121 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Kollegial supervision

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
121 pages
Danish

Description

Hvordan kan undervisere og uddannelsesledere skabe optimale betingelser for udvikling af kvalitet i undervisningen? I denne bog prAesenteres kollegial supervision som et stAerkt bud pa en metode, der kan skabe kompetenceudvikling med udgangspunkt i den enkelte medarbejder, den konkrete undervisning og i uddannelseskulturen som fAellesskab. Kollegial supervision er et forpligtende og tAet samarbejde om udvikling af undervisningspraksis i et uddannelsesmiljo.Bogen er en forlAengelse af Kollegial supervision pa universitetet (2007) som introducerer til metoden og den grundlag og prAesenterer et konkret forlob pa Aarhus Universitet sammen med evalueringer, deltageroplevelser og pAedagogiske refleksioner.Bogen her samler op pa flere ars videre erfaringer med metoden i forskellige uddannelsesmiljoer. Alle bidrag er skrevet pa baggrund af konkrete erfaringer med anvendelse af metoden med forskellig fokus fra ungdomsuddannelse, professionsuddannelse, kunstnerisk uddannelse, militAer lederuddannelse og videregaende akademisk uddannelse.Bogen beskriver, hvordan metoden baserer sig pa den anerkendende samtales vAerdier og pa refleksion af praksis som udgangspunkt for udvikling. Den prAesenterer lederens refleksioner og perspektiver pa brugen af kollegial supervision som en vej til udvikling af uddannelseskulturen.Bogen rummer en rAekke ressourer, som gor den anvendelig bade som et praktisk redskab i forberedelse og gennemforelse af kollegial supervision og som redskab til refleksion og evaluering.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 05 septembre 2011
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244595
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,005€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Kollegial supervision
◆ Hvordan kan undervisere og uddannelsesledere skabe optimale betingelser for
Hanne Leth Andersen udvikling i undervisningen? I denne bog præsenteres kollegial supervision som et Kollegial supervision
er professor i universitetspædagogik stærkt bud på en metode der kan skabe kompetenceudvikling med udgangspunkt i
og prorektor ved RUC. Her har hun den enkelte medarbejder, den konkrete undervisning og i uddannelseskulturen som
ansvar for uddannelse og kvalitet i fællesskab. Kollegial supervision er et forpligtende og tæt samarbejde om udvikling som udviklingsredskab
undervisningen, med en baggrund af undervisningspraksis i et uddannelsesmiljø. ◆ Bogen er en forlængelse af Kollegial
som didaktiker og uddannelsesfor-supervision på universitetet (2007) som introducerer til metoden og dens grundlag i undervisningskulturer
sker med fokus på kommunikation og præsenterer et konkret forløb på Aarhus Universitet sammen med evalueringer,
og sprog.deltageroplevelser og pædagogiske refleksioner. ◆ Bogen her samler op på flere års
videre erfaringer med metoden i forskellige uddannelsesmiljøer. Alle bidrag er
skrevet på baggrund af konkrete erfaringer med anvendelse af metoden med forskellige
Lene Tortzen Bagerfokus fra ungdomsuddannelse, professionsuddannelse og kunstnerisk uddannelse til
er lektor i universitetspædago gik militær lederuddannelse og videregående akademisk uddannelse. ◆ Bogen beskriver
og didaktik ved Center for hvordan metoden baserer sig på den anerkendende samtales værdier og på refleksion
Un dervisningsudvikling og Digitale af praksis som udgangspunkt for udvikling. Den præsenterer ledelsesperspektivet på
Medier, Aarhus Universitet og arbej-brugen af kollegial supervision som en vej til udvikling af uddannelseskulturen. ◆
der med undervisningsudvikling, Bogen tilbyder en række konkrete redskaber til forberedelse og gennemførelse af
uddannelseskvalitet og kompetence-kollegial supervision og til refleksion og evaluering. ◆ Redigeret af Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager
udvikling.
Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlaga
KollegialSupervision-Omslag.indd 1 11/08/11 13.00kollegial supervision
som udviklingsredskab i undervisningskulturer
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregivesKollegial supervision
som udviklingsredskab i undervisningskulturer
redigeret af hanne leth andersen &
lene tortzen bager
aaarhus universitetetsforlag
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregivesKollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2011
Omslag: Jørgen Sparre
Tilrettelægning: Anne Marie Kaad
Bogen er sat med ff quadraat 10 / 14
Sats: Narayana Press, Gylling
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7124 459 5
Aarhus Universitetsforlag
Aarhus
Langelandsgade 177
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Fax 89 42 53 80
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregivesIndhold
1. Introduktion 7
2. Metoden 11
2.1 Indledning 11
2.2 Forandring med udgangspunkt i den enkelte 12
Af Hanne Leth Andersen
2.3 Udvikling af samtalekompetence 23
Af Sidsel Winther
2.4 Kollegial supervision og reflekterende vejledning 34
Af Lene Tortzen Bager
3. Anvendelse af kollegial supervision i forskellige
kontekster 43
3.1 Indledning 43
3.2 Kollegial supervision – erfaringer fra et gymnasieprojekt 45
Af Birgitte Hedegaard
3.3 Anerkendende dialog mellem studerende 51
Af Lene Tortzen Bager
3.4 Operation Lærerkultur 57
Af Astrid Kunzendorf
3.5 Samtalesupervision i grupper – et HR-redskab 65
Af Louise Søndergaard
4. Ledelse og udvikling 73
4.1 Indledning 73
4.2 Kollegial supervision set fra et ledelsesperspektiv 76
Af Bodil Due
4.3 Op ad bakke. Om modstand over for kollegial supervision – og om
behovet for ledelsesmæssig og institutionel forankring 82
Af Ingemai Larsen
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives4.4 Kollegial supervision med en kunstnerisk tilgang 89
Af Lars Brinck
4.5 Kollegial supervision kvalificerer den pædagogiske debatkultur 97
Af Anders Østergaard
4.6 Om at lede det ustyrlige 101
Af Bent Gringer og David Karstensen
Ressourcer 113
Om forfatterne 117
Litteraturliste 119
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives1. Introduktion
Kollegial supervision er en metode til udvikling af undervisning og
undervisningskultur med udgangspunkt i kollegers ligeværdige samarbejde.
Den konkrete metode er udviklet med udgangspunkt i et forløb på Aarhus
Universitets Humanistiske Fakultet og er siden bragt rundt til mange
forskellige og forskelligartede dele af uddannelsessystemet. Nye erfaringer
og nye indsigter er kommet til, i kraft af samarbejde med spændende og
engagerede mennesker som har villet skabe samarbejde og udvikling. Den
udvikling kollegial supervision skaber, er ikke en på forhånd planlagt
strategisk udvikling i en bestemt retning, men en deltagerdefineret og
behovsorienteret forandring. Væsentligt for metoden er selve samarbejdet og den
kollegiale vidensopbygning.
Denne bog er udtryk for en udvikling i vores arbejde med metoden.
Den samler op på metodens konkrete udformning og uddyber nogle af
de elementer hvor den har udviklet sig, fremdrager nogle af de
læringsteoretiske eller udviklingsteoretiske bevægelser den bygger på, og giver
en række eksempler på hvordan den virker i forskellige organisatoriske
kontekster. Den konkrete metode vi her beskriver, har således været benyttet
på forskellige universiteter og fakulteter, gymnasier, en kunstuddannelse,
en officersskole og flere andre uddannelsessteder. Den har været anvendt
i programsatte forløb og er herefter i forskellig udstrækning blevet gjort
til en del af et videre udviklingsarbejde og et redskab i forskellige konkrete
dialogsituationer, eller den er blevet systematisk indbygget i den
pædagogiske uddannelse af undervisere.
Metoden som kulturudvikler
Kollegial supervision er ikke et pædagogisk kursus. Metoden tager eksplicit
sit udgangspunkt i den enkelte undervisers identifikation af egne fokus- og
udviklingspunkter som indgår i supervisionsgruppens anerkendende
samarbejde og som dernæst kan løftes ind i ledelsens videre rammesætning af
undervisningskultur og pædagogisk udvikling. Metoden tjener til at udvikle
et skolemiljø, en omgangstone, en kultur.
Introduktion 7
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives I bogen tager vi fat i dilemmaet omkring kompetenceudvikling mellem
kontrol og frihed, mellem det åbne udgangspunkt og den kontrollerede
proces. Vi argumenterer for at den kompetente forhandling om kvalitet får
den mest vedvarende virkning og den største effekt for den enkeltes praksis
og for muligheden for at skabe et lærende miljø, et egentligt læringsklima.
Det bliver i den sammenhæng centralt at forholde sig til modsætningen
mellem at ville udvikle/skabe kompetente kolleger og at ville noget
bestemt. Og mellem at arbejde med den enkeltes udvikling – og at skabe
fælles læringsmiljøer.
Kollegial supervision inddrager elementer fra den anerkendende
samtale. Men metoden er mere end coaching. Det kollegiale er essentielt og
centralt for metodens gennemslagskraft. Det er fundamentalt at det er
kolleger som kender til hinandens virkelighed og konkrete dilemmaer,
der stiller spørgsmål og opbygger fælles viden. Det særlige er netop
kombinationen af det faglige fællesskab blandt undervisere og intentionen om
at ville skabe refleksion via spørgsmål og bidrage til en kollegas egen
udvikling. Resultatet bliver både bevidstgørelse og udviklingsmuligheder for
den enkelte og fælles vidensopbygning om undervisning og om dialog.
Kollegial supervision bygger på praksisteori. Metoden tager
udgangspunkt i konkrete undervisningseksempler, i kollegers erfaringsdeling og
invitation til at overvære hinandens undervisning med opmærksomhed på
den bevidsthed underviseren ønsker at styrke. Det begrundes i en tiltro til
at der i praksis ligger tavs viden og kompetente handlinger. Kan man skabe
bevidsthed om denne viden og begrundelserne for disse handlinger, så er
der skabt basis for udvikling af praksis.
Forskellighed og fælles bevægelse
I bogen viser vi hvordan metoden indgår forskelligt i forskellige
skolekulturer, både ud fra disses indbyrdes forskellighed pædagogisk, kollegialt og
ledelsesmæssigt. Bogen fremdrager en række vinkler på den pædagogiske
udvikling som supplerer hinanden, fra den menige underviser der sætter et
projekt i gang, til et overordnet syn på professionel kompetenceudvikling i
statens videnstunge uddannelsesinstitutioner.
Metoden modtages forskelligt, opfattes og fortolkes forskelligt i alle
organisationer, og anvendelsen giver dermed forskellige resultater. Den
kan kræve en særlig introduktion i miljøer som ikke er så fortrolige med
den anerkendende tilgang, hvad enten det skyldes overordnede værdier
og regelsæt i en organisation eller grundlæggende fordi deltagerne ikke
er undervisere, men elever eller studerende og derfor ikke forventer at
deres eksisterende viden kan være udgangspunktet. I sådanne kulturer er
8 Kollegial supervision som udviklingsredskab
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregiveserfaringen at deltagerne kan føle sig fremmedgjorte over for tilgangen,
indtil de opdager dens potentiale.
På tværs af de mange forskellige organisatoriske rammer vi har været
med til at anvende metoden i, er det et fælles træk at den sætter gang i
kollegiale drøftelser og giver den enkelte medarbejder et udgangspunkt for at
reflektere over egen praksis. Det er en refleksion som giver rum for at vælge
og reelt at ændre på eller udvide den enkeltes praksis. Det der arbejdes med,
er bevidstheden om baggrunde for handlemønstre, indsigt i virkninger,
reaktionskæder og deltagerholdninger, således at handlingsrummet for den
enkelte udvides og bliver til et nyt mulighedsrum, defineret af den enkelte
og ikke af hverken en pædagogisk ekspert eller en leder. Ingen tvinges til
forandring, og slet ikke til forandringer som ikke ligger i tråd med den
enkeltes værdier og pædagogiske helhedsforståelse. Den udviklingslinje
og de konkrete handlemuligheder som den enkelte selv har defineret, de
er så meget lettere at sætte vilje bag og faktisk gennemføre. Bag metoden
ligger en dyb tro på at praksis er en kompleksitet af gensidigt afhængige
delelementer som kun virker autentiske på elever og studerende når de ikke
påtvinges elementer som underviseren ikke selv står inde for.
Ledelsesperspektivet
Ledelsesperspektivet viser sig at være centralt for en tilgang som går tæt på
den enkeltes praksis og som bygger på et fortroligt samarbejde mellem
kolleger. Fortolkningerne af ledelsens mål med anvendelsen af kollegial
supervision er mangfoldige, og ikke mindst er rekrutteringen til et institutionelt
defineret forløb med kollegial supervision et delikat spørgsmål som kræver
en klar udmelding fra ledelsen og et ret indgående kendskab til metodens
særlige tilgang til kompetenceudvikling. Vi tematiserer i bogen
anvendelsen af metoden som et obligatorisk eller frivilligt tilbud til underviserne.
Spørgsmålet er på hvilken måde det er muligt at involvere alle undervisere
uden at den enkelte oplever modstand ved at deltage. Frivillighed virker
oplagt, men vil en uddannelsesinstitution vise ægte engagement i
undervisningsudvikling, så kan obligatoriskhed være en måde at udtrykke dette på.
Erfaringerne fra de mange forløb vi har været med til at gennemføre
gennem de senere år, viser ligeledes at det kan være vanskeligt at
gennemføre denne form for praksisorienteret og deltagerinvolverende udvikling
uden en klar opgavefordeling mellem eksempelvis pædagogisk center,
dekan og institutleder.
Der er en tydelig forbindelse mellem ledelsesforankring og
projektsucces. Praksisnære beretninger i bogen peger på de steder hvor
kommunikationen ikke har været stærk nok. Beretningerne dokumenterer hvor sårbart
Introduktion 9
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregivesdet kan være at anvende kollegial supervision, hvis det ikke er kommunikeret
meget klart ud hvad man ønsker at opnå dermed. Der dokumenteres også
nogle modstandsformer, og der påvises begrundelser for disse. Endelig
fremsættes der konkrete anbefalinger til hvordan kollegial supervision kan
blive et vellykket projekt.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives2. Metoden
2.1 Indledning
Bogens første hovedafsnit giver konkret indsigt i metoden og i dens forløb,
i rammer omkring samtalen og i rollerne og de forudsætninger, der skal
være til stede for at metoden kan anvendes. De tre kapitler skal således ses
som en introduktion til kollegial supervision som metode til udvikling af
undervisning i en kollegial kontekst. Afsnittet giver helt konkrete indikationer
af hvordan et forløb typisk kan gennemføres og hvad det er for teoretiske
tilgange til samtale og dialog, til forandring og udvikling af praksis, der
ligger bag metoden.
Hanne Leth Andersen præsenterer metoden og dens rammesætning
med de tre roller og deres funktioner i samarbejdet. Kollegial supervision
præsenteres som en form for direkte supervision, hvor det er
undervisningen som den foregår konkret og reelt, in situ, og ikke som man ideelt kan
tale om den, der er udgangspunkt for udvikling. Samtalens aftalte ramme,
den anerkendende tilgang og den aktive lytning er elementer i det tillidsfulde
rum der skal være rammen om samarbejdet. Hanne Leth Andersen
beskriver et forløb i kollegial supervision helt fra de indledende overvejelser til
afslutning, evaluering og indlejring i den kollegiale kultur og organisation,
sådan som det har været anvendt i mange af bogens konkrete forløb.
Sidsel Winther beskriver den anerkendende samtale og viser hvordan
den anerkendende tilgang fungerer i en samtale. Intentionen om at
understøtte den andens mulighed for at se og åbne sit perspektiv er sammen med
den aktive lytning og spørgsmål der skaber refleksion og udvikling, vigtige
redskaber til at drive kollegiale samtaler.
Lene Tortzen Bager ser kollegial supervision i forlængelse af Handals
vejledningssløjfe, praksisteorien og den reflekterende vejledningsform,
hvor praksis rummer viden som kan bevidstgøres, kvalificeres, udvides og
undersøges gennem dialog med kolleger, netop fordi det er kolleger med
samme praksis- og erfaringsbaggrund.
Metoden 11
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives