PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN Et ikonisk maleri fra 1884
y Nielsen og Dorte Fogh
• Indold • Noter • Indeks
Dette materiale er opavsretsligt esyttet og må ie videregives.
Henry Nielsen og Dorte Fog PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN et ikonisk maleri fra 1884
Aarus Universitetsforlaga
PÅ SPORET AF BANEVOGTEREN
© Forfatterne og Aarus Universitetsforlag 2016
Grafis tilrettelæggelse, sats og omslag: Jørgen Sparre
Bogen er sat med Joanna Nova Boo
Billedet på forsiden er L.A. Rings Banevogteren
E-ogsprodution ved Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7184 129 9
Aarus Universitetsforlag
www.unipress.d
Forfatterne ar forsøgt at finde frem til alle
rettigedsavere, men i enelte tilfælde er det
ie lyedes. Såfremt rettigeder er levet rænet,
edes rettigedsaveren envende sig til forlaget.
Bogen er udgivet med støtte fra
Aarus Universitets Forsningsfond
VELUX FONDEN
Becett-Fonden
Welins var ative, da ogen lev tryt.
De an nu være inative.
FAGFÆLLE-BEDØMT
/ I henhold til m inisterielle krav betyder bedøm m elsen, at der fra en fagfæ lle på ph.d. niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Prolog ·7
Banevogteren·– aggrund og tillivelse 11
Hvem ar eet maleriet siden 1884? ·35
Den umiddelare Ring-reception, 1882-84 ·51
Mellemspillet, 1885-1951 ·63
Indold
Den moderne reception afBanevogteren,1951-2015 ·71
Mindesmære og milepæl ·95
Epilog ·117
Forfatternes ta ·126
Noter ·128
Billedilder ·136
Anvendt litteratur ·138
Indes ·143
Forfatterportrætter ·150
Prolog
Det ører til sældenederne, at vurderingen af et maleri undergår så store ændringer, som det ar været tilfældet med Lauritz Andersen RingsBanevogteren.Da det om frem i 1884 lev illedet enten over-set eller nedvurderet af langt de fleste unstanmeldere. Det er ie med i unstsamleren Hans Cristian Cristensens fortegnelser over Ring-værer fra 1910 og 1922. Og det ar un fået tildelt et par liner i unstistorieren Peter Hertz’ monumentale Ring-iografi, der udom året efter malerens død, i 1933. Men som en moderne Fugl Fønix er det genopstået af asen. Det spillede for esempel en ovedrolle på udstil-lingenL.A. Ring. På kanten af verden, der lev vist på Statens Museum for Kunst og Randers Kunstmuseum i 2006-07. Nu appes unstsrienter om at yldeBanevogterensom et af de vigtigste malerier i L.A. Rings om-fattende prodution. Siden forfatterne til denne og første gang såBanevogterenfor mere end tyve år siden, ar vi været fascineret af illedet. Senest ar vi for-søgt at sætte det ind i en europæis og amerians tradition for at male ernaner og tog – og menneser, der ar med tog at gøre – i ogen Frygt og fascination. Danske og udenlandske jernbanemalerier fra 1840 til i dag(2011). Underves ar vi mange gange undret os over den utrolige re-vurdering, maleriet ar været ude for, men lidt efter lidt er det gået op for os, at der findes andre mystise, eller i vert fald uoplyste, omstæn-digeder omring netop det illede:
1. Hvor ar L.A. Ring fundet motivet til sit illede? Hvornår præcist er det malet og under vile omstændigeder? Hvem ar stået model for den eneste figur i maleriet, altså anevogteren, som står uden for sit sortmalede sur og ser en mod toget, der nærmer sig den overørsel, an evogter?
• Indold • Noter • Indeks
Dette materiale er opavsretsligt esyttet og må ie videregives.
7 .......
8 .......
2. Hvor efandt maleriet sig i de mange år, der gi, fra det lev solgt for un 75 r. på en aution på Café Bernina, i 1886, til det pludselig du-ede op igen i ma 1951 på en af Kunstallens autioner i Kømager-gade 11, og ved den leliged lev øt af Nationalmuseum, Stocolm? Hvordan ar det unnet lade sig gøre at olde det sult for offentlig-eden i mere end 65 år? Og vorfor om det på aution i 1951?
3. Hvordan var den umiddelare reception afBanevogtereni de toneangi-vende danse aviser, da illedet første gang lev fremvist for offentlig-eden på Carlottenorgs uleudstilling i decemer 1884?
4. Hvordan gi det til, at det store flertal af unstsrienter gradvist ændrede syn på L.A. Rings unst i perioden 1886-1951, vorBanevogterenvar sult for offentligeden? Hvem var de centrale personer i denne transformationsproces?
5. Hvordan ar den moderne reception afBanevogterenværet, efter at maleriet fi et nyt og livende em på Nationalmuseum, Stocolm? Hvile udstillinger arBanevogterenværet med i, og vad er der i sam-menæng ermed levet srevet om illedet? Hvordan ar moderne unstistoriere med aggrund i litterære studier ånet for nye for-tolninger af Rings maleri?
6. Og til sidst: Hvis vi er i stand til at trænge ind ag det slør af man-gelfulde oplysninger, som idtil ar omgivetBanevogteren, an vi da gøre os å om, gennem en omineret unstistoris og tenologi-istoris analyse afmaleriet, at nå frem til en endnu dyere indsigt i Rings enestående vær?
Denne og giver svar på disse spørgsmål.
Dette materiale er opavsretsligt
esyttet og må ie videregives.
• Indold • Noter • Indeks