LEIF V.S.BALTHZERSEN MOZARTS OPERAER EN GUIDE
Leif V.S. Baltzersen Mozarts operaer En guide
Aarus Universitetsforlag|a
Mozarts operaer. En guide
© Forfatteren og Aarus Universitetsforlag
Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre
Bogen er sat med Warnock
Ebogsproduktion osNarayana Press
ISBN
Aarus Universitetsforlag
.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden,
Magister Jürgen Balzers Fond, Landsdommer V. Gieses Legat,
Vilelm Kiers Fond og Aaruus Stiftstidendes Fond.
Indold
Forord
Operakomponisten Mozart
Apollo et Hyacintus KV Bastien og Bastienne (Bastien und Bastienne) KV (b) La finta semplice KV (a) Mitridate, re di Ponto KV (a) Ascanio in Alba KV Il sogno di Scipione KV Lucio Silla KV La finta giardiniera KV Il re pastore KV Idomeneo, konge af Kreta (Idomeneo, re di Creta) KV Bortførelsen fra Seraillet (Die Entfürung aus dem Serail) KV Skuespilmusik og tre fragmenter, Zaide, hamos, Loca del Cairo og Lo sposo deluso Teaterdirektøren (Der Scauspieldirektor) KV Figaros bryllup (Le nozze di Figaro) KV Don Giovanni (Don Juan) KV Così fan tutte KV Titus (La clemenza di Tito) KV Tryllefløten (Die Zauberflöte) KV
Afslutning
Ordliste
Register
Forord
”[…] vis Mozart nogensinde blev mig eel begribelig, davildeanførstblivemigfuldkommenubegribelig.”
Søren Kierkegaard, Enten – Eller. Første Deel()
ange af Mozarts operaer er nogle af de mest spillede – ogM elskede – værker i operarepertoiret. Denne bog er tænkt som en guide, der giver den musikinteresserede læser muliged for at for dybe sig i Mozarts musik – enten i forbindelse med CD’er, DVD’er eller radio og tv eller som en grundig forberedelse før en opførelse eller som en opfølgning på en opførelse. Kapitlerne giver bedst mening, vis man sideløbende lytter til musikken, idet mange af værkerne gennemgås de taleret fra ende til anden. Hver opera ar sit eget kapitel, og det er til en vis grad muligt at læse udvalgte kapitler. Hvert kapitel begynder dog ikke forfra, men ved ælp af registret kan man springe til foregående forklaringer af genrer, personer og fænomener. Bogen er en guide og omfatter selvsagt ikke alt, men etudvalgaf, vad der kan siges om ver enkelt af operaerne, men det er tanken, at bogen skal være en ælp til at trænge dybere ind i disse komplekse værker. Der er masser af musik at dykke ned i, og man bliver eldigvis aldrig færdig med at beskæftige sig med den. Alle operatitler står i kursiv, altså:Figaros bryllup. De danske opera titler bruges, vor der ar udviklet sig en gængs praksis, der giver me ning; ellers bruges originaltitlerne, altså:Il re pastoremenFigaros bryl-lup. Titler på musikalske numre som arier, accompagnatorecitativer og ensembler er i kursiv, når de står i parentes, altså: (Voi ce sapete), mens de for at undgå forvirring i forold til operatitlerne er i anførselstegn,
◀INDHOLD REGISTER▶
F O R O R D
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
når de optræder i selve teksten, altså: ”Voi ce sapete” fraFigaros bryl-lup. På denne måde skulle det være nemt og urtigt at finde de pågæl dende musikstykker på internettet, på CD eller i en trykt libretto. Citerede tekststeder fra recitativer, arier og ensembler er altid i an førselstegn. Alle oversættelserne er lavet efter originalteksterne og er mine egne oversættelser. Mozarttidens retstavning er verken konse kvent eller konsistent, og i brevuddrag og lignende er egennavne rettet til den korrekte stavemåde. De italieniserede egennavne i operaerne er bibeoldt i langt de fle ste tilfælde, således altså Tito i stedet for det istoriske Titus, Lucio Silla i stedet for Lucius Sulla osv. Stands eller funktionsbetegnelser er imid lertid oversat, dvs. greven i stedet for Il Conte og Nattens Dronning i stedet for Königin der Nact. Kapitlerne begynder med en rolleliste, som man nemt kan vende tilbage til i løbet af gennemgangen. Mozarts værker er samlet kronologisk i den såkaldte Köcelfor tegnelse, navngivet efter dens udgiver, Ludig Ritter von Köcel. Den udkom første gang i , og der er senere kommet ændringer. Alle Mo zartværker angiver man med KV (”KöcelVerzeicnis”) og så et num mer. På grund af de senere ændringer i fortegnelsen er der undertiden et dobbeltnummer. Jeg ar bestræbt mig på at begrænse brugen af musikalske fagud tryk. Helt kan man dog naturligvis ikke undgå at bruge dem, men de er oldt på et minimum og er forklaret i en ordliste bagerst i bogen. Bogen er tilegnet alle mine mange deltagere ved foredrag og kurser igennem utallige år. Leif V.S. Baltzersen
F O R O R D ◀INDHOLD REGISTER▶
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Operakomponisten Mozart
”Jeg ar en usigelig lyst til igen engang at skrive en opera. [...]For jeg skal blot øre tale om en opera, jeg skal blot være i teatret, ørestemmerne–å,såerjegalleredeeltudeafmigselv.”
Mozart til sin far den . oktober
ozart skrev operaer ele sit liv. Sin første opera skrev an som M årig, og noget af det sidste, an skrev før sin tidlige død, var operaer. Genren følger am altså ele livet ligesom visse af instru mentalgenrerne, og an komponerer nogle af sine allerstørste værker på netop operaområdet. ”For eg kan praktisk talt, som De ved, tillægge mig og eftergøre alle stilarter og kompositionsmåder”, skriver Mozart til sin far den . februar . Han skriver ”som De ved”, for naturligvis ved Leopold, at ans søn, ans nu voksne vidunderbarn, er i stand til at bevæge sig frit inden for alle genrer og stilarter. Leopold ar o selv stået for og fulgt ans ud dannelse, fra an var elt lille, og an ar ledsaget am på de første af de mange vigtige reser, som Mozart var på til store dele af Europa. Man ar regnet ud, at Mozart var på rese omkring en trededel af sit liv. På disse reser modtog an umådeligt værdifulde indtryk af musik i ele Europa, erunder naturligvis også operamusik. ”Her ører vi ele tiden operaer”, skriver den årige Mozart den . anuar fra Verona em til sin søster Nannerl i Salzburg. Og det var ikke kun i Italien, at de ørte opera, for overalt var det en særlig attrak tion at komme til at øre denne genre, som blev regnet for noget af det største, en komponist kunne komponere. I vert fald når man taler om opera seria, som stadig var den altdominerende operatype i Mozarts unge år. Han skriver selv sin første opera seria,Mitridate, som årig, og der følger flere bestillingsværker, for noget så stort som en opera
◀INDHOLD REGISTER▶
O P E R A K O M P O N I S T E N M O Z A R T
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives