284 pages
Danish

LAeringslaboratorier og -eksperimenter

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Forskning om LAeringslaboratorier og -eksperimenter er i hoj grad tiltrAengt, fordi vi har behov for at skabe en samlet oversigt over et komplekst flerfagligt arbejdsfelt, som har stigende samfundsbetydning.Antologien gar om bag de mange teoritilgange, metodeanvisninger og praksiserfaringer, som efterhanden er dokumenteret, ofte uden forsog pa klassifikation og struktur. De eksperimentelle arbejdsformer er i vor tid blevet genopdaget og tilskaret til at lose komplekse psykologiske, pAedagogiske, organisatoriske og relationelle problemer i samfundet, uden at konsekvenserne af metodernes sociale og menneskelige effekter og affekter er blevet udforsket og problematiseret.Bogen leverer et vAerdifuldt bidrag til at afklare, hvad laboratorier og eksperimentarier bygger pa i teorien og giver en solid referenceramme til at klarlAegge feltets primAere dimensioner i form af sted, formater, produkter og instrumenter.Bogen kan varmt anbefales til de mange forskere, ledere, konsulenter, organisationsfolk og Aendringsagenter, der arbejder med disse ofte risikobetonede og grAenseoverskridende menneskeforsog.Preben MelanderProfessor i anvendt ledelsesforskning, Copenhagen Business School

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 02 février 2014
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244137
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 7 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0098€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Læringslaboratorier og -eksperimenter

»Forskning om Læringslaboratorier og -eksperi- »Det velgennemførte eksperiment er nok
menter er i høj grad tiltrængt, fordi vi har behov den mindst ringe metode vi har til indsigt i
for at skabe en samlet oversigt over et komplekst menneskelivet, og det er inspirerende at se,
ferfagligt arbejdsfelt, som har stigende sam- hvordan denne grundform her genopdages
fundsbetydning. og gentænkes inden for den pædagogiske læ-
Antologien går om bag de mange teoritilgange, ringsforskning. Kunsten er at koge en kompleks
metodeanvisninger og praksiserfaringer, som menneskelig problemstilling ned til et simpelt
efterhånden er dokumenteret, ofte uden forsøg men afgørende spørgsmål, som kan
underRedigeret af Dorthe Staunæs, Hanne Kirstine
på klassifkation og struktur. De eksperimentelle søges, varieres og besvares i det eksperimen-Et laboratorium er ikke et hvilket som helst sted, og når vi hører ordet, Adriansen, Katia Dupret, Steen Høyrup og arbejdsformer er i vor tid blevet genopdaget telle rum, uden at essensen går tabt. Den kunst kommer vi ofte til at tænke på et rum fyldt med kolber, petriskåle og
og tilskåret til at løse komplekse psykologiske, magter dette velgennemførte eksperiment.«Niels Christian Mossfeldt Nickelsenmikroskoper, hvor kittelklædte videnskabsfolk via gentagne
eksperipædagogiske, organisatoriske og relationelle menter sætter sig for at afprøve en bestemt tese. I de senere år er der
problemer i samfundet, uden at konsekvenserne Henrik Høgh-Olesen sket en eksplosion af laboratorier og eksperimenter med human- og
af metodernes sociale og menneskelige efekter Professor i social- og personlighedspsykologi, samfundsvidenskabeligt islæt, der kræver en justering af den
opfatog afekter er blevet udforsket og problematise- Aarhus Universitettelse. Læring og innovation er laboratoriers nye omdrejningspunkt
ret. og har forrykket opmærksomheden fra naturvidenskabens klassiske
Bogen leverer et værdifuldt bidrag til at afklare idealer om gyldighed og autenticitet til facilitering af transformation, Læringslaboratorier og
hvad laboratorier og eksperimentarier bygger på menneskelighed og potentialitet.
i teorien og giver en solid referenceramme til at
klarlægge feltets primære dimensioner i form af -eksperimenterLæringslaboratorier og -eksperimenter undersøger, hvordan laboratorier
sted, formater, produkter og instrumenter. og eksperimenter genopdages, genoptages og gentænkes som en sær-
Bogen kan varmt anbefales til de mange for- lig form og metode til læringsaktivitet vedrørende udvikling af
organiskere, ledere, konsulenter, organisationsfolk og sationer, ledelse og professioner. Bogens forfattere giver på den
bagændringsagenter, der arbejder med disse ofte grund indblik i, hvad laboratorier og eksperimenter også kan være i
risikobetonede og grænseoverskridende menne- human- og samfundsvidenskabeligt tilsnit.
skeforsøg.«

Preben Melander
Professor i anvendt ledelsesforskning,
Copenhagen Business School
Aarhus Universitetsforlag
9 788771 243192
96814_layouter.indd 196814_cover_laeringslaboratorier_r1.indd 1 10-01-2014 15:06:271/10/14 3:31 PMLæringslaboratorier og -eksperimenter
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLæringslaboratorier og
-eksperimenter
Redigeret af
Dorthe Staunæs, Hanne Kirstine
Adriansen, Katia Dupret, Steen Høyrup og
Niels Christian Mossfeldt Nickelsen
a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g | a
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLæringslaboratorier og -eksperimenter
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014
Omslag Camilla Jørgensen, Trefold
Foto Kasper Nybo
Bogen er sat med Janson Text LT Std
hos Ryevad Grafsk
E-bogsproduktion Narayana Press
ISBN 978 87 7124 413 7
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESIndhold
1. Læringslaboratorier og læringseksperimenter 7
dorthe staunæs, niels christian mossfeldt nickelsen,
katia dupret, hanne kirstine adriansen og steen høyrup
2. Læringslaboratorier og -arenaer:
På jagt efter de optimale læringsrum 33
steen høyrup
3. Innovative læringsrum: At krydse grænserne for det (u)mulige 60
marie aakjær og lotte darsø
4. Læringslaboratoriets rolle i udvik lingsorienteret forskning 86
ib ravn
5. Laboratorier og eksperimenter for social innovation 110
ulrik brandi og bente jensen
6. Eksperimenterende ledelsespraksis
– en monstrøs undervisningsform 127
hanne knudsen og hanne kirstine adriansen
7. Sygeplejerskeuddannelsens skills labs – en produktiv idioti 155
ann katrine bønnelykke soffer
8. Menneskelige transformationer i laboratorier 171
cathrine hasse
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES9. Walk the talk. Da ledelsen gik på laboratorium 195
sverre raffnsøe og dorthe staunæs
10. Leicester -konferencen som ren menneskelighed 225
niels christian mossfeldt nickelsen
11. Autenticitetskonstruktioner i læringslaboratorier 247
katia dupret
Forfatterbiografer 273
Stikordsregister 279
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES1. Læringslaboratorier
og læringseksperimenter
AF DORTHE STAUNÆS, NIELS CHRISTIAN MOSSFELDT NICKELSEN,
KATIA DUPRET, HANNE KIRSTINE ADRIANSEN OG STEEN HØYRUP
I de senere år er der sket en eksplosion af forskellige typer af labora -
torier og eksperimenter med et human- og samfundsvidenskabeligt
islæt. Det, der for nogle år siden så lidt altmodisch ud, er i dag
superhot og twister genrens klassiske idealer om gyldighed, virkelighed,
autenticitet og afgjorthed.
I antologien undersøger vi, hvordan laboratorier genopdages,
genoptages og gentænkes som aktivitet i menneskelige lære- og
tilblivelsesprocesser i organisatoriske og pædagogiske sammenhænge, og hvilke
effekter forskelligt designede ‘labs’ og eksperimenter får. Konsulenter,
forskere, nyudklækkede kandidater, der skal organisations- og
professionsudvikle, kan bruge bogen til refeksion over laboratorier og eks -
perimenters brugbarhed, og på et forskningsbaseret grundlag træffe
valg og forbedre deres metoder med indblik i de historiske genrer og
de intenderede og uintenderede effekter, forskellige designs kaster af
sig.
Etymologisk betyder laboratorium et ‘sted, hvor der arbejdes’. Men
der arbejdes ikke på en hvilken som helst måde, og laboratoriet er ikke
et hvilket som helst sted. Det er derimod et til lejligheden organiseret
rum indrettet med særligt apparatur, hvor man trækker sig tilbage
i en virkelighedsrefererende og samtidig eksperimenterende og sy -
stematisk praksis. Det er et midlertidigt afukke fra en verden, som
er etableret netop med henblik på et efterfølgende mere kvalifceret
engagement i selv samme verden. Eksperiment betyder forsøg, som
har til formål at undersøge, understøtte eller modbevise en tese eller
en teori. Et eksperiment kan også referere til handlinger, som skal
igangsætte og undersøge noget nyt for at samle erfaringer, evt. af en
risikabel art. Lidt frkantet kan man sige, at laboratoriet, i sin
oprindelige naturvidenskabelige defnition, er stedet, og eksperimentet er
processen.
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
8
Kulturgeografen David Livingstone har i Putting science in its
place (2003) analyseret stedets betydning for konstruktionen af vi -
denskab. I bogen er laboratorier et af de centrale steder for skabelsen
af videnskab: Laboratorier opstod ifølge Livingstone som “houses of
experiments” (2003, s. 21). Disse eksperimenthuse blev almindelige
blandt engelske videnskabsmænd i midten af det 17. århundrede. At
kalde dem huse er for meget sagt, da de ofte var lokaliseret i kældre
og endnu ikke indgik som formaliserede steder på universiteter. De
var i første omgang private steder, hvor man udførte eksperimenter
hovedsageligt inden for fysik og kemi. Men for at den viden, som
skabtes gennem eksperimenterne, kunne få gyldighed i
offentligheden, måtte den ud i det offentlige rum – eller offentligheden måtte
komme ind i laboratoriet. Livingstone forklarer, hvordan viden, for at
få status som viden, måtte produceres på bestemte steder og valideres
af den rette offentlighed. Det fysiske og sociale sted, hvor viden blev
produceret, var afgørende for, om denne viden kunne opnå status.
Laboratorierne var i allerhøjeste grad også diskursive steder, hvor
stemmer havde forskellig værdi. Eksperimenterne blev derfor frem -
vist både med underholdning for øje og for at skabe gyldighed for
borgerskabets velstående mænd. Eksperimenterne blev ofte udført
af laboratoriearbejdere, som ikke havde ret til at blande sig. Deres
håndværksmæssige kompetence gav dem ikke ret til at udtale sig om
selve videnproduktionen. Den ret havde kun videnskabsmændene.
Men et var at skabe ny viden gennem eksperimenter, noget andet var
at validere den viden. Eksperimenter fk derfor to roller – den første
som metode til at skabe viden, den anden som metode til at illustrere
denne viden. Gennem 1800 -tallet blev disse demonstrationer af viden
stadig mere raffnerede og denne håndværksmæssige og
“hands-on”del af eksperimenterne blev stadig vigtigere.
Grunden til, at eksperimenthusene ikke var en del af universite -
terne i begyndelsen, kan skyldes, at eksperimenter krævede håndar -
bejde, som ikke var en del af det britiske universitets akademiske etos.
Værksteder og dermed laboratorier hørte ikke hjemme i tankens og
åndens hus. Livingstone har en spændende beskrivelse af, hvordan den
eksperimentelle fysik fnder vej til britiske universiteter fra 1860’erne
og frem. Laboratoriets indtog på universitetet gav mulighed for nye
måder at skabe viden på. Det var og er dog stadig afgørende, at den
viden, der skabes inden for laboratoriets mure, kan valideres af folk,
der nyder respekt uden for laboratoriets mure. Med accepten af eks -
perimenter som en valid videnskabelig metode, bredte denne metode
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
9
sig til nye discipliner og nye steder. Eksperimenter behøver ikke kun
foregå i laboratorier, men kan også foregå in situ som såkaldte
felteksperimenter.
Forholdet mellem eksperimenter og laboratorier
Når vi bevæger os fra den naturvidenskabelige forskning og fra
forskningsverdenen til brugen af laboratorier i en organisatorisk,
pædagogisk og socialpsykologisk sammenhæng, ændres forholdet
imellem eksperimenter og laboratorier. I en del år har laboratorier
og eksperimenter været forbeholdt særlige faglige grene og er især
forbundet med naturvidenskab og positivisme – på trods af en længere
fortid inden for områder som eksempelvis pædagogik, psykologi og
organisationsudvikling. Det vender vi tilbage til. Begyndelsen af det
21. århundrede ser ud til at have givet en renæssance til metoderne,
og de genoptages i såvel forskningsarbejde og pædagogik som i
udviklingsarbejde også i andre områder end naturvidenskabens, nemlig
i human- og samfundsvidenskaberne.
Det er denne foreløbige bestemmelse af laboratorium og
eksperiment og den nye udbredelse, der udgør det fælles afsæt for nærvæ -
rende bog. I bogen er kombinationerne af laboratorier og eksperi -
menter ikke på forhånd afgjort. Kombinationer er, ligesom grænser
for laboratoriet/eksperimentet, laboratoriets produkt, format og
instrumenter, en del af bogens udforskning. Antologien bringer en
række af de genopdagede laboratorier og eksperimenter sammen og
undersøger dem hver for sig og på tværs. Vi har forsøgt at sondre
mellem forskellige laboratorier, og det har ført os igennem udvalgte
laboratorier og eksperimenter, der konstituerer sig som såvel
forskningsmetoder, undervisningsmetoder, organisationsudviklingsmetoder og
som hybrider af samme.
Sondringen har krævet ikke bare en genopdagelse af laboratorier
og eksperimenter og dets klassiske genrer, men tillige en gentænk -
ning af, hvad laboratorier og eksperimenter kan være, og hvad de
kan resultere i. Det er også her, at en mere specifk overskrift, som
inkluderer læring, bliver relevant. Det, vi særligt har hæftet os ved i
de nye aktiviteter, der både holder og bryder de klassiske laborato -
rie- og eksperimentgenrer, er de menneskelige lære- og tilblivelses -
processer. Hvorfor vi forsøger at gentænke det arbejde, den viden
og den virkning, forskellige typer af laboratorier og eksperimenter
kan afstedkomme for netop menneskelig læring og tilblivelse
knytindhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
10
tet til organisatorisk liv. Deraf antologiens Læringslabornavn atorier
og -eksperimenter. Hvad læring er, og hvad læring i laboratorier og
eksperimenter vil sige, vil fremgå i antologiens enkelte bidrag.
Genopdagelse og gentænkning af laboratorier og eksperimenter udgør
det samlende fokus i nærværende indledningskapitel. Her kommer vi
ind på historien bag og karakteristika af de ovennævnte genrer. Vi
peger på, at udviklingen inden for læringslaboratorier og -eksperimenter
tilbyder forskydninger hen imod (øget) anvendelsesorientering. Den
udvikling peger frem mod laboratoriernes potentiale som populære
udviklingsmotorer i organisationer. De muliggør samtidig et særligt
strategisk fokus på læringsprocesser, der kan legitimeres ved at låne
videnskabens metoder.
I antologiens afsluttende kapitel peger vi på en række fkspunk -
ter for, hvordan disse genopdagelser og forskydninger er taget op i
antologien og viser en gentænkning af laboratorier og eksperimenter
igennem steder, produkter, formater og instrumenter. Udforskningen
af de karakteristika, der knytter sig til laboratorier og eksperimenter,
har foruden en historisk, beskrivelse af genrer og brud ført os frem
til en meta-analyse af karakteristika. Det drejer sig om virkelighed og
autenticitet, grænser, afgjorthed og potentialitet. Det vender vi tilbage
til.
Genopdagelser, genoptagelser og forskydninger
Lad os nu indledningsvis træde ind i den historie,sted og den det
samtid, bogens skribenter er en del af, og se på, hvor ord og aktivi -
teter under overskriften laboratorier og eksperimenter dukker op.
Dernæst kan vi gå ind i en første gentænkning af, hvad laboratorier
og eksperimenter kan være, og måske derigennem forstå, men også
kritisk forholde os til, den aktuelle popularitet og de genreskred og
forskydninger, der foregår. Derfor tilbyder kapitlet en analytisk mo -
del, der kan hjælpe os med at gentænke laboratoriernes status og
succeskriterier og kan assistere læseren til selv at vælge og udvikle
forskellige typer af laboratorier og eksperimenter, når organisationer
og professioner skal løftes.
Genopdagelser
Når vi i antologien genopdager og gentænker human- og samfunds -
videnskabelige laboratorier og eksperimenter, gør vi det under over -
skriften “læring og organisation”, og vi gør det fra et særligt og fælles
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
11
sted, nemlig Institut for Uddannelse og Pædagogik, der har til huse på
Campus Emdrup på Aarhus Universitet. Campus Emdrup, der under
2. verdenskrig blev bygget som Emdrupborg (Reisby 2012).
Emdrupborg rummer en historie og peger ind i en fremtid vedrørende
laboratorier og eksperimenter, der rækker ud over os selv, og som vi
samtidig er en del af og forpligtet på. Den fælles historie indeholder
en produktiv spænding imellem tre genrer: det pædagogiske labora -
torium med pædagogisk træning, afprøvnings- og øvelsesmulighed,
det kontrollerede psykologiske laboratorieeksperiment og det
organisationsudviklende laboratorium og eksperiment (se også kapitlet om
monstrøse eksperimenter af Knudsen og Adriansen for en lignende
afklaring af forskellige laboratorier).
Pædagogiske laboratorier og eksperimenter
I vores fælles historie kan man blandt andet fnde de pædagogisk-psy -
kologiske eksperimenter, der fandt sted i Emdrupborgs laboratorie -
bygninger og i den af Københavns Kommune oprettede Emdrupborg
Forsøgsskole indrettet i 1948 på Emdrupborg. Øvelsesskolen var på
linje med John Deweys pragmatisme og Chicagoskolens tanker om, at
en uddannelsesforskning for at være virksom måtte have adgang til et
laboratorium. Ikke forstået som en træning af færdigheder eller som
i afprøvning af kausale forhold, men som en mulighed for teoretisk
fokuseret organisering af samspillet mellem undervisning og elever.
Danmarks Lærerhøjskole (DLH), der var en statsinstitution, fyttede
i 1950 ind på Emdrupborg og var således under samme tag som den
kommunale forsøgsskole. Lærerhøjskolens ledelse samarbejdede med
forsøgsskolen og søgte at omdanne den til en statsforsøgsskole under
DLH. Tanken var, at den statslige forsøgsskole skulle: (1) løse de
opgaver, som påhviler enhver børneskole, (2) deltage i forskningsopgaver
og (3) gennem sine lærere bidrage til DLH’s undervisning i metodik
(Torpe 1988, s. 139). Den statslige forsøgsskole var et vigtigt led i,
at DLH’s opgaver inden for didaktik og metodik kunne løses på en
tilfredsstillende måde gennem et nært samarbejde med en
eksperimenterende børneskole (ibid., s.139). Forsøgs- og udviklingsarbejdet
skulle omfatte udvikling og afprøvning af undervisningsmetoder på
alle klassetrin inden for både traditionelle fag og nye
undervisningsområder. Forsøgsresultaterne skulle nyttiggøres i skolens dagligdag.
Det var en fremtrædende opfattelse, at pædagogisk didaktik og me -
todik ikke er noget én gang fastlagt, men at nye former til stadighed
må skabes. Der fndes ikke inden for noget fag en “færdig”
metoindhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
12
dik, som skal læres (ibid., s. 140). Forsøgsskolen skulle også komme
de studerende på DLH til gode: Der skulle på forsøgsskolen være
mulighed for at gennemføre undervisningsdemonstrationer, så de
DLH-studerende havde mulighed for praktisk at gøre sig bekendt
med den undervisning, som DLH-lærerne fremlagde. Der kunne
også arrangeres udstillinger af undervisningsmidler.
Statsforsøgsskolen blev dog aldrig realiseret på Campus Emdrup, selv ikke, da
der i 1969 blev oprettet et professorat på Lærerhøjskolen i
eksperimentel pædagogik. Der har dog været en række forsøgsskoler i såvel
Danmark som i udlandet.
Psykologiske laboratorier og eksperimenter
Øvelsesskolens fokus på det praktiske samspil med teori, igennem
reference til John Dewey (1938/1986), stod i modsætning til den eks -
perimentelle pædagogiske psykologi og behaviorisme repræsenteret
af eksempelvis Edward Thorndike fra Columbia University i New
York. I den eksperimentelle psykologi, som har sin rod i Wundts
psykofysiske laboratorier, der åbnede i 1879 i Leipzig og siden har spredt
sig til forskellige kontinenter og psykologiske skoler, opfattes
laboratoriet ofte som et sted for forskningseksperimenter i kontrollerede,
ofte kliniske omgivelser med isolerede elementer, hvis virkning og
sammensætninger afprøves trin for trin. I laboratoriet foretager man
eksperimenter på en afgrænset del af virkeligheden. Eksperimentet
skal efter en særlig plan påvirke systemet/fænomenet/menneskelig
adfærd. Forandringer skal undersøges systematisk, og det forudsæt -
tes, at systemet/fænomenet/menneskelig adfærd skal svare på en be -
stemt måde (Pedersen 2007). På Metropolitanskolen i København
undersøgte Lehmann fra 1889 de umiddelbare erfaringer, sanser og
reaktionstider. Gestaltpsykologiens undersøgelser af formperception
og problemløsning (Wertheimer) udviklede sig i Danmark til en frem -
trædende fænomenologisk skole via Rubins, Tranekjær Rasmussens
og Fromms arbejde. Det psykologiske laboratorium opnåede større
udbredelse i den tidlige behaviorismes eksperimentelle
forsøgsopstillinger med dyr, fx i forsøg med Pavlovs hunde og rottelabyrinter.
Disse skulle undersøge effekter (betingning) af eksterne stimuli som
straf og belønning (Watson og Skinner). Senere udførte den tidlige
udviklings- og læringspsykologi forsøg med blandt andre lille Albert,
der gennem gentagne stresspåvirkninger (bl.a. udsættelse for høje
og uventede lyde) blev målt på fx indlæringsevne. Det psykologiske
laboratorium optræder senere i socialpsykologiske udgaver med inspi -
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
13
ration fra Lewin, der undersøger gruppedynamikker, ledelsesformer,
autoritet og aggressivitet (se også Høyrup og Nickelsens kapitler).
Andre versioner af det psykologiske laboratorium fnder sted inden
for social indlæringsteori som fx i psykologen Albert Banduras
Boboforsøg, hvor voksnes voldelige adfærd på en dukke imiteres af børn.
En række af disse psykologiske laboratorieeksperimenter er bredt
kendte og ofte også gentaget i andre uddannelsessammenhænge og
i TV-udsendelser som fx Dukketesten (Center for
Menneskerettigheder/Preisler 2010). Selve konceptet om
eksperiment-i-laboratoriumlignende iscenesættelser er også diffunderet ud i nye reality-TV- og
flmkoncepter som fx Big Brother og Robinson Ekspeditionen, hvor
socialpsykologiske gruppedynamikker som in- og eksklusion gøres
til underholdning og iscenesættes på øde øer og i kameraovervågede
rum, og hvor der dagligt eksperimenteres med prøvelser, privilegier
og roller (for en analyse af dette se fx Brown 2012).
De eksperimentelle laboratorier fandt også vej til Emdrupborg.
Det nok mest kendte og spektakulære psykologiske eksperiment på
Emdrupborg, den daværende lærerhøjskole, er genopførslen i 1978 af
Stanley Milgrams psykologiske eksperiment Lydighedens dilemma om
autoritet (flmatiseret af Paul Martinsen, se også Milgram 1974/2013).
I forsøget indgår foruden forsøgslederne to typer af forsøgspersoner,
men som i så mange andre forsøg er den ene forsøgsperson en del af
settingen, og det er faktisk den anden forsøgsperson hele
eksperimentet drejer sig om. I Lydighedens dilemma skulle lærere give personer
stød, hvis de ikke udførte en opgave korrekt, og hvis forsøgslederen
bad dem om det. Lærerne troede, det var den, der fk stød, der skulle
lære noget nyt. Målet med eksperimentet var i virkeligheden at under -
søge, om almindelige mennesker kunne udføre grufulde handlinger
mod andre, hvis autoriteter bad dem om det/pressede dem til det.
Milgrams forsøg pegede på, at 65 % af forsøgspersonerne var villige
til dette.
Organisations- og professionsudviklende laboratorier
og eksperimenter
I Emdrupborgs senere historie, under det daværende Danmarks
Pædagogiske Universitet (2000 -2007), er det et noget andet laborato -
rium med ambition om udadrettede og værdiskabende aktiviteter,
der træder frem, i form af Learning Lab Denmark (LLD). ‘Labben’,
som den hed i daglig tale, blev etableret i 2000 som en forskningsin -
stitution, der havde til opgave at forske i læring, vidensdannelse og
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
14
kompetenceudvikling. Forskningen foregik i tværfaglige konsortier
(som fx Den Kreative Alliance) og inddrog såvel erhvervsliv som
den akademiske verden i såkaldte Collaborative Labs (Darsø 2004).
Med inspiration fra Stanford University i Californien var målet at
bidrage til bedre udnyttelse af de menneskelige resurser ved at skabe
og formidle ny viden om læreprocesser og deres rolle og funktion i
organisationer og værdiskabelse.
En del af de aktiviteter, der foregik på LLD, var inspireret - af ar
bejdsplads- og organisationsforskningen. Fx Yrje Engeströms Change
lab. I dette lab samarbejder en arbejdsgruppe af de praktiserende
medarbejdere med en eller fere forskere for at udvikle praksis på en
arbejdsplads. Der er således tale om en metode til at udvikle arbejdet
og organisationen i dialog og debat med medarbejderne. Engeströms
teoretiske ramme er virksomhedsteori, ud fra hvilken arbejdspladsen
har indbyggede indre modsætninger. De indbyggede modsætninger
ses som noget naturligt forekommende inden for sociale systemer og
relationer. Modsætningerne er ressource og potentiale, der kan skabe
drivkraft for forandring, udvikling og læring. Modsætningerne frem -
står således som en nødvendig faktor for at skabe ekspansiv læring,
dvs. overskridende læring, hvor vilkår og forudsætninger ændres
gennem en kollektiv læreproces (Engeström m.f. 1996). I den konkrete
arbejdsproces er det grundlæggende at starte med at afdække, hvilke
overordnede formål virksomheden har. Dette gør forskeren sammen
med arbejdspladsen. Et andet centralt begreb i virksomhedsteorien
er artefakter, hvilket vil sige redskaber”,“ der formidler subjektets
aktiviteter i relation til objektet. Redskaber skal her forstås mere
bredt end dem, man sædvanligvis fnder i en værktøjskasse; det kan
være forskellige former for genstande lige fra post-its til videokamera.
Change labs udføres ofte i rum, hvor der er et stort antal redskaber
til rådighed mhp. at analysere modsætninger og udarbejde ideer til
organisationsændringer i virksomheden. Ofte anvendes videokamera
og båndoptager for at optage interaktioner og repræsentationer (ar -
tefakter), der er fremtrædende i laboratoriet. I laboratoriet afdækkes
problematiske begivenheder tidligt, og disse ses i sammenhæng med
en udarbejdet model for hele arbejdspladsen (virksomhedssystemet).
Dette giver mulighed for at fnde mening i de indbyggede modsæt -
ninger, der er formuleret, og som genererer problemer og forstyr -
relser i systemet. Mellem problemerne og den overordnede model
arbejdes med et felt “ideer og redskaber”, der anvendes i analysen
af virksomheden og som midler til at udvikle denne. Under
procesindhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
15
sen i laboratoriet sker der således overordnet en bevægelse mellem
fortid (formål), nutid (problemer) fremtid,og hvilket leder mod den
udviklede arbejdsplads (Engeström m.f. 1996).
Genoptagelser
I dag er såvel øvelsesskolen, laboratoriebygningerne Learning som
Lab Denmark nedlagt, men laboratorierne og eksperimenterne, deres
psykologiske, pædagogiske og organisationsfaglige rødder og spæn -
dinger lever videre på stedet i den aktuelle forskning og
undervisning på Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP), der ligger på
Campus Emdrup/Aarhus Universitet, som Emdrupborg hedder nu.
Her genoptages laboratorier og eksperimenter, omend de historiske
referencepunkter, som vi vil vise i bogens kapitler, forskydes og over -
skrides. Genoptagelsen af laboratorier og eksperimenter foregår som
forskningsmetoder, og laboratorier og eksperimenter er (som denne
antologi indikerer) forskningsobjekter i sig selv. Ligesom de genoptages
som praksis-, professions- og organisationsudviklingsmetoder og som
pædagogiske metoder.
Det historiske afsæt med laboratorieforsøg som en del af forsknin -
gen på Emdrupborg lever i nye former videre i aktuelle forsknings -
projekter (fx Technucation, VIDA og 4:10 Professionsløft af folkeskolen) .
Under de senere års revisioner af studierne på Institut for Uddan -
nelse og Pædagogik (IUP) er laboratorier og eksperimenter blevet
genoptaget som pædagogisk metode inden for kandidatuddannelserne
i Pædagogisk psykologi og Uddannelsesvidenskab. Læringsmålet (bemærk
i øvrigt at der ikke blot er et mål, men netop et læringsmål) er at få
de studerende til at refektere praksis og teori sammen. Ligesom
masteruddannelserne i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner (MLU) og
Positiv Psykologi udbyder moduler, hvor de studerende skal
eksperimentere med egen praksis for at udvikle især teoretisk, men også
følelsesmæssig refeksionskapacitet, der gør det muligt for dem at
håndtere deres arbejde mere kvalifceret. På masteruddannelsen i
Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS) er der ikke et
enkelt modul, hvor man skal eksperimentere med sin praksis, men
en del af undervisningen er eksperimenterende.
Praksisudvikling, der tager form af laboratorier og eksperimenter,
er i dag noget, som vores mange kandidater fra IUP-uddannelserne,
lige som kandidater fra andre universiteter, forventes at skulle deltage
i. Måske skal de oven i købet selv stå for afvikling af laboratorier og
eksperimenter i forskellige afskygninger.
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
16
Kandidater , der får stillinger som konsulenter, forskere,- rådgi
vere, facilitatorer osv. har derfor brug for at kende redskaberde , der
anvendes i laboratorierne, og som gør eksperimenter u/mulige. De
har ligesom vores universitetsundervisere brug for forskningsbaseret
viden om, hvilke produkter og hvilken form for viden, der kommer
ud af såvel laboratorier som eksperimenter, når de aktiveres som hhv.
forsknings-, praksisudviklings- og pædagogisk metode. Antologien
er et første forskningsbidrag til den kundskab, som forskere, - under
visere og praktikere kan have brug for, når de arbejder i forlængelse
af laboratorium-traditionen og gør det eksperimenterende og under
særligt tilrettelagte forhold.
Lad os nu se på, hvordan aktuelle genoptagelser af laboratorier
og eksperimenter – både lokalt på IUP og mere generelt – bygger
videre på, forskyder og overskrider de historiske aner og de mere
traditionelle bestemmelser af laboratorier og eksperimenter, vi foretog
indledningsvist. Samt hvordan netop menneskelig læring og tilblivelse
bliver relevant.
Øget transdisciplinaritet og anvendelsesorientering
Som beskrevet i det foregående, forbindes laboratorier og eksperi -
menter ofte med naturvidenskabens metoder og arbejdslokaliteter.
Pointen i denne bog er, at laboratorier og eksperimenter stadig har
naturvidenskabens etikette og dermed legitimitet på sig, men labora -
torier såvel som eksperimenter er igennem længere tid og i stigende
grad blevet gentænkt som frugtbare metoder i human- og
samfundsvidenskabelig forskning. I dag bruges begreber som laboratorier og
eksperimenter som tegnsættere i forhold til den tvær- og
transdisciplinaritet, der i dag kendetegner en del forskning. Der laves for eksempel
eksperimenter med studerende inden for de æstetiske fagområder
med henblik på at producere affektive data, der kan indgå i analyser
af flm, blogs, kampagner og kunstværker (Knudsen & Stage 2012).
Ligesom humanvidenskabelige pietismeforskere (Bruun 2012) og
flosoffer (Braidotti 2012) etablerer laboratorier, hvor de kan trække
sig tilbage og engagere sig i eksperimentelle afprøvninger af begreber
på empiri. Denne trækken sig tilbage er ikke ny, hvilket vi vender
tilbage til. På Aarhus Universitet arbejder man tværdisciplinært også
fx med kompetenceudviklingsprojektet om teknologiforståelse kaldet
“Det tredje rum”. Her kan humanister på tværs af institutter udfor -
dre deres teknologiske kompetencer igennem eksperimenter med
deres personlige læringsmiljøer. Der arbejdes også transdisciplinært
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
17
i produktorienterede living labs og X-change-labs, hvor forskere fra
forskellige discipliner udvikler viden om teknologiforståelse ved at
afprøve og lege med nye teknologier med henblik på senere forsk -
ningsformidling (se Hasse i denne antologi).
I tillæg til genopdagelsen og genoptagelsen af laboratorier og
eksperimenter i tvær- og trans- disciplinært forskningsarbejde bruges
ordene i stigende grad også som betegnere for en række metoder
inden for mere praksisnære udviklings- og uddannelsesaktiviteter. På
den måde signalerer brugen af de to begreber i dag den konvergens,
der fnder sted mellem grundforskning og anvendelsesorienteret
forskning, og som dukker op i fx Mode 2 forskning, der insisterer på
at være anvendelig grundforskning ( Gibbons et al. 1994; Nowotny
2003; Hjort 2012). Laboratorier og eksperimenter, nu som en hu -
man- og samfundsvidenskabelig metode, er et interessant svar på de
udfordringer, der ligger i at knytte forskere, uddannelsesinstitutioner,
ledere og professionelle tættere sammen og skabe betingelser for nye
samarbejder og udvikling af viden.
Populær udviklingsmotor
Fra at være et temmelig eksklusivt arrangement, er laboratorier og
eksperimenter blevet en populær udviklingsmotor for forskellige
praksisser, organisationer og professioner. Det peger den aktuelle
populære geninvestering i laboratorie- og eksperimentnavnet i fx
skoler, kommuner, fængsler, fonde, TV og virksomheder på. Og
populariteten ses i, hvordan metoder og begreber, vi genkender som
videnskabens, i dag gør sig gældende mere bredt, og som gennem
disse metodelån fra forskning både kan forny og legitimere sig. - Labo
ratorier og eksperimenter er også platforme for håndtering af interne
organisatoriske udfordringer på nye måder. Laboratorier i forskellige
afskygninger fungerer i dag som anordninger, der kan skabe fornyelse
og nye erkendelser og nye kropsliggørelser. Det foregår både i regi
af forskning til produkter/ydelser/organiseringer og i forhold til for -
bedring af organisationer, professioner, arbejdspladser og menneskelig
adfærd og kompetencer.
Det ser således ud til, at laboratorier og eksperimenter bliver nyttige
i en kompleks samtid, hvor der stilles krav om, at organisationer,
deres fagprofessioner og ledelse, skal være forskningsbaserede, og
hvor organisationer skal være kontinuerligt lærende og innovative.
Et eksempel på dette kan ses i Høyrups kapitel, hvor han analyserer
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
18
læringslaboratorier, hvor produkt og viden ikke er givet på forhånd.
Oversættelserne imellem forskning og praksis er tovejs, og det giver
læringslaboratoriet et ekstra vrid og endnu en forskydning hen imod
potenseringen af viden, idet også forskerne skal lære nyt. Der er
dermed lagt op til stadige spiraler af nye erfarings-, kompetence- og
vidensdannelser på tværs af forskere og praktikere. Det viser, hvordan
laboratoriet igen giver forskeren mulighed for at udvikle viden - i sam
spil med praksis, levet liv og praktikeres mellemkomst. Argumentet
er, at der dermed i højere grad er mulighed for at ‘ramme plet’ og
blive nyttig – også uden for laboratoriet. Her bliver laboratoriet så
at sige vejen til at praksisbasere forskningen.
Omvendt er forskningsbasering af praksis omdrejningspunkt i
en række andre laboratorier og eksperimenter. Udviklingen af den
refeksive og teori-informerede praktiker, og det at sætte praksis på
laboratorium (som vi for eksempel møder i kapitlerne af Adriansen
& Knudsen, Ravn, Brandi & Jensen, Darsø & Aakjær, samt Hasse)
ses som svar på aktuelle samfundsmæssige krav om at professionsløfte
ved at forskningsbasere professionerne. Det være sig lærere,
sygeplejesker, ledere m.f. Set i en bredere organisatorisk kontekst, er der
forskellige og ikke nødvendigvis sammenhængende argumenter for
at etablere laboratorier som svar på professionsløftopgaven, men der
kan skitseres to argumenter for, hvordan laboratorierne kan være svar
på et professionsløft: Et argument om, at der kan hentes legitimitet
ved at låne fra videnskaben, og et argument om forandringens mulige
farlighed.
Legitimitetslån og oversættelsesproblemer
Det første argument kan formuleres omkring laboratorium- og
eksperiment-etiketternes konnotation af videnskab. “Rigtig videnskab”
vel at mærke. Her trækkes på en aktuel videnskabsfascination, en
lidenskab for techno-science, som går fra at være ensidigt,- genta
gende arbejde som eksempelvis i de biologiske laboratorier (Haraway
1996) til at blive noget interessant og tiltrækkende. Metodelån kan
give legitimitet til professioner under pres, idet ord som laborato -
rium og eksperiment konnoterer ‘de hårde videnskabers’ excellens
og objektivitet. Vi er i øjeblikket vidner til en samfundsmæssig og
global diskurs, som presser os til at “tænke ud af boksen” såvel i
vores professionelle liv som i vores privatliv. Der er tale om en diskurs,
som stiller krav om at agere tværfagligt for at imødekomme stillede
krav. Dette betyder bl.a., at det i øjeblikket i høj grad er
forskningsindhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
19
spørgsmål og analysestrategier, som imødekommer denne standard,
der nyder opbakning hos forskningsfonde og råd.
Laboratoriet har siden midten af 1800 -tallet været brugt som et
“placeless place” (Livingstone 2003, s. 3). Det vil sige, laboratorier
har været set som neutrale steder, der kunne danne baggrund for
objektiv videnskab. I nogle af de nye fortolkninger af laboratorier
vi ser i dag, er det denne stedløshed, der trækkes på ved brugen af
laboratoriebegrebet. Problemet er, at videnskabelige diskurser om
laboratorier og eksperimenter giver en myndighed i sig selv, men de
giver ikke nødvendigvis gyldighed i sig selv og kan heller ikke sikre, at
aktiviteten kan gøre sig gældende (Latour & Woolgar 1979). Ligesom
det at låne metoder og ord fra andre sfærer kan få ikke-intenderede
effekter, som måske ikke er ønskelige. Inspireret af den problematik
er vi blevet nysgerrige på de oversættelsesvanskeligheder og
forskningsinitiativer, som bringer forskere og praktikere fra forskellige
felter sammen (se fx Collier, Lakoff & Rabinow 2006). Mens stadigt
fere interesser og aktører bringes sammen for at fnde svar på tidens
og samfundets udfordringer, i anerkendelsen af, at der ofte ikke blot
skal én forklaringsramme til at løse et problem, er risikoen, at der
opstår for store gab mellem ønsket om at fnde nuancerede løsnin -
ger og den begrænsede gensidige indsigt og anerkendelse imellem
de forskellige metoder og mål for vidensproduktion, der kan være
mellem de deltagende parter. Det kan lede til diffuse oversættelser
af, hvad det er, man skaber som produkt(er) i læringslaboratorierne.
I værste fald uden forbindelse til det fælles projekt og uden gensidig
læring (dette diskuteres i kapitlerne af Darsø og Aakjær; Brandi og
Jensen).
Man kan spørge til, hvad eksperimentets eller laboratoriets om -
fangslogiske status er, men i forhold til de aktiviteter, der handler om
at forskningsbasere professionerne, er det nok mere relevant at spørge
til, hvad der karakteriserer det succesfylde eksperiment og laborato -
rium, hvis det er professionsløft gennem praktikeres generering af
viden og erfaring, der skal produceres. Hvordan skal det kunne gøre
sig gældende? For professionsløftet er det nemlig ikke nok, at
eksperimenterne lykkes i laboratoriet. Det skal kommunikeres meningsfyldt
og virke uden for laboratoriernes iscenesættelse (se særligt kapitlerne
af Nickelsen, Soffer og Adriansen og Knudsen, hvor der tages fat på
den diskussion).
Spørgsmålet er mere generelt, hvordan den vidensproduktion
og læring, som foregår i laboratorierne, gør sig gældende og opnår
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
20
gyldighed, på sammenlignelige og måske andre måder end dem, vi
kender fra gyldighedskriterierne om fx generaliserbarhed og
reproduktion kendt fra naturvidenskaberne. Veje ind i den debat tages
op i kapitlerne skrevet af Hasse, Dupret, Staunæs og Raffnsøe. Et
human- og samfundsvidenskabeligt perspektiv på laboratorier og
eksperimenter med et human- og samfundsvidenskabeligt afsæt må
derfor refektere over aktiviteternes mulige fasko og elaborere et
nyt sprog og adækvate kriterier for det vellykkede laboratorium og
eksperiment.
Forandringens farlighed
Det andet argument for at invitere laboratorier og eksperimenter
ind som løftestang i forhold til udvikling af praksis, professioner og
organisationer, er argumentet om forandringens mulige farlighed og
dermed laboratoriet som et beskyttende værksted for eksperimen -
teren. I den aktuelle økonomiske og politiske tid tilspidses denne
konfikt yderligere. Der næres intense ønsker om netop forandring og
innovation. Men samtidig er mange såvel offentlige som private orga -
nisationer, som Høyrup peger på i sit kapitel, meget lidt risikovillige
og mere Lean-orienterede end netop afprøvende og udvidelsesori -
enterede. Man vil gerne hæve kvaliteten og være innovativ, men helst
billigere og mere effektivt. Nogle af de lærings- og tilblivelsesproces -
ser, der kræves, for at den ønskede forandring kan ske, er derfor ikke
tænkelige som del af den daglige praksis. De kan ikke kontrolleres
og inddæmmes. Der kan ske alt muligt. Især hvis man skruer op for
laboratoriets muligheder for at stimulere og fremelske det potentielle
og endnu ikke kendte. Det går ikke, hvis risikovilligheden ikke er
særlig høj. Forandring kan være farlig og kan i visse tilfælde
producere effekter som organisationen ikke kan tåle eller vil stå ved. I sit
kapitel peger Nickelsen på, hvordan de såkaldt Leicester-konferencer
via en teaterlignende iscenesættelse medskaber autoritetsfgurer her
og nu og dertil knyttede personlige eksperimenter og forsøg, hvis
skæbne uden for laboratoriet i høj grad er uvis. Netop af den grund
udgøres Leicester-laboratoriet af en tumleplads for ledere, hvor egen
rolle, autoritet og grænser kan afprøves, inden det for alvor går løs i
hjemmeorganisationen.
Laboratorier og eksperimenter kan, som vi ser i fere af kapitlerne,
producere forventninger, magtforhold og identiteter, som
organisationen slet ikke er klar til. Det nye må derfor i nogle tilfælde afprøves og
indarbejdes, først i enkeltpersoner som fx pædagoger,
sygeplejestudeindhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
21
rende, uddannelsesledere og topledere og under netop kontrollerede
forhold blive til nye fagprofessionelle. Først igennem disse personers
tilbagevending til organisationen, kan den nye fagprofessionalitet
doseres i tilpas forandrende mængder. I parentes bemærket er det
jo en interessant diskussion, om det nu også er personernes kroppe/
tilbagevenden i sig selv, der skaber forandring og samtidig sikrer, at
det “doseres” korrekt, eller om der foregår noget i oversættelsen fra
laboratorium til almindelig hverdag i organisationen og/eller om orga -
nisationen så også er klar til forandring, når kroppene vender tilbage.
Gentænkning af sted, format, produkt og instrumenter
Alle disse forskydninger, grænse- og genreskred kalder på en - gen
tænkning af, hvad laboratorier og eksperimenter kan være, og
hvordan deres virkning, grænser ,produkter og vidensformer kan forstås.
Endnu ved vi endnu kun lidt om, hvad disse nye læringsrum eller
potentialitetslaboratorier kommer til at betyde for de organisatoriske
eller pædagogiske praksisfelter, de retter sig mod, og den forskning,
der bidrager til dem. Betydningen af læringsprocesserne i alle tre
sammenhænge og de teknologier, der anvendes i laboratorierne, er
utilstrækkeligt udforsket, og der er ikke foretaget en systematisk
gennemgang af de forskellige laboratorier og deres forskellige fokus på
affektive, refeksive, kognitive og færdighedsmæssige læreprocesser.
Der mangler således en mere systematisk analytik, der muliggør valg
og fravalg af forskellige typer af laboratorier og eksperimenter på et
forskningsbaseret grundlag.
De nyere aktiviteter , der enten selv kalder sig laboratorier og
eksperimenter, eller som vi kategoriserer som sådanne, både trækker
på og overskrider den defnition om sted, afgrænsning og
tilbagetrækning, vi præsenterede indledningsvist samt de tre laboratoriumgenrer,
altså pædagogiske, psykologiske laboratorier og eksperimenter og
organisationsudviklende laboratorier.
I antologien bidrager vi i første omgang med, udforskning af,
hvad laboratorier og eksperimenter kan være i en læringsmæssig og
pædagogisk sammenhæng; hvilke effekter de kan have for organi -
sationer, deltagere og læringssammenhænge, og hvilke produkter i
form af læring, laboratorierne kan bibringe, fx praktiske færdigheder,
teknologisk kunnen, kognitiv, emotionel, social, ledelsesmæssig, etc.
Bogens forfattere har stillet sig selv , og de konkrete labs og ekspe -
rimenter de analyserer, følgende spørgsmål: Hvad er det for et sted?
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
22
Hvad er format og genre? Hvilke instrumenter bruges? Og hvad er
produkterne (både de intenderede og de uintenderede)? I og på tværs
af disse spørgsmål, er der yderligere dukket analytisk hjælpsomme
spørgsmål op: Hvad afgrænser aktuelle læringslaboratorier og
-eksperimenter fra den mere traditionelle defnition af et laboratorium,
som vi introducerede indledningsvist? Hvad kan man bruge hvilke
former for laboratorier til? Hvad er forholdet imellem laboratorier
og eksperimenter; imellem det at arbejde i en særlig iscenesættelse og
at eksperimentere og afprøve? Hvilke former for menneskelig læring
og tilblivelse produceres der? Og hvilke former for viden og erfaring
kan komme ud af hvilke slags læringslaboratorier og eksperimenter?
Hvad er virkelighed, menneskelighed og autenticitet?
Antologiens struktur
Antologien består foruden af dette indledningskapitel af 11 kapitler,
der primært er selvstændige, men også refererer til hinanden og med
fordel kan læses i sammenhæng.
I dette indledningskapitel har vi udfoldet en ramme, der får de
enkelte kapitler til at udgøre en helhed. Dette er blevet gjort ved
dels at formulere en præliminær defnition af, hvad et laboratorium
grundlæggende er (som de enkelte bidrag kan tage udgangspunkt i),
dels ved at opstille nogle fælles spørgsmål, som hver enkelt kapitel
belyser. Bidragene forholder sig for eksempel alle til, hvad et
læringslaboratorium er, men er herudover ikke ensrettede, hvad indhold og
teoretisk perspektiv angår. De hænger dog sammen tematisk.
Bogen er struktureret i to dele. Den første indeholder de bidrag,
som beskæftiger sig med, hvordan konkrete iscenesættelser af labo -
ratorier også har et særligt normativt, etisk og anvendelsesorienteret
sigte. Her vil læseren fnde gode bud på, hvad man kan gøre, og hvad
man skal tage højde for, hvis man gerne vil tilrettelægge særlige for -
mer for læringslaboratorier. Sektionen begynder med en bred tilgang
til jagten på de optimale læringsrum (Høyrup; Darsø & Aakjær) og
følges af bidrag, der har til ærinde at facilitere social innovation (Ravn;
Brandi & Jensen). Hernæst beskrives og analyseres de monstrøse
dilemmaer, der kan opstå, når man eksperimenterer med egen praksis
i en uddannelsessammenhæng (Knudsen & Adriansen), og til sidst i
denne del anvendes idioten som fgur til at stille dumme spørgsmål
og insistere på laboratoriet som et rum for en ny type situeret læring
(Soffer).
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
23
Anden del af bogen problematiserer og begrebsudvikler nogle af
de iscenesættelser, som læringslaboratorier kan siges at være, og går
kritisk i dialog med nogle af laboratoriernes produkter. Denne del
begynder med en bredt favnende artikel, der sammenligner de natur -
videnskabelige og humanistiske laboratorier, og diskuterer, hvordan
læringslaboratorier har et særligt fokus på forandring af mennesker
(Hasse). I tråd med dette fokus på det særligt menneskelige i lærings -
laboratorier, arbejdes der i de følgende kapitler med, hvordan lærings -
laboratorier kan have det affektive som drivkraft og produkt i konkret
ledelsestræning (Staunæs & Raffnsøe) og med, hvordan autoritet
iscenesættes og udfordres på Leicester-konferencerne (Nickelsen).
Anden del afsluttes med et kapitel om, hvordan læringslaboratorier
kan ses som analoge iscenesættelser af oplevelser fra den virkelige
verden. Det analyserer autenticitet som en gennemgående tematik i
læringslaboratorier (Dupret).
Tilbud om analytiske og praktiske fikspunkter
Afslutningsvis vil vi byde ind med formuleringen af nye analytiske
fkspunkter, der muliggør en nærmere bestemmelse og måske også
et valg af forskellige typer af laboratorier og eksperimenter. Disse
fkspunkter er fremkommet gennem en læsning på tværs af alle ka -
pitlerne. Læst på tværs, kan man nemlig se, at hvert laboratorium
og eksperiment har sit produkt og sine succeskriterier at være tro i
forhold til. Skal laboratorierne og eksperimenterne lykkes i forhold
til netop at skabe disse produkter og processer, er det afgørende at
udvikle et fntunet apparatur samt at fnpudse redskaber og
læringsformer, der kan få det ønskede frem.
Man kan vælge at “praksisgøre” disse analytiske fkspunkter som
udpegninger af, hvor man kan skrue op og ned, hvis man vil have et
særligt produkt frem. Der er ikke tale om en endelig liste, men om
nogle træk, der ser ud til at gøre en forskel i de forskellige laboratorier
og i forhold til sted(er),produkter , formater og instrumenter.
Stedet
I sit forsøg på at beskrive laboratoriets historie som et videnspro -
ducerende sted, viser Livingstone, hvordan det at trække sig tilbage
og isolere sig fra det omgivne samfund, har været anset for at være
naturligt og næsten en forudsætning for at skabe viden og klarsyn.
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
24
Profeter og vismænd trak sig tilbage og tænkte dybe tanker - i en
somhed. Dette rummer ifølge Livingstone et paradoks: “Ironically,
to acquire knowledge that was true everywhere, the seer had to go
somewhere to fnd wisdom that bore the marks of nowhere” (2003, s. 21).
Denne trækken sig tilbage fra verden for bedre at kunne forstå den,
ses bl.a. i Nickelsens kapitel og i Raffnsøe og Staunæs’ kapitel, hvor
fyrstespejlet forklares som en metafor for fyrstens ideelle styring, hvor
hans egen menneskelige karakterdannelse skulle tegne som forbillede,
hans undersåtter kunne spejle sig i. Her ses således en reference til
den oprindelige defnition på laboratoriet som et afsondret sted, hvor
der arbejdes fokuseret og afskåret fra omverdenen.
Vi lagde ud med at sige, at et laboratorium er et sted, hvor man
arbejder. I fere af kapitlerne viser det sig, at netop stedet er udfordret.
Både som geografsk placerbar topos, men især i forhold til græn -
serne imellem laboratorier og de organisationer, de er knyttet sam -
men med. Stedet rejser spørgsmålet om, hvad og hvem der er inden
for og uden for laboratoriet og hvorfor. Den klare bestemmelse af,
hvad der er inden for, og hvad der er uden for laboratoriet, kan dog
udfordres. Dette kan ses som spørgsmål om laboratoriets geograf,
både laboratoriet som et fysisk sted, hvilket vil sige dets rumlige
udbredelse og grænser, og dets abstrakte geograf og dets mentale og/
eller metaforiske sted. I en sådan sammenhæng kan man spekulere
på: Hvem bestemmer over dette sted? Hvem har adgang til stedet?
Hvor er stedets grænser? Hvordan kommer produkterne, tankerne
eller læringen fra dette sted ud i en større offentlighed?
Et par eksempler kan også vise, at laboratoriet netop bliver bin -
deled imellem organisationers indenfor og udenfor. Eksempelvis
inviterer store forskningsfonde som VELUX, TRYG og Egmont
eksterne interessenter ind i laboratorier, med henblik på at fondene
gennem faciliterende dialoger skal lære af de eksterne og derigen -
nem målrette, fremtidssikre og styre den interne organisation bedre.
Et andet eksempel kan fndes i de offentlige styringslaboratorier,
der især i de tidlige 2010’ere blev etableret som samarbejder imel -
lem kommunale politikere, institutionsledere, praktikere og forskere
(Bason 2008; Hjortdal m. f. 2009; Majgaard 2008; Melander 2008).
Her kunne et mål være at opnå mere effektiv kvalitetssikring ved at
indgå i dialog med eksterne partnere. For disse organisationer er
laboratoriet altså en platform for møder imellem det uden for og det
inden for organisationen og netop den liminale platform muliggør,
at den inviterende organisation, kan blive udviklingsbar og receptiv
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
25
for kritik og dialog og derigennem facilitere, at intern organisatorisk
forandring kan fnde sted.
Flere af de laboratorier , der analyseres i antologien, har fokus på
organisatorisk kapacitetsopbygning igennem uddannelse og
forbedring af professionelles færdigheder, viden og refeksionskompeten -
cer. Her er laboratoriet ikke nødvendigvis eller i første omgang en
ændring af organisationen, men snarere uddannelse og kvalifcering
af dens fremtidige medlemmer. Det kan så måske på sigt lede til
organisationsforandring, men det er ikke nødvendigvis forandring
af organisationen, der er målet. Det kan i mange tilfælde blot være
stabilisering, måske forbedring eller blot kapacitetsopbygning. Det
kan eksempelvis være målsætningen i skill labs og
simulationslaboratorier, hvor man i en simuleret virkelighed lærer praktisk. Kapitlerne
af Ravn samt Brandi og Jensen om VIDA-projektet viser et eksempel
på, hvordan medlemmer af velfærdsorganisationer inviteres på
laboratorium som del af et større eksperiment med at professionsløfte en
af de væsentligste velfærdsinstitutioner, daginstitutionen. Disse
laboratorier er tænkt som organisatorisk transformative i den forstand, at
det er organisationernes interne og allerede eksisterende medlemmer
(pædagoger og ledere), der skal forbedres gennem efteruddannelse, og
at det netop er gennem kapacitetsopbygning indefra, at eksperimentet
kan gøre sig gældende.
Formel efteruddannelse af ledere via laboratorier og eksperimenter
kan også på sigt være en måde at ændre og fremtidssikre organisatio -
ner på. Et eksempel på ændring af professionel adfærd med henblik
på at kunne begå sig i stadigt omskiftelige velfærdsinstitutioner, er
de eksperimenterende ledelsespraksisser, Knudsen og Adriansen har
igangsat og analyseret i deres kapitel. Her drejer eksperimentet sig
om at kunne få master-studerende til at oversætte forskningsbase -
ret viden til deres daglige ledelsespraksis. På den måde folder dette
eksperiment det inden for (den daglige ledelsespraksis) og uden for
organisationen (ny viden, teorier etc.) ind i hinanden, og netop denne
gensidige indfoldning er da også eksperimentets succes. Endeligt er
der i det vandringslaboratorium, som Raffnsøe og Staunæs analyserer,
en pointe om, at såvel skellet imellem inden for og uden for orga -
nisationen og afgrænsningen af laboratoriet som ét sted må opløses,
hvis den ønskede forandring skal fnde sted. I den case etableres et
‘corporate’ læringslaboratorium for organisationens topmedlemmer
og eventuelle nyankomne trainees. Eksperimentet skal netop ikke
foregå i organisationens lokaler eller andre afukker, men tage form
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLABORATORIER OG -EKSPERIMENTER
26
af en vandring i en foranderlig og kultiveret natur. Setuppet og dets
karakteristiske bevægelighed muliggør, at grænsedragninger i forhold
til både de, der er ‘inden for og uden for ‘organisationen destabilise -
res, og det, der kan markeres som inden for og uden for laboratoriet
forstyrres, og succeskriteriet bliver netop en stadig indfoldning og
forskydning.
Autenticitet og virkelighed
Laboratorier skaber ikke nødvendigvis noget overskridende, og det
er faktisk heller ikke pointen. Der kan være andre ambitioner som
fx reproduktion af viden og tryghed. Men fere af de laboratorier
og eksperimenter, der analyseres i bogen, er netop valgt, fordi de i
forlængelse af mange samtidige laboratorier har forandring og in -
novation som nøgleord. I det perspektiv ses laboratorier og eksperi -
menter som lovende rum og metoder for eksplorativt arbejde. Der
er tale om rum, hvor man kan fantasere og skabe verdener, der til
en vis grad ligner, men ikke nødvendigvis er, som de verdener, man
i øvrigt lever og arbejder i, men hvor man alligevel, eller netop - gen
nem systematisk arbejde og kreative ekstrapoleringer, kan forbedre
dagsordener, positioner og opgaveløsninger i den organisation, man
færdes i til daglig.
Et af de nyere argumenter for at etablere laboratorier og ekspe -
rimenter, er laboratoriets mulighed for at producere men også for -
skyde autenticitet og virkelighed. Det er et lidt interessant argument,
fordi det gør op med års kritik af laboratorieforskning som værende
virkelighedsfjern. Hvor kritikken i fx en del udviklingspsykologisk,
pædagogisk og organisationspsykologisk forskning netop har været,
at den viden, der blev produceret i laboratoriet, var ubrugelig, fordi
forskningen foregik i laboratoriets kliniske miljø, der reducerede
virkeligheden. Ja, så er det netop forenklingen og den samtidige ty -
deliggørelse af et bestemt træk, der i dag fremhæves som laboratoriets
produktive kvalitet. Her handler det således ikke om at repræsentere
virkeligheden, men at skabe og forskyde den. Laboratoriet muliggør
en fortegnet virkelighed, en simulering, en overdrivelse og under -
drivelse af træk og fgurer. Netop dette, er argumentet, skaber
muligheden for at forholde sig til det vante på ny.
Læringslaboratorier synes at være særligt virksomme, fordi de,
trods deres iscenesættelser og umiddelbare kunstige setup, lykkedes
med at producere oplevelser, som er autentiske i den forstand, at de
efterligner situationer, der eksisterer uden for laboratoriet. Analyserne
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESLÆRINGSLAbORATORIER OG LÆRINGSEKSPERIMENTER l D. STAUNÆS, N.C. NICKELSEN, K. DUPRET, H.K. ADRIANSEN OG S. H. PEDERSEN
27
i bogen behandler i forskellig grad, hvordan netop balancegangen
mellem det autentiske og det kunstige bliver virksomt og produce -
rer erfaring og læring. Bidragene inddrager empiriske eksempler på
laboratorier, som på en og samme tid ligner hjemmeorganisationens
vilkår tilpas meget og er dramatiserede kunstige iscenesættelser med
stor afstand til omgangsformer på en arbejdsplads (fx Nickelsen),
mens andre peger på, hvordan grænserne for, hvad der er kunstigt
eller autentisk, bliver mere fydende (fx Soffer; Adriansen & Knudsen;
Raffnsøe & Staunæs). Et af de interessante spørgsmål, som rejser
sig i en autenticitetsdiskussion, er, hvordan netop muligheden for at
skrue op og ned på autenticitet og kunstigheder, skaber særlige ef -
fekter (Dupret). Et andet spørgsmål bliver, hvordan man ved at skrue
op og ned på autenticiteten af konkrete elementer og virkemidler i
laboratorierne, fx fraværet af lineær tid (Soffer), eller et alternativt
nærvær af målrationelle teknologier (Nickelsen), tilstedeværelse af
telefonisk ‘hotline’ til organisationens konkrete ressourcepersoner i
ledelsestræningen (Dupret) skaber nye muligheder for at den læring,
der produceres i laboratorierne, tages med ud i hverdagslivet uden
for laboratoriet.
Produkter
Forandring i viden, kompetencer, selvopfattelser, følelser og læring
gennem erfaringsdannelse er gennemgående produkter i de nye la -
boratorier og eksperimenter. Forandringerne/ produkterne kan diffe -
rentieres i forhold til deres grad af afgjorthed. Udfaldet er mere eller
mindre fastlagt i de forskellige typer af laboratorier og eksperimenter,
vi her møder i bogen.
Lidt forenklet kan man sige, at produkterne kan bestemmes på et
kontinuum imellem “det afgjorte” og “det potentielle”. Polen “det
afgjorte” handler om 1) i hvor høj grad produktet på forhånd er
defneret og 2) hvor færdigt det er, produktet når kommer ud af
laboratoriet. Polen “det potentielle” handler om 1) hvor åbent produktet
på forhånd er defneret, og 2) at produktet ikke er en færdighed men
snarere en kapacitet og dermed forventes stadig at kunne udvikles og
føre til noget mere og andet end det, der allerede kan fastlægges, når
laboratoriet er slut.
Netop det allerede defnerede har været vigtigt for etableringen
af de skills labs, som vi møder i Soffers kapitel. Her er det en række
helt konkrete og bestemte færdigheder, som fx at måle blodtryk, der
indhold stikordsregister
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES