184 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Ved bordet

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
184 pages
Danish

Description

Vi spiser ved det. Sidder omkring det. LAegger fodderne op pa det. Maske slar vi endda i det. Men vi ser det egentlig ikke. Alligevel er bordet centralt i vores hverdag. Ligesom det er vigtigt i billedkunsten. Her er bordet til at fa oje pa i bl.a. portrAetter, interiorer, genremalerier og opstillinger. Det bliver isAer tydeligt, nar vi pa tvAers af kronologi og genrer udvAelger og viser kunstvAerker, hvor bordet er fAelles motiv.I Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte kommer bordet til sin ret. Fem billedsuiter skaber nye moder mellem vAerker, der ikke tidligere har vAeret samlet, og med afsAet i dansk kunst 1880-1940 undersoger bogens forfattere, hvordan vi bruger og lever med bordet. Det handler ikke kun om at tage for sig af bordets glAeder, men ogsa om at lAegge mAerke til dets betydning for identitet og kon, fAellesskaber og familie, madkultur og dannelse.Bogen udgives i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Skagens Kunstmuseer.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 janvier 2017
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771842937
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 36 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,008€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Ved bordet
Vi spiser ved det. Sidder omkring det. Lægger fødderne op på det. Fuglsang Kunstmuseum
Skagens KunstmuseerMåske slår vi endda i det. Men vi ser det egentlig ikke. Alligevel
er bordet centralt i vores hverdag. Ligesom det er vigtigt i billed­
kunsten. Her er bordet til at få øje på i bl.a. portrætter, interiører,
genremalerier og opstillinger. Det bliver især tydeligt, når vi på
tværs af kronologi og genrer udvælger og viser kunstværker, hvor Ved bordet
bordet er fælles motiv.
Ved bordet
I Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte kommer bordet til
sin ret. Fem billedsuiter skaber nye møder mellem værker, der Mennesker,
ikke tidligere har været samlet, og med afsæt i dansk kunst 1880­
1940 undersøger bogens forfattere, hvordan vi bruger og lever med mad & nature
bordet. Det handler ikke kun om at tage for sig af bordets glæder,
men også om at lægge mærke til dets betydning for identitet og køn, morte
f ællesskaber og familie, madkultur og dannelse.
Aarhus Universitetsforlag
105072_cover_ved bordet_r1.indd 1 08/01/17 12:04Ved bordet
Mennesker,
mad & nature
morte
Redigeret af
Mette Bøgh Jensen og
Tine Nielsen Fabienke
Fuglsang Kunstmuseum
Skagens Kunstmuseer
Aarhus UniversitetsforlagTak til følgende tilskudsgivere, der har støttet udstilling, bog og
formidlingsaktiviteter:
15. Juni Fonden
Arne V. Schleschs Fond
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat
Fuglsang Kunstmuseums Venner
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Nordea-fonden
Ny Carlsbergfondet
Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
Skagens Museums Venner
Spar Nord Fonden
Tak til følgende, der har udlånt værker til udstillingen:
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Bornholms Kunstmuseum
BRANDTS – Museum for kunst & visuel kultur
Bröhan Museum, Landesmuseum für Jugendstil, Art Deco und
Funktionalismus, Berlin
Collection Frans Hals Museum | De Hallen Haarlem
Den Hirschsprungske Samling, København
Fuglsang Kunstmuseum
Faaborg Museum
galerie lange + pult og Lilian Bourgeat
Johannes Larsen Museet
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kunstmuseet Brundlund Slot – Museum Sønderjylland
Kunstmuseet i Tønder – Museum Sønderjylland
Makropol
North East Group
Ny Carlsberg Glyptotek, København
Ordrupgaard, København
Randers Kunstmuseum
Ribe Kunstmuseum
Skagens Kunstmuseer
Statens Museum for Kunst, København
Thorvaldsens Museum
VejleMuseerne – Kunstmuseet
Private ejere, der har ønsket at være anonymeIndhold
Tine Nielsen Fabienke og Mette Bøgh Jensen
Ved bordet 7
Den hollandske forbindelse 16
Bordet som socialt samlingssted 22
Blikket på bordet 32
Bord, dæk dig 64
På bordet 82
Mette Bøgh Jensen
Til bords med Krøyer 100
Tine Nielsen Fabienke
Han, hun & bordet 116
Lise Bek
Borddækningens kunst 138
Caroline Nyvang
Noter 170Barnemad 156
Udvalgt litteratur 178
Personregister 180
Gertrud Øllgaard
Om forfatterne1 81
De uundværlige borde 164 Fotokreditering 182
været med de øvrige kunstnere, et samvær, der bl.a.
foregik omkring bordet. Et af de mest ikoniske værker Ved bordet
malet i Skagen er P.S. Krøyers maleri Hip, hip, hurra!
fra 1888, hvor et udvalg af skagensmalere og andre
personer med relation til kunstnerne og deres fællesskab
Tine Nielsen Fabienke er samlet omkring et bord [se ill. 11, s. 110]. Det er dog
og Mette Bøgh Jensen langtfra det eneste billede af et selskab forsamlet o-m
kring et bord, som skagensmalerne har lavet.
For begge museer har det derfor været oplagt at
beskæftige sig med bordet for derved at få belyst en
særlig emnekreds, der også i dag bliver ved at fasci -
nere. Mens bordet er en fast komponent i de billeder,
Bordet er et møbel, som vi sidder ved hver dag, uden at der er udvalgt til udstillingen, så skifter de forskellige
vi rigtigt lægger mærke til det, og der har eksempelvis aktiviteter omkring bordet og de genstande, der
placeikke været det samme fokus på bordet som på stolen res på det. Når et bestemt element, og her altså bordet,
rent designmæssigt. Både kunstmuseet Trapholt og bliver det gennemgående tema for en forskningsbas-e
Kunstmuseet i Tønder sætter således fokus på stole ret udstilling, giver det mulighed for at se, hvordan en
i deres faste samling: ”Trapholts store stolesamling udvalgt emnekreds udvikler sig over tid, eller hvordan
bygger primært på danske klassikere, men indeholder kunstværker inden for det samme tema over et
beogså relevante værker af international herkomst. Sto- stemt tidsspand ligner sine forgængere forbløfende
lene defneres som enten æstetisk, materiel eller social meget.
innovation”, skriver museet på sin hjemmeside, mens Overordnet kan man sige, at udgangspunktet for
man i Tønder har en permanent udstilling af møbelar - det samlede udstillingsprojekt har været, at bordet
1kitekten Hans J. Wegners stole. i billedkunsten manifesterer sig som et både fysisk,
Det er straks sværere, for ikke at sige umuligt, at mentalt, symbolsk og kompositorisk element,
hvorfnde et museum, der har bordet som et særligt fokus- med både tidsspecifkke og almenmenneskelige
proområde. Måske er det, fordi bordet – i modsætning til blemstillinger kan afæses på forskellig vis, og det er
stolen – ikke kan stå alene, men som regel følges af en en række af disse mange facetter, som udstillingens
eller fere stole og dermed også ofte, men ikke altid, af fem temaer og bogens fem artikler på hver deres måde
menneskelig aktivitet. Det er netop menneskene ved belyser.
bordet, eller sporene efter dem, der er
omdrejningspunktet for denne bog, Ved bordet. Mennesker, mad &
nature morte, der ledsager udstillingen af samme navn Udstillingens fem temaer
på Fuglsang Kunstmuseum og Skagens Museum.
Fuglsang Kunstmuseum rummer en bred samling Udstillingens fem temaer kommer bredt omkring det
af dansk kunst fra slutningen af 1780’erne og frem til i overordnede emne: ”Ved bordet. Mennesker, mad &
dag, hvor perioden fra guldalderen og frem til ca. 1960 nature morte”. Med fere end 50 malerier fra ind- og
står stærkest. Selv om bl.a. landskabsmaleriet tegner udland, ofentlige og private samlinger, bliver følgen -
sig for en stor del af motiverne, fndes også en række de emner behandlet nærmere: ”Den hollandske
forvæsentlige værker, hvori bordet naturligt indgår, ek- bindelse”, ”Bordet som socialt samlingssted”, ”Blikket
sempelvis genrebilleder, portrætter, interiører og op- på bordet”, ”Bord, dæk dig” og ”På bordet”. Med
udstillinger. I Skagens Kunstmuseers samling er fokus gangspunkt i tyngden i Fuglsang Kunstmuseums og
naturligt nok på skagensmalerne, der kom til Skagen Skagens Kunstmuseers egne samlinger kredser
temai slutningen af 1800-tallet, hvor der blev grundlagt en erne omkring den kronologiske akse 1880-1940 – med
kunstnerkoloni. Skagensmalerne har malet mange perspektiverende afstikkere både tilbage og frem i tid.
værker, hvor bordet, eller rettere det, der foregår om - Ud over at ovennævnte periode tager afsæt i de to
kring bordet, spiller en væsentlig rolle. En af de ting, arrangerende museers samlinger, er den også en
insom skagensmalerne lagde stor vægt på ved at være en spirerende tid i dansk kunsthistorie, som
karakterisedel af fællesskabet i en kunstnerkoloni, var netop sam - res af både opblomstringen af kunstnerkolonier, nye
7
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.uddannelsesmuligheder for kunstnere af begge køn, samt idig med at de i udpræget grad ligner de
hollandetableringen af væsentlige sammenslutninger samt ske forbilleder fra 1600-tallet. I begge værker fungerer
et større repertoire af både avantgarde og mere tradi- bordet som en barriere mellem de afildede personer
tionelle strømninger med store stilistiske udsving til og beskueren, og selv om herrerne på Paulsens billede
følge. Nedenfor kigger vi nærmere på udstillingens t-e måske nok er medlemmer af en særlig komité, mens
maer med et udvalg af værker, som repræsenterer fo-r Anchers familie er samlet til en privat begivenhed, får
skellige problemstillinger af både formel og indholds- man ikke indtryk af, at Ancher har skildret et særligt
mæssig art i relation til bordet som markant element i kvindeligt univers. Kvinderne i Anchers billede er lige
billedkunsten. så betydningsfulde som Paulsens distingverede sel -
skab.
Mens mændene på Paulsens billede befnder sig i
Den hollandske forbindelse et halvofentligt rum, er kvinderne på Anchers billede
gengivet i en sal, der hverken er ofentlig eller privat,
I begyndelsen af 1600-tallet malede de hollandske men snarere befnder sig i en kategori mellem disse
kunstnere mange gruppeportrætter af mænd eller to poler. Grænsen mellem det private og det ofentlige
kvinder ved et bord [s. 19]. Bordet er ofte centralt i var ikke altid helt klar på Brøndums Hotel, idet Anna
2billedet, hvor det vender ud mod beskueren, ligesom Anchers søstre og mor boede og arbejdede på hotellet.
der tit er en opslået bog og andre efekter på bordet,
der typisk fortæller om de portrætteredes erhverv.
Mændene eller kvinderne interagerer med hinanden, Bordet som socialt samlingssted
men også med beskueren, som en eller fere personer
på billedet tilsyneladende har øjenkontakt med. Den- Frokostscener, havesammenkomster, aftenselskaber
ne kompositionsmodel anvendes i en stor del af tidens ved lampelys og mere afdæmpede tableauer. I slutnin -
hollandske gruppeportrætter og blev anvendt i de føl- gen af 1800-tallet bliver det moderne at male værker,
gende århundreder. der skildrer sammenkomster med bordet som
omdrejSkagensmalerne var meget fascinerede af de ho -l ningspunkt. Skildringer fra og af den hjemlige sfære
landske 1600-talsmalere, hvis værker de bl.a. stiftede optog mange kunstnere på dette tidspunkt, og selv om
bekendtskab med på deres rejser til europæiske muse- man kunne trække sig tilbage bag hjemmets fre
væger, og i 1903 malede Michael Ancher sit ikoniske bil- ge, så var hjemmet også et sted, hvor man kunne
invilede af de brøndumske kvinder siddende ved et bord i tere til socialt samvær. Bordet spiller her en central
spisesalen på Brøndums Hotel, hvor man tydeligt ser rolle, idet det fungerer som samværets samlingssted;
inspirationen [s. 21]. Både i de hollandske gruppepor- det er ved bordet, man samles, diskuterer,
underholtrætter og i værkerne inspireret af dem har bordet en der. Det nye i denne sammenhæng var, at man i
højevigtig kompositorisk, men også symbolsk betydning. re grad end tidligere invitererede publikum indenfor,
Her fungerer bordet som et sted, hvorom vigtige ting hvilket var med til at fremme ofentlighedens interes -
3foregår og store beslutninger træfes, og bordet er så - se for kunstnernes privatliv.
ledes både et mødested og et arbejdsbord. I dette tema Ud over hjemmet var der fra den senere del af
undersøges denne dobbelthed, samt hvordan kunst- 1800-tallet og frem også stigende fokus på
skildrinnerne i årtierne omkring år 1900 under hollandsk på- ger af samværet i det ofentlige rum: hoteller, caféer,
virkning fornyede gruppeportrætgenren. restauranter, dansesteder og spisesale, hvor man
mødForuden Anchers repræsentative billede af kvin - tes og gik fra hinanden igen. På disse lokaliteter kunne
derne omkring bordet i Brøndums spisesal indeholder man både træfes ved bordene med mennesker, man
dette tema også et værk af maleren Julius Paulsen, der kendte, men også sidde tæt sammen, måske endda
har malet en udstillingskomité [s. 20]. Måske er de i omkring det samme bord, med nogle, man slet ikke
gang med at censurere værker til en udstilling, og vi kendte. I dette tema belyses bordets funktion som et
må formode, at de befnder sig i en arbejdssituation i sted, hvor mennesker samles både i det private og i det
modsætning til kvinderne i spisesalen. ofentlige rum.
Selv om det her er mænd, der er samlet omkring I kunstnerkolonien i Skagen var bordet det
naturbordet, er de to 1900-talsbilleder forbløfende ens, lige centrum, hvorom skagensmalerne samledes efter
8
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.­
endt arbejde, og temaet indeholder også fere værker helm Lundstrøm [s. 30-31]. Baggrunden for motivet
med motiv fra Skagen. Det var først og fremmest P.S. var et middagsselskab hos den danske kunsthandler
Krøyer, der malede billeder af kunstnernes fællesskab Carl Clausen, men alt bestik er forsvundet fra bordet,
i kunstnerkolonier eksempelvis i Frankrig og senere i i stedet har kunstnerne kun deres vinglas og et enkelt
Skagen [s. 28-29]. Billederne fra sidstnævnte sted er i fad med mad tilbage. I midten, lidt for sig selv, sidder
dag blevet ikoner over det muntre liv der, men de kan selvsamme Clausen og troner næsten som Jesus ved
imidlertid også tolkes som Krøyers forsøg på selv at slå nadverbordet med sine disciple omkring sig. Her er
igennem som kunstner. Han satsede på at få en karrie - det dog ikke det kristne budskab, der prædikes, men
re som individuel, uafængig kunstner, men de mange snarere et fællesskab blandt ligesindede kunstnere.
billeder, han malede af fællesskabet i kolonien, under- I billederne af det sociale fællesskab fungerer bo- r
streger også, at han ønskede at være en del af noget det som et samlende element. Hos Mundt og Johansen
kollektivt, der ligeledes kunne fremme hans karriere. er lampen på bordet med til at understrege dette, mens
Krøyer var ikke den eneste i perioden, der male- der i Larsens billede ikke er kunstig belysning og ingen
de selskaber omkring borde. Hjemmet og forskellige aftenstemning. I stedet er billedet holdt i enkle
farvemotiver fra det private liv var emner, der optog man - toner, og de mange personer, der har travlt med hver
ge kunstnere i slutningen af 1800-tallet, og det afødte deres, bindes ikke kun sammen af bordet med den
hviogså billeder af kunstnerens omgangskreds af familie, de dug, som de sidder omkring, men også af en
påklæd4venner og bekendte. Kendetegnende for mange af ning i samme kolorit.
disse værker er, at personerne er samlet i et hjemligt
interiør, og der er således ikke tale om et rum på en
kro eller et selskab samlet i en have, som man eksem- Blikket på bordet
pelvis ser det i Krøyers værker af skagensmalere om -
kring et bord. Hvad enten beskueren er inviteret med Mænd og kvinder opholder sig ved bordet i
billedkunved bordet i Viggo Johansens hjem, som i Aftenpassiar sten både sammen og hver for sig, fere eller alene, og
fra 1886, eller hos Emilie Mundt i Efter hjemkomsten de foretager sig både noget forskelligt og noget ens. I
fra 1893, fungerer bordet tydeligvis som den samlen - en motivkreds for sig, mellem genrerne ’portræt’ og
de komponent, ligesom det er bordet eller personernes ’interiør’, ses de to køn i en række afdæmpede situa -
interaktion omkring bordet, der er i centrum, oplyst af tioner, hvor de foretager sig ingenting, er fordybede i
en eller fere lamper [s. 26-27]. arbejde eller fritidsbeskæftigelser. Iscenesættelserne
Kompositionen i Johansens og Mundts billeder kan opfattes som emblematiske for det enkelte køns
ligner hinanden: I begge er der to lyskilder, hvoraf den professionelle og private råderum under givne sam -
ene er placeret på bordet. Bagest står en person, og i fundsstrukturer, mens andre bliver symbol på hen -
sofaen til venstre sidder to personer. Begge interiører holdsvis mandens og kvindens over tiden foranderlige
er kunstnerhjem med fere malerier på væggene, lige- identitet og magt i parforholdet og familien. Det
gælsom der er et mørkt felt i begge billeder, der angiver, der både i forhold til motivet, men også i forhold til de
6at der er et rum bagved, som beskueren ikke kan se. udøvende kunstnere selv.
Mens det er nogle af naturalismens bannerførere, der I denne motivkreds spiller bordet ofte en
væsenter samlet hos Viggo Johansen: P.S. Krøyer, kunstkri- lig rolle i forhold til markeringer af distance eller nær -
tiker Karl Madsen, hustruerne Martha Johansen og hed i billederne. Dvs. bordet kan både kile sig ind
melThora Madsen, stående Julius Paulsen og forrest ar - lem de portrætterede og maleren/beskueren, men det
kitekten og kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll, kan også bidrage til fysisk og mentalt at skabe nærhed
er der fere personer på Mundts billede, der er mindre eller afstand mellem mand og kvinde, når de sidder
kendte i dag. De to kvinder i sofaen er f.eks. først blevet ved det samme bord. Hermed bliver motiverne også
identifceret inden for de senere år som malerne Lou- fortællinger om de æstetiske universer, som kunst -
ise Ravn-Hansen og Emma Meyer, sidstnævnte endda nerne vælger at placere kønnene i, og hvordan de kan
5med en vis usikkerhed. fremme bestemte opfattelser af mand og kvinde og
I Karl Larsens langt senere og store Aftenselskab samværet de to imellem.
fra ca. 1924 ses et selskab af modernismens malere: Blandt temaets tidligste værker er Viggo
Johanbl.a. Harald Giersing, Jais Nielsen, Olaf Rude og Vil- sens maleri af den rygvendte hustru Martha i Køkken
9
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.interiør fra 1884, hvor han inspireret af 1600-tallets ved køkkenvinduet fra 1920 et blåtonet, let kubistisk
nederlandske genrebilleder viser hende ved et bord univers, hvor en ung pige i lighed med de foregående
i køkkenets ferneste hjørne i færd med at arrangere også er optaget af sin egen verden ved bordet [s. 52].
blomster og grene til sommerboligen i Skagen [s. 47]. Som sit ’helle’ har hovedpersonen sat sig på
køkkenEn lignende upåagtet handling fremhæves i Peter Il - bordet og for en stund lagt sin bog i skødet for i stedet
steds stemningsfulde En ung pige, der renser kantarel­ at iagttage den af kubisterne foretrukne opstilling af
ler fra 1892 [s. 46]. Også denne kunstner tager afsæt i bl.a. lampe, faske og tragt på bordet ved siden af – ti-l
barokkens genremaleri, hvor den traditionelle kvinde- syneladende helt uden at ænse verden udenfor i form
rolles huslige sysler ved bordet, ’det stille liv’, er afsæt af et mere dramatisk optrin mellem de mørke
silhuet9for malerens undersøgelse af især lys- og skyggevirk - ter på den anden side af vinduet.
ninger i et afdæmpet koloristisk univers. Bordet er Hvor interiøret med det velkendte køkkenbord i
ikke visuelt markant i de to motiver, men til gengæld Scharfs værk tegnes op som modsætning til en mulig
er det tildelt rollen som et narrativt omdrejnings- truende verden udenfor, har bordet ingen beskyttende
punkt, idet det er i kraft af bordet, at kvinden i billedet funktion i Jais Nielsens parisiske kvinde i mol i Bou­
overhovedet udfører sin handling. levardpigen fra 1917 [s. 50]. Mens Nielsen også bruger
Samme nedtonede scenerier genfndes i rækken den blå som koloristisk stemningsanslag og bryder
af læsende kvinder, som i malerne Carl Holsøes og Vil- billedfaden op, denne gang i klarere udskårne
geomehelm Hammershøis intime interiører har tilsidesat de triske former og livlige zigzaglinjeforløb, er der kun
huslige pligter til fordel for en litterær fordybelse ved blevet plads til bordet som en lille halvrund skive langs
bordet i den private stue. Læsningen, der både hidrø- billedets nedre kant, hvor den frontalt afildede
kvinrer fra det borgerlige dannelsesideal og har ikonogra- de og det tilhørende snævre rum indgår i tidstypiske
fske rødder i det traditionelt maskuline lærdomspor- eksperimenter med farve og form, som disse udfolder
7træt, vidner om en kvinderolle i gradvis forandring. sig hos det tidlige 20. århundredes modernistiske
ma10Mens Holsøes kvindefgur i det udaterede Interiør. lere i ind- og udland.
Læsende dame næsten demonstrativt har vendt sig De mere radikale formelle undersøgelser af ma -
helt ind mod væggen ved siden af bordet, med ryggen leriets virkemidler bundfælder sig i årtierne efter i
som en lukket dør mod maleren og beskueren, er Ham- samklang med en tilbagevenden til et mere
naturalimershøis ligeledes sortklædte hustru i Interiør med stisk leje, hvor eksempelvis Paul Høms Moder fra 1938
læsende kvinde. Strandgade 30 fra 1908 set i profl [s. og Olaf Rudes Ung pige ved et bord fra 1939 udgår fra
35-36]. Hun er imidlertid placeret i billedets mellem- et henholdsvis rundt og frkantet bord, som formelt
grund, skærmet bag bordet i forgrunden, hvis enkle næsten parafraserer kompositionerne af Scharf og
røde dug, hvide kop og bog er som et ekko af boligens Nielsen [s. 53, 51]. Dette lille potpourri af forskellige
øvrige stilige, men spartanske indretning. I begge til- kvinderoller ved bordet udstråler – på tværs af kunst -
fælde medvirker bordet til at etablere en både fysisk og ner, tid og stil – samme komprimerede stemning og
psykisk utilgængelig privatsfære omkring kvindefgu - billedopbygning, hvor en kvinde alene ved et bord er
ren. Det samme kan siges om bordet i forhold til Anna i færd med at gennemspille sine dagligdags rutiner;
Anchers skildring af pianisten Lizzy Hohlenberg i et kigger, venter, læser, sysler med det lille barn. Bordet
til gengæld farverigt og lysfyldIt nteriør med røde val­ medvirker her til at fastholde en fortælling om, at der
muer fra 1905, hvor den unge læsende kvinde sidder faktisk foregår noget ved det – hvor undseeligt dette
i sofaen bag bordet, som mest af alt karakteriseres af end måtte forekomme.
en stor buket blomster med nedfaldende kronblade [s. Ud over de mange kvinder i dette tema ses også en
49]. Hohlenberg støtter hovedet med sin hånd som for række mænd ved bordet, der i lighed med kvinderne
at koncentrere sig yderligere om læsningen, hvorved fordyber sig i forskellige afdæmpede aktiviteter; det
hun også skygger for lyset og lægger afstand til den om- gælder eksempelvis læsning, men også situationer,
8givende verden. der refererer til deres professionelle virke som bl.a. ar -
Mens ovennævnte værker stilistisk balancerer bejder eller billedkunstner, og hvor bordet således
opmellem naturalistiske og symbolistiske tendenser, og træder som et arbejdsbord. Skomagerne i L.A. Rings
i forskellige former for stemningsmaleri dyrker lys og realistiske Et besøg i et skomagerværksted fra 1885 har
farve, udfolder maleren William Scharfs senere Pige således fået besøg af fagforeningsmanden Ferdinand
10
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Hurup bevæbnet med dagbladet Social­Demokraten, træt Dagens arbejde bedømmes, hvor de to kunstnere
og med sine to tilhørere er han rykket sammen om- har skildret sig selv og hinanden, siddende sammen,
kring det lille, overfyldte arbejdsbord i olielampens med samme blikretning [s. 41]. Deres samhørighed
skær i værkstedet, hvor både den rygvendte og frontale understreges af, at de sidder på samme side af det
11fgur lytter til den prominente gæst [s. 56]. centrale bord og på lige fod drøfter deres fælles me -
14I et lignende koloristisk univers, men med natura- tier. Dobbeltportrætter var populære i slutningen
lismens karakteristiske brede penselstrøg og fokus på af 1800-tallet; også Marie og P.S. Krøyer malede hin -
lysets møde med materialer og farver, ses Ludvig Finds anden i et dobbeltportræt, men Anchers billede er et
intime portræt Arkitekten Thorvald Bindesbøll i sin ar­ sjældent eksempel på samhørighed mellem to
ligestil15bejdsstue fra 1891, som også tager afsæt i den portræ -t lede kunstnere.
teredes profession, men nu har henlagt scenen til et Som kompositorisk modsætning hertil kan man
københavnsk kunstnerhjem på Vesterbro [s. 57]. Her se Harald Slott-Møllers symbolistiske Primavera
sidder den tegnende Bindesbøll koncentreret ved sit fra 1901 [s. 38-39]. Her er mand og kvinde fyttet fra
arbejdsbord, omgivet af bl.a. keramiske værker samt et hjemligt interiør til den lille italienske by Fiesole
tegninger og maleri på væggen, der refererer til hans nær Firenze, hvor parret sidder på hver sin side af et
12eget kunstneriske virke. Som han sidder der opslugt tværstillet smukt dækket spisebord med udsigt over
16af sit arbejde bag bordet, forekommer han næsten at et toskansk landskab. I lighed med bordets placering
være gået i ét med kunsten. I den henseende adskiller foregår handlingen også planparallelt med billedfa -
Finds iscenesættelse af sin kollega sig ikke synder - den, idet kvinden som en anden femme fatal fe ra højre
ligt fra Anna Anchers placering af den læsende Lizzy mod venstre læner sig frem mod sin lettere apatiske
Hohlenberg bag stuebordet i Anchers kunstnerhjem i ledsager på den modsatte side af bordet og lokkende
Skagen. byder ham et glas rødvin. Modsat bordets
samlenMaler og kunsthåndværker Mogens Ballin er til de funktion i Ancherparrets dobbeltportræt lægger
gengæld også næsten ét med sine fem børn i Finds Slott-Møllers bord scene til et mere kompliceret
forportræt af sin nabo, ven og kollega i Portræt af Mogens hold kønnene imellem, hvor det endnu ikke synes af -
Ballin med børnene i hjemmet i Charlottenlund fra klaret, hvordan deres roller er fordelt indbyrdes.
1913 [s. 60-61]. Enkemanden Ballin, der efter
hustruens død i 1907 omlagde sin professionelle karriere til
varetagelse af og omsorg for parrets moderløse børn, Bord, dæk dig
har samlet familien til højtlæsning. Den yngste datter
er kravlet op til sin far, og den ældste datter syr, mens Kunst og mad hænger appetitligt sammen i mange
de tre drenge på hver sin side af bordet lader tankerne sammenhænge i billedkunsten. Især forberedelsen og
vandre. Find, der også blev kendt som ’børnemaleren’, gennemførelsen af forskellige former for almindelige
har zoomet ind på motivet, så nærværet og samhørig- måltider er et populært motiv med mange
dagsordeheden omkring det centrale møbel synes mest udtalt, ner i forhold til bl.a. samhørighed eller splittelser i det
og bordet skildres således som hjemmets uomgænge- tilhørende persongalleri: par, familie, venner og
kolle13lige arne. ger. Motiverne favner både mere beskedne kår på lan -
Lignende nære skildringer af mandlige kolleger det, urbane borgerhjem og æstetiserede
kunstnerboliog ligesindede ved bordet ses også i Edvard Weies por- ger – samt det ofentlige rums platforme for samvær.
træt af Harald Giersing fra 1909 og Olaf Rudes senere Fælles for de seneste århundreders vesteuropæiske
billede af ven og mæcen Aage Jacobæus fra 1928, hvor billedkunst med dette motiv er, at de bl.a. refererer til
udforskningen af farven på faden samt valget af bord kunsthistorien fra renæssancen og frem, hvor eksem -
og de genstande, der befnder sig på det, tegner per- pelvis væsentlige bibelske måltiders ikonograf tjener
sonkarakteristikken frem for en detaljeret portrætlig- som forbillede, herunder den hvide dug i den sidste
hed i traditionel forstand [s. 58-59]. nadver.
Ud over mænd og kvinder hver for sig ved bordet Dette tema har fokus på måltidet og de ritualer,
eller alene ses også motiver, hvor mand og kvinde sid- der udspiller sig både før, under og efter indtagelsen
der ved bordet som par, forenede eller adskilte. Fra af mad og drikke sammen. Valget af møblement og
1883 stammer Anna og Michael Anchers dobbeltpor- service er med til at signalere social status og kulturel
11
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.orientering, og det danner baggrund for eller skaber ske og sanselige væsener, der priser et veldækket bord.
forventning om noget, som gennemspilles i billed- For Krøyers vedkommende stimuleres situationen i
kunstnernes skildring af det. Ud over fortællinger om Ved frokosten fra 1893 yderligere af den intellektuelle
ændrede samfundsforhold, familiestrukturer og hver- samtale, mens Anna Ancher i sit kærlige og
humoristidagsliv bliver billederne således også illustrationer af ske Frokost før jagten fra 1905, har portrætteret
ægteskiftende tiders ideologier inden for bl.a. indretning, fællen Michael Ancher alene ved bordet i den næsten
bordskik, gastronomi og sundhed. selvlysende stue, hvor han med utilsløret madglæde
Det tidligste værk i dette tema, P.C. Skovgaards styrker sig til dagens strabadser [s. 78-79].
lille Stue i Vejby fra 1843, er en scene fra kunstnerens Glæden ved det veldækkede bord og samværet
barndomshjem i Vejby ved den nordsjællandske kyst omkring det, kan også ses i Peter Tom-Petersens Efter
17[s. 66-67]. Billedet er skabt i forbindelse med Skov - frokosten fra malerens bryllupsrejse i 1891 til Italien
gaards og vennen Johan Thomas Lundbyes sommer- [s. 68]. Som mange andre kunstnere, der havde gået
rejse til området samme år, og det viser en beskeden på Kunstnernes Studieskole i København, besøgte det
lavloftet stue med jernovn og empiremøblement, hvor nygifte par maleren Kristian Zahrtmann, mangeårig
der i hjørnet med de mange små malerier på vægge- underviser på studieskolen, i hans hus Casa Cerroni i
ne er dækket fnt op til teselskab med hvid dug. Man landsbyen Civita d’Antino i Abruzzerne øst for Rom.
har inviteret gæster, men stemningen synes alligevel Her ses netop Tom-Petersens hustru Marie ved bordet i
præget af afventende mådehold og er uden synderligt samtale med den kvindelige italienske assistance, hvis
anekdotisk indhold. Det understreges af den statuari- sødmefulde og nære tilstedeværelse forstærker mot-i
18ske ro de afildede personer imellem, at det lille vin - vets eksotiske, sydlandske accent.
due ikke byder på særligt udsyn til verden udenfor, og Begejstringen for måltidet ved bordet i det frem -
der er ingen bevægelse i rummet bortset fra katten i mede kan man også iagttage hos Zahrtmann selv i
den umiddelbare forgrund og den lette drejning af en hans næsten fuorescerende billede Mit frokostbord i
af personerne i sofaen mod sin sidemand. Det pyntede Portofno fra 1900, hvor det elegant dækkede bord på
bord fungerer her som familiens repræsentative bill-e Albergo Delfnos hotelterrasse i Portofno kun
tilsyde udadtil, men skildrer ikke nødvendigvis varme per- neladende spiller hovedrollen i et maleri, der lige så
sonlige relationer de afildede imellem. vel må betragtes som kunstnerens selvportræt [s. 81].
En noget mere spartansk version af måltidet og Bordet beretter om Zahrtmanns tilknytning til Italien
bordets betydning for afviklingen af det ses i fyn-bo og hans lovprisning af dets lys, farver, landskab, byer
maleren Jens Birkholms fremstilling af samfun- og ikke mindst de kulturelle skikke forbundet med
dets svageste og skæve eksistenser i Til bords. Scene borddækning, lokale råvarer og indtagelse af måltidet.
fra fattighuset i Faaborg fra 1904 [s. 71]. Her danner Bordet bliver på den måde udvalgt af kunstneren som
træbænk og bord rammen omkring et beskedent mål- et afgørende element i forhold til hans selvforståelse
tid for en gruppe udsatte mennesker, der ikke kan kla - og indgår følgelig som et afgørende element i den ti-l
19re sig selv, og som ved bordet får dækket nogle af livets hørende selviscenesættelse.
basale fornødenheder; mad og drikke. Den afdæmp-e Som modsætning til ovenstående mere muntre
de kolorit og det rustikke møblement medvirker til at og indbydende tilgang til måltidsmotivet ses som et
forstærke alvoren i motivet, der eksempelvis kan ses særligt værk i kategorien den tyske maler Hans
Balusom en stærk kontrast til de mange charmerende mål- scheks bemærkelsesværdige, næsten surreelle
skiltidsmotiver fra bl.a. skagensmalerne. dring af en gruppe kvinder omkring et cafébord: Her
20Hvor måltidets nydelsesaspekt er begrænset i kan familier lave kafe fra 1895 [s. 76-77]. Baluscheks
ovenstående motiver, er der til gengæld skruet op for berlinermotiver kredsede omkring arbejderklassens
det samme i billeder, hvor et mere sprudlende indhold trange forhold i det moderne samfund, og situationen,
synes ækvivaleret af et malerisk og koloristisk over - hvor de umiddelbart lidet tiltalende damer, grovfurede
skud. Det gælder skagensmalere som P.S. Krøyer og og slidte, grådige og lidt for tæt sidder omkring det lidt
Anna Ancher, hvis lysfyldte interiører med generøst for lille bord på et ofentligt etablissement, kan virke
dækkede borde viser, hvordan iscenesættelsen af mad ubehagelig og anstødelig. Dette understreges af, at den
og drikke som smukke opstillinger på bordet også ka- eneste anden person i billedet resolut har vendt ryggen
rakteriserer dem, der indtager måltidet, som æsteti- til gruppen, hvorved bordet bidrager til at isolere
kvin12
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.derne fra de øvrige omgivelser. Bordet og det, der er på Mens maleren Viggo Johansen med inspiration
bordet, er på den måde med til at understrege det, der fra barokkens hollandske opstillinger således appel -
rent faktisk foregår omkring det. Kafen løber ned ad lerer til vores øjenlyst i Nature morte med krabbe fra
kandernes sider og et par fuer har allerede placeret sig 1887 med lysets spil i det blådekorerede porcelæn,
der, hvor den løber ned; der er langt fra kafen i Berlin fne sølvtøj og krabbens røde skjold, går fynbomaleren
til den perlende champagne i Krøyers Hip, hip, hurra! Fritz Syberg mere rustikt til værks i Ved frokosten fra
1906 – hans malede ode til vennen Johannes V. Jensen
og dennes digt ”Ved frokosten” fra samme år [s. 84-85].
På bordet S yberg bruger her bordet med den hvide dug som scene
for en præsentation af det solide (herre)frokostmåltid
Temaet med opstillinger handler om, hvad der sker, med fre velkendte stykker med henholdsvis skinke,
når nærbilleder af bordet forviser mennesket fra mo - ost, æg og steg – akkompagneret af et stort glas øl og
22tivet og helt indtager hovedrollen og rummet i kunst- den uundværlige snaps. Dug, stofserviet, sølvbestik
værket, dvs. hvor bordet bliver omdrejningspunkt for og musselmalet porcelæn ledsages ulasteligt af saltkar
placeringen af udvalgte genstande. Denne type moti- og peberkværn, mens det, der virkelig udmærker
mover kaldes både opstillinger, stilleben og nature morte, tivet, er Sybergs bemestring af farvens mange facetter,
og de dækker betegnelser fra det tyske ’stille liv’ til det bl.a. som denne udfolder sig i den hvide dugs spektrum
franske ’død natur’ . I de ’stille’ og ’døde’ motiver fnder af blå, gul og grøn.
man ikke desto mindre et univers, hvor hver enkelt del Et andet værk i dette tema, hvor også madvarer og
traditionelt skal ses i sammenhæng med det samlede kunsthåndværk suverænt danner par, er den franske
motivs formelle karakteristika og overordnede fo-r maler og grafker Odilon Redons Nature morte fra ca.
tælling. Og selv om der ikke er mennesker, indeholder 1901, hvori et bord med hvid dug bærer en opstilling
opstillingerne en forventning om beskuerens tilstede- med en gul og orange peber samt en blå kande på et
blåværelse, hvorfor bordet ofte vender frontalt ud mod dekoreret porcelænsfad [s. 86-87]. De ledsages af end -
denne og byder sig til. nu en orange peber og en lysende gul citron, der ligger
Tingene i opstillingen bærer evigheden i sig, fordi direkte på dugen. Modsat Johansen og Syberg
forede kan skiftes ud med lignende genstande, der i fere kommer Redons former og farver meget komprime -
generationer ikke har ændret udseende. Samtidig kan rede i både form- og farvevalg, hvorved maleren også
de gå i stykker, rådne og blive snavsede. Bordet spiller gør opmærksom på maleriet selv som illusorisk medie.
en stor rolle i opstillingerne, for det er herpå, tingene Det både ligner virkeligheden og ligner den slet ikke.
befnder sig, og det fungerer som et samlingspunkt for Denne oplevelse kan man genfnde i eksempelvis
nyredem. Ofte ser man kun et lille udsnit af de omgivelser, alisten Niels Strøbeks langt senere værk med samme
hvori bordet er placeret, og i stedet er det forvandlet kolorit, På lys dug fra 1968, hvor blåt og hvidt
porcetil en fade i et udefnerbart rum, hvorpå genstandene læn, en sølvske og et henholdsvis skrællet og uskrællet
præsenteres. Bordet forhindrer med andre ord tinge- løg i kraft af deres gennemmalede sirlighed på én og
ne i helt at fyve frit, og det spærrer samtidig for besk-u samme tid forekommer særdeles virkelighedstro i per -
21erens indtræden i rummet – hertil og ikke længere. spektiv og rumlighed og lige så virkelighedsferne
(næI forhold til årtierne omkring år 1900 bliver op - sten abstrakte) i malerens overdrevne bearbejdning af
23stillingerne en populær motivkreds, hvor formelle billedfadens stramme komposition [s. 89]. Hos både
eksperimenter frit udfolder sig. Hvor hver ting på bo-r Redon og Strøbek forekommer bordet med den hvide
det tidligere havde en bestemt symbolsk betydning, dug at være som et jomfrueligt og ’ubesmittet’ lærred,
bliver genren omdrejningspunkt for en tilsyneladende hvorpå de kan orkestrere former og farver efter behov.
handlingsforladt undersøgelse af billedkunstneriske Samme (sur)realisme ses ikke i temaets
resterenvirkemidler som farve, lys, linje og fade. Imidlertid de værker, som præsenterer fere markante danske
kan de moderne opstillinger også læses som en måde modernistiske malere, hvor undersøgelser af
maleriat italesætte forskellige (nye) kulturelle værdisæt på, ets selvstændige virkemidler også står centralt. Her
hvor udvalgte genstande giver kunstneren mulighed kan nævnes Olaf Rudes kubistiske Nature morte med
for bl.a. at kombinere massefremstillede hverdagsgen- avis fra 1919, hvor fere forskellige synsvinkler og en
stande med unika-kunsthåndværk. collagelignende forenkling af frkanter, cirkler og
13
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.kegleformer suppleres af det kulturradikale dagblad delsen været idéen, at udstillingsprojektets
tværfagliPolitiken, der både henviser til dagligdagens rutiner ge potentiale skulle afspejle sig i valget af skribenter,
med at orientere sig i avisen ved bordet, men samtidig hvorfor man her vil fnde tre kunsthistorikere med
selvbevidst refererer til bl.a. den kubistiske avantgar - hver deres vinkel på materialet: fællesskaber, køn,
de og dennes brug af objet trouvé, dvs. en genstand fra måltid og opstillinger, samt en historiker og en
antrovirkeligheden, der eksempelvis indarbejdes som en polog, der fra deres særlige fagområder perspektiverer
gyldig del af et kunstværk [s. 90]. At male genstande bordet og de handlinger, der relaterer sig til det,
ekpå bordet, der er blandt de mest almindelige møbler i semplifceret ved madlavning og boligindretning.
vores bolig, medvirker i denne optik kun til at forstær - Mette Bøgh Jensen, kunsthistoriker,
seniorforke dobbeltheden mellem virkelighed og maleri. sker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer,
Mens Rude, sammen med eksempelvis Franci- undersøger i artiklen ”Til bords med Krøyer”, hvilken
ska Clausen og Vilhelm Lundstrøm, i perioder arbej- rolle det individuelle spiller i forhold til det
kollektider med opstillingen i en meget stramt koreograferet ve, og hun ser nærmere på, hvordan det individuelle og
form, herunder bordet gengivet i sin helhed eller som det kollektive særligt manifesterer sig i billederne af
mere diskret grundlag for forskellige sammensætnin - kunstnernes samvær omkring bordet. Med
udgangsger af hverdagsgenstande, undersøger bl.a. maleren punkt i skagensmaleren P.S. Krøyers mange billeder
Edvard Weie særligt farvens musikalitet i sin Opstil­ af kunstnere samlet omkring et bord undersøger ar -
ling fra ca. 1930, hvor bordet nu kun er antydet som et tiklen, hvorfor det var så vigtigt for Krøyer at male
blandt mange farvefelter, der rytmisk fordeler sig på kunstnernes fællesskab, og gør rede for, hvordan han
24billedfaden [s. 91, 93, 95]. iscenesatte billedet af sig selv som den uafængige og
Farveglæden og arbejdet med det fadebetonede, selvstændige kunstner, samtidig med at han også var
ornamentale motiv kan også iagttages i senere værker en del af noget kollektivt i kunstnerkolonien.
af Olaf Rude, hvor han mange gange varierer og gent-a Tine Nielsen Fabienke, kunsthistoriker og
museger opstillinger på borde, bl.a. i den udaterede Nature umsinspektør ved Fuglsang Kunstmuseum, skriver i
25morte med rødmønstret dug [s. 97]. Med det billede sin artikel ”Han, hun & bordet” om mænd og kvinder
virker det, som om han sender hilsner til særligt den ved bordet, hvordan disse iscenesættes og
repræsentefranske maler Henri Matisse, men han peger også res i de udvalgte billeder som køn, formelt og indholds -
frem mod en samtidskunstner som Jesper Christian - mæssigt. Gennem en række malerier fra perioden ca.
sen, der i sit arbejde synes at være lige så begejstret for 1880-1930 belyses således mænds og kvinders rolle
bordet som platform for udforskningen af maleriets som kunstner og som motiv, og der fokuseres både på
26virkemidler. I det monumentale Dialekt fra 2010 ud - traditionelle kønsrollemønstre og identitet, men også
lægger Christiansen selv det store bords farverige dug på uventede visuelle aspekter og blikrelationer, der går
med forskellige genstande som et ornamenteret blom - på tværs af disse antagelser.
sterhav med henvisninger til bl.a. den engelske Arts Lise Bek, professor, dr.phil. og tidligere ansat ved
and Crafts-bevægelse [s. 99]. Endvidere peger bordets Afdeling for Kunsthistorie ved Aarhus Universitet,
perspektivlinjer mod interiørets bagvæg, hvor besku- udfolder i sin artikel ”Borddækningens kunst”
fascierens blik møder fre opklæbede, malede eksempler nationskraften i det dækkede bord og det serverede
på farveteorier, farvecirkler og farveeksperimenter. måltid i billedkunsten. Beks tese er, at
borddækningsOg bordet bliver dermed et skoleeksempel på, at det i kunsten, hvis motiv er hentet fra tingenes verden, un -
både form og indhold i opstillingsgenren evner at bi - der den sete overfade gerne gemmer på en eller anden
drage konstruktivt og nyskabende til undersøgelser af hemmelighed, dvs. at intet af det, der kan afildes i
også maleriets egen virkelighed. opstillingen – og dermed heller ikke måltidets
ingredienser eller borddækningen som motiv – nogensinde
har været tænkt eller set som ren øjenlyst og æstetisk
Bogens fem artikler nydelse. Med eksempler fra oldtiden og frem til i dag
viser hun, hvordan motivkredsen i krydsfeltet mellem
Denne bog er udformet som en antologi med artikler bl.a. tidens omskiftelighed og måltidets
forgængeligskrevet af forskere, der på hver deres måde kommer hed også beretter om livets store spørgsmål og om
dørundt om udstillingens fem temaer. Det har fra begyn- den.
14
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.Caroline Nyvang, historiker, ph.d. og forsker ved Fuglsang Kunstmuseum, Skagens Kunstmuseer
Det Kongelige Bibliotek, belyser i sin artikel ”Bar- og Aarhus Universitetsforlag vil også gerne takke de
nemad”, hvordan mad spiller en central rolle i vores fonde og tilskudsgivere, hvis økonomiske opbakning
forestillinger om den gode barndom. Maden er et til- overhovedet har muliggjort udstillingsprojektet Ved
bagevendende tema i børnelitteraturen, og det fælles bordet. Mennesker, mad & nature morte. Det gælder
måltid er ofte blevet fremstillet som en særlig gunstig 15. Juni Fonden, Arne V. Schleschs Fond, Augustinus
anledning til opdragelse og kultivering af familiens Fonden, Beckett-Fonden, Dronning Margrethes og
yngste medlemmer. Men selve madlavningen synes Prins Henriks Fond, Etatsraad Georg Bestle og H ustrus
også at rumme et særligt dannelsespotentiale, og gen- Mindelegat, Fuglsang Kunstmuseums Venner, Konsul
nem en læsning af historiske danske børnekogebogs- George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Ny
Carlsudgivelser fra perioden 1847-1975 undersøger Nyvang bergfondet, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat,
den madpædagogiske dannelse i hjemmene. Skagens Museums Venner og Spar Nord Fonden. Det
Gertrud Øllgaard, antropolog og ekspertisechef er vi meget taknemmelige for.
ved NIRAS, sætter i sin artikel ”De uundværlige borde” Desuden har Nordea-fonden generøst støttet fo-r
fokus på bordet som kulturel form, der præger vores skellige formidlingsaktiviteter, der relaterer sig til
liv og sætter os i stand til at gøre ting på bestemte må- bordet, hvilket vi også takker mange gange for.
der. Den betydning kommer bl.a. til udtryk i de mange
betegnelser og kategorier, vi anvender i forhold til de
borde, vi omgiver os med i hverdagen. Artiklen tager
afsæt i forfatterens pionérarbejde indeholdende int-er
views med udvalgte københavnere, der afslørede over -
raskende mange forskellige typer af borde i hjemmet.
Artiklen perspektiverer dermed bordets position i
menneskets hverdag mere generelt, også historisk set.
Tak
I forbindelse med udstillingens realisering vil Fugl -
sang Kunstmuseum og Skagens Kunstmuseer gerne
rette en hjertelig tak til vores mange
samarbejdspartnere. Det drejer sig om de generøse udlånere af kunst -
værker fra ind- og udland, herunder imødekommende
private ejere samt interesserede og hjælpsomme
museumskolleger, der har udlånt en perlerække af værker
fra deres samlinger. Også tak til de kunstnere og
gallerier, der undervejs på forskellig vis har bidraget med
inspiration og nyttige oplysninger i forbindelse med
både udstilling og bog.
Desuden skal der lyde en stor tak til bogens
eksterne forfattere, Lise Bek, Caroline Nyvang og Gertrud
Øllgaard, der som eksperter på hver deres felt har bi -
draget med tankevækkende tekster i forhold til
udstillingsprojektets overordnede tema. Det er altid
spændende, når museernes egne fagfolk og deres forskning
mødes af engagerede og vidende skribenter, hvis tvær -
faglige tilgange til materialet udvider den
kunsthistoriske horisont, også i forhold til videre forskning i og
formidling af samlingerne. Den hollandske
forbindelse
16
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.17
Indholdsfortegnelse Personregister
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.