221 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Ib Norholm

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
221 pages
Danish

Description

Komponisten Ib Norholm revolutionerede dansk musikkultur i 1960'erne. Han svingede taktstokken for en rAekke unge komponisters opror mod Carl Nielsens toner af landlig idyl, der dominerede landets musikkonservatorier, og han gav dansk musik et tiltrAengt internationalt tilsnit, da han inviterede den radikale antikunstbevAegelse Fluxus inden for landets grAenser. Siden gjorde han op med sine egne komplicerede modernistiske vAerker og stillede sig i spidsen for en sakaldt ny enkelhed.I Ib Norholm. Komponisten, musikken, tiden har pensioneret lektor i musikvidenskab ved Kobenhavns Universitet Jens Brincker opsporet de ledemotiver, som lober igennem Norholms komplekse produktion pa mere end 200 operaer, symfonier og sange. Resultatet er ikke en traditionel biografi, men en vAerkbaseret fortAelling om en mangefacetteret kunstner i konstant dialog og kamp med sin samtid. (Med til den trykte bog folger to cd'er med eksempler pa savel Norholms instrumentalmusik som hans sange med tekster af blandt andre Poul Borum og Tove Ditlevsen. Alle titlerne er udvalgt af Jens Brincker.)

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 24 janvier 2017
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771842968
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 16 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0098€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

IB NØRHOLM
INKL . 2 C D’E R MED N ØRHOLM-INDSPILNIN GER
Når jeg skriver en symfoni eller hvad som helst andet så sætter Komponisten Ib Nørholm revolutionerede dansk musikkultur
jeg mig til klaveret og maser med at fnde indfaldsvinklen, en i 1960’erne. Han svingede taktstokken for en række unge
komeller anden gnist. Hvad der så følger, må guderne vide, måske po nisters oprør mod Carl Nielsens toner af landlig idyl, der
kan det bagefter ligefrem vise sig, at man har fået nogle tan- dominerede landets musikkonservatorier, og han gav dansk Ib NørholmIb Nørholmker, som man ikke har haft før ... Og sjovt nok kan der lige musik et tiltrængt internationalt tilsnit, da han inviterede den
pludselig være en konstellation af et par toner, en klang, og så radikale antikunstbevægelse Fluxus inden for landets grænser.
er den der altså, så sker der det ejendommelige at der sættes Siden gjorde han op med sine egne komplicerede modernistiske komponisten, musikken, tiden
en kausalitetsproces i gang således, at det der bliver til kunne værker og stillede sig i spidsen for en såkaldt ny enkelhed.
simpelt hen ikke være anderledes – det vil sige det kunne det i
I Ib Nørholm. Komponisten, musikken, tiden har pensioneret
virkeligheden jo godt … og ofte morer jeg mig med i et sådant
lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet Jens
forløb at ændre disse sammenhænge, hele tiden bytte om, lave
Brincker opsporet de ledemotiver, som løber igennem Nørholms
kausaliteter af en anden art …
komplekse produktion på mere end 200 operaer, symfonier
Ib Nørholm om at komponere
og sange. Resultatet er ikke en traditionel biograf, men en JENS BRINCKER er født 1937 og efter
værkbaseret fortælling om en mangefacetteret kunstner i studentereksamen og værnepligt uddannet
konstant dialog og kamp med sin samtid. på Københavns Universitet som cand.mag.
i musik og matematik og på Det Kgl. dan-Med til bogen følger to cd’er med eksempler på såvel Nørholms
ske Musikkonservatorium som statsprøvet instrumentalmusik som hans sange med tekster af blandt andre
musikpædagog i klaver og hørelære. Han var Poul Borum og Tove Ditlevsen. Alle titlerne er udvalgt af Jens
ansat på Københavns Universitet 1963-2007 Brincker.
som lektor i musikvidenskab og virkede som
free-lance musikanmelder på BT, Berlingske
Aftenavis/Weekendavisen og Berlingske
Tidende 1963-2002. Jens Brincker er medlem
af Kungl. Musikaliska Akademien,
Stockholm.
aAARHUS UNIVERSITET SF ORL AG JENS BRINC KER AARHUS UNIVERSITET SF ORL AG
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregister
104816_cover_ib nørholm_.indd 1 05/01/17 13:27Ib Nørholm
komponisten, musikken, tiden
Af Jens Brincker
Introduktion og efterskrift
af Ib Nørholm
Aarhus Universitetsfor | lagaIb Nørholm
Komponisten, musikken, tiden
© Jens Brincker og Aarhus Universitetsforlag 2017
Omslag, tilrettelægning og sats: Jørgen Sparre
Forsideillustration: Per Morten Abrahamsen
Forlagsredaktion: Simon Olling Rebsdorf
Bogen er sat med ITC Charter Pro og ITC Legacy Pro
E-bogsproduktion hos Narayana Press
ISBN 978 87 7184 296 8
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne
Louis-Hansens Fond, Edition Wilhelm Hansen og Musikforlæggerne, Dansk
Komponist Forenings Produktionspulje og Koda’s Kulturelle Midler, Magister
Jürgen Balzers Fond, Sonning Fonden, Statens Kunstfond og VELUX FONDEN.
VELUX FONDENs støtte er ydet under fondens fundatsbestemmelse, der giver
mulighed for at støtte aktive ældre. Kvalitative og redaktionelle vurderinger i
forbindelse med udgivelsen er varetaget af forlaget og forfatteren.
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted på institutioner, der har indgået
aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlaget har så vidt muligt afklaret alle ophavsretlige krediteringer til bogens
illustrationer. Eventuelle krænkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og
utilsigtet. Retmæssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet
tilladelse i
forvejen.
FAGFÆLLEBEDØMT
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på
ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.Indhold
Forord | 7

Introduktion af Ib Nørholm | 11

i del Ungdomsår 1950-1965 | 21
Kapitel 1: Værker fra studieårene | 23
Kapitel 2: Opbrud og brud | 31
Kapitel 3: Musikken mellem tradition og ny enkelhed | 43
Intermezzo I: Nørholm og den ny enkelhed | 60

ii del Manddomsår 1965-1990 | 71
Kapitel 4: Tekster og toner | 73
Kapitel 5: Tekster, toner og teatre | 83
Intermezzo II: Nørholm og institutionen ny musik | 107
Kapitel 6: Toner, takt og tid | 117

iii del Seniorår efter 1990 og tilbageblik | 143
Intermezzo III: Nørholm og klassicismen | 145
Kapitel 7: Musik, programmusik, sprog | 149
Kapitel 8: Symfonien, Nørholm og postmodernismen | 163

Efterskrift af Ib Nørholm | 189

Værker og diskograf | 193
Litteratur | 201
Noter | 205
Billedfortegnelse | 211
Navneregister | 213
Værkregister | 215
Lydtillæg | 219Forord
Et ”kamæleonsk kontrapunkt”! Sådan karakteriserede en af Ib Nørholms tidligere
elever hans kompositionsundervisning med henvisning til Nørholms ”evige dialog
med sit eget stilistiske grundlag”. Denne dialog er bogens hovedtema, der skildres
i en række inventioner hvor musikken fra konservatorieårene og frem mod N- ør
holms 13. og foreløbig sidste symfoni med titlen Contrappunto con amore indgår i
kontrapunktiske konstellationer med komponistens liv og tid.
Skiftende tider og påvirkninger – musikalske, litterære, kulturelle, sociale –
gennem de forløbne omkring 60 år afspejler sig i skiftende perspektivering- er gen
nem bogens kapitler. De må ikke opfattes som stilperioder der aføser hinanden. I
Ib Nørholms musik er fortiden ikke forhenværende, men forhåndenværende med
muligheder der byder sig til med fornyet aktualitet. Derfor er beskrivelsen af
musikken ikke formet som et forløb gennem fastlagte stilperioder der kan måles og
vejes mod hinanden, men som metodisk forskellige musikhistorier, der hver bidr- a
ger sit til et billede af komponisten Ib Nørholm – eContr t appunto camaleontesco.
Beskrivelsen er delt op i tre hoveddele: Ungdomsår, der behandler tiden fra Ib
Nørholms optagelse på konservatoriet i 1950 til hans voksne liv og bruddet med
avantgarden i 1965. Manddomsår fra han var først i 30’erne i 1965 til han nærmede
sig de 60 år i 1990. Og seniorårene efter 1990. Hver hoveddel belyser Nørholms
udvikling og produktion i selvstændige kapitler koncentreret om forsk -ellige på
virkninger og genrer. Til hver hoveddel er knyttet et ”intermezzo” der diskuterer
centrale begreber i en bredere musikhistorisk belysning. Bogen slutter med e - t til
bageblik gennem et halvt århundrede set i lyset af Ib Nørholms tungeste genre –
symfonierne – i et postmoderne perspektiv.
Udgangspunktet for bogen var en biograf om Ib Nørholm, som jeg skrev 2013
til Dansk Komponist Forenings komponistleksikon. Efter fere forgæves forsøg på
at overtale Nørholm til at skrive en selvbiograf enedes vi om et kompromis, der
gik ud på at jeg skulle skrive, og Nørholm ville læse, korrigere og kommentere det
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregister8 ib nør holm
skrevne. Under denne proces opstod tanken om en fyldigere biograf i bogform,
og da jeg var færdig med min del af komponistforeningens leksikon, gik vi i gang.
Arbejdsdelingen fortsatte den procedure vi allerede havde indarbejdet: Jeg
har skrevet om musikken og de generelle linjer; Nørholm har beskrevet sin bar- n
dom, ungdom og sit liv som komponist i breve der indgår i bogen som
introduktion, citater og efterskrift. Hver gang et kapitel var færdigt, sendte jeg de- t til Nør
holm, som korrigerede fejl og kommenterede indholdet. Denne fremgangsmåde
gør ikke bogen til en autoriseret biograf. Teksten er jeg alene ansvarlig for.
Ib Nørholms musik er rigt dokumenteret gennem udgivelser og indspilninger
– det sidste gælder især for værker komponeret før år 2000. Desværre er mange
indspilninger ikke tilgængelige på internettet, men fndes kun som cd’er, i nogle
tilfælde endog kun som lp’er. Den enkleste måde at få adgang til disse er gennem
folkebibliotekerne, www.bibliotek.dk , der inkluderer Statsbiblioteket, som er - na
tionalbibliotek for fonogrammer. Det anbefales at man søger under fanen musik
på komponist og titel. Hvis det ikke giver resultat, kan man med hjælp af en bibli -
otekar søge på pladeselskab og lp/cd -nummer som er angivet i værkfortegnelsen
bag i bogen. Jeg har haft uvurderlig hjælp af Gladsaxe Hovedbibliotek, som har
skafet talrige cd’er til hjemlån imponerende hurtigt.
Med bogen følger to cd’er med eksempler på Ib Nørholms vokal- og instr- umen
talmusik. Dette har kun været muligt fordi pladeselskaberne Dacapo, Danacord,
Olufsen Records og OH-Musik har stillet indspilninger til rådighed. Tak til dem og
en særlig tak til sopranen Else Torp, der har indstuderet og indsunget eksemplet
fra Nørholms opus 64, sørget for teknik og studiefaciliteter og sågar sikret den
nødvendige fnansiering af optagelsen – vederlagsfrit af interesse for Nørholms
musik.
Det har været en varmende oplevelse og til stor opmuntring at erfare hvordan
interessen for Nørholms musik i fagkredse langt overstiger den udbredelse
musikken har i ofentligheden. Det har resulteret i råd og dåd fra mange sider: Foruden
de allerede nævnte lydtekniker Claus Byrith, der har fremskafet kilder til
cd-indspilningerne og produceret master-pladerne; Det Kgl. Bibliotek, hvis dir ektør
Erland Kolding Nielsen personligt har engageret sig i udgivelsen; Det Kgl. Teater;
og ikke mindst Aarhus Universitetsforlag og redaktør Simon Olling Rebsdorf, der
professionelt og sikkert har forestået forvandlingen fra manuskript til bog.
En række fonde har med tilskud og garantier sikret den nødvendige øk - onomi
ske basis for udgivelsen: Tak til Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Han -
sens Fond, Edition Wilhelm Hansen og Musikforlæggerne, Dansk Komponist
Forenings Produktionspulje og Koda’s Kulturelle Midler, Magister Jürgen Balzers
Fond, Sonning Fonden, Statens Kunstfond og Velux Fonden.
Tre personer skylder jeg en særlig tak: Ib Nørholm, uden hvis initiativ og tillid
jeg ikke havde turdet gå i gang med denne bog, og uden hvis engagement og hjælp
den ikke var blevet skrevet færdig. Min årelange kollega og ven, professor emer.
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregisterf or or d 9
Niels Krabbe, der har fulgt processen fra første færd, læst manuskrip -tet og bidra
get med råd og dåd. Og min hustru Estrid Anker Olsen, der har stillet sin årelange
erfaring som sprogmedarbejder i P1, DR, til rådighed gennem hele skrivepr- oces
sen og vejledt mig med aldrig svigtende kærlighed og kompromisløshed.
Derfor og af mange andre årsager tilegnes denne bog Estrid.
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregisterint r odukt ion
Det var dengang
Af Ib Nørholm
Jeg var ikke ret gammel, da min families rejsegrammofon blev beslaglagt af mig.
Pladeudvalget var ikke stort. Så vidt jeg senere erfor, bestod det af en danseplade,
som jeg til gengæld spillede om og om igen. Og det var næppe sidste model, men
med lydtragt og håndsving. Og de plader, man kunne spille, havde en spilletid på
ca. 3 min.
De mekaniske apparater var der ikke mange af i mit hjem. Til gengæld blev
der sunget meget, og min musikopdragelse var meget præget af, at min mor fra
folkemusikskolernes fremkomst var en stor tilhænger og entusiastisk elev, hvorfor
der blev spillet meget blokføjte hjemme, ligesom jeg selv i min unge alder blev
taget med til sommerstævner og på Frederiksberg Folkemusikskole selv skar og
udsmykkede min egen bambusføjte, som holdt sig i live, indtil den for et par år
siden ynkeligt fækkede af mangel på olie. Ellers husker jeg bedst musikskolen,
hvor man praktiserede sanglege, som jeg ikke tog helhjertet del i, da jeg var alt for
genert.
Senere kom jeg til at gå rigtigt til spil. Først hos Werner Wolf Glaser, som var
immigreret jøde på fugt fra Nazityskland og underviser på folkemusikskolen. Han
var også komponist og sluttede hver time med lige at kradse en lille komposition
ned i mit blå nodehæfte at lære til næste gang. Jeg begreb ikke et kuk af musikken,
som i eftertankens lys nærmest har været i en Hindemithstil med et anstrøg af
tolvtonestil.
Glaser-familien måtte i ’43 fygte til Sverige, hvorefter jeg en kort tid gik hos
Erling Brene på Hillerødgades Skole. Det var ikke særligt udbytterigt, så ret hurtigt
fortsatte jeg hos Johannes Viggo Pedersen, som foruden at være pianist også var
organist ved Grundtvigskirken, ret nær vores bopæl på Emdrupvej.
På det tidspunkt var min mors musikskoledage forbi, men hendes interesse for
musik var uændret og rummelig. Denne interesse sørgede hun for forplantede til
mig. Thomas Højlund hed forstanderen på Københavns Aftenskole. Han sør - ge
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregister12 ib nør holm
de for at foranstalte en lang række af kulturelle arrangementer. Således var der
en koncertrække med samtlige sonater for violin og klaver af Beethoven spillet af
Henrik Sachsenskjold og Ole Willumsen. Det foregik på Katrinedalsskolen, hvor vi
også havde mulighed for at høre ”arbejdsløse musikeres orkester”. Der var, så vidt
jeg husker, også kvartetaftener og solister. Det var mad for mons!
Orkestret havde jeg også lejlighed til at høre på Gentofte Rådhus, hv-or jeg hu
sker Emil Reesen dirigere ”Vølund smed” af Fini Henriques. Jeg sad på balkonen
og kunne stirre lige ned i orkestret. Jeg glemmer ikke denne min første oplevelse
af et orkesters funktion og mangfoldighed.
Men min mor var også utrættelig med at indføre mig i operaverdenen. F- or
uden naturligvis Mozart- og Verdi-klassikere bød Det Kongelige Teater i de år på
en lang række nye danske værker, som jeg også fk hørt. Først og fremmest husker
jeg Jørgen Bentzons ”Saturnalia”, der havde tekst af Petronius. Bentzon var o - ver
bevist om selv at være inkarnation af denne romerske digter. Jeg husker ikk - e man
ge musikalske detaljer (bortset fra vinsækkenes dans), men jeg har ofte ønsket, at
nogen tog initiativet til en genopsætning af dette værk.
Hvad var der mere: ”Susanna” af Riisager, Hye Knudsens ”Kirke og orgel”. Lidt
senere: Svend Erik Tarp (”Prinsessen i det fjerne”) og operaer af Svend S. Sc - hu
lz. Kronen på det hele var dog Glyndebourne-operaens gæstespil med Benjamin
Britten, som dirigerede sine to tidlige operaer ”The Rape Of Lucrezia” og ”Albert
Herring”. Ved samme lejlighed kunne man også opleve den danske opførelse af
hans skoleopera ”Den lille skorstensfejer”.
Min far var ikke nem at få med til koncerter. Han havde også som grafker og
tegnelærer rigeligt at bestille med at holde sammen på foretagendet rent øk- ono
misk. Til gengæld gik han og mor ikke sjældent i teatret, og hans teaterinteresse
gav sig udslag i mange forestillinger, bl.a. på min fødselsdag, på vort gamle - dukke
teater. Senere gav han en hjælpende hånd i fere af mine foretagender, f.eks. med
stencilering af mit skoleblad ”Sniksnak”, ligesom han og mor aldrig forsømte en
uropførelse senere i min udvikling. Han førte også lige til det sidste med stor omhu
min scrapbog og min værkfortegnelse. Særligt vigtigt var det, at han tillod, at jeg
benyttede hans grafske værker til mine CD- og nodeudgivelser, ja, selv
udarbejdede fere af de tegninger og den grafk, jeg benyttede.
Under krigen var det jo småt med udenlandske solister og ensembler. Derfor
kunne man høre mange danske musikere udfolde sig. Det foregik gerne i Odd - Fel
low Palæets mindre sal. Vi var der ofte. Min egen lærer Johs. Viggo Peder -sen spil
lede bl.a. en af sine egne sonater med en meget henrivende andensats. Det meget
beskedne menneske maste sig aldrig på med sin musik, men den indeholder som
så meget andet, der er glemt, værdifulde sager. Vi hørte også Jeppesen-trioen, der
bl.a. uropførte en trio af Jens Bjerre, der også hørte til de stilfærdige eksistenser,
men som var utrættelig i sine bestræbelser for at orientere sig, også i den yngre
generations musik.
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregisterdet var dengang 13
Ib Nørholms ”3 stykker
for føjte og orgel” op.
37 hører til de oftest
spillede blandt hans
værker. De inspirerede
hans far til denne gr-a
fske fantasi over en
føjtespiller i en skov af
orgelpiber.
Af større betydning for mig var nok, at jeg forholdsvis tidligt meldte mig ind i
Det Unge Tonekunstnerselskab (DUT). Her mødte man nye værker: de tidligste af
Holmboes kvartetter og Niels Viggo Bentzons musik. Man afholdt nogle såkaldte
musikalske tribunaler, hvor en aktor og en defensor tog stilling til et af de ved
koncerten opførte værker. Det var ganske spændende og kunne have et mer- e pi
kant anstrøg, da Jørgen Bentzon idømte sin fætter N.V. Bentzon tostemmigt vand
og brød. Der var ikke noget hjerteligt forhold mellem de to Bentzon’er. Lad mig
ikke glemme Gymnamusa (stiftet og animeret af Gunnar Heerup), som mange
lørdag-eftermiddage fyldte palæets sal med gymnasieungdom til ny musik.
Sommerferien blev tilbragt i vores lille idylliske bondehus i Endrup, t-o kilome
ter uden for Fredensborg. I den alder forekommer seks ugers sommerferie som en
gylden evighed, og den blev tilbragt sammen med kammerater i den lille levende
landsby, Palle og Lotte fra proprietærgården, Arne og Preben fra Svensgården,
Bent og Erna osv. Senere blev det et problem for mig at undvære klaveret så lang
tid. Derfor lejede jeg mig ind i et privathjem med klaver. Når der ikke var nogen
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregister14 ib nør holm
hjemme om dagen kunne jeg sidde og øve mig eller komponere, men nu er vi også
nok kommet op i min gymnasietid.
Fra tiden i folkemusikskolen havde mine forældre stadigt bevaret kærligheden
til blokføjten. De spillede på henholdsvis A-sopran og A-tenor. Det er ins -trumen
ter af en anden stemning og klang end vores skoleføjter i C- og F- stemning. Disse
ældre typer havde en smallere mensur, var følgelig længere, krævede klapper og
et godt bredt fngergreb. Til gengæld var klangen langt smukkere og tæt. Ikke så
nemme at beherske, men en fryd for øret. I en vis periode havde jeg stor fornøjelse
af at gå i haven, og medens jeg plukkede ribs, som vi havde overfod af, kom- pone
rede jeg små duetter for de to instrumenter, som så blev indstuderet og opført om
aftenen. Det blev til en hel del småstykker over et par somre.
Efterhånden blev det lidt mere alvorligt med musikken, hvilket førte til, at
de discipliner som harmonilære og kontrapunkt, som jeg havde læst var meget
af gør ende, blev en udfordring. Blandt min morbrors efterladenskaber fandt jeg
Gustav Langes harmonilære, Finn Høfdings harmonilære, og jeg anskafede mig
Jeppesens Kontrapunkt. Min lærer Johs. Viggo Pedersen måtte nu holde for som
informator i disse tunge sager, hvilket han venligst påtog sig, måske uden den s- to
re overbevisning om mine evner heller på det område.
Nu er Langes lærebog baseret udelukkende på generalbasopgaver med
akkordforbindelser ud fra en given basstemme, medens jeg syntes at have meget
mere brug for at kunne harmonisere en given melodi, så de øvelser forekom
mig ret irrelevante. Det blev så suppleret med nogle harmoniseringsøvelser
efter den lidt kirketonalt udtyndede model fra Den Danske Koralbog. Det egentlig
interessante, nemlig funktionsharmonikken efter Høfdings system, stiftede jeg
først kendskab med senere på konservatoriet. Til gengæld var der nok at tage fat
på med Jeppesens pædagogiske system udi indførelsen i palestrinastilen: cantus
frmus i helnoder. 1. art helnoder mod helnoder. 2. art halvnoder mod helnoder .
3. art fjerdedele mod helnoder. 4. art synkoperede hal. 5. art
kontrapunkt i fri rytme mod helnoder. Hele denne mølle først i tostemmig, siden
i tre- og frstemmig sats.
Det var grundigt, og det skal være grundigt, og hvis man i løbet af de år blev
skræmt langt væk fra at ville være komponist, er man muligvis ikke skikket til at
komme til at skrive musik. Jeg komponerede fortsat, ganske upåvirket af de tørre
teoretiske sysler eller måske – hvad man ubevidst tilegner sig som en understrøm,
er måske den værdifuldeste bagage.
Jeg kunne naturligvis ikke lægge helt skjul på min musikinteresse og spillede
på min sang- og dansklærer Birger Storr Hansens opfordring somme tider i sangti -
men nogle af de ting, jeg lavede, bl.a. en ”Sonatine Scherzando”. Vores naboskole
var Aurehøj Gymnasium, og de havde netop opført Karl S. Clausens skoleopera
”Klokken”, og det syntes jeg var en stor oplevelse. Jeg fk også et par gode v- en
ner på Aurehøj, bl.a. cellisten Bertel Søeborg Ohlsen, den senere koncertmester
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregisterdet var dengang 15
i Radiosymfoniorkestret, som jeg skrev en lille koncertino til. Den blev opført af
”Aurehøj Philharmonien”, som bl.a. også talte Poul Jørgensen, den senere k - gl. ka
pelmester og operachef. Pianisten i orkestret var en pige, Lise Marie, som hurtigt
påkaldte sig min specielle interesse. Egentlig var klaverstemmen kun en meget
ordinær enkel sag, men samtidigt med at min interesse for pianisten voksede,
indføjedes der i klaverstemmen stadig fere solistiske indslag, hvilket til sidst fk
dirigenten Villum Hansen til at rive sig i håret og proklamere, at han efterhånden
ikke anede, hvad der ville ske, når han slog an. Det er nok også første gang, at en
cellokoncert forvandler sig til en klaver-ditto. Lise fortsatte på konservatoriet, og
hun og jeg holdt sammen de næste 15-20 år.
Hvad der var spændende, var en ”næroplevelse” af Carl Nielsens ”Saul og Da -
vid”. Sagen var, at teateret havde besluttet at sætte denne opera op igen efter en
lang årrække. Jeg var i gymnasiet begyndt at synge i Store Kor på Københavns
Folkemusikskole, og der besluttede man sig til at lave en opførelse af operaen som
en slags ”appetitvækker” til det dengang næsten glemte værk. Det var den utr- ætte
lige pianist Viktor Brandt Nielsen, som var både pianist, repetitør og instruktør af
foretagendet. Koret var et frivilligt skrabsammen-kor, amatører, som mødtes hver
lørdag eftermiddag og kæmpede med de mange kor i første akt. Akten, som blandt
andet indeholder den pragtfulde duet mellem Mikal og David. Den blev så opført
med solister fra radiokoret og stadig med Viktor Brandt Nielsen ved klaveret. En
pudsig lille detalje er indledningen til første akt, hvor der forlanges en fug - eret, me
get præcis udførelse af korets indsats: ”Kommer han, kommer profeten Samuel”.
Det mislykkedes totalt på teateret, hvor man i stedet lod nogle statister gå rundt
og spørge, ”mon profeten ikke snart kommer?” I vor opførelse sad den indledning
lige i øjet. Man kan godt sige, at min oplevelse af operaer foregik på fere planer.
Og så at jeg ikke er nogen kostforagter ... Der var endnu et plan: Da jeg fk sagt
noget om min lyst til selv at skrive en skoleopera, tilbød Storr Hansen at lave en
libretto og foreslog H.C. Andersens ”Sneglen og Rosenhækken”.
Den skrev jeg så i sommerferien efter 2. g til de to gode sangere, vi ha -vde fun
det på skolen, Hans Jørgen Hjelme og Vibeke Vogt. Det var talentfulde unge, der
godt kunne have udmærket sig i musiklivet, men som fornuftigvis valgte ganske
andre områder. Ved klaveret Storr Hansen, medens Pelle Gudmundsen-Holmg - re
en lavede dekorationen og også sang med i koret. Den lille opera blev så opført
for hele skolen, idet undervisningen var afyst en time. Senere fulgte endnu et par
opførelser, bl.a. på Gentofte Rådhus.
Konservatorieårene 1951-56
Efter studentereksamen skulle der jo træfes et afgørende valg. Skulle det være
universitetet med henblik på en cand.mag.-grad i musik med tilhørende bifag, el -
ler skulle det være konservatoriet med en teori-og komponistuddannelse med til -
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregister16 ib nør holm
hørende organisteksamen? Det med organisteksamen var en afgjort betingelse fra
min fader, hvis han skulle give tilladelse til noget så brødløst som konservatoriet.
På det tidspunkt fulgte konservatoriets ”skoleår” kalenderåret, hvilket gav mig
et halvt år til dels at tage flosofkum, dels snuse til musikstudiet på universitetet.
Efter at have hørt professor Jens Peter Larsens rusforelæsning havde jeg meget
afgjort bestemt mig for konservatoriet, men fk alligevel mulighed for at følge en
del interessante forelæsninger, bl.a. Torben Kroghs om musikæstetik eller hans
indføringer i operaens historie.
Efter veloverstået optagelsesprøve begyndte så min konservatorie-tilværel
se. Først skulle rollerne besættes: hovedfag teori: Vagn Holmboe, musikhistorie:
Bjørn Hjelmborg, instrumentation (hold): Vagn Holmboe, klaver: Holger Lund
Christiansen, solfege: fru Levinsen (hold), formlære: Finn Høfding (hold). Des -
uden korsang, hvor holdet bestod af, hvad der var tilbage, når orkest-erinstru
mentalister og sangstuderende var trukket fra. Et hold med ret fade stemmer.
Fru Zacharias indledte med stemmetræning, hvorefter dirigenten Svend Christian
Felumb og efter et års forløb John Frandsen t og over. Jeg har gransket i min hu -
kommelse for at erindre bare en enkelt musikalsk indstudering. Jeg husker ingen;
derimod var begge dirigenterne særdeles underholdende med at diske op med,
hvad der fandtes af anekdoter og intriger i musiklivet.
Næ, alvoren knyttede sig til hovedfagene. En times teori om ugen. Heldigvis
(og det var ganske uhørt – også i de efterfølgende år) var vi to optagne studerende
på teori og musikhistorie. Da vi deltog i hinandens timer betød det en fordobling
af timetallet, hvilket medførte, at der var tid også til at varetage nogen vejledning
i komposition. Det var på det tidspunkt et lille konservatorium, med i alt vel cirka
80 studerende. Som studerende på de teoretiske fag gik der over en femtenårs
periode vel omtrent ti elever. Her kan nævnes Ole Schmidt, Knud Høgenhaven,
Carlo Breitenbach Christofersen, John Nielsen, Ber nhard Lewkovitch, Jørgen
Plaetner, Frode Blus Pedersen, Per Nørgård, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og
undertegnede.
Det var kun et par år siden, at konservatoriet var blevet overtaget af staten. Der
var ansat nye lærere efter en streng procedure, men nogle lærere fra privattiden
virkede stadig. Det skabte en vis uklarhed. Konservatoriets bibliotek og
pladesamling var nærmest ikke-eksisterende eller henlå i et ret utilgængeligt kaos, og der
manglede afspilningsanlæg. Teorifaget bestod næsten udelukkende af satsopg- a
ver. Tre- og frstemmig Bach-fuga, tre- eller frstemmig motet- eller messesats i
palestrinastil, et utal af harmoniseringer i diverse stilarter.
De stilistiske og historiske forudsætninger for beskæftigelsen med disse
satstyper påhvilede musikhistorie, som tillige skulle dyrke andre aspekter. T- yngde
punkterne blev Reeses ”Music in The Middle Ages” og Bukofzers ”Music in The
Baroque Era”. Gedigne værker, som forudsatte et vist kendskab til engelsk, som
ikke alle besad.
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregisterdet var dengang 17
Men hvad med wienerklassikken og romantikken? Kendskab til klassikken
regnedes nok for en forudsætning. Med hensyn til romantikken forholdt man sig
stort set reserveret. Ja, de klassisk-romantiske komponister som Mendelssoh n,
Schubert og Schumann kunne nok gå an, men med Wagner var allerede musik -
kens undergang indvarslet, og Mahler og Bruckner kom slet ikke i betragtning,
hverken i koncertrepertoiret eller i undervisningen. I romantikkens sene periode
var Brahms det eneste lys, selv om han selvfølgelig kun var en svagere afglans af
sit forbillede Beethoven. I sandhedens interesse må det nok indrømmes, at det
snarere er situationen i 30’erne og 40’erne, jeg omtaler, for der var opbrud i luften.
Men så var der den nye musik på konservatoriet. Her var situationen mer - e po
sitiv, når det vel at mærke drejede sig om den stilretning, man kalder rytmikerne,
Stravinskij og Bartók. Hindemith med ”Neue Sachlickeit” var knap så højt i kh urs.
Som orgelprofessoren Emilius Bangert sagde, da han fk forelagt en af Hindemiths
tre orgelsonater: ”spejdermusik.” Tolvtonemusikken var nærmest at betragte som
det store dyr i åbenbaringen. Den afstedkom kun hovedrysten. Også der var der
nu hen ad vejen en optøning i luften. På en af konservatoriemusikfesterne (herom
senere) fk den svenske komponist Hans Rytterquist et næsten rent punktmusi -
kalsk værk opført. Det vakte ubetinget moro, men gav nu alligevel stof til lønlig
eftertanke. Men som sagt: Den sunde fornyelse af musikken kom fra Bartók og
Stravinskij, og derefter havde man at rette sig.
Vagn Holmboe som lærer
Mit udbytte af undervisningen hos Vagn Holmboe kan ikke overvurderes. Dels
var han allerede dengang en erfaren komponist, men især havde han en ægt- e in
teresse for sine få hovedfagsstuderende, som gjorde, at vi fk indblik i mange af
hans egne forudsætninger samt indblik i, hvor han selv øste sin inspiration. Man
var meget ofte gæst i hans hjem, først i Holte, siden i huset i Ramløse Bakker.
Han have i sin tid været elev af Ernst Toch i Berlin og måske der fået indpodet
en vis afsmag for Stravinskijs kamæleonagtige stilskift. Han kunne være skarp i
sine formuleringer. Eksempelvis sagde han om scenen ”Chez Petrka”ush, at h vis
Stravinskij var fortsat ad den vej, kunne han være blevet en betydelig komponist.
Hvis man som jeg mødte op med yndlingskomponister som Britten og Tarp, fk
man en kraftig opfordring til hellere at beskæftige sig med Bartók, der nok for
Holmboe var den egentlige mester. Det vil sige, det var nu ikke engang tilfældet.
Holmboe havde i sin opholdsstue en stor kufert, som lejlighedsvis blev åbnet. Den
indeholdt optagelser og plader med folkemusik fra alverdens lande. Blandt andet
havde han nogle ganske vidunderlige plader med Yma Sumac (stemmefænome -
net, der spændte over fem oktaver), fra før hun blev annekteret af industrien og
blev kommerciel.
For Holmboe var det folkemusikken, der var den egentlige musik, og måske
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregister18 ib nør holm
vurderede han i virkeligheden kunstmusikkens værdi ud fra dens større eller
mindre inspiration herfra. Det kunne dog også volde ham selv problemer. Han fortalte
om sit arbejde med den 8. symfoni ”Sinfonia boreale”, at den oprindelig var bygget
over folkevisen ”Liden Kirsten”, men efterhånden som han arbejdede sig ind i vær -
ket, forsvandt folkevisen aldeles.
Arbejdet med teoriopgaver slugte en del af min kompositoriske energi, men
gav en masse teknik, dvs. evnen til at beherske polyfone kræfter og afv-eje de har
moniske midler. Alligevel blev der i løbet af de fre-fem år skrevet en hel del. Sel- v
følgelig solosange og korværker. Væsentligere var de instrumentalværker, som
blev til og fk deres opførelse ved de nordiske konservatoriemusikfester, der blev
afholdt hvert år på skift i de nordiske hovedstæder. Der var jo ikke mang- e mu
ligheder for opførelser for en ung komponist dengang. Når ens medstuderende
orkede det, kunne der spilles noget ved en soire, eller han kunne sende noget ind
til DUT og håbe.
Denne sidstnævnte mulighed var nu ikke så tilrådelig. Da Per Nørgård og jeg
begge havde fået et værk antaget, blev vi kaldt ned til direktøren Christian Chr- isti
ansen og fk at vide, at vi ville blive relegeret, hvis vi lod vores musik opføre uden
for konservatoriet. Den afgørelse vakte noget postyr, og da vore værker senere
kom på tale i DUT, var der ingen indvendinger, men da var Christiansen vist også
død.
De nordiske konservatoriemusikfester havde derfor stor betydning, fordi de
tilbød den uundværlige mulighed for, at de studerende kunne erfare, hvad de
egentlig havde brygget sammen. Yderligere lærte de unge komponister i de
nordiske lande hinanden at kende og at udveksle erfaringer, ideer og synspunkter.
Endelig forekom det, at der somme tider var sat ganske mange ressourcer af til
opførelser også af orkesterværker.
Min række af opførelser ved disse fester var ikke særlig gloriøs, men måske
så meget vigtigere for mig. Først var det et værk for soloviolin i Oslo. Året efter
i Stockholm en strygetrio, som mine medstuderende gav det smigrende tilnavn
”motorbåden”. Næste år opførtes en rapsodi for viola og klaver, som jeg stadig har
en vis svaghed for. Det var i Helsinki.
Men så var det også alvor. Min første strygekvartet ”In vere” fk en glimrende
opførelse på konservatoriet af en kvartet bestående bl.a. af Arve Tellef - sen og Ber
tel Søeborg Ohlsen og en betydeligt mindre prangende opførelse i DUT af Musica
Vitalis-kvartetten. Desuden blev i 1954 mine variationer for strygeorkester opført
nogle gange af DUT’s orkester ledet af Eifred Eckard-Hansen.
Kørekort som komponist
Og så stod den afsluttende eksamen for dagen. Der var alle teoriopgaverne, der
var en eksamination i musikhistorie, og der var endelig den mundtlige eksamen i
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregisterdet var dengang 19
formlære og harmonisering prima vista. Der samlede sig et talstærkt korps af mine
lærere, Vagn Holmboe og Bjørn Hjelmborg, samt censorer som Finn Høfding og
Emilius Bangert og ikke mindst Jens Peter Larsen og Knud Jeppesen fra
henholdsvis Københavns og Aarhus Universiteters musikinstitutter. De stod i en halvcirkel
bag mig, som demonstrerede ved klaveret.
Opgaven var let nok. Det var pudsigt nok Beethovens Es-dursonate fra op. 31,
som jeg havde spillet ved optagelsesprøven. Den begynder med en S6 for så at
arbejde sig frem mod en kadence i hovedtonearten. Nu var det sådan, at de t - o uni
versitetsprofessorer var fundamentalt uenige om, hvorvidt det var lineære kræfter
eller den harmoniske dynamik, der var den afgørende faktor i udviklingen. F- rem
hævede jeg den ene egenskab, førte det til protest fra den professor, der havde den
anden opfattelse. Så måtte jeg jo straks modifcere min fremstilling, hvilket atter
førte til protester. Jeg ved ikke, hvordan jeg skilte mig fra den musikalske del af
opgaven, kun at jeg ved en fremragende diplomatisk indsats i hvert fald f -orhindre
de de to universitetsprofessorer i at komme i korporligt klammeri.
Så var der lidt bemærkninger, fordi jeg havde tilladt mig at anvende en bidomi -
nant i en Schulz-sats, og dermed var jeg fri og undsluppet konservatoriet. Nu stod
jeg der – forsynet med en stor teori-diplomeksamen, kørekort som komponis- t, or
ganisteksamen og med musikpædagogisk eksamen.
Nu var jeg ude af ”drivhuset” og skulle lægge verden og musiklivet for mine
fødder.
Det skulle vise sig at være forbundet med visse vanskeligheder.
Indholdsfortegnelse Noter
Navneregiser
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Værkregister1 del
Ungdomsår
1950-1965