KUNST& RELIGION fra Byzans til Per Kirkeby
Hans Jørgen Frederiksen
KUNST& RELIGION fra Byzans til Per Kirkeby
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Aarus Universitetsforlag|
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
KUNST& RELIGION fra Byzans til Per Kirkeby
Hans Jørgen Frederiksen
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Kunst og religion fra Byzans til Per Kirkeby © Forfatteren og Aarus Universitetsforlag Forsideillustration: detale fra Per Kirkebys loftsmaleri i Søauditoriernes foyer,Aarus Universitet Foto: Poul Ib Henriksen Bagsideillustration:Anastasis Detale fra apsisvælvingen i Corakirken, Istanbul, o. Per Kirkebys værker er trykt med tilladelse fra kunstneren Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Warnock Pro E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN
Aarus Universitetsforlag Langelandsgade Aarus N www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarus Universitets Forskningsfond og Det lærde Selskab
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Forord
Per Kirkeby og det byzantinske
Indold
Billedstrid: fra Moses til den byzantinske ikonoklasme Bibelen: Kristus som den usynlige Guds billede Platon: afvisning af billedet som efterligning Den byzantinske billedstrid: fra ikonoklasmen til billedets ser Rom og karolingerne: billedteologisk tænkning
Billedet i vestlig middelalder og renæssance Fransk gotisk skulptur og italiensk renæssancemaleri Katolsk ’modreformation’ Martin Luter De scweiziske reformatorer
Fra oplysning til modernisme Den filosofiske æstetik og det . årundredes billedstrid
Per Kirkeby og ’den byzantinske konflikt’ ’Den dèr ingenting’
Symboler Cirklen Kvadratet Berget og klippen Klippeulen og beslægtede symboler Træet
Spiritualitet og materialitet
Fænomenologi
Efterskrift Noter Anvendt litteratur
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
I N D H O L D
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Jon Constable: Salisbury Cathedral from the Bishop’s Grounds, olie på lærred, x cm, o. . Metropolitan Museum of Art, New York.
Forord
Da den store engelske landskabsmaler Jon Constable (-) i oldt forelæsning i Hampstead Assembly Rooms i London, sagde an bl.a.:
Malerkunst er en videnskab og bør forfølges som en undersøgelse af naturens love. Hvorfor så ikke betragte landskabsmaleriet som en gren af naturfilosofien, vor malerierne er ekspe- rimenter? (Leslie , )
Maleriet som eksperiment! Som kunstner udforskede Constable naturen, og ans billeder er unikke udtryk for optageteden af, vad øet kan se og regi-strere: Skiftende verlig og lyset, der ændrer sig fra sekund til sekund. Vinden, der river i trækronerne. Skyer, der formes og opløses. Constable avde overtaget renæssancekunstnernes insisteren på, at bil-ledkunsten var en videnskab, der skulle enregnes tilartes liberales, ’de frie kunster’.HansbillederkannaturligvisikkeforvekslesmedværkerafverkenRapael eller Tizian, men både Constable og de tidligere kunstnere anså bil-ledkunsten som en erkendelsesve, der nok fungerer på andre præmisser end astronomi og aritmetik, men som ikke desto mindreeren erkendelsesve – og dermed ar at gøre med eksperiment, med undersøgelse, medsanded. Dette − at kunst er en særlig erkendelsesve − er sammen med renæssance-kunstneren og teoretikeren Leon Battista Albertis diktum, ”naturen er altings erskerinde”, fundamentale forudsætninger for denne bog om form og betyd-ning. Præmissen er i ø grad overtaget fra -tallets filosofiske æstetik og forudsætter, at den kunstneriske erkendelse, der ar at gøre med sansning, intuition, anelse og empati, ikke bare repræsenterer et frikvarter fra den ek-sakte videnskabs rationelle og nøgterne erkendelse, men derimod udgør et elt nødvendigt supplement og korrektiv ertil. Jeg sætter således ikke lig-edstegn mellem kunst og metodisk rationel videnskab. Men kunst og viden-skab betragter eg som uadskillelige. I dette forold ligger ovedårsagen til, at kunstneren Per Kirkeby (-) er spiller en særlig rolle. Kirkeby blander ikke kunst og videnskab sammen, men an er både kunstner og videnskabsmand, og ans billeder er i ø grad en udforskning af både en naturistorisk og en kulturistorisk virkeliged.
I N D H O L D DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Forord
Der er ikke tale om landskabsmalerier i Constables forstand, men naturen og kulturen er ikke desto mindre ele tiden til stede. Som strukturer, motiver, vilkår. Per Kirkeby ar siden sin tidlige ungdom været optaget af fænomenet bil-ledstrid, der som en rød tråd går gennem kultur- og ideistorien, og natur-ligvis i en særlig forstand gennem kunstistorien. Kirkeby stiller essentielle spørgsmål som: Hvad er et billede? Hvad er billedets muligeder og begræns-ninger? Hvordan relaterer billedet sig til det, det andler om, og til besku-eren? Hvilken rolle spiller figuration og abstraktion? Og vornår er billedet kunst? Det er derfor ikke overraskende, at Per Kirkeby både i billeder og på skrift ofte enviser til istoriens vel nok mest berømte billedstrid,ikonoklas-men,der udspandt sig i Det Byzantinske Rige i det . og . årundrede, og vis problematikker lige siden ar været centrale i kunst- og kulturistorien. Med udgangspunkt i påstanden om, at kunst er en form for udforskning af virkeligeden, indleder eg denne bog med at stille skarpt på billedstriden og det byzantinske. Det gør eg via Kirkeby, fordi an bedre end nogen anden ar formået at bringe disse fænomener ind i en konkret nutidig kunstsam-menæng. Hans blik på det byzantinske er ikke det decideret kunstistori-ske blik. Snarere er der tale om en opmærksomed på forskellige former og strukturer, der som oftest falder uden for en traditionel ikonografisk analyse. Det er kunstnerens og i en vis forstand også geologens udforskende blik. Det erstatter ikke kunstistorikerens og teologens analyser, men det lægger noget elt afgørende og uundværligt til. Efter en indledning via Per Kirkeby vender eg min opmærksomed mod billedstriden i en bredere istorisk sammenæng fra middelalderen til i dag. Min ambition er at fremstille de elementer i striden, der endnu i dag må på-kalde sig interesse, ikke mindst når talen er om kunst og kirke. Til alle tider er dernoget,man’kan’,ognogetmanikke’kan’ikunstneriskenseende.Dererudtryk, der ar autenticitet og autoritet, og andre, der må afvises, fordi de er anakronistiske, eller fordi de i visse enseender ignorerer de grundvilkår, der gælder en periode. Som alt andet indgår billedkunsten i skiftende istoriske sammenænge, og det er afgørende at være bevidst om dem. Det andler om kunstens potentialer og begrænsninger. Det gør sig gældende alle steder og til alle tider, men det bliver særligt tydeligt og udfordrende der, vor kunsten går i dialog med et rum som en romansk landsbykirke eller en gotisk katedral − med al den istoriske tyngde, der karakteriserer sådanne steder. Da begrebet symbol er uyre centralt i næsten al kunst og især i den reli-giøse, følges det istoriske vue af et længere kapitel om nogle af de vigtigste og mest fundamentale grundsymboler, som vi ar fra mytologiske, religiøse og billedkunstneriske sammenænge. Det dreer sig ikke om de symboler, der på forånd er defineret og kulturelt bundne, og som i princippet kan erstattes
Kunst og religion
I N D H O L D DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
med ord, men om symboler, der tilsyneladende bærer på den samme grund-betydning så at sige over alt og til alle tider; symboler, der er universelle. Når eg er stiller spørgsmål til, vad kunsten kan, og vad dens mulige-der og begrænsninger er, er det, fordi det er nødvendigt ele tiden at ’diskva-lificere’ vanetænkningen, så vi kan kvalificere vores engagement i kunsten. Samtalenmåikkestrandeitriviellespørgsmålom’smagogbeag’,’pæntoggrimt.’Hvadvilvisombeskuereoverovedetmedkunsten,ogvadvilkun-sten med os? Det er selvsagt ikke overveelser, vi først nu er begyndt at gøre os, og derfor er den istoriske dimension afgørende, især vis man ar den opfattelse, at mening ar alt at gøre med sammenæng. Hvis det er rigtigt, at oplevelsen af at være en meningsfuld del af en større sammenæng ofte forekommer det moderne menneske at være årdt trængt af modernitetens individualisme, må beovet for erkendelse af istoriske sammenænge være så meget stærkere. Kunst andler i denne sammenæng ikke om ’at finde på’ eller om ’at op-finde’,menom’atfinde.’Decideretidébaseretkonceptkunstliggerderforudenfor bogens anliggende. Jeg er således enig med den tyske fænomenologiske filosof Martin Heidegger (-), når an iKunstværkets oprindelse() skriver: ”Netop i den store kunst (…) forbliver kunstneren noget ligegyldigt i forold til værket, næsten som et gennemgangsled for værkets fremtræden, der tilintetgør sig selv i skabelsen” (Heidegger , ). Men nu til kunstneren Per Kirkeby.
I N D H O L D DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Forord