108 pages
Danish

Danmark bliver Danmark

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

2014 er jubilAeumsar for to markante begivenheder i Danmarks historie. Tabet af Norge 1814 og slaget ved Dybbol 1864, hvor Danmark mister Slesvig-Holstein. Danmark gar fra stort til smat, og de nye grAenser er ikke kun synlige pa danmarkskortet. De er med til at Aendre danskernes selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker det sAerligt danske for fuld udblAesning, og ideen om et folk, en nation og et sprog far nAering.Bogen placerer de to jubilAeer i 101 fortAellinger om et arhundrede, hvor Danmark bliver Danmark. Et arhundrede, hvor industrialisering sAetter damp under landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet blomstrer, partier og fagforeninger dannes, hojskolen grundlAegges, kvinderne raber hojt, og Kierkegaard sAetter mennesket i centrum.Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale inspirationer strommer ind over landets grAenser og beriger kunst, kultur og andsliv. Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For det var i modet med verden, landet fik genier som H.C. Andersen, H.C. Orsted og Grundtvig.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 18 février 2014
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244045
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 56 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,005€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Danmark bliver Danmark
1851 Kvinder 1800 Danmark i overblik
1852 Sindssyge 1801 Slaget på Reden romantik1853 Epidemi 1802 Guldhornene
1854 Valgret geni 1803 Slavehandel
Indhold fortsat Indhold1855 Friskolen 1804 Arkitektur eksistens
1856 Mode 1805 MusikDanmark bliverindustri1857 Lys 1806 Bondevennerne
2014 er jubilæumsår for to markante begivenheder i
1858 Iværksætteri 1807 Københavns bombardement dampDanmarks historie. Tabet af Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864, hvor
Dan1859 Underholdning 1808 Jul
mark mister Slesvig-Holsten. Danmark går fra stort til småt, og de nye græn- skabertrang1860 Foreningsliv 1809 Lægevidenskab
ser er ikke kun synlige på danmarkskortet. De er med til at ændre danskernes
1861 Museum nationalisme 1810 Vaccination –Danmark–selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker
1862 Aarhus 1811 Luftfærdkrigdet særligt danske for fuld udblæsning, og ideen om ét folk, én nation og ét
1863 Landbrug 1812 Psykologi
sprog får næring. grænser 1864 Krigen 1813 Statsbankerot
KRIG, DAMP OG GENIER IBogen placerer de to jubilæer i 101 fortællinger om et århundrede, hvor Dan-1865 Grønland 1814 Farvel til Norge
mark bliver Danmark. Et århundrede, hvor industrialisering sætter damp un-1866 Moderskab 1815 Skole
1800-talletder landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet 1867 Hæren 1816 Vejret
blomstrer, partier og fagforeninger dannes, højskolen grundlægges, kvinderne 1868 Udvandring 1817 Straf
råber højt, og Kierkegaard sætter mennesket i centrum. 1869 Telegraf 1818 Guldalderkunst

1870 Liberalisme 1819 Damp
Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale
inspira1871 Det moderne gennembrud 1820 Bedrageri
tioner strømmer ind over landets grænser og beriger kunst, kultur og åndsliv.
1872 Evolution 1821 H.C. Andersen
Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For
1873 Børnearbejde 1822 Hertugdømmerne
det var i mødet med verden, landet fk genier som H.C. Andersen, H.C. Ørsted
1874 Eksport 1823 Danskhed
og Grundtvig.
1875 Heden 1824 H.C. Ørsted
1876 Carlsbergfondet 1825 N.F.S. Grundtvig
1877 Prostitution 1826 Johanne Luise Heiberg
1878 Socialisme 1827 Aviser
1879 Botanik 1828 Salon
1880 Erotik 1829 Kærlighed
1881 Konservatisme 1830 Ballet
1882 Andelsbevægelsen 1831 Dannelsesrejse
1883 Jøder 1832 Opera
1884 Nydelse 1833 Adel
1885 Forfatningskampen 1834 Stænderforsamlinger
1886 Kannibaludstilling 1835 Trykkefrihed
1887 Sædelighedsfejden 1836 Barnet
1888 Turisme 1837 Mad
1889 Religionskritik 1838 Borgerskab
1890 Byen 1839 Skandinavisme
1891 Velfærdsstat 1840 Satireopfindelser1892 Skagensmalerne 1841 Etnograf
1893 Indvandring 1842 Helstatenkrop
1894 Arbejdere 1843 Søren Kierkegaardvidenskab1895 Litteratur 1844 Højskolen
1896 Kroppen dannelse 1845 Kolonier
1897 Film og kamera 1846 Ekspeditionkøn
1898 Folkeoplysning 1847 Industri1800-1900demokrati1899 Den danske model 1848 Treårskrigen
1900 Danmark i overblik 1849 Grundloven
1850 Universitetet
1800_omslag_aw4.indd 1 06/03/14 15.41
9 788771 243079Danmark bliver Danmark
Danmark bliver Danmark
1851 Kvinder 1800 Danmark i overblik 1851 Kvinder 1800 Danmark i overblik
1852 Sindssyge 1801 Slaget på Reden 1852 Sindssyge 1801 Slaget på Reden romantik romantik1853 Epidemi 1802 Guldhornene 1853 Epidemi 1802 Guldhornene
1854 Valgret 1803 Slavehandelgeni 1854 Valgret geni 1803 Slavehandel
Indhold fortsat Indhold Indhold fortsat Indhold1855 Friskolen 1804 Arkitektur 1855 Friskolen 1804 Arkitektur eksistens eksistens
1856 Mode 1805 Musik 1856 Mode 1805 MusikDanmark bliver Danmark bliverindustri industri1857 Lys 1806 Bondevennerne 1857 Lys 1806 Bondevennerne
2014 er jubilæumsår for to markante begivenheder i 2014 er jubilæumsår for to markante begivenheder i
1858 Iværksætteri 1807 Københavns bombardement 1858 Iværksætteri 1807 Københavns bombardement damp dampDanmarks historie. Tabet af Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864, hvor Dan- Danmarks historie. Tabet af Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864, hvor
Dan1859 Underholdning 1808 Jul 1859 Underholdning 1808 Jul
mark mister Slesvig-Holsten. Danmark går fra stort til småt, og de nye græn- mark mister Slesvig-Holsten. Danmark går fra stort til småt, og de nye græn-skabertrang skabertrang1860 Foreningsliv 1809 Lægevidenskab 1860 Foreningsliv 1809 Lægevidenskab
ser er ikke kun synlige på danmarkskortet. De er med til at ændre danskernes ser er ikke kun synlige på danmarkskortet. De er med til at ændre danskernes
1861 Museum 1810 Vaccination nationalisme 1861 Museum nationalisme 1810 Vaccination –Danmark– –Danmark–selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker
1862 Aarhus 1811 Luftfærd 1862 Aarhus 1811 Luftfærdkrig krigdet særligt danske for fuld udblæsning, og ideen om ét folk, én nation og ét det særligt danske for fuld udblæsning, og ideen om ét folk, én nation og ét
1863 Landbrug 1812 Psykologi 1863 Landbrug 1812 Psykologi
sprog får næring. sprog får næring.grænser grænser 1864 Krigen 1813 Statsbankerot 1864 Krigen 1813 Statsbankerot
KRIG, DAMP OG GENIER I KRIG, DAMP OG GENIER I1865 Grønland Bogen placerer de to jubilæer i 101 fortællinger om et århundrede, hvor Dan- 1814 Farvel til Norge Bogen placerer de to jubilæer i 101 fortællinger om et århundrede, hvor Dan-1865 Grønland 1814 Farvel til Norge
1866 Moderskab mark bliver Danmark. Et århundrede, hvor industrialisering sætter damp un- 1815 Skole mark bliver Danmark. Et århundrede, hvor industrialisering sætter damp un-1866 Moderskab 1815 Skole
1800-tallet 1800-tallet1867 Hæren der landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet 1816 Vejret der landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet 1867 Hæren 1816 Vejret
1868 Udvandring blomstrer, partier og fagforeninger dannes, højskolen grundlægges, kvinderne 1817 Straf blomstrer, partier og fagforeninger dannes, højskolen grundlægges, kvinderne 1868 Udvandring 1817 Straf
1869 Telegraf råber højt, og Kierkegaard sætter mennesket i centrum. 1818 Guldalderkunst råber højt, og Kierkegaard sætter mennesket i centrum. 1869 Telegraf 1818 Guldalderkunst

1870 Liberalisme 1819 Damp 1870 Liberalisme 1819 Damp
Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale inspira- Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale
inspira1871 Det moderne gennembrud 1820 Bedrageri 1871 Det moderne gennembrud 1820 Bedrageri
tioner strømmer ind over landets grænser og beriger kunst, kultur og åndsliv. tioner strømmer ind over landets grænser og beriger kunst, kultur og åndsliv.
1872 Evolution 1821 H.C. Andersen 1872 Evolution 1821 H.C. Andersen
Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For
1873 Børnearbejde 1822 Hertugdømmerne 1873 Børnearbejde 1822 Hertugdømmerne
det var i mødet med verden, landet fk genier som H.C. Andersen, H.C. Ørsted det var i mødet med verden, landet fk genier som H.C. Andersen, H.C. Ørsted
1874 Eksport 1823 Danskhed 1874 Eksport 1823 Danskhed
og Grundtvig. og Grundtvig.
1875 Heden 1824 H.C. Ørsted 1875 Heden 1824 H.C. Ørsted
1876 Carlsbergfondet 1825 N.F.S. Grundtvig 1876 Carlsbergfondet 1825 N.F.S. Grundtvig
1877 Prostitution 1826 Johanne Luise Heiberg 1877 Prostitution 1826 Johanne Luise Heiberg
1878 Socialisme 1827 Aviser 1878 Socialisme 1827 Aviser
1879 Botanik 1828 Salon 1879 Botanik 1828 Salon
1880 Erotik 1829 Kærlighed 1880 Erotik 1829 Kærlighed
1881 Konservatisme 1830 Ballet 1881 Konservatisme 1830 Ballet
1882 Andelsbevægelsen 1831 Dannelsesrejse 1882 Andelsbevægelsen 1831 Dannelsesrejse
1883 Jøder 1832 Opera 1883 Jøder 1832 Opera
1884 Nydelse 1833 Adel 1884 Nydelse 1833 Adel
1885 Forfatningskampen 1834 Stænderforsamlinger 1885 Forfatningskampen 1834 Stænderforsamlinger
1886 Kannibaludstilling 1835 Trykkefrihed 1886 Kannibaludstilling 1835 Trykkefrihed
1887 Sædelighedsfejden 1836 Barnet 1887 Sædelighedsfejden 1836 Barnet
1888 Turisme 1837 Mad 1888 Turisme 1837 Mad
1889 Religionskritik 1838 Borgerskab 1889 Religionskritik 1838 Borgerskab
1890 Byen 1839 Skandinavisme 1890 Byen 1839 Skandinavisme
1891 Velfærdsstat 1840 Satire 1891 Velfærdsstat 1840 Satireopfindelser opfindelser1892 Skagensmalerne 1841 Etnograf 1892 Skagensmalerne 1841 Etnograf
1893 Indvandring 1842 Helstaten 1893 Indvandring 1842 Helstatenkrop krop
1894 Arbejdere 1843 Søren Kierkegaard 1894 Arbejdere 1843 Søren Kierkegaardvidenskab videnskab1895 Litteratur 1844 Højskolen 1895 Litteratur 1844 Højskolen
dannelse1896 Kroppen 1845 Kolonier 1896 Kroppen dannelse 1845 Kolonier
1897 Film og kamera 1846 Ekspedition 1897 Film og kamera 1846 Ekspeditionkøn køn
1898 Folkeoplysning 1847 Industri 1898 Folkeoplysning 1847 Industridemokrati 1800-1900 1800-1900demokrati1899 Den danske model 1848 Treårskrigen 1899 Den danske model 1848 Treårskrigen
1900 Danmark i overblik 1849 Grundloven 1900 Danmark i overblik 1849 Grundloven
1850 Universitetet 1850 Universitetet
1800_omslag_aw4.indd 1 06/03/14 15.411800_omslag_aw4.indd 1 06/03/14 15.41
9 788771 243079
9 788771 243079Danmark bliver
–DANMARK–
KRIG, DAMP OG GENIER I
1800-tallet
1800-1900
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESDanmark bliver Danmark
Krig, damp og genier i 1800-tallet
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2014
Tilrettelægning, sats og omslag: Trefold
Forsideillustration: Vilhelm Jacob Rosenstand,
Ottende Brigades angreb ved Dybbøl, 1894,
olie på lærred, 127 x 190 cm. Det Nationalhistoriske
Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Kit Weiss
Repro: Narayana Press, Gylling
e-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7124 404 5
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er fnansieret af Aarhus Universitet og
Aarhus Universitets Forskningsfond
AARHUS AU UNIVERSITET
Bogen udgives i anledning af Århundredets F estival,
der sætter spot på 1800-tallet i perioden 7.-16. marts
2014. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet
i tæt samarbejde med Aarhus Universitet,
kulturinstitutioner og kreative ildsjæle. Programmet byder
på debatter, saloner, forestillinger, koncerter, speed -
foredrag, udstillinger, flm og byvandringer .

Forskere er programmets røde tråd. Oplev dem på
scenen i Folkeuniversitetets nye forestilling, til
Forskerdebatter, til Filosofbar, til Samtalefabrikken,
og når de serverer viden til historiske middage.
Læs programmet på www.aarhundredetsfestival.dk
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESForord
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom, lyder en po- ballet, erotik, kannibaler, botanik og meget mere optræder
pulær sætning, der må være en provokation for de mange, side om side med Grundloven, krigen i 1864 og afskeden
der slæber rundt på en tung bagage. Men der er den sand- med Norge i 1814.
hed i sætningen, at fortiden – både den personlige historie I 1800-tallet blev folkehøjskolerne, folkeuniversitetet,
og den nationale og globale – hele tiden genfortolkes. Kon - ideen om universitetet i videnskabens tjeneste og idealet
krete begivenheder står fast, men det at skrive historie og at om befolkningens almene uddannelse fostret. Det er derfor
fortælle sin egen historie er at udvælge, at se nye sammen - både i 1800-tallets ånd og i tråd med Aarhus Universitets
hænge, at sætte i perspektiv og kontekst, at tegne mønstre. ambitioner, at universitetet med denne udgivelse formid -
Derfor gælder det ikke kun, at nutiden er skabt af historien. ler sin viden bredt – i et tæt samarbejde med de to store
viHistorien skabes også af nutiden. denformidlere Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Uni -
Den store påstand i denne bog er, at 1800-tallet i høj grad versitetsforlag. To institutioner, der sammen med Aarhus
er det århundrede, hvor Danmark blev til det land, vi kender Universitet allerede mange gange har bevist, at der ikke er
i dag. Det ville man nok ikke have påstået for 50 eller 100 år en modsætning mellem faglighed og formidling, mellem eli -
siden. I hvert fald ville de 100 valgte temaer om 1800-tallet teforskning og bred dannelse.
ikke have set ud som i denne udgivelse for blot få år tilbage. Stor tak til forskerne, Folkeuniversitetet i Aarhus og
I dag kaster en dansk bestseller-kogebog fra 1837 lys ind Aarhus Universitetsforlag for de fantastisk inspirerende og
over det ny nordiske køkken. En retssag om trykkefrihed velskrevne små fortællinger med tilhørende velvalgte illu -
i 1813 sætter perspektiv på en højaktuel diskussion. Den strationer, der tilsammen danner et spændende billede af
økonomiske nedsmeltning frem mod statsbankerotten i 1800-tallets Danmark.
1813 giver stof til eftertanke midt i en krisetid. Og erfarin. Og erfarin- - God fornøjelse med historie-læsningen!
gerne med polske indvandrere fra 1893 og frem kan give os
en anden forståelse af nutidens migrations-debat.
Perspektiv og ny viden, en dybere forståelse af verden Søren E. Frandsen
og af de omstændigheder, der har skabt vores samfund og prorektor
os – det er noget af dét, et universitet kan og gerne vil levere. Aarhus Universitet
Til denne bog bidrager forskere fra alle Aarhus Universitets
hovedområder plus museumsforskere og enkelte andre
eksperter. Tilsammen har de skabt en bred fortælling, hvor
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESØ Akvarel af H.G.F. Holm fra ca. 1840, der viser uds-ig
ten over kongens København, som den så ud fra toppen
af Rundetårn. I midten Frue Kirke og Universitetet .
I baggrunden Frederiksberg Slot. Københavns Museum
Danmark i overblik
–1800–
Hvis den danske konge 1. januar år 1800 havde kastet et blik misk stærke Holsten. Trods dette lå stridighederne mellem
ud ad vinduet og set på de lande, han herskede over, havde dansk og tysk endnu et stykke ude i fremtiden. Omkring år
det næppe givet anledning til videre kongelig tankevirk- 1800 var de store nationalistiske bølger endnu ikke skyllet
somhed. Christian 7. (1749-1808) var nemlig bindegal og ind over Europa.
holdt i sine unge dage af at ture rundt i København og skabe Mod nord lå Norge med sine godt 800.000 indbyggere,
skandale på bordellerne. Siden 1784 havde hans søn, kron- og landet var ofcielt ligestillet med Danmark i
tvillingeprins Frederik, derfor styret landet under sin enevældige riget Danmark-Norge. Riget blev dog reelt styret fra Køben -
faders mentale fravær. Og hvis kronprins Frederik (1768- havn, og der var særligt i den norske elite stigende utilfreds -
1839) lod tankerne fyve nytårsdag, tænkte han måske først hed med den danske dominans i unionen. Længere ude over
på det København, hvis huse efterhånden strakte sig helt ud havet kunne kronprinsen også lade sine tanker dvæle ved
forbi Amalienborg. så eksotiske steder som Island, Færøerne, Grønland, Dansk
København havde i år 1800 ca. 100.000 indbyggere. Det Vestindien, Trankebar og Guldkysten, som kongen havde
var stort i nordisk sammenhæng, men måske ikke impo- under sit scepter som bilande eller kolonier.
nerende i et europæisk perspektiv. Kiggede kronprinsen Den danske kronprins herskede enevældigt over et
videre ud forbi Valby Bakke, kunne han se resten af sit kon- multinationalt 1800-talsrige. Men uroen ulmede uden for
gerige, som fortsatte helt ned til Kongeåen syd for Kolding. rigets grænser. I 1799 havde Napoleon sat sig selv i spidsen
Her boede i alt ca. 920.000 undersåtter på landet og i små for Den Franske Revolution, der skulle kaste Europa ud i en
købstæder med Odense som den største med knap 6.000 serie langvarige krige, der kom til at nytegne både europa-
indbyggere. Danmark var først og fremmest et landbrugs - og danmarkskortet.
land, men det var også et land, hvor en mere selvbevidst
klasse af bønder stod klar til at vokse frem i kølvandet på de
store landboreformer. Peter Brunbech
Den enevældige danske konges besiddelser fortsatte projektleder, ph.d., danmarkshistorien.dk
syd for Kongeåen med hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Institut for Kultur og Samfund
Her boede godt 600.000 mennesker, som for størstedelens Aarhus Universitet
vedkommende talte tysk. Det gjaldt ikke mindst det
økono’00
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESSlaget på
1801
Reden

For det danske miniputimperium blev 1800-tallet for alvor
skudt i gang med Slaget på Reden – et blodigt søslag ud for
Københavns havn, hvor 2.000 danskere, nordmænd og
briter døde i et inferno af ild og røg. Årsagen til slaget fandtes
i det forrige århundrede, hvor den danske stat tjente svim -
lende summer på at handle med Europas krigsførende mag -
ter. Det var en torn i øjet på briterne, der beherskede de syv
have. Danmark måtte derfor nøje afstemme sin neutralitet
med, hvad briterne kunne acceptere. Balancegangen gik
galt, da danskerne begyndte at modsætte sig, at briterne
udsøgte danske skibe for ulovlige varer, og det kom til et lille
søslag i Den Engelske Kanal, hvilket fk den ærekære kron -
prins Frederik (6.) til at appellere til sin russiske allierede.
I Skt. Petersborg var zaren netop ved at komme til en for -
ståelse med Napoleon, og han skabte derfor et
neutralitetsforbund med Sverige, Preussen og Danmark. Det var et slag
i ansigtet på Storbritannien. I foråret 1801 sendte briterne
derfor en mægtig fåde med Lord Nelson (1758-1805) til K -ø
benhavn.
Søslaget blev fem timer langt. Briterne var danskerne
overlegne, og de stod foran sejren, da Lord Nelson sendte
en mand i land med et hvidt fag for at forhandle. Det skabte
senere myten om, at danskerne havde været tættest på at
vinde. Forhandlingerne førte imidlertid ingen vegne. Bri -
terne krævede, at Frederik trak Danmark ud af forbundet,
men kronprinsen turde ikke give efter, da det ville betyde
krig med Rusland, Sverige og Preussen. En genoptagelse
af kampene ville omvendt betyde, at den danske fåde blev
brændt ned og byen bombarderet.
København og Danmark blev reddet ved et lykketræf.
Netop da forhandlingerne var ved at bryde sammen, fk
Frederik nyheden om, at zaren var blevet myrdet og hans
Ø Den danske fåde befandt sig i havn u -nbritiskvenlige søn kommet på tronen. Det betød, at
Frededer hele slaget. Den var for værdifuld til at
rik kunne give efter for de britiske krav og suspendere Dan - blive sat på spil. Den danske forsvarslinje
marks medlemskab af neutralitetsforbundet uden at frygte bestod af udtjente blokskibe og pramme
pakket til randen med kanoner, der var for krig med sine allierede.
blevet lagt ud i indsejlingen til havnen for
Slaget på Reden tændte en patriotisk glød i danskernes at holde briterne fra at bombardere byen.
hjerter. Det blev udødeliggjort i sange, digte og malerier, der Christian August Lorentzen, Slaget på
Reden, 1801, olie på lærred. Det National-alle hyldede kronprinsen og danskerne for deres mod, for
historiske Museum på Frederiksborg Slot.
forsvar af neutralitet og international ret. Danskerne så sig Foto: Hans Petersen
selv som civilisationens forsvarere og de sammenlignede
slaget med slagene ved Salamis og Maraton i antikken. Det N Den store danske helt var den blot
17-årige sekundløjtnant Peter Willemoes. danske nederlag blev gjort til en stor moralsk sejr.
Han havde kommandoen over et af de
fydende batterier, der udøvede en
imponerende modstand. Willemoes mistede livet
under Slaget ved Sjællands Odde i 1808, Rasmus Glenthøj
da det sidste danske linjeskib blev skudt
postdoc, ph.d., Institut for Historie i brand af briterne. Maleri af Christian
Syddansk Universitet Mølsted, 1901. Museum Vestfyn
’01
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVESGuldhornene
1802
I 1802 brød den fattige guldsmed Niels Heidenreich ind på
Kunstkammeret i København og stjal to guldhorn, som var
blevet fundet på en mark i Sønderjylland i henholdsvis 1639
og 1734. Hjemme i sit køkken smeltede den langfngrede
guldsmed de 6,9 kg guld om til bl.a. smykker og
skospænder. Noget guld gemte han, andet blev solgt, og et enkelt sæt
øreringe lavet af guldhornsguld gav han – regner man med
– til sin udlejer, som han skyldte penge. Øreringene fndes
endnu og er udstillet på museet i Ringe.
Måske var han sluppet af sted med det hele, hvis ikke
han ud over at stjæle også forsøgte at snyde – ved at blande
messing i noget af guldet. I 1803 blev guldsmeden anholdt
og sendt 37 år i fængsel.
Efter tyveriet forsøgte man at rekonstruere guldhorne -
ne ud fra tegninger og kobberstik. De originale horn er med
sikkerhed fra 400-tallet, men det er aldrig lykkedes at forstå
den fulde mening bag de mange mennesker, dyr og fabelvæ -
sener, som Guldhornene var udsmykket med.
Tyveriet optog digteren Adam Oehlenschläger
(17791850) stærkt. Efter en 16 timer lang samtale med flosofen
Heinrich Stefens (1773-1845), der netop var vendt hjem
med nye tanker fra Tyskland, gik den kun 22-årige Oeh -
lenschläger direkte hjem til sit logi i Vestergade og skrev et
digt, der er gledet ind i både danskundervisningen og dansk
historie. Med digtet ”Guldhornene” fytter den tyske ro -
mantik, der søger ånden i naturen og hylder poesien og
oldtidens mytologi, til Danmark. Bag Oehlenschlägers fotte
strofer om Guldhornene ligger en meget skarp kritik af en
kultur og et samfund, der havde mistet sansen for historie,
myte og kunst. Oehlenschläger så en samtid, der var
materialistisk, nyttepræget og åndsforladt, og som ikke havde
forstået betydningen af den gave, som Guldhornene var.
Ø Adam Oehlenschläger malet af J.L. Lund i 1809D. et Romantikken kom til at gennemsyre kunsten i
1800-talNatio nalhi storiske Museum på Frederiksborg Slot. let i en grad, som Oehlenschläger næppe havde begreb om i
Foto: Ole Haupt
efteråret 1802. Digtet vakte da heller ikke særlig opsigt til at
begynde med. Først senere i århundredet blev den romanti-N Det er godt at kunne sin danmarkshistorie. Det
måtte tyve erkende i 2007. Nationalmuseet havde lånt ske tankegang så udbredt, at man i stor stil begyndte at tolke
rekonstruktionerne af Guldhornene ud til form-id oldsager som minder fra fortidens helte, og ”Guldhornene”
lingscentret Kongernes Jelling, og tyve lod sig friste af
blev udråbt som det første tegn på en genfødsel af det ægte drømme om guld og grønne skove uden at vide, at
hornene ikke længere var af ædelt metal. ”Guld”hornene danske. I forbindelse med digterens 100-årsdag i 1879 ud -
blev i øvrigt senere fundet, og de to tyve fk tilsammen kom en prægtig illustreret udgave af digtsamlingen med
4 år og 4 måneders fængselT. egning fra 1700-tallet.
”Guldhornene”.Rosenborg Slot
Lis Møller
lektor, Institut for Æstetik og Kommunikation, Litteraturhistorie
Aarhus Universitet
’02
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES Slavehandel
1803
Nytårsdag 1803 sluttede et mørkt kapitel i Danmarks
historie. Nu var det ikke længere tilladt at sælge slaver ved
de danske forter i Afrika, sejle dem over Atlanterhavet på
danske skibe eller indføre dem til de danske besiddelser
i Vestindien. Danmark havde ellers i over 100 år været en
mellemstor spiller i den handel og havde transporteret
knap 100.000 slaver over Atlanterhavet på skibe, der hørte
hjemme i den danske konges riger og lande. Nu forbød man
så – oven i købet som den første nation i verden – slavehan -
delen. Det skete allerede i 1792, men forbuddet trådte først
i kraft 1. januar 1803.
Initiativet kom fra fnansminister Ernst Schimmel -
mann (1747-1831), hvis familie ejede fre store plantager på
Skt. Croix. På den ene side var Schimmelmann påvirket af
oplysningstidens frihedsidealer, på den anden side tog han
bestik af økonomiske realiteter og den storpolitiske situa -
tion. Isoleret set gav slavehandelen underskud, og der var
op til 1792 en forventning om, at et forbud var på vej i den
største slavehandelsnation af alle: Storbritannien. Man
vurderede, at det ville være en politisk fordel at lægge sig op
ad den britiske linje. I dag er de feste enige om, at økonomi
og politik vejede tungest for kredsen bag forbuddet.
Det er i dette lys, at den tiårige overgangsperiode skal
ses. Man ville give plantageejerne i Vestindien mulighed for
at få friske slaver til øerne og så ellers håbe på, at
slavebefolkningen – modsat tidligere – ville reproducere sig selv.
Til dette formål ydede den danske stat endda fordelagtige
såkaldte ”negerlån”. Antallet af slaver i Dansk Vestindien
steg derfor fra godt 28.000 til knap 36.000 mellem 1791 og
1803. Og da overgangsperioden var ved at være slut,
prøvede en gruppe plantageejere at omstøde eller i hvert fald
udsætte forbuddet. De var tæt på at få kronprins Frederiks
støtte, men det lykkedes tilhængerne af forbuddet at for -
hale sagen indtil det længe ventede britiske forbud i 1807. Ø Lorens de Lönbergs maleri fra ca. 1773 af Carl
Heinrich Schimmelmann (1724-1782) med tjener af Den danske slavehandel sluttede dog ikke helt i 1803.
afrikansk herkomst. Han erhvervede i 1763 kronens fre
Danskere var involveret i slavehandel i Afrika, og i den sto- store plan tager på Skt. Croix og blev dermed Danmarks
re, internationale havn på Skt. Thomas kunne udlændinge største slaveejer. Efter hans død administrerede
sønnen Ernst plantagerne på familiens vegne, mens han stadig handle slaver i transit. Faktisk kom der på denne
arbejdede for at forbyde slavehandeleDn. et
Nationalmåde over 10.000 slaver til Dansk Vestindien mellem 1803 historiske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Hans
og 1807. Også selve slaveriet forsatte. De første skulle blive Petersen
blandt de sidste: Danmark ophævede først slaveriet i 1848 –
15 år efter briterne.
Niels Brimnes
lektor, Institut for Kultur og Samfund, Historie
Aarhus Universitet
’03
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES Arkitektur
1804
I 1804 fyttede arkitekten C.F. Hansen (1756-1845) tilbage
til København, 48 år gammel. Som ung havde han boet i
byen, mens han var under uddannelse på Kunstakademiet,
men et job i Holsten som landbygmester med tilhørende
privat praksis kaldte ham de næste 25 år til hertugdømmet
for at løse store arkitektoniske opgaver. Hjemvendt til
København var opgaverne ikke kun talrige, men også udfor -
drende, monumentale og spændende.
Store dele af Københavns indre by var brændt i
slutningen af 1700-tallet, og et større genopbygningsarbejde stod for
døren. C.F. Hansen blev den danske klassicismes førende
arkitekt og er især kendt for sine genopbygningsopgaver
på Christiansborg Slot samt for opførelsen af Københavns
Råd- og Domhus og Vor Frue Kirke.
Klassicismens byggestil er kendetegnet ved sin
enkelhed, lige linjer og symmetri og ikke mindst brugen af søjler
som et dominerende element, der hentes fra den antikke
arkitektur. Det væsentligste for tidens arkitekter var at ud -
klække en ny byggestil, der kunne modsvare de forandrede
samfundsforhold, hvor borgerskabet i stigende grad vandt
indfydelse og magt. Barokken og rokokoen, der gik forud
for klassicismen, hørte kongens og adelens stil til med de -
res pompøse og overdådigt udsmykkede former. Tidens nye
arkitekter var i højere grad rundet af borgerskabet, og med
sig ind i arkitekturens verden bragte de visionen om en stil i
samklang med et mere fornuftspræget, men også demokra -
tisk verdensbillede. Målet var en stil, der kunne
repræsentere statens nye bygningstyper – museer, domhuse og
teatre – uden vanlig svulstig og ekstravagant udsmykning. Af
andre danske repræsentanter for klassicismen kan nævnes
Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864), der tegnede
Toldboden og Klintholm Gods, og for senklassicismen bør næv -
nes Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), der tegnede
Thorvaldsens Museum.
Ø Vilhelm Dahlerup: Skitse til Det Kongelige Teaters I midten af 1800-tallet, hvor mange lande i Europa ha-v
facade. Koloreret tegning. Facaden på Vilhelm Dahl-e de skiftet enevoldskongerne af Guds nåde ud med borgerligt
rups teaterbygning var inspireret af en napolitansk
demokrati, ændrede arkitekturen også stil. Den historicisti-renæssancebygning samt andre europæiske
kulturhuse. Stiltrækkene blev sat sammen, så de passede til ske stil, der bød på valgfrihed fra alle arkitekturhistoriens
det udtryk, som arkitekten syntes afspejlede en dansk hylder, kan på mange måder sidestilles med
demokratisenational teaterscene. Kunstakademiets Bibliotek
ringen i samfundet. Herhjemme stod Ferdinand Meldahl
(1827-1908) for genopførelsen af Frederiksborg Slot, Johan
N Københavns Råd- og Domhus fra 1805-1815, som
Daniel Herholdt (1818-1902) byggede Universitetsbiblio-C.F. Hansen er arkitekten bag. Kendetegnende for hans
stil er en genopdagelse af de antikke former som søjler, teket i København og Vilhelm Dahlerup (1836-1907) både
enkelhed og symmetri. I den nære eftertid blev stilen Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater.
anset for at være for streng. Først i 1900-tallet ble v
C.F. Hansen igen krediteret for sin betydning for dansk
arkitektur. Foto: Thomas Roland
Karina Lykke Grand
adjunkt, Institut for Æstetik og Kommunikation, Kunsthistorie
Aarhus Universitet
’04
• INDHOLD KORT 1800 • KORT 1900 •
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES