105 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Tings Tale 01

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
105 pages
Danish

Description

Ting taler til os. DesvAerre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tAeller arkAeologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vAekkes folgende genstande til live: Maleriet Torvet i Horsens af Djalmar Christofersen Fire frelsergrave fra senmiddelalderen Gravfund fra yngre jernalder og vikingetid Glud Museums samlinger Middelfarts historiske bykerne

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 31 décembre 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848618
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 6 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,006€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

N R ∙ 0 1 ∙ 2 0 1 9
TıngsTale
T I D S S K R I F T F O R M A T E R I E L K U L T U R
Etmaleriunder lup
Frelsergrave fra dansk middelalder
Pokkers køn
En håndværkergøret museum...
Da bykernen blev bevarings-værdig
Redaktion Karsten Merrald Sørensen Mads Ravn Lise Ræder Knudsen Steen Rosenvinge Lundbye Merete Bøge Pedersen Vibeke Kaiser-Hansen
Aarhus Universitetsforlag
TıngsTale
01
a
’’
Skrivekugle, R. Malling Hansens patent fra 1870’erne. Skrivekuglen er den første skrivemaskine, der er opfundet. Den består af en halvkugle, der er forsynet med typer anbragt på stempelarme, der ved tryk gennem et farvebånd afsætter et aftryk på papir, som så automatisk rykkes frem. Maskinen er hovedsagelig fremstillet af messing med enkelte jerndele. Skrivekuglen opbevares i en trækasse af mahogni på VejleMuseerne. Højde: 26 cm, bredde 25 cm, 23 cm.
Tings Tale 01 © forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019 Omslag, tilrettelægning og sats: Jørgen Sparre. Forside: Skrivekugle VejleMuseerne Foto: Michael Højlund Rasmussen Ebogsproduktion:Narayana Press, Gylling ISBN 978 87 7184861 8
FAGFÆLLE-BEDØMT
indhold Et maleri under lup og konserveringsfaglig undersøgelse7 Af Merete Bøge Pedersen, Anette AaIng, Sandra Pedersen & MarIe BItsch ChrIstIansen En kunsthistorisk, kulturhistorisk af Djalmar Christofersens maleriTorvet I Horsens Frelsergrave fra og religiøs praksis i danske29 dansk middelalder Af Morten Larsen Kirkeinventar, liturgi middelalderkirker Pokkers køn jernalder og vikingetid43 Af Charotta LIndhom &KatrIne Basgaard Juu Tolkninger af kønsroller i yngre
En håndværkergør...etmuseum Af Loa Wøhk Hansen
En kulturhistorisk tolkningog gennemgang afet museums samling
Da bykernen blev bevaringsværdig
Af KrIstIan Buh Thomsen
Urban livskvalitet, gentrîicerîng, og musealîserîng î Mîddelfarts hîstorîske bykerne 1965-1993
Redaktion og forfatterliste
65 81 100
Gud Museum, Museet på Sønderskov,
Horsens Museum, Museet på Kodnghus,
forum Syddanmark gk sammen om en
Veje Konserverngscenter og Museums-
de kommer over ens bord. V andede på,
stande, udstnger og temaer, der øben-
ne. Museerne  Frederca, VejeMuseerne,
at det, der er specet for museer, er tnge-
fakter. Denne udgave har næsten det hee
og kke mndst byrum som museae arte-
Det var frvgt at detage  Forsker-
bev samarbejdspartner.
înanserng og Aarhus Unverstetsforag
genstande, grave, krkenventar, arkver
tng spænder v over at fra kunstværker,
museer, håndværket at forske, der bev
dskuteret mere end nørdede detajer, der
dog også er bevet præsenteret  en mere
formdngsveng og tværfagg form. ï
rum bev født.
Mået var at nkudere ae, og Forskerfo-
etnooger, etnografer og kunsthstorkere.
forum. Det bev forsknngsmetoden på
ofte gør sg gædende på museer, hvor
mndst det tværfagge perspektv, der
moderne termnoog kades en sådan
gruppe for en forsknngskynge. ïdeen var
at sparre med gesndede og ære af mere
tere det første nummer af et forsknings-
Redaktionen er stolt af at kunne præsen-
4
måder, Tings Tale. Tidsskriftet er kommet i stand efter en længere proces. Det begyndte med at Lere museer  Trekantsområdet, dee af Sydvest- og Mdtjyand samt Sønderjy-and og Vestfyn føte et behov for at have et større faggt forum, hvor man frvgt kunne dskutere forsknngstemaer, der var reevante for museumsfok, hstorke-
omgiver os med til dagligt, og hvordan
disse ting taler til os på mange forskellige
funderet tidsskrift med fokus på de ting
vi som mennesker og kulturinstitutioner
Forord
man ska forhode sg t peroder, gen-
re, konservatorer, arkvfok, arkæooger,
Tdsskrftet Tngs Tae bev svaret. Med
behov for en patform, hvor sådan forsk-
nng kunne komme ud. Et behov for at
museumsforsknng, hvs det îndes, eer
forsknng på museer bev synggjort. ïkke
erfarne fok. Sammen og uden mure kun-
ne v mønstre en krtsk masse, som eers
er svær at înde.
Det bev dog hurtgt kart, at der var et
på, at genstande har en udsagnsværd 
med. Med dette tdsskrft v v ægge vægt
ten fra forhstoren t nutden. V har det som et må at brnge nye perspektver og ndsgter ved at tage udgangspunkt  den udsagnskraft, der er  tng, genstande og samnger. Der er nemg forske på, om en skker-hedsnå sdder  knden på en pge eer  hendes norske udsweater. Den ene er en punker, den anden er måske en tradt-onast, der går  fokedragt. Skkerheds-nåen taer t os gennem sn kontekst og den modstand den gver os. Det er os som kutur-, og kunsthstorkere, der kan være
Tae fokuserer tværfaggt på materate-
kke atd, v hører dem. Tdsskrftet Tngs
sg sev. Tngene taer t os, men det er
med t at afkode tngenes tae.
teoretske udvkng, der af nogen kades
V bygger mere eer mndre bevdst
vores perspektv og afkodnng på den
INDHOLDSFORTEGNELSE Dette materIae er ophavsretsIgt beskyttet og må Ikke vIderegIves.
the matera turn. På engesk pubceres
dskussoner herfra bandt andet  Journa
of Matera Cuture, dog  mere teoretsk
og mndre museumsorenteret perspektv.
Vores tdsskrft er kke mndre ambtøst,
men tager udgangspunkt  de skandna-
vske sprog og  museae tng; kke at v
udeukker teoretserng om tngens tae
og tngenes Lertydghed og fænomeno-
og. Det er heer kke kun museumsfok,
der har ov at pubcere her.
Det teoretske perspektv kan måske
anskueggøres med arkæoogen ïan
Hodders teor om entangement. Den an-
skueggør, hvordan tng og dyr gver os
modstand og ændrer os. Et eksempe på
dette er tæmnng af kvæg. ïkke bot tæm-
mede v kvæget, kvæget tæmmede også
os. Kvæget gjorde, at v kke kunne gå på
jagt hee tden, eer sove efter jagten.
V skue op hver morgen, same foder,
ïNDHODSFORTEGNESE Dette materIae er ophavsretsIgt beskyttet og må Ikkevderegves.
make, ud at dyrke jorden t mere foder
og grave ergruber t huse og erkar, der
skue vedgehodes.
Tngene og dyrene har tæmmet os og
formet os på samme måde, som ben har
ændret vores v. Købmanden er nedagt,
og v ska tage ben  storcentret. Vejene
ska vedgehodes, såedes at berne kan
komme frem, og v kører ængere på ar-
bejde for at kunne tjene penge t at beta-
e skat t vejene, der hee tden ska være
bredere. Er det os eer ben, der styrer?
Er det os eer tngene, der former os?
Det v Lere artker grbe fat .
Tng påvrker os og ændrer vores v.
Det er bandt andet det v v vse med
dette tværfagge tdsskrft. Fæesnæv-
neren er tngenes reaton t os og vores
reaton t tngene – Tngs Tae.
Med venIg hIsen RedaktIonen
5
6
En kunsthistorisk, kulturhistoriskog konserveringsfaglig undersøgelse af Djalmar Christofersens maleriTorvet i Horsens
Etmaleri under lup
MaLerîetTorvet I Horsens(ig. 1) bLev maLet
î 1897 af kunstneren DjaLmar Chrîstofer-sen. Det bLev optaget î Horsens Museums samLîng î 2014 og bLev kort herefter an-vendt î en udstîLLîng. Der er taLe om et maLerî, hvîs styrke for en museaL betragt-nîng vîser sîg ved dets orîgînaLîtet og den nærmest fotograiske gengîveLse af Torvet î Horsens anno 1897. I 2016 îndLeverede museet maLerîet tîL behandLîng på Konserverîngscentret î VejLe. BîLLedet havde î årtîer hængt î tîL-røgede LokaLer og var derfor dækket af et tykt, mørkebrunt Lag af tjære og smuds på overladen, som museet ønskede skuLLe fjernes, da det vîrkede skæmmende î for-
hoLd tîL motîvets kuLør og den iguratîve
fortoLknîng. Under rensnîngen stod både
motîv, farvehoLdnîng og overladestruktur
tydeLîgere frem, og î takt hermed opstod
adskîLLîge spørgsmåL î reLatîon tîL kunst-
nerens vaLg af materîaLer og motîv. Hvor-
for vaLgte han fx et kîpervævet Lærred, og
hvîLken betydnîng har dette rent vîsueLt
for motîvet? HvîLke muLîgheder fandtes der î Horsens for at købe præfabrîkerede Lærreder og farver? Hvem var kunstneren, og hvorfor maLede han en jysk provînsby anno 1897? Kort sagt: Hvad afspejLer bîL-Ledet î forhoLd tîL socîaLe, økonomîske og poLîtîske forandrînger og nye materîeaLe-muLîgheder? Dîsse spørgsmåL gav anLednîng tîL et
ïNDHODSFORTEGNESE Dette materIae er ophavsretsIgt beskyttet og må Ikkevderegves.
tværfagLîgt samarbejde meLLem to ansatte
fra Horsens Museum (en kuLturhîstorîker
og en kunsthîstorîker) og to konservatorer
fra Konserverîngscentret î VejLe. Samar-
bejdet meLLem dîsse tre forskeLLîge og dog sammenvævede dîscîpLîner har tjent tîL at åbne op for nye måder at beskæftîge sîg med en genstand på og bLev îndgangs-vînkLen tîL at prøve at forstå og afkode den fortæLLîng, maLerîet î kraft af sîn materîeLLe og îmmaterîeLLe værdî bærer î sîg. Inden for de învoLverede fagområder har opgaven bestået î at nærstudere bîL-Ledet med det måL for øje at afdække lest muLîge aspekter af de forskeLLîge temaer og omstændîgheder, der knytter sîg tîL netop denne genstand. MaLerîet er så at sîge kommet under Lup, og ud fra tre for-skeLLîge vînkLer anskueLîggøres dets ud-sagnsværdî. UndersøgeLsen baserer sîg på kuLturhîstorîsk kîLdematerîaLe, kunsthî-storîsk bîLLedanaLyse samt konserverîngs-fagLîge undersøgeLser og Lîtteraturstudîer. De konserverîngsfagLîge undersøgeLser har bL.a. omfattet optîsk mîkroskopî, rønt-genoptageLser, FTIR (Fourîer Transform Infrared Spectroscopy) og farvesnîtsana-Lyser. UndersøgeLsen trækker på kunsthî-storîkeren Erwîn Panofskys (1892-1968) metode tîL anaLyse af bîLLeders îndhoLd og betydnîng (Panofsky, 1995). Panofsky Læg-ger vægt på, at bîLLeder kan forstås som
Af Merete Bøge Pedersen, Anette Aaling, Sandra Pedersen & Marie Bitsch Christiansen
 Fig. 1 Djamar Chrstofersen.Torvet I Horsens,1897. OLîe på Lærred, 81x101 cm. Horsens Museum. Foto: Konserverîngs-centret î VejLe.
7
8
betydnngsprodukter og som udtryk for de
hstorske omstændgheder, de er rundet
af. Det føger heraf, at man kan afdække et
kunstværks ndhod va et studum af tre
betydnngsag: Det første betydnngsag,
den prækonograiske beskrîvelse, består î
bîlledets prîmære betydnîng, der îndebæ-rer en faktuel afdæknîng af bîlledets rene former, lînjer, farver osv. samt en koblîng af dîsse på udtryksmæssîge kvalîteter î forhold tîl de begîvenheder, bîlledet skîl-drer, samt bîlledets karakter og atmosfære (Panofsky,1995, s. 12). Det andet betyd-nîngslag, den îkonograiske beskrîvelse, består î bîlledets sekundære betydnîng,
der omhandler en forbîndelse mellem de
kunstnerîske motîver og bagvedlîggende
temaer/begreber (Panofsky, 1995, s. 12).
Derved forstås fx genkendelsen af en
kvînde som værende fra underklassen.
Og endelîg det tredje betydnîngslag, den
îkonologîske beskrîvelse, der dækker over bîlledets îndre betydnîng. Ikonologîen forholder sîg tîl malerîets bagvedlîggende prîncîpper og hîstorîske omstændîgheder, herunder kunsthîstorîske perîoder, kunst-nerens egen personlîghed, bîograi, og po-lîtîk (Panofsky, 1995, s. 13). Panofskys metode er bærende for de hîstorîske og kunsthîstorîske betragtnîn-
ger, og kombîneret med de konserverîngs-
faglîge aspekter gîver det et grundlag for
at undersøge malerîet î detaljer og î sîdste
ende at svare på, hvorfor bîlledet har en
berettîget plads î en museumssamlîng.
Kunstner, motiv og kulturhistorisk kontekst
Djalmar Chrîstofersen (1867-1924) var ud-
lært telegraist og vîrkede lîvet îgennem
som telegrafbestyrer på Toldboden î Kø-
benhavn. Derudover arbejdede han som
autodîdakt kunstner og tegner foruden at
ïNDHODSFORTEGNESE Dette materIae er ophavsretsIgt beskyttet og må Ikke vIderegIves.
skrîve manuskrîpter tîl ilm og teater (Sø-rensen, 2018). Fra 1880’erne og frem var han tîlknyttet Socîaldemokratîets arbej-derbevægelse, hvor han tegnede tîl satî-rebladet Ravnen, og senere blev han fast tegner på Socîal-Demokraten. Han er î dag bedst kendt for sîne satîrîske îllustra-
tîoner af bl.a. polîtîske personlîgheder. Motîvet for malerîet er byens torv og dens îndbyggere. Det forestîller en travl by skîldret på en torvedag med handlende og mennesker î konstant bevægelse. Detal-jerîngsgraden î bygnîngerne og torvelîvet er stor. De handlende står med deres små markîseoverdækkede trækvogne mîdt på Torvet. Langs Torvet ses etagehuse med
store butîksvînduer vendt ud mod Torvet.
Vor Frelsers Kîrke, som ses î malerîets
højre sîde, udgør en markant del af mo-tîvet. Kîrken er afbîlledet fra den østlîge gavlsîde og fremstår selv fra denne vînkel stor og domînerende. Bygnîngen er gengî-vet î rødlîge teglsten og med et løgkuppel-spîr. Foran gavlen er der plantet to træer, og der anes et smedejernsgîtter mellem kîrken og pladsen. Dette blev opsat î 1885 for at frîholde ”…’besudlîng’ på de steder,
hvor ’Klînkspîllende’ drenge havde deres
samlîngssteder” og for at ”frîholde dîsse
arealer for eventuelle stadeholders boder”
(Danmarks Kîrker: Horsens Vor Frelsers
Kîrke, s. 5382).
Malerîet er malet kort før århundred-
skîftet î en brydnîngstîd, hvor Danmark
var godt på vej mod at blîve et moderne
îndustrîsamfund. Horsens havde på dette
tîdspunkt længe været î en rîvende ud-
vîklîng, som havde sat sîne klare præg på
byen og dens befolknîng. På ig. 2 ses to
fotograiske optagelser fra torvet î Hor-
sens, hvoraf den tîdlîgste formodentlîg
er fra mîdten af århundredet, mens den
seneste er fra 1903 og dermed nært be-
slægtet med motîvet på Chrîstofersens
malerî. Kontrasten îmellem den by, der
ses på det tîdlîge og det senere fotograi,
er îøjnefaldende.
Byerne î Danmark var generelt små
îndtîl 1840’erne med åbne rendebaner, som man skulle skræve hen over vîa et trædebræt tîl venstre (ig. 2). Belysnîngen var lîgeledes mangelfuld: Gaderne var oplyst af tranlygter, mens huse og værel-ser var oplyst af tællelys og olîelamper. På tîdspunktet for Chrîstofersens malerî var Horsens forandret (ig. 3). Nu kunne Torvet oplyses med kunstîg belysnîng ved hjælp
af gaslygteopstander med vandkumme og
femarmet gaskandelaber (Hansen, 2001).
Lejlîgheder og butîkker havde fået gas og
vand îndlagt, der var kloakeret, og Torvet
var belagt med brosten.
Industrîalîserîngen vendte rundt på
rollerne mellem land og by. Gårdejerne
ik egen jord og dermed øget velstand og
ïNDHODSFORTEGNESE Dette materIae er ophavsretsIgt beskyttet og må Ikkevderegves.
købekraft, mens husmænd uden jord blev
fattîgere. For husmændene og karlene gav
byen håb om en ny og bedre tîlværelse, og
som konsekvens heraf fulgte der en stor
vandrîng fra land tîl by grundet voldsom
efterspørgsel på arbejdere î byerne (Peter-
sen, Petersen & Chrîstîansen, 2010, s. 132).
Byens befolknîng voksede eksplosîvt. Ind-
byggertallet î Horsens blev nîdoblet î løbet
af århundredet fra 2.396 î 1801 tîl 22.243 î
1901 (jf. for îndbyggertal î 1801 î Fabrîcîus,
1879, s. 43 og 1901 î Horsens Vejvîser 1917,
s. 7). Det var en by præget af aktîvîtet og
drîvkraft, og den tîltrak borgere fra nær
og fjern. Opindelsen af dampmaskînen
var helt afgørende for udvîklîngen af în-
dustrîen og dermed for byernes vækst, og
î Horsens stod man bestemt îkke tîlbage.
Byens nye, store îndustrîer blev placeret
tæt på bymîdten, og de forskellîge îndu-
strîvîrksomheder lå îkke blot tæt på hîn-
anden, de understøttede også hînandens
 Fig.  Torvet  Horsens fotograferet mod Sønder-gade. Fotograiet her er uden år. Ukendt fotograf.
9