642 pages
Danish

Romantikkens verden

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Romantikken er en sammensat kulturhistorisk og andshistorisk stromning, som brod frem i slutningen af 1700-tallet og kulminerede i den forste tredjedel af 1800-tallet, men havde udlobere helt ind i det 20. arhundrede. Ud over at formulere et sAerligt verdenssyn, der abnede for en dyrkelse af folkelig fortid, for melankolsk livsforelse, dybe trAengsler, anelser, splittelse og higen efter helhed og harmoni og meget andet, var den karakteriseret ved en kritisk reaktion mod to af den tids stAerke stromninger: Den oplysningstid, som i den romantiske kritik ofte blev fremstillet som en kold, reduktionistisk, materialistisk rationalisme, og den endnu koldere materialistiske og rationalistiske modernitet. En ubehagelig fremtid, som romantikerne sa trAenge sig pa med den fremvoksende industrialisering.Givet er det, at romantikkens kosmologi og filosofi blev formuleret blandt tyske intellektuelle i sidste halvdel af 1700-tallet, og at stromningen i forskellig rytme og med varierende styrke spredte sig ud over Europa. Gennemslaget inden for faglige, videnskabelige og kunstneriske omrader varierede dog meget, og pavirkningen af andslivet var hojst forskellig fra land til land. Denne bogs mere end 40 artikler - alle skrevet af forskere pa det nye, store Aarhus Universitet - spreder sig derfor over hele perioden mellem sidste kvartal af 1700-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og omhandler alt fra forskning i Frankenstein og Aedle vilde over nationalisme og gymnastik til Florence Nightingale og onde hekse.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 17 novembre 2008
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244410
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 45 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,016€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

romantikkens Verden Natur, menneske, samfund, kunst og kultur
a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g
R O M A N T I K K E N S V E R D E N
ROMANTIKKENS VERDEN Natur, menneske, samfund, kunst og kultur
r e d i g e r e t a f
Ole Høiris og Thomas Ledet
Aarhus Universitetsforlag|a
Forord
”Hvad udad tabes, skal indad vindes!” Dette slagord kender vi i Danmark som en reaktion på nederlaget i 1864og som startskuddet til opdyrkningen af de jyske hedearealer, og det tillægges oftest Enrico Dalgas. Men oprindelig stammer slagordet fra Berlin efter den preussiske hærs nederlag til Napoleons tropper ved Jena i1806og tabet af store territorier. Her udtalte den preussiske konge, at man ”på det åndelige område [skulle] genvinde det for staten, som den havde tabt på det fysiske område”. Her var det ikke hedeopdyrk-ning, der var løsningen, men opbygningen af et uni-versitet i et stort dannelsesprojekt, det drejede sig om. Universitetet i Berlin blev på mange områder mo-del for europæiske universiteter, blandt andet med en tæt sammenhæng mellem forskning og undervisning. Universitetet var formet efter Wilhelm von Hum-boldts ideer og fik ved åbningen i1810ham som leder. Det ”humboldtske universitet”, som siden dannede model for europæiske universiteter, herunder de dan-ske, skulle være selvforvaltende, og lærere og stude-rende skulle have fuldstændig frihed og uafhængig-hed. Det var universitetets opgave at sikre en højnelse af den almene dannelse, at forene den subjektive dan-nelse med den objektive videnskab. Dette førte til, at det filosofiske fakultet, hvorunder både humaniora og naturkundskab hørte, blev styrket. Universitetets op-gave var ikke at uddanne specialister til særligt define-rede opgaver, men at forme myndige borgere og bi-drage til at skabe en national identitet. Indsigten i naturen var en vigtig del af dannelsen i romantikken, og tidens naturforskning fortsatte i samme globale perspektiv som i oplysningstiden. Dette blev praktiseret af blandt andre Wilhelms bro-der Alexander von Humboldt, der viste, at man dels måtte samle data ind fra hele jorden, dels måtte sam-arbejde i det, man i dag vil kalde globale videnskabe-lige netværk, for at forstå naturen. Alexander von
Humboldt samler sin viden og ideer i storværket Kosmosbd. I-V fra1845.I romantikken voksede den idé frem, at naturen som Guds kunstværk var noget, mennesket skulle tage ansvar for og det menneskelige ansvar gjaldt såvel det, vi i dag kalder miljøet, som de mennesker, der ikke kunne tage ansvar for sig selv. Institutioner dannede rammer om disse mennesker for at pleje eller kurere dem. Andre institutioner skul-le danne og uddanne borgerne og forme deres natio-nale identitet. Nationerne blev nu grundlag for folkets identitet; naturen blev grundlag for identiteten som menneske; og genierne i form af kreative kunstnere eller naturforskere opnåede mere eller mindre intui-tivt de indsigter i den naturens guddommelige ånd, som var det forenende element i såvel den globale som den nationale helhed. Videnskab og kunst, natur-kundskab og humaniora, Gud, natur, ånd og menne-ske blev smeltet sammen i den komplicerede helhed, som blev udforsket på det nye universitet og videre-formidlet i det store dannelsesprojekt, som også i dag ved siden af forskningen er en central opgave for uni-versiteterne. Romantikkens Verdengiver en lang række perspek-tiver på romantikkens tid og tænkning og på dens effekter i vor egen tid og viser næsten alle centrale aspekter af den tids refleksion over verden. Mangfol-digheden afspejler sig ved, at der er bidrag fra alle Aarhus Universitets ni hovedområder. Og da nutidens menneske- og verdensopfattelse indeholder et lige så stærkt opgør med modernitetens mekaniske verden som romantikkens i forhold til oplysningstidens, er det mit håb, atRomantikkens Verdenvil være både informerende og inspirerende og blive modtaget på samme positive måde som dens to forgængere,Renæs-sancens VerdenogOplysningens Verden.
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
11
Indledning Ole Høiris og Thomas Ledet
NATUREN
33
49
67
87
107
125
143
Indhold
Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser: Miljø og sundhed i det19.århundredes København
Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie: ”Fra kvalmfulde Mure! Til Marken saa huld!” – romantikerne og byen
Peter Mortensen, Engelsk: Tro mod jorden – romantik, økologi og miljøbevidsthed i Storbritannien omkring1800
Tommy Dalgaard, Jordbrugsproduktion og Miljø, og Torkild Liboriussen, Genetik og Bioteknologi: Landbruget i romantikken
Frode Guul-Simonsen,
Helge Kragh, Videnskabsstudier: H.C. Ørsted, Ludvig Colding og den romantiske naturopfattelse
Jordbrugsteknik,
Kurt Møller Pedersen, Videnskabsstudier: Geomagnetismen og internationalt samarbejde i begyndelsen af det19.århundrede
Peter Wind, Danmarks Miljøundersøgelser: Botanikken i1800-tallet – eller hvordan en forskningsdisciplin blev udbredt i befolkningen
MENNESKET
155
173
187
209
231
249
Ole Sonne, Fysiologi: Frenologi – hjerneskallens forudsigelser
Thomas Ledet, Biokemisk patologi: Mesmerismen – Franz Anton Mesmer & Marquis de Puysegur
Raben Rosenberg, Psykiatri: Psykiatriens fødsel1800-1860
Susanne Malchau, Sygeplejevidenskab: Florence Nightingale – sygeplejens ikon
Ove Korsgaard, Pædagogisk filosofi: Gymnastik og romantik – med Pehr Henrik Ling som optik
Lars-Henrik Schmidt, Forskningscenter GNOSIS: Tilmed emmer det hele af liv
SAMFUND
259
285
303
323
331
Ole Høiris, Antropologi: Naturfolk, kulturfolk og træk af verdens historier
Michael Böss, Engelsk: Romantikerne og den nationale idé
Niels Kayser Nielsen, Historie: Romantik i Rusland – et kulturhistorisk vue
Sten Schaumburg-Müller, Jura: Savigny – retsvidenskabens romantiker
Jens Evald, Jura: Anders Sandøe Ørsted – retsvidenskaben og romantikken