192 pages
Danish

Havets planter

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

En let tilgAengelig bog om havets planter, som abner lAeserens ojne for en ukendt verden under havets overflade. Gennem mange flotte billeder og en spAendende historie pirrer bogen nysgerrigheden og gor lAeseren interesseret i denne del af naturvidenskaben og den marine okologi.Bogen fortAeller bl.a., at havets alger er stamfaderen for planterne pa land, hvorfor der ikke findes trAeer i havet, hvordan vi mennesker bruger havets planter i fx mad, tandpasta og kakaomAelk, at der findes giftige planter i havet, at planterne kan have alle mulige former og farver, og at de har en stor okonomisk vAerdi. Bogen giver til sidst en anvisning pa, hvordan man selv kan samle alger og bruge dem i madlavning eller i dekorative ojemed.Bogen henvender sig til alle, der har en interesse i det hav, der omgiver os. Malgruppen omfatter ogsa folk, der besoger et af akvarierne eller de naturhistoriske museer i Danmark, samt folk, der pa egen hand eller sammen med en naturvejleder, oplever naturen i Danmark.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 29 septembre 2011
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244366
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 40 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,008€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Havets planter
Havets planter
Havets planter
HaveHatves tplanters
– på oplev – på oplevelse i en ukendt v er denerden
HaHa veve ttss planterHaplantervets planter
– på oplev– på oplev else i en ukendt velse i en ukendt v– på oplevelse i en ukendt vererdenden erden
HHvorvordan ser plandan ser plan Hvterorterne i hadan ser planne i ha vet ud? Hvet ud? Hterne i havorvorfor vfvor vet ud? Hokser der ikokser der ikvorfor vke trke tr okser der ikæer på æer på ke træer på
ha havbunden? Hvbunden? H vhaor farvor farvbunden? Hlige er glige er g vif or fariftige alger? Otige alger? Olige er gg har mennesker brug ifg har mennesker brug tige alger? Og har mennesker brug
for tang – ud ofor tang – ud o fvor tang – ud oer som sushi-indpakver som sushi-indpak ver som sushi-indpakning? ning? ning?
vvi har ski har sk revrevet en populær bog om haet en populær bog om havi har skrevet en populær bog om havets planvets plan ter og fyldt den med ter og fyldt den med vets planter og fyldt den med
spændende fspændende f ot spændende fotos os. B . Bogen er skogen er sk otosrevr. Bevet til alleet til alleogen er sk , der har in, der har inrevet til alle terteresse i na, der har inesse i na - - teresse i
naturtur en, og som har lyen, og som har ly turen, og som har lyst til ast til a t åbne et nt åbne et n st til ayt vindue til en fascineryt vindue til en fascinert åbne et nyt vindue til en fascinerende ende ende
ververden, der norden, der nor vmalt er gemermalt er gemden, der nor t under hat under hamalt er gem vets ovets ot under haververfadefade . v. ets overfade.
vvi tager på en undersøisk ri tager på en undersøisk rvi tager på en undersøisk rejse frejse fr a det va det v ar ejse frarme vme v and va det vand v ed æked ækarme vvavtaand vor tor ed ækvator
til de isdæktil de isdæk kede poler og fkede poler og ftil de isdækkede poler og for ortæller om hatæller om ha vplanor vplantæller om haterternes liv og dernes liv og dervplanteres es nes liv og deres
af afgørgør ende betende bet yafdning fydning fgørende betor or både både ydning fdyrdyr , , mennesker og mennesker og or både dyr, mennesker og JorJor dens kdens k lima. lima. Jordens klima.
særsær ligt kligt k igger vi på de danske kigger vi på de danske ksærligt kigger vi på de danske kystyster er, h, hvor du får tips til avor du får tips til ayster, hvor du får tips til at gå på t gå på t gå på r redaktion: r edaktion:
opdagelse blandt haopdagelse blandt ha opdagelse blandt havets planvets plan terter, til a, til avets plant bruge dem i madlat bruge dem i madlater, til at bruge dem i madlavningen vningen vningen p pet eter B ondo Chr petister Bistensenondo Christensen
og til aog til a t lat la ve fottve fottog til ae e “F “Florlort laa Danica-tra Danica-trve fotte “Fyk yklor”. ”. a Danica-tryk”. sigsigne Høgslund sig ne Høgslund
Omslag.indd 188069_cover_havets plnater_.indd 1Omslag.indd 1 Omslag.indd 1 23-06-2011 16:35:1623-06-2011 16:35:1629-06-2011 13:29:54 23-06-2011 16:35:16Redaktion:
Peter Bondo Christensen
Signe Høgslund
Med bidrag fra:
Dorte Krause-Jensen
Kaj Sand-Jensen
Birgit Olesen
Anne Lise Middelboe
HAVETS PLANTER
– på oplevelse i en ukendt verden
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESHavets planter – på oplevelse i en ukendt verden
Redaktion: Peter Bondo Christensen & Signe Høgslund
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2011
Tegninger, layout og montage: Juana Jacobsen &
Kathe Møgelvang, Grafsk Værksted, DMU
Tegninger af alger og havgræsser: Susanne Weitemeyer
Omslagsfoto og forsats: Peter Bondo Christensen
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7124 436 6
Aarhus Universitetsforlag
www.unipress.dk
Fax: 89 42 53 80
Aarhus
Langelandsgade 177
8200 Aarhus N
Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fond,
Friluftsrådet, Undervisningsministeriet (Tips- og lottomidlerne), Aarhus
Universitets Forskningsfond, DHI, Københavns Universitet,
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ligesom Det
Strategiske Forskningsråd har bidraget gennem forskningsprojek -
tet “Reelgrass” .
Lektor Jens Borum og lektor Poul Møller Pedersen, begge
Københavns Universitet og Professor Stein Fredriksen, Oslo Universitet,
har læst teksten kritisk igennem for faglige fejl.
Mange af vores kollegaer har velvilligt stillet fotos til rådighed.
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES Forfattere 6Indledning7
K APITEL 1 Under overfaden 8
KAPITEL 2 Sådan blev de til 26
KAPITEL 3 Fra polerne til ækvator 46
KAPITEL 4 Med danske øjne 70
KAPITEL 5 Et alsidigt kønsliv i dybet 98
KAPITEL 6 Verdens største spisekammer 116
KAPITEL 7 Havets grønne guld 134
KAPITEL 8 Når samfundene ændrer sig 154
KAPITEL 9 Tag ud og kig 174
Citeret litteratur og videre læsning 184
Register 185
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Kaj Sand-Jensen er professor ved Københavns Univer -
sitet. Han har gennem mange år forsket i vandplan -
ters vækst og økologi både i ferskvand og i havvand.
Har skrevet adskillige populærvidenskabelige bøger
og er redaktør af Naturen i Danmark.
Dorte Krause-Jensen er ph.d. og seniorforsker ved
Aarhus Universitet. Hun har gennem de sidste 15 år
stået for den nationale overvågning af alger og åle -
græs i danske farvande og har arbejdet med havplan -
ter i det meste af Europa.
Birgit Olesen er ph.d. og lektor ved Aarhus
Universitet. Har udført fere forskningsprojekter om vandplan -
ters økologi og fysiologi og står for undervisningen i
alger og vandplanter ved biologistudiet på Aarhus
Universitet.
Anne Lise Middelboe er ph.d. og seniorbiolog ved
Dansk Hydrologisk Institut. Har udført adskillige
forskningsprojekter om alger i Kattegat og Østersøen
og rådgiver i dag om vegetationsforhold i forbindelse
med anlæg af broer og havne.
Signe Høgslund er ph.d. og forsker ved Aarhus Uni -
versitet. Har ved siden af forskningen været særdeles
aktiv som forskningsformidler bl.a. ved Biologisk
Institut, Aarhus Universitet ligesom hun har formidlet
en række Galathea 3-projekter til gymnasier.
Peter Bondo Christensen er ph.d., journalist og
seniorforsker ved Aarhus Universitet. Har arbejdet med
planters rolle i ferske og marine økosystemer og har
stået i spidsen for fere populærvidenskabelige bøger
og undervisningsmaterialer om naturvidenskab.
6
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESIndledning
Vi kender alle landjordens planter og ved, at de arter ændrer havets plantesamfund. En ændring der
varierer fra spredte græsbevoksninger over bølgende påvirker vores moderne levevis, og som kan få store
kornmarker til frodige regnskove. Vi ved, at planterne omkostninger for os. For havplanterne beskytter
på land er et stort spisekammer for dyr og mennesker. vores kyster og sørger for et levende hav fuldt af fsk,
havskildpadder og søkøer. De optager desuden en
Men de færreste ved, hvordan planterne i havet enorm mængde af alt det kuldioxid, vi har i atmosfæ -
ser ud. Hvor lever de? Hvem spiser dem? Hvordan ren, og så bidrager de til dagligdags produkter som
opstod de? Hvad betyder alger og tang for dyrelivet mad, cremer og tandpasta.
og Jordens klima? Er alger vigtige for vores hjerner?
Hvor farlige er giftige alger? Og hvorfor er der ikke Ja, havets planter er grundlaget for alt højere liv i
træer i havet? havet – lige fra den mindste fskelarve til den største
blåhval. Store fskerfåder verden rundt kan kun lande
Vi har skrevet en populær bog om disse planter. Om de enorme mængder af fsk, som mennesker spiser
de mikroskopiske planktonalger, der i svimlende og bruger på anden vis, fordi planterne i havet
levemængder svæver rundt i vandet, hvor de udgør det rer den nødvendige føde.
første trin i en lang fødekæde. Om makroalger, som
populært kaldes for tang, og om havgræsser, der er Men mens der er stor bevågenhed over for plan -
havets blomsterplanter. Over en bred kam kalder vi terne på land, er havets planter stort set gemt og
dem alle for “havets planter”, da de alle laver fotosyn - glemt under havets overfade. Alle ved, at der årligt
tese. Men som vi skal se, er alger faktisk ikke planter, forsvinder enorme mængder regnskov, og Verden
når vi betragter dem systematisk. råber vagt i gevær for at stoppe denne udryddelse og
bevare den regnskov, der er tilbage. Men kun få ved,
Bogen fortæller om havets plantesamfund fra ishavet at havets planter forsvinder med samme hastighed
ved polerne til de varme vande omkring ækvator. Og som de tropiske regnskove, mangroveskovene og
vi tager et særligt kig på de danske kyster. Du fnder koralrevene. Og kun ganske få har en chance for at
også tips til at gå eller svømme på opdagelse blandt se, hvad der reelt foregår i havet. Derfor er der ikke
havets planter, til at bruge dem i madlavningen og til samme pres fra samfundet for at bevare og sikrer de
at lave fotte “Flora Danica-tryk”. produktive, undersøiske enge med havets planter,
der repræsenterer en mindst lige så stor værdi for
Vi begynder langt tilbage i tiden og følger planternes menneskeheden, som regnskoven gør.
opståen i havet: fra den spæde start med en enkelt
celle til algernes erobring af landjorden, hvor de Vi håber, at denne bog åbner et lille vindue til en
lagde kimen til udviklingen af avancerede blomster - skjult verden og giver et indblik i den mangfoldighed,
planter, der igen vendte tilbage til havet. Og vi ser havets planter udviser, og hvor betydningsfulde, de
på, hvordan forurening, fskeri og indførsel af nye er for livet på Kloden.
7
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES8
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Foto: Peter Bondo Christensen.
Under overfaden
Du ser dem langs kysten – havets alger og planter. Store arter vugger
i bølgerne tæt ved land. Andre er skyllet op på stranden og ligger
nu som mørkebrune bræmmer. Eller du ser resterne af de mange
planktonalger, når Vesterhavets bølger pisker algecellerne til skum,
der danser på bølgetoppene. Og svømmer du ud i vandet og kigger
ned under overfaden, kan du se skove, enge og sletter med alger
og planter i alle mulige former og farver. En verden af fantastiske
vækster, der til fulde matcher plantelivet på land, men som er langt
mindre kendt.
9
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
K APITEL 1MED DYKKERMASKE OG MIKROSKOP
Alger og havgræsser er havets svar på landjordens urter, buske og træer.
De er her i alle farver og størrelser. Nogle er bitte små, andre er op til 60
meter lange. Uden dem ville havet være en gold ørken næsten uden liv.
Dykker vi ned i havets planteliv, ser vi med det blotte øje et væld af
store alger – makroalger. Vi kalder dem populært for tang. Men vi ser også
frodige enge af planter, der ligner græs. Og de hedder da også havgræsser.
De synlige makroalger og havgræsser deler havet med utallige usynlige
mikroalger, som man kun kan se gennem et mikroskop. Men blot en
enkelt dråbe havvand under mikroskopet afslører en mangfoldig verden af
encellet liv.
Alle alger og havgræsser – store som små – laver, som planterne på
land, fotosyntese: De bruger solens lys til at danne ilt og organisk materiale,
de byggesten, de selv og alle andre levende væsener er bygget op af. De er
ganske enkelt grundlaget for livet i havet.
I denne bog bruger vi fællesbetegnelsen ‘havets planter’ om alle alger
og havgræsser – det fotosyntetiserende liv i havet. Og generelt opfatter de
feste af os også dem alle som planter. Men faktisk er det kun havgræs -
serne, der er rigtige planter. De er blomsterplanter, der har rødder, blade,
blomster og frø. Og algerne? Ja, de er faktisk ikke planter.
Som vi skal se i næste kapitel, har opdelingen af alger på den ene side
og planter på den anden rødder helt tilbage til livets oprindelse. Og denne
opdeling har stor betydning for at forstå algernes og planternes forskellige
roller i havets økosystemer. Derfor vil vi allerede her i det første kapitel
kaste os over de principielle forskelle mellem alger og planter.
Men før vi besvarer det oplagte spørgsmål: “Hvorfor er alger ikke
planter?”, skal vi på en kort visit hos de store synlige makroalger og havgræsser
for derefer at stille skarpt på de usynlige encellede mikroalger.
10 FIGUR 1.1
På dybere vand kan de store
alger – tang – danne tætte,
ufremkommelige tangskove.
Foto: Erling Svensen.
FIGUR 1.2
Skorpeformede alger lever også på dybt vand, hvor kun få af solens stråler når ned.
De danner helt tynde belægninger på større sten og ligner plamager af pink maling.
Foto: Erling Svensen.
TANGSKOVE OG HAVGRÆSENGE
Vi starter hos makroalgerne. På klippekyster og på stenrev er der skove af
brune, læderagtige alger, hvis stængler svajer i vandet som bøjelige træer,
der tåler brændingens voldsomme kraf. Løvet danser i vandskorpen som
trækroner i en forårsbrise.
Under de store bølgende makroalger fnder man en underskov af
røde, grønne og brune alger, der danner buskformede, trådformede eller
bladformede strukturer. Og allernederst vokser skorpeformede
algesamfund, der, som et tyndt lag maling på stenene, danner pink, dybrøde eller
m ø r k e b r un e b e l æg nin g er .
11I klart vand, hvor solens stråler har frit spil, danske kyster ser vi hyppigt brunalgen blæ- i områder med klart vand vidtstrakte enge
vokser tangskovene ned til store dybder. retang (Fucus vesiculosus) i tidevandszonen, af havgræsser. Det kan være tætte enge, der
Men ved kyster med stor tidevandsforskel er hvor dens karakteristiske luffyldte blærer helt dækker havbunden, eller det kan være
der gode muligheder for at opleve tangsko - trækker algens løv op til havets overfade. bælter og mosaikker af planter, der er adskilt
vene, der ellers er skjult for os landkrabber; Bevæger vi os væk fra den hårde ste- af bar bund. Man ser hyppigt bælter af ha-v
f.eks. langs Norges og Storbritanniens vest- nede bund og ind på sandbunden eller på græsser på relativt lavt vand, hvor bølger og
kyster og langs den Engelske kanal. Langs den blødere, mudrede havbund, fnder man strøm former havbunden og bestandene.
FIGUR 1.3 FIGUR 1.4
I områder med stor forskel på lav- og højvande hæfter algerne sig fast til klip- Brunalgen blæretang ses
pen, som danner en solid sokkel for algernes vækst trods de barske betingelser i ofte i tidevandszonen både i
tidevandszonen. Her er det en tidevandszone i Nuuk, Grønland, med et samfund af Danmark og – som vist her –
brun-, rød- og grønalger. Fotoet viser en situation med ekstremt lavvande, så man langs Irlands kyster.
også kan se lidt af tangbæltet under tidevandszonen. Foto: Michael Guiry.
Foto: Peter Bondo Christensen.
12
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES13
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES14
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FIGUR 1.5
Ålegræs er den mest
udbredte havgræs i danske
farvande. Når bund- og
lysforhold er gode, kan ålegræs
danne store, tætte enge.
Foto: Peter Bondo Christensen.
FIGUR 1.6
Strøm og bølger former
havbunden tæt ved land
og får ålegræs til at vokse
i bælter eller mosaikker.
Man ser det som grønne
pletter eller bælter, når
man i lav højde fyver
over vores kyster.
Foto: Cowi.
Havgræsser har brug for meget sollys. Når vandet er
klart, når solstrålerne langt ned i vandet, og man
fnder under de forhold havgræsengene helt ud på 50-60
meters dybde. Men i danske farvande er vandet mere
uklart, og her vokser havgræsserne kun på lavere vand.
Langs de ydre kyster fnder vi typisk ålegræs ud til
femseks meters dybde. I sjældne tilfælde er der
enkeltstående skud af ålegræs på 10-12 meters dybde. I vore
forde, derimod, er vandet mindre klart, og her fnder
vi kun havgræs ud til to-fre meters dybde.
Havgræsserne er i mange kystnære områder nøglen
til et mangfoldigt og velfungerende økosystem, og som
vi skal se i kapitel 8, bruger biologer bl.a. havgræssernes
udbredelse, når de tager temperaturen på
miljøtilstanden i kystnære vande.
15
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FIGUR 1.7
Millioner af mikroskopiske alger – her bundlevende
kiselalger – danner et tæt tæppe i områder, hvor lyset når
havbunden. I dagtimerne producerer de mængder af iltbobler,
der sidder på algerne som bittesmå balloner, før de bobler BITTE SMÅ ALGER
op i vandet.
De er usynlige, men de er der. Mellem tangskove og Foto: Peter Bondo Christensen.
ålegræsenge kan den sandede eller mudrede havbund
være dækket af mikroskopiske alger, der blot består af
en enkelt celle. Mikroalgerne, der lever på havbunden,
kalder vi for bentiske alger. Algerne kitter sig sammen
og danner så et tyndt, grønbrunt tæppe, som man
meget tydeligt ser på havbunden. De små alger udnytter
lyset fra solen til fotosyntese og sender myriader af i-lt
bobler mod overfaden.
Havvandet er også fyldt med millioner af encellede
mikroalger. Og disse mikroskopiske alger, der overalt
svæver rundt i vandet, kalder vi for planktonalger. En
enkelt mundfuld havvand kan indeholde op mod syv
millioner algeceller. Af og til klumper de enkelte plank -
tonalger sig sammen i små fnug. Det ligner mest af alt
undersøisk sne, der stille daler ned mod havbunden.
Planktonalgerne optræder i fantastiske former. De
feste består kun af én celle, men variationen er enorm:
Nogle celler er omgivet af små kiselskaller, der sidder
sammen som bund og låg i en æske; andre har et panser
af celluloseplader med sære udvækster. Der er smukke
kolonier af fere celler, der sidder sammen som stjerner
eller bitte små grantræer. Nogle alger er udstyret med
en lille lysfølsom øjeplet, og gennem mikroskopet kan
man se andre alger, der pisker af sted drevet frem af en
eller fere snurrende og vifende svingtråde.
16 FIGUR 1.8
Encellede planktonalger kitter sig nogle gange sammen indbyrdes og
med bl.a. aføring fra dyreplankton. Når det sker, danner de større
partikler, der langsomt synker ned mod havbunden. Partiklerne ligner snefnug
og kaldes også for marint sne .
Foto: Alice Alldredge.
FIGUR 1.9
Der er omkring 10.000
algec eller i en enkelt
ml havvand.
De optræder i helt
utrolige f ormer, men
de er så små, at man
må se dem gennem et
mikroskop.
På billedet ses for -
skellige former for
kiselalger.
17Foto: Scanpix.
INDHOLD REGISTER
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES