskab med
og Rørbye atter Aarhus. De mødtes igen i Brabrand kirke, men det er lidt tidligere på
Randers og fulgtes ad mod vest til Tjele. Det dagen. Solen er lige akkurat kommet op over
eneste, Rørbye udførte i Aarhus, var nogle horisonten. Den lave sol kaster lys ude på
tegninger, der var rene dagbogsregistreringer. marken, mens der endnu er skygge bag den
Først senere blev Rørbye i stand til at skildre fade bakke i forgrunden. Der er tæt rimfrost
det jyske landskab. På dette tidspunkt var på grenene. Træerne er gamle, og nogle er
hans yndlingsmotiv i Jylland markedsplad- allerede faldet om. Hytten ligger ensom i
serne – rene folkelivsskildringer med bønder skovbrynet, og kun få mennesker har vovet
og småhandlende. sig udendørs. Femten heste er allerede ude,
Gebauer oplevede en kunstnerisk op- de er dampende varme og leder efter sparsom
blomstring under det tre-fre år lange ophold føde i det frosne landskab.
i Aarhus. Vinteren 1830-31 var hans sidste. Gebauer døde 15. september 1831. Oberst
Besøget i Brabrand satte også spor hos Ge- Julius Høegh-Guldberg meddelte dødsfaldet i
bauer. I 1831 malede han Vinterlandskab med Aarhuus Stifts-Tidende et par dage senere.
Brabrand kirke (fg. 5). Det lave og brede for - På det tidspunkt var Emmerik
Høeghmat gør billedet panoramisk. Man ser til alle Guldberg 24 år. Han blev i denne unge
alsider. Der er ingen videre dybde – Aarhus der kastet ud i at skulle overtage Gebauers
ligger helt skjult ude bag horisonten. Der er tegneskole. Gebauer har betydet meget for
det vidunderlige skarpe lys, der kan være en billedkunsten i Aarhus. Han skabte den
frostklar vinterdag. Himlen og isen er sølv- tegneskole, som ikke bare blev fødelinje
farvet – eneste forskel er, at solen kaster et for teknisk skole, men også for nutidens to
smukt rosa skær hen over himlen. Billedet kunstakademier. Han havde oven i købet
er næsten en anskuelsestavle over alt det, været så forudseende at skaffe sig en kron -
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.200 ÅRS KUNST I AARHUS28
prins, som kunne føre skolen videre, når han privat elev hos Eckersberg i januar-marts
selv slap tøjlerne. For første gang havde Aar - 1830 og juni-december 1831. Billedet skulle
hus fået en rigtig institution i den forstand, med andre ord være malet, mens han var
at tegneskolen levede længere end dens en- elev hos Eckersberg.
kelte deltagere. På femårsdagen for Gebauers Titlen kan dog være forkert, for Statens
død, 16. september 1836, giftede Emmerik Museum for Kunst har et andet, større
bilHøegh-Guldberg sig også med Gebauers dat- lede Fregatten Havfruens ankomst uden for
ter, Vilhelmine Therese. Hun døde året efter Aarhus (1833). Havfruen var det skib, som
– måske i barselssengen. daværende kronprins Frederik (fra 1848
7 Emmerik Høegh-Guldberg: Emmerik Høegh-Guldbergs kunstneriske til 1863 regent under navnet Frederik 6.)
Udsigt over Aarhus fra evner var begrænsede. Til gengæld havde anvendte på sin Islandsrejse i 1834, hvor
en i nærheden liggende han et stort pædagogisk engagement – og en Kloss deltog som ekspeditionsmaler. Den
klint, 1836. Olie på lærred,
fantastisk evne til at få øje på unge talenter påfaldende overensstemmelse mellem de to 63 × 87 cm. ARoS.
og en tilsvarende vilje til at hjælpe dem billeder antyder, at det lille kunne være en
frem i verden. Det blev en erstatning for farveskitse til det store.
hans egen manglende familie. Kloss blev den første marinemaler, som
Han udstillede på Charlottenborgs Forårs- malede et billede fra Aarhus havn. Der
udstilling i 1833-38, 1852 og 1855. Derefter skulle senere komme enkelte andre. Det
udstillede han ikke mere. Ud over at være blev en kommerciel genre, for skibene skulle
maler lavede han også raderinger. Det er gerne se fotte ud på de billeder, som
rederitydeligt, at Emmerik Høegh-Guldberg især erne og kaptajnerne bestilte. Kloss’ billeder
i begyndelsen lagde sig tæt op ad Gebauer – er malet med bravour. Tyk røg vælter op af
og dennes inspiration fra den nederlandske skorstenen. Den heftige vind fører røgen
maler Paulus Potter. Et enkelt billede, Bjør- med sig. Små både med latinersejl vugger
nejagt (1833), er endda malet efter en skitse kraftigt mellem de frådende bølger. Inde i
af Gebauer . Som Gebauer var han dyrmaler bugten ligger domkirken beroligende helt
og malede En brølende tyr (udstillet 1833), ned til vandet.
En ædende ko (udstillet 1833), Kvægmarked Det var guldaldermalerne, der opdagede
(udstillet 1838), En forpost (udstillet 1852) lyset ved Aarhus bugt. Solopgangen over
og Jysk hornkvæg (udstillet 1855). havet gør, at de første varme stråler falder
Der skete kun en enkelt væsentlig æn- direkte på skrænterne og murene.
dring med tegneskolen, efter Emmerik Den guldaldermaler, som åbnede for
Høegh-Guldberg overtog den. Der havde dette, var Dankvart Dreyer.
formentlig altid været en årlig udstilling af Et familiemedlem var blevet ansat som
elevarbejder på rådhuset, men disse udvik- præst syd for Silkeborgsøerne, og Dreyer
lede sig nu til en egentlig lokal kunstudstil- begav sig derhen i sommeren 1838. Det var
ling. Nogle kilder nævner 1840 – andre et den 22-årige malers første rejse til Jylland,
endnu tidligere tidspunkt. og det blev en utrolig øjenåbner. Noget i det
Da H.C. Andersen og Rørbye var i Aar- barske vejr, de lange fade strækninger og
hus i juni 1830, var byen på den anden det sparsomt befolkede landskab talte til lag
ende, fordi man var ved at forberede Frede - i hans eget sky sind. Mødet med Jylland
udrik 6.’s offcielle besøg. Der fndes et maleri viklede ham som maler. Der kom en tyngde
af Frederik Theodor Kloss, der angiveligt i farverne. Billederne blev bygget op med
forestiller Frederik 6.’s afrejse efter besøget den åbenlyse kontrast mellem det gule sand
(malet 1831). Kloss var født i Braunschweig og den violette lyng. Farverne ligger i
langog besøgte J.C. Dahl i Dresden, hvor han strakte plader organiseret efter landskabets
så et marinebillede af Eckersberg, som han vandrette linjer. Billederne virker som udsnit
derefter opsøgte i København. Kloss blev af et uendeligt rum.
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.200 ÅRS KUNST I AARHUS30
Han fulgte J.C. Dahls eksempel og lod der, der udviklede sig til egentlige
folkemøsine naturskildringer udspille sig på bestemte der. Dreyer var tilbage ved Silkeborgsøerne
tidspunkter af dagen. Han var i stand til at i august 1839, og Blichers beskrivelse af det
fornemme den stemning, som et sted har, første møde i Randers Avis 6. august 1839
når lyset falder på en bestemt måde. Det glø- antyder, at Dreyer havde overværet det.
Fødende sensommerlys kunne få dramaet frem lelsen af bøndernes politiske betydning var
i det trægt bølgende landskab. nu også nået til Dreyer.
På rejsen tilbage til Fyn gjorde han holdt Dreyer var en ensom mand, der holdt sig
et sted i den sydlige ende af Aarhus bugt og for sig selv. Intet tyder på, at han opsøgte det
8 Emmerik Høegh-Guldberg: gav sig til at male en lille farveskitse. Borg- kunstneriske miljø i Aarhus og viste sine
bilKystparti ved Riis skov, mester Bernhardt Jensen og hans bror Peder leder frem.
o. 1850. Olie på lærred, Jensen har stedfæstet det til Skovshovedet Kunstnerne var begyndt at komme til
16,8 × 21,2 cm. ARoS.
og Louisenhøj med sømærketræerne i bag- Aarhus. Det kendetegner resultatet, at de
grunden. Det var tidligt om morgenen. Luf- fandt det i Aarhus, som de var optaget af
ten var allerede helt fyldt med lys, men det i forvejen. Gebauer fandt det, han kendte
var endnu lidt køligt. Ikke en vind rørte sig. fra Bonde-Brueghel. Købke søgte det, som
Træerne spejlede sig i det blanke, stille vand. Høyen havde fortalt ham, han skulle lede
Det var et motiv og en stemning, som Ja- efter. Dreyer fandt det, han allerede bar i sig
nus la Cour opsøgte lidt længere mod syd et selv.
halvt århundrede senere. Dreyer havde vendt blikket bort fra byen
Med dette billede ville Dreyer fortælle, at og betragtet naturen næsten uden spor
efopholdet i Jylland havde været en fantastisk ter mennesker. Indtil da havde alle andre
oplevelse. Endelig havde han fundet sit Ar - set den anden vej, fra naturen og ind mod
kadien. De fritstående træer med de smukke byen. Der fndes mange topografske billeder
kroner minder om pinjerne i Italien. af Aarhus set fra et punkt ved bugten fra
Det varme og gule fra højre møder det begyndelsen af 1800-tallet – f.eks. lavede Sø -
kolde og blå fra venstre. Kystlinjen zigzagger ren Læssøe Lange en tegning i 1821 – men
af sted, og parallelt med den fører stien ind i Emmerik Høegh-Guldberg var den første,
billedet. Der er ikke nogle mennesker at se. som fk et rigtigt kunstværk ud af det. I 1836
Han har vendt blikket bort fra byen og skuer udstillede han på Charlottenborgs
Forårsudud i naturens ensomhed. stilling Udsigt over Aarhus fra en i nærheden
Da han kom hjem, anvendte han den lille liggende klint (fg. 7).
farveskitse som studie for et meget større ma - Det var tilsyneladende et motiv, han
dyrleri. kede, og i 1850 malede han den defnitive
Dreyer lavede formentlig også andre bil- version. Han var kravlet ned fra
udsigtsleder på dette sted. Hans biografforfatter Su - punktet og havde stillet sig helt nede på
zanne Ludvigsen nævner et blegblåt og ok- stranden. Det fk skrænterne til at se endnu
kergult farvestudie, der formentlig er blevet mere stejle ud. Det var en tidlig
sommermortil i de samme strandenge. Dette farvestudie gen – endnu helt stille og stadig en smule
blev også anvendt som forlæg for et større sval. Himlen var allerede fyldt med lys, selv
billede efter tilbagekomsten. om solen endnu ikke havde taget rigtig fat.
Dreyer var ikke bare blevet grebet af det Her var der ingen romantiske klicheer, men
jyske landskab, men også af den politisk- bare en malers oplevelse af den lyse strand
kulturelle vækkelse, som foregik her. I 1838 og den lyseblå himmel. Dyrmaleren var
havde en gruppe studenter holdt et improvi- sprunget ud som landskabsmaler. I sidste
seret møde på Himmelbjerget. Mellem 1839 sekund nåede Emmerik Høegh-Guldberg at
og 1844 satte præsten og digteren Steen kaste Lorentzens og Gebauers tunge farver af
Steensen Blicher sig i spidsen for disse mø- sig og blive en rigtig guldaldermaler.
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.200 ÅRS KUNST I AARHUS32
På dette tidspunkt dukkede en mand op, den samme vertikale orientering. Desværre
der forblev en lokal begavelse. Det var Pe- har Holm ikke fattet spillet mellem de tre
der Holm, født i Aarhus i 1797 som søn af en persongrupper. Han har også den sortklædte
drejermester. Han fulgte i faderens fodspor og gamle kone, der er på vej ud i baggrunden.
etablerede sig i 1822 som kunstdrejer på skif- I mellemgrunden har han ligeledes bonden
tende adresser i Aarhus. Han døde i 1871. med den lille søn, der haler i faderens frak -
Peder Holm var en alsidig begavelse. Han keskøder, fordi han vil op til højalteret. Den
var en dygtig håndværker og annoncerede, eneste forskel er gruppen på tre personer i
at han udførte alle slags drejerarbejder – også forgrunden til venstre. De er ikke optaget
9 Peder Holm: Aarhus set fra blæseinstrumenter. I 1848 var han medstifter af fortiden – pointen i Købkes kritik af de
Riis skov. Købstadsmuseet af Aarhus Haandværkerforening og var en intellektuelle – men er gjort til et harmløst
Den Gamle By.kort tid dens formand. Inden for musiklivet ægtepar, der spørger om vej, og graveren
gjorde han sig også gældende – naturligvis peger behjælpeligt for dem. Stramheden
som instrumentmager, men desuden som og konsekvensen i Købkes parti fra Aarhus
underviser og som udøvende musiker. Han domkirke var fremmed for Holm.
var sanglærer og underviste i klaver og gui- Holm var en gammeldags maler. Han
tar. Hertil kom, at han var dirigent i Aarhus brugte farven, som man havde gjort i
Sangforening og de sidste fre år, han levede, 1700-tallet. Hans farve er tung og mørk. For -
også organist ved Vor Frue Kirke. materne er små. Billederne er ofte malet på
Da Gebauer åbnede sin tegneskole, var blikplader.
Peder Holm 31 år. Peder Holm meldte sig Emmerik Høegh-Guldberg var pioner i at
– det kan ikke have været til selve tegne- male Aarhus set fra de skovklædte skrænter
skolen, men til privatundervisningen. Peder mod nord – i og med at han allerede
udstilHolm blev i øvrigt senere et aktivt medlem lede et billede af dette motiv i 1836. Med sin
af bestyrelsen for Prinds Frederik Ferdinands evne til at kopiere – og sin næsten maniske
Søndags-Tegneskole. fid – har Holm været den, der tog synsvink-
Høyen skrev i brevet fra Randers, at han len op og populariserede den. De feste af
havde bemærket to unge mennesker inde i hans billeder er komponeret over det samme
domkirken. Den ene kunne han genkende skema. De ældste er fra 1845 og 1847.
som Emmerik Høegh-Guldberg. Selv om I forgrunden er der altid et udsigtspunkt.
han ikke var et ungt menneske på dette tids- Omkring det står gamle forblæste træer, men
punkt, så var den anden formentlig Peder for at mildne det har han ofte anbragt en
Holm, for han blev ophavsmand til to inte- bænk under et af træerne. Det var et
eleriører fra Aarhus domkirke. De var udstillet i ment fra romantisk kunst, som han gjorde til
1833 sammen med årets elevarbejder, og avi- en kliché.
sen betegnede dem som “et dristigt arbejde, I midten ser man gerne et ægtepar på
der var lykkedes godt”. spadseretur, en mand i en vogn eller en ryt-
I dag kender vi kun det ene af de to bil- ter på hesteryg. Måske forestiller det den
elleder. Holms værk er et studenterarbejde ler de personer, der har bestilt billedet. Dette
fra den tid, da kunstundervisning bestod i er ikke den ensomme vandrers melankolske
at kopiere foreliggende værker, for det er fodtur i naturen. Det er en pittoresk idyl,
ikke andet end en kopi af Købkes billede hvor borgerskabet nyder søndag eftermiddag.
fra 1830. Købkes blev udstillet på Charlot- I mellemgrunden ligger skrænterne ved
tenborgs Forårsudstilling i 1831, men her har Riis skov. Som tiden gik, malede Holm disse
Holm næppe set det. Han har snarere kendt skrænter stadig mere stiliseret. Det blev
billedet fra den radering, som Købke lavede snarere et tegn for en skrænt end en virkelig
i 1831, og som hurtigt blev populær. Han skrænt. Det ligner bjerge i tegneserier eller
har valgt præcis den samme synsvinkel og på ikoner.
Indholdsfortegnelse Navneregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.