150 pages
Danish

Kunst & religion

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Du ma ikke lave dig noget gudebillede, advarer Det Gamle Testamente: Du ma ikke forveksle billeder med det levende eller det skabte med Skaberen. Pabuddet klinger skAebnesvangert op gennem den vestlige kulturhistorie, hvor blodige krige og intellektuelle disputter om, hvad billeder ma, bor og kan, har sat sine voldsomme spor. Ikke desto mindre er der i kunsthistorien en perlerAekke af blAendende vAerker, der udforsker billedets muligheder og berettigelse.I Kunst & religion fra Byzans til Per Kirkeby nyfortolker lektor i kunsthistorie Hans Jorgen Frederiksen billedets historie fra de byzantinske ikoner til det 20. arhundredes avantgarde og billedsammenbrud. Mens han med den ene hand udfolder et filosofisk billedsyn med inddragelse af bl.a. Biblen, Luther, Heidegger og Greenberg, leverer han med den anden detaljerede analyser af nAesten 100 velkendte kunstvAerker - og fejer med overraskende fortolkninger vanetAenkning om god og darlig kunst af bordet.Fremstillingen giver desuden et bud pa betydningen af universelle symboler som bjerget, klippehulen, trAeet og cirklen og krydses med udsyn til nutidig dansk kunst og kunstteori. En sAerlig rolle spiller Per Kirkebys arbejde med oldkristne-religiose motiver og ikonografiske elementer, som vAever sig ind og ud af bogens fortAellinger. Resultatet er en nyfortolkning ikke kun af Kirkebys egne vAerker, men ogsa af bogens mange andre billeder.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 septembre 2013
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244533
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 47 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,008€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

KUNST& RELIGION fra Byzans til Per Kirkeby
Hans Jørgen Frederiksen
KUNST& RELIGION fra Byzans til Per Kirkeby
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Aarus Universitetsforlag|
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
KUNST& RELIGION fra Byzans til Per Kirkeby
Hans Jørgen Frederiksen
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Kunst og religion fra Byzans til Per Kirkeby © Forfatteren og Aarus Universitetsforlag  Forsideillustration: detale fra Per Kirkebys loftsmaleri i Søauditoriernes foyer,Aarus Universitet  Foto: Poul Ib Henriksen Bagsideillustration:Anastasis Detale fra apsisvælvingen i Corakirken, Istanbul, o.  Per Kirkebys værker er trykt med tilladelse fra kunstneren Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Warnock Pro E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN     
Aarus Universitetsforlag Langelandsgade   Aarus N www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarus Universitets Forskningsfond og Det lærde Selskab
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES









Forord
Per Kirkeby og det byzantinske
Indold
Billedstrid: fra Moses til den byzantinske ikonoklasme Bibelen: Kristus som den usynlige Guds billede Platon: afvisning af billedet som efterligning Den byzantinske billedstrid: fra ikonoklasmen til billedets ser Rom og karolingerne: billedteologisk tænkning
Billedet i vestlig middelalder og renæssance Fransk gotisk skulptur og italiensk renæssancemaleri Katolsk ’modreformation’ Martin Luter De scweiziske reformatorer
Fra oplysning til modernisme Den filosofiske æstetik og det . årundredes billedstrid
Per Kirkeby og ’den byzantinske konflikt’ ’Den dèr ingenting’
Symboler Cirklen Kvadratet Berget og klippen Klippeulen og beslægtede symboler Træet
Spiritualitet og materialitet
Fænomenologi
Efterskrift Noter Anvendt litteratur
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
I N D H O L D
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Jon Constable: Salisbury Cathedral from the Bishop’s Grounds, olie på lærred,  x  cm, o. . Metropolitan Museum of Art, New York.
Forord
Da den store engelske landskabsmaler Jon Constable (-) i  oldt forelæsning i Hampstead Assembly Rooms i London, sagde an bl.a.:
Malerkunst er en videnskab og bør forfølges som en undersøgelse af naturens love. Hvorfor så ikke betragte landskabsmaleriet som en gren af naturfilosofien, vor malerierne er ekspe-rimenter? (Leslie , )
Maleriet som eksperiment! Som kunstner udforskede Constable naturen, og ans billeder er unikke udtryk for optageteden af, vad øet kan se og regi-strere: Skiftende verlig og lyset, der ændrer sig fra sekund til sekund. Vinden, der river i trækronerne. Skyer, der formes og opløses.  Constable avde overtaget renæssancekunstnernes insisteren på, at bil-ledkunsten var en videnskab, der skulle enregnes tilartes liberales, ’de frie kunster.HansbillederkannaturligvisikkeforvekslesmedværkerafverkenRapael eller Tizian, men både Constable og de tidligere kunstnere anså bil-ledkunsten som en erkendelsesve, der nok fungerer på andre præmisser end astronomi og aritmetik, men som ikke desto mindreeren erkendelsesve – og dermed ar at gøre med eksperiment, med undersøgelse, medsanded.  Dette − at kunst er en særlig erkendelsesve − er sammen med renæssance-kunstneren og teoretikeren Leon Battista Albertis diktum, ”naturen er altings erskerinde”, fundamentale forudsætninger for denne bog om form og betyd-ning. Præmissen er i ø grad overtaget fra -tallets filosofiske æstetik og forudsætter, at den kunstneriske erkendelse, der ar at gøre med sansning, intuition, anelse og empati, ikke bare repræsenterer et frikvarter fra den ek-sakte videnskabs rationelle og nøgterne erkendelse, men derimod udgør et elt nødvendigt supplement og korrektiv ertil. Jeg sætter således ikke lig-edstegn mellem kunst og metodisk rationel videnskab. Men kunst og viden-skab betragter eg som uadskillelige.  I dette forold ligger ovedårsagen til, at kunstneren Per Kirkeby (-) er spiller en særlig rolle. Kirkeby blander ikke kunst og videnskab sammen, men an er både kunstner og videnskabsmand, og ans billeder er i ø grad en udforskning af både en naturistorisk og en kulturistorisk virkeliged.
I N D H O L D DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Forord
Der er ikke tale om landskabsmalerier i Constables forstand, men naturen og kulturen er ikke desto mindre ele tiden til stede. Som strukturer, motiver, vilkår.  Per Kirkeby ar siden sin tidlige ungdom været optaget af fænomenet bil-ledstrid, der som en rød tråd går gennem kultur- og ideistorien, og natur-ligvis i en særlig forstand gennem kunstistorien. Kirkeby stiller essentielle spørgsmål som: Hvad er et billede? Hvad er billedets muligeder og begræns-ninger? Hvordan relaterer billedet sig til det, det andler om, og til besku-eren? Hvilken rolle spiller figuration og abstraktion? Og vornår er billedet kunst? Det er derfor ikke overraskende, at Per Kirkeby både i billeder og på skrift ofte enviser til istoriens vel nok mest berømte billedstrid,ikonoklas-men,der udspandt sig i Det Byzantinske Rige i det . og . årundrede, og vis problematikker lige siden ar været centrale i kunst- og kulturistorien.  Med udgangspunkt i påstanden om, at kunst er en form for udforskning af virkeligeden, indleder eg denne bog med at stille skarpt på billedstriden og det byzantinske. Det gør eg via Kirkeby, fordi an bedre end nogen anden ar formået at bringe disse fænomener ind i en konkret nutidig kunstsam-menæng. Hans blik på det byzantinske er ikke det decideret kunstistori-ske blik. Snarere er der tale om en opmærksomed på forskellige former og strukturer, der som oftest falder uden for en traditionel ikonografisk analyse. Det er kunstnerens og i en vis forstand også geologens udforskende blik. Det erstatter ikke kunstistorikerens og teologens analyser, men det lægger noget elt afgørende og uundværligt til.  Efter en indledning via Per Kirkeby vender eg min opmærksomed mod billedstriden i en bredere istorisk sammenæng fra middelalderen til i dag. Min ambition er at fremstille de elementer i striden, der endnu i dag må på-kalde sig interesse, ikke mindst når talen er om kunst og kirke. Til alle tider er dernoget,mankan,ognogetmanikkekanikunstneriskenseende.Dererudtryk, der ar autenticitet og autoritet, og andre, der må afvises, fordi de er anakronistiske, eller fordi de i visse enseender ignorerer de grundvilkår, der gælder en periode. Som alt andet indgår billedkunsten i skiftende istoriske sammenænge, og det er afgørende at være bevidst om dem. Det andler om kunstens potentialer og begrænsninger. Det gør sig gældende alle steder og til alle tider, men det bliver særligt tydeligt og udfordrende der, vor kunsten går i dialog med et rum som en romansk landsbykirke eller en gotisk katedral − med al den istoriske tyngde, der karakteriserer sådanne steder.  Da begrebet symbol er uyre centralt i næsten al kunst og især i den reli-giøse, følges det istoriske vue af et længere kapitel om nogle af de vigtigste og mest fundamentale grundsymboler, som vi ar fra mytologiske, religiøse og billedkunstneriske sammenænge. Det dreer sig ikke om de symboler, der på forånd er defineret og kulturelt bundne, og som i princippet kan erstattes
Kunst og religion
I N D H O L D DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
med ord, men om symboler, der tilsyneladende bærer på den samme grund-betydning så at sige over alt og til alle tider; symboler, der er universelle.  Når eg er stiller spørgsmål til, vad kunsten kan, og vad dens mulige-der og begrænsninger er, er det, fordi det er nødvendigt ele tiden at ’diskva-lificere’ vanetænkningen, så vi kan kvalificere vores engagement i kunsten. Samtalenmåikkestrandeitriviellespørgsmålomsmagogbeag,pæntoggrimt.Hvadvilvisombeskuereoverovedetmedkunsten,ogvadvilkun-sten med os? Det er selvsagt ikke overveelser, vi først nu er begyndt at gøre os, og derfor er den istoriske dimension afgørende, især vis man ar den opfattelse, at mening ar alt at gøre med sammenæng. Hvis det er rigtigt, at oplevelsen af at være en meningsfuld del af en større sammenæng ofte forekommer det moderne menneske at være årdt trængt af modernitetens individualisme, må beovet for erkendelse af istoriske sammenænge være så meget stærkere.  Kunst andler i denne sammenæng ikke om ’at finde på’ eller om ’at op-nde,menomatnde.Decideretidébaseretkonceptkunstliggerderforudenfor bogens anliggende. Jeg er således enig med den tyske fænomenologiske filosof Martin Heidegger (-), når an iKunstværkets oprindelse() skriver: ”Netop i den store kunst (…) forbliver kunstneren noget ligegyldigt i forold til værket, næsten som et gennemgangsled for værkets fremtræden, der tilintetgør sig selv i skabelsen” (Heidegger , ).  Men nu til kunstneren Per Kirkeby.
I N D H O L D DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Forord