218 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Kon og rusmidler

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
218 pages
Danish

Description

Kon er ikke kun biologi. Kon er ogsa en social kategori, vi hele tiden konstruerer og forhandler. Det gAelder ikke mindst, nar vi bruger rusmidler.I Kon og rusmidler. Brug, behandling og kontrol undersoger forskere, hvordan individer iscenesAetter kon og tilhorsforhold gennem rusmidler. I bogens forste del viser forfatterne, hvad stofbrug betyder for etniske minoritetspigers mode med dansk fest- og alkoholkultur og for vilde unge pigers hverdag. De belyser marginaliserede kvinders salg af seksuelle ydelser og diskuterer, hvordan konsnormer former mAends og kvinders fortAellinger om deres cannabisbrug. I bogens anden del undersoger forfatterne, hvordan kon og depression kAedes sammen i psykiatrien, og hvordan kon spiller ind, nar fAengslede kvinder behandles for misbrug, mandlige kriminelle stofbrugere modes af det sociale system, og dormAend kontrollerer unge i storbyens natteliv.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 14 juin 2017
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771843859
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,008€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Vibeke Asmussen Frank, Thomas Friis Søgaard og Jeanett Bjønness
KØN OG RUSMIDLER BRUG, BEHANDLING OG KONTROL
Aarhus Universitetsforlag
Bogen er Køn er ikke kun biologi. Køn er også en social kategori, BOGSERIE
Samfund femte bind vi hele tiden konstruerer og forhandler. Det gælder ikke
og rusmidleri serien mindst, når vi bruger rusmidler.
Samfund
I Køn og rusmidler. Brug, behandling og kontrol unders øger I bogserien udforskes relationerne mellem og rusmidler
forskere, hvordan individer iscenesætter køn og tilhørs­ samfund og rusmidler. Hvert bind stiller
forhold gennem rusmidler. I bogens første del viser forfat­ skarpt på et aktuelt og relevant tema, som
terne, hvad stofbrug betyder for etniske minoritets pigers belyses af forskere med baggrund i sam­
møde med dansk fest­ og alkoholkultur og for ”vilde” fundsvidenskabelige fag som antropologi,
unge pigers hverdag. De belyser marginaliserede kvinders kriminologi, politologi, jura, psykologi,
salg af seksuelle ydelser og diskuterer, hvordan kønsnor­ sociologi og økonomi. Bidrag til serien
mer former mænds og kvinders fortællinger om deres bygger overvejende på empirisk forskning,
cannabis brug. I bogens anden del undersøger forfatterne, og ud fra den præsenteres konklusioner og
hvordan køn og depression kædes sammen i psykia­ analyser, og der udvikles nye begreber og
trien, og hvordan køn spiller ind, når fængslede kvinder KØN OG teoretiske implikationer.
behandle s for misbrug, mandlige kriminelle stofbrugere
Bogserien bæres af en tværvidenskabelig mødes af det sociale system, og dørmænd kontrollerer RUSMIDLER tilgang til rusmidler, og målet er at øge unge i storbyens natteliv.
vores viden, så vi som borgere og samfund BRUG, BEHANDLING OG KONTROL
har mulighed for at tage kvalifcerede og
informerede beslutninger om de altid
aktuelle rusmiddelproblematikker.
a
105928_cover_køn og rusmidler_r1.indd 1 18/05/17 11:14Køn og rusmidler
Brug, behandling og kontrol
Redigeret af
Vibeke Asmussen Frank,
Thomas Friis Søgaard & Jeanett Bjønness
Aarhus Universitetsforlag |Køn og rusmidler
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2017
Omslag: Jørgen Sparre
Tilrettelægning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Minion og Bodoni
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7184 385 9
ISSN 1904-6987
Samfund og rusmidler, nr5.
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted på institutioner, der har indgået afale med Copydan,
og kun inden for de i afalen nævnte rammer.
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.Indholdsfortegnelse
Forord 7
Introduktion9
AfTomas Friis Søgaard, Jeanett Bjønness, Mie Birk Jensen
og Vibeke Asmussen Frank
DEL 1: STOFBRUG OG KØN
Kapitel 1 P a r ad o ks a l k o n tr o l 4 1
Sammenhænge mellem køn, rusmiddelbrug og salg af seksuelle ydelser
AfJ eanett Bjønness
Kapitel 2 Fester, rygter og selvkontrol 61
Unge minoritetskvinder i den danske alkoholkultur
AfM arie Fjellerup Bærndt, Torsten Kolind og Tomas Friis Søgaard
Kapitel 3 ‘ V i l d e p ig e r ’ 8 5
Når køn er til forhandling i overgange fra problematisk
stofrug til et hverdagsliv uden stofer
AfM aria Dich Herold
Kapitel 4 Cannabisbrug og kønsnormer 107
Et studie af kønnede normer for mænds og kvinders brug af cannabis
AfMe tte Kronbæk
DEL 2: BEHANDLING, KONTROL OG KØN
Kapitel 5 Kønnede rationaler om depression og rusmidler i
behandlingspsykiatrien 131
AfJ eppe Oute og Bagga Bjerge
Kapitel 6Kvinderoller i dansk fængselsbaseret stofehandling 149
AfT orsten Kolind og Jeanett Bjønness
Kapitel 7At skabe et ‘normalt’ liv 173
Maskulinitet, boksning og empowerment i en
social indsats for unge kriminelle stofrugere
AfT omas Friis Søgaard, Torsten Kolind, Birgitte Tylstrup og Ross Deuchar
Kapitel 8 Maskulinitet til forhandling 195
Dørmænd som kontrol- og servicearbejdere i det danske natteliv
AfT omas Friis Søgaard
Om forfatterne 217Forord
Køn og rusmidler – brug, behandling og kontrol er det femte bind i
bogserien Samfund og rusmidler S. erien stiller skarpt på samfundsrelevante
problematikker relateret til både legale og illegale rusmidler.
Omdrejningspunktet i dette bind er køn, og hvordan et fokus på køn og
køns teoretiske perspektiver kan bidrage til en ny og bedre forståelse af
rusmiddelbrug, forskellige behandlingsindsatser samt af rusrelaterede r-e
guleringstiltag og praksisser. Ligesom de øvrige bind i serien er denne
antologi baseret på empirisk forskning på Center for Rusmiddelforskning.
Mange mennesker har bidraget til antologien. Vi vil først og frem -
mest takke bogens forfattere for deres bidrag og samarbejde gennem hele
tilblivelsesprocessen. Derudover vil vi gerne takke Aarhus Universitets
Forskningsfond, som økonomisk har gjort det muligt at udgive denne
antologi. Ligeledes tak til forlagsredaktør Karina Bell Ottosen og til alle
de anonyme fagfællebedømmere, der har læst og givet konstruktiv kritik
på bidragene. Desuden en stor tak til alle dem, der har været med til at
indsamle, organisere og udskrive data.
Endelig rettes den største tak naturligvis til alle de personer, der
har deltaget i de forskellige undersøgelser. Deres interesse og vilje til at
fortælle om deres erfaringer, holdninger, følelser og praksisser er bogens
forudsætning.
Aarhus, juni 2017
Vibeke Asmussen Frank, Tomas Friis Søgaard og Jeanett BjønnessIntroduktion
Thomas Friis Søgaard, Jeanett Bjønness, Mie Birk Jensen
og Vibeke Asmussen Frank
Det er veldokumenteret, at fere mænd end kvinder på verdensplan
drikker alkohol og bruger illegale rusmidler, og at mænd forbruger større
mængder rusmidler end kvinder (Bloomfeld et al. 2006; Wilsnack et al.
2005). Nyere forskning peger dog på, at kvinders forbrug af alkohol og
illegale rusmidler i tiltagende grad nærmer sig mænds (f.eks. Measham
& Østergaard 2009), samt at både mænds og kvinders måde at bruge
rusmidler på antager nye og mere komplekse former. Som et eksempel
på dette har Demant & Törrönen (2011) beskrevet, hvordan dansk
“drikkekultur” bliver stadig mere fragmenteret, hvilket har medført en større
variation i de måder, hvorpå unge bruger rusmidler til at skabe kønnede
identiteter. Et andet eksempel er, at unge danske kvinder i stigende grad
mødes af modsatrettede diskurser, som på den ene side opfordrer dem til
at slå sig løs og forfølge deres (seksuelle) lyst i festen – eksemplifceret ved
den alkoholiske energidrik Cult Shakers kontroversielle slogan “PARTY
1NOW – APPOLOGIZE LATER” – og på den anden side mere
traditionelle diskurser, som problematiserer den berusede og promiskuøse
kvinde (jf. Bailey et al. 2015; Grifn et al. 2013). Ovennævnte rejser en
række interessante spørgsmål, såsom: Hvordan kan vi forstå forskelle,
ligheder og ændringer i mænds og kvinders forbrugsmønstre? Hvilke
sociale og kulturelle dynamikker spejles i disse forskelle og ligheder?
Hvilke betydninger tillægges disse praksisser af dem, som bruger
rusmidler? Og hvilke kønnede identiteter muliggøres gennem individers
rusmiddelbrug og diskurserne herom? Det er nogle af disse spørgsmål,
som kapitlerne i denne antologi vil forsøge at belyse. Alle kapitler er
baseret på kvalitativ samfundsvidenskabelig forskning og bygger især
på interviews og deltagerobservationer.
Bogen er inddelt i to sektioner. Del 1 omhandler, hvordan rusmidler
indgår i individers skabelse af kønnede identiteter og gruppetilhørsfo-r10 KØN OG RUSMIDLER
hold i forskellige sociale kontekster og sammenhænge. Del 2 fokuserer
på, hvordan rusmiddelbrug og køn konstrueres og reguleres i forskellige
velfærdsinstitutioner og behandlingstilbud samt i reguleringen af na-t
telivets festrum.
Der er fere årsager til, at et fokus på køn er vigtigt i kvalitativ
rusmiddelforskning. For det første giver et fokus på køn mulighed for
at udforske nye og understuderede perspektiver indenfor rusmidde -l
forskningen. Hunt et al. (2015) understreger for eksempel, at den
internationale rusmiddelforskning traditionelt i overvejende grad har taget
udgangspunkt i og afdækket mænds perspektiver og oplevelser. Ydermere
er analyser af særligt hvide heteroseksuelle mænds erfaringer med ru-s
midler ofe blevet anset for generelle og kønsneutrale almenmenneskelige
erfaringer, og ikke som specifkke erfaringer for (særlige grupper af)
mænd. Herved er kvinders (men også eksempelvis seksuelle eller etniske
minoriteters) perspektiver, praksisser og erfaringer med rusmidler ikke
blevet tilstrækkeligt belyst. I de senere år er rusmiddelforskere derfor i
stigende grad blev optaget af at belyse, hvordan kategorierne kvinde og
køn er socialt konstruerede, men også af at kortlægge diversiteten i den
måde, som grupper og individer oplever og bruger rusmidler i skabelsen
af kønnede identiteter (Campbell 2000; Ettorre 2007; Miller 2001).
Heraf følger den anden begrundelse, som er, at køn skal forstås som
noget, der kontinuerligt gøres, forandres og opretholdes i sociale prak -
sisser og relationer. Inspireret af kønsforskeres kritik af tidligere tiders
tendens til at se både køn, kønsroller og kønsrelationer som naturlige og
endda biologisk determinerede (Beauvoir 1973; Butler 1990) har en række
rusmiddelforskere således argumenteret for vigtigheden af at belyse,
hvordan mænd og kvinder skaber forskellige former for maskulinitet,
femininitet og andre kønnede identiteter (eksempelvis gender queer eller
transkønnet) gennem deres måde at bruge og forholde sig til rusmidler
på (Ettorre 1997; Maher 1997; Measham 2002; Rosario et al. 2008;
Rosenbaum 1981). Et sådant perspektiv skaber mere nuancerede forståelser af
rusmiddelbrugens sociale og kulturelle aspekter. I tråd med dette er fere
forskere også begyndt at interessere sig for mænd som kønnede individer,
og for hvordan forskellige rusmiddelrelaterede praksisser (u)muliggør
forskellige former for kønnet identitetsdannelse (Grazian 2007; Grifn
et al. 2013; Harder & Demant 2015; Miller & Carbone-Lopez 2015). For
disse studier er det en central pointe, at køn bedst forstås som en social
konstruktion, der skabes i spændingsfeltet mellem a) kønsnormer, dvs.
dominerende ideer om, hvad der er passende for eksempelvis mænd og
kvinder; b) kønshierarkier, dvs. bestemte magtrelationer og
dominansIndhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.t
t
INRODUKION 11
forhold mellem forskellige kønnede individer og grupper; og c)
individers agens, dvs. hvordan individer eksempelvis agerer og (om)skaber
betydning i forskellige situationer. Et sådant perspektiv åbner mulighed
for empiriske analyser af, hvordan brugen og forståelsen af rusmidler
former og formes af individers, gruppers og institutioners forskelligartede
konstruktioner af kønnede identiteter, positioner og normer.
En sidste bevæggrund for en antologi med fokus på køn og ru-s
midler er, at der i Danmark kun fndes sparsom kvalitativ forskning, der
tematiserer køn som et centralt aspekt i analysen af rusmiddelrelaterede
2fænomener.
Ambitionen med denne antologi er således at bidrage til en bedre
forståelse af samspillet mellem rusmidler og køn i en dansk kontekst.
Teoretiske begreber og indsigter fra den samfundsvidenskabelige kø-ns
forskning bruges af forfatterne til at analysere samspillet mellem køn og
rusmidler. Vi håber, at antologien vil formidle analytiske perspektiver
og nye empiriske indsigter, som vil være anvendelige for forskere,
studerende, praktikere, politiske beslutningstagere og andre interesserede.
I det følgende beskriver vi først nogle af de centrale analytiske b -e
greber og forståelser, som benyttes af antologiens forfattere. Herefer giver
vi en oversigt over de statistiske forskelle i mænds og kvinders brug af
rusmidler i Danmark. Vi gennemgår derefer, hvordan forholdet mellem
køn og rusmidler er blevet behandlet i den internationale kvalitative
rusmiddelforskning med et særligt fokus på de nyeste analytiske
perspektiver. Introduktionen afsluttes med en præsentation af bogens kapitler.
Køn og analytiske perspektiver
Køn tages ofe for givet, som det enkelte menneskes natur, som noget
man er (Søndergaard 2006). I hverdagssproget fremstilles køn tit som et
modsætningsforhold mellem to poler, dvs. som en binær eller dualistisk
kategori: Man er enten mand eller kvinde. Når man forsker i køn, er det
derfor væsentligt at være refeksiv omkring de måder, hvorpå køn ofe
tages for givet. Indenfor den samfundsvidenskabelige forskning har særligt
feministisk inspirerede forskere bidraget til at sætte spot på og problem-a
tisere kønnets selvfølgelighed (Lykke 2008). Kort fortalt er feminismen
både en politisk bevægelse og en akademisk strømning, som har fokus
på at afsløre og kritisere de ulighedsforhold og videnskonstruktioner,
der bidrager til at reproducere “patriarkatet”, dvs. mandsdominerede
samfundsstrukturer og repræsentationer, som underordner kvinder og
femininitet – eksempelvis ved at portrættere disse som afvigende og
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.12 KØN OG RUSMIDLER
mangelfulde. For feminismen har det været helt centralt at reformulere
forståelsen af køn, herunder kategorierne mand og kvinde, fra at være
opfattet som biologisk betingede til også at blive forstået som historiske
og sociale kategorier (Rosenbeck 1987). Lykke (2008) skriver således, at
en af feminismens centrale landvindinger har været at blotlægge, hvo-r
dan traditionelle ideer om kvinder og femininite t– som kendetegnet
ved følsomhed, omsorgsfuldhed, passivitet, svaghed, mådeholdenhed og
ærbarhed – og mænd og maskulinitet – som kendetegnet ved rationalitet,
autoritet, aktivitet, styrke, vildskab og ære – er produkter af 1900-tallets
borgerlige ideologi og den borgerlige families historisk specifkke
arbejdsdeling, hvor kvinder primært agerede i hjemmets intimsfære, mens
det ofentlige rum primært var mændenes domæne (se også Rosenbeck
1987). Tilsyneladende selvindlysende kønsidentiteter og kønsrelationer
er således hverken naturlige eller universelle, men derimod resultatet af
specifkke historiske og kulturelle processer og magtrelationer.
I dag er det en accepteret antagelse i meget socialvidenskabelig forsk -
ning, at køn bedst forstås som sociale og historiske konstruktioner, der
ikke desto mindre har vigtige implikationer for folks vilkår, daglige praksis
og identiteter. Køn er således på den ene side en social kategori, der bruges
af individer, grupper og organisationer til at ordne og strukturere den so -
ciale verden. For eksempel har den danske historiker Sidsel Eriksen (1999)
beskrevet, hvordan respektabel borgerlig kvindelighed ved overgangen til
det tyvende århundrede blev associeret med ædruelighed og mådehold,
hvorfor kvinder, der gik på bar og drak alkohol ofentligt, risikerede at
blive stemplet som ukvindelige, amoralske og seksuelt promiskuøse både
af mænd og andre kvinder. På den anden side er køn – ligesom klasse,
alder og etnicitet – også hele tiden i forandring og til forhandling. Hutton
(2006) beskriver for eksempel, hvordan nogle unge kvinder i dag bruger
rusmidler ofentligt bl.a. som et forsøg på at gøre op med repressive
kønsnormer og til at konstruere en feminin identitet baseret på selvstændig -
hed, agens og ligestilling. Samspillet mellem køn og rusmidler kan
derfor bedst udforskes ved at undersøge, hvordan dette udfoldes i specifkke
kontekster og gennem individers sociale og situerede praksisser.
Vi anskuer således køn som en dynamisk størrelse, der gøres og
italesættes i forskellige situationer og omstændigheder, og som dermed
tillægges bestemte betydninger og skaber identiteter. Fokus i bogens
kapitler er at beskrive, hvordan køn konstrueres og forhandles gennem
brugen af rusmidler, dvs. alkohol og andre illegale rusmidler og/eller i
relation til institutionelle praksisser, normer og magtforhold. Til trods
for deres forskelligartede empiri gør forfatterne i denne antologi brug
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.t
t
INRODUKION 13
af en række overlappende analytiske perspektiver og begreber, som kort
skitseres i det følgende.
I tråd med ovenstående er det første relevante perspektiv, at køn
bedst kan forstås og studeres som en social proces. I de senere år har en
lang række af rusmiddelforskere (se især Measham 2002) fundet begrebet
“at gøre køn” – udviklet af West & Zimmerman (1987) – anvendeligt ved
at kombinere dette med begrebet “at gøre stofer”. Fordelen ved begrebet
“at gøre køn” er, at det åbner mulighed for analyser af, hvordan individer
eksempelvis “gør” femininitet eller maskulinitet i hverdagsinteraktioner,
men også hvordan interaktioner er infueret af normative og situationelle
kønsforventninger. Indenfor rusmiddelforskningen bruges begrebet “at
gøre køn” ofe til at belyse, hvordan køn udfoldes i samspillet mellem
kontekstuelle (køns)normer og individers situationelle
rusmiddelrelaterede handlinger og symbolske grænsedragninger. For eksempel når
mænd drikker alkohol eller “gør stofer” på måder, der har til hensigt
symbolsk at markere deres maskuline identitet i forhold til kvinder og
andre mænd.
Et andet væsentligt perspektiv er antagelsen om, at hverken
maskulinitet eller femininitet skal forstås i ental, men derimod i fertal. Set
i et teorihistorisk perspektiv har denne pointe sit udspring i erkendelsen
af, at de måder, køn erfares og praktiseres på i folks hverdagsliv, skabes
i samspillet – intersektionaliteten – med andre sociale kategorier som
klasse, etnicitet og alder (Crenshaw 1989; Yuval-Davis 2006). Indenfor en
del af kønsforskningen førte dette til et opgør med universelle kategorier
som “kvinden” og “manden” til fordel for studier af kvinders og mænds
mangefacetterede kønnede erfaringer, praksisser og vilkår. I den bredere
kønsforskning har dette også afstedkommet en interesse for, hvordan
individer skaber og eksperimenterer med forskelligartede femininiteter
og maskuliniteter (Connell 1995; Pyke & John son 2003).
Et tredje vigtigt perspektiv handler om, at forskellige maskuliniteter
og femininiteter er hierarkisk strukturerede. Maskulinitetsforskeren
Connell (1995) har været en af de vigtigste i udviklingen af dette perspektiv.
Ved hjælp af begreberne “hegemonisk”, “underordnet” og “marginaliseret
maskulinitet” betoner Connell, at det ikke er alle måder at gøre
maskulinitet på, der er lige anerkendte eller idealiserede i samfundet. Hegemo -
nisk maskulinitet er den til enhver tid mest dominerende måde at gøre
maskulinitet på, og som andre former for maskulinitet både er forskellige
fra og underordnede i forhold til. For Connell er det ydermere en pointe,
at hvad der i et givent samfund eller en given kontekst udgør den mest
idealiserede form for maskulinitet, er et empirisk spørgsmål, som skal
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.14 KØN OG RUSMIDLER
afdækkes fremfor antages. I mange vestlige samfund, hævder Connell,
vil hegemoniske eller dominerende former for maskulinitet dog ofe
reproducere traditionelle patriarkalske forståelser af mænd som stærke,
egenrådige og aktive. I studier af kvinder og femininitet har forskere
ligeledes gjort brug af begreber som “idealiseret”, “respektabel”, “under -
ordnet” og “marginaliseret femininitet” (Miller 2001; Pyke & John son
2003; Skeggs 1997) til at fremhæve strukturelle og normative forskelle i
kvinders måde at gøre femininitet på.
Den sidste pointe, vi vil fremhæve her, er, at selvom
mand-kvindedualiteten er normativ, så kan køn ikke reduceres til denne binære
opposition. I de senere år er forskere blevet stadig mere opmærksomme på, at
en af udfordringerne ved at operere med en binær opfattelse af køn, altså
(kun) at diferentiere mellem mænd/kvinder og femininitet/maskulinitet,
er, at der ikke skabes plads i analysen til andre kønnede identiteter som
f.eks. gender queer, transkønnede eller androgyne, hvorfor disse ofe
enten er blevet udeladt eller fremstillet som afvigende (Lykke 2008). I
forsøget på at bryde heteronormativiteten, dvs. den normative antagelse,
at alle mennesker kan inddeles i biologiske mænd og kvinder, og at disse
i udgangspunktet er heteroseksuelle, har forskere fundet inspiration hos
Butler (1990) og hendes antagelse om, at ikke kun socialt køn (eng.:
gender), men også biologisk køn (eng.: sex) og kropsligt begær (eng.: sex),
er socialt og diskursivt produceret. Selvom bidragene i denne antologi
primært handler om individer og grupper, der forstår sig selv som
heteroseksuelle mænd og kvinder, peger den sidste del af introduktionen
på, at det er vigtigt, at fremtidig rusmiddelforskning interesserer sig for
forholdet mellem rusmidler, køn, etnicitet, alder, seksualitet og begær i
deres mange afskygninger.
Før vi går videre og diskuterer, hvordan ovenstående og andre
analytiske perspektiver på køn er blevet brugt i rusmiddelforskningen, vil
vi i det følgende give en oversigt over de statistiske ligheder og forskelle
i mænd og kvinders rusmiddelforbrug i Danmark. Dette er samtidig et
eksempel på, hvordan meget kvantitativ forskning stadig domineres af
binær mand-kvinde-tænkning.
Køn og rusmiddelbrug i tal
I Danmark skelnes der typisk mellem alkohol og narkotika i statistikker
over borgernes forbrug af rusmidler. Sundhedsstyrelsen, som monitorerer
forbruget af både alkohol og narkotika, udgiver årlige rapporter om begge
dele. I det følgende tager vi udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens statistik -
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.t
t
INRODUKION 15
ker for at beskrive forskelle og ligheder mellem mænd og kvinders brug af
alkohol og narkotika. Det er ofe Sundhedsstyrelsens tal, som politikere,
kommuner, forskere, medier og andre forholder sig til, når forbruget af
rusmidler i Danmark diskuteres. Derudover supplerer vi med anden
relevant forskningslitteratur om mænd og kvinders forbrugsmønstre i
Danmark, herunder undersøgelser, som kigger eksplicit på relationen
mellem seksualitet og rusmiddelforbrug.
Langt den største del af den danske befolkning forbruger alkohol.
Ca. 88 % af den voksne befolkning har drukket alkohol indenfor det sidste
år. Mænd udgør en større andel (ca. 92 %) end kvinder (ca. 85 %)
(Sundhedsstyrelsen 2013). For at minimere de generelle helbredsrisici, som er
forbundet med at bruge alkohol, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en
række anbefalede genstandsgrænser. Lavrisikogrænsen er defneret ved,
at kvinder ikke bør forbruge mere end 7 genstande og mænd ikke mere
end 14 genstande pr. uge. Højrisikogrænsen ligger på hhv. 14 genstande
for kvinder og 21 for mænd. Sundhedsstyrelsen opererer ydermere med
begrebet binge-drinking, dvs. at når personer forbruger 5 eller fere gen -
stande ved samme lejlighed, så anses det som særlig problematisk, da
dette medfører forhøjet risiko for beruselsesrelaterede ulykker samt
skader på helbred ved regelmæssigt højt forbrug i længere perioder. I Dan -
mark varierer alkoholforbruget både i forhold til køn og alder. Ser man
på statistikkerne for forskellige aldersgrupper, ligger det største forbrug
af alkohol blandt unge mennesker, og især unge mænd. Hertil kommer,
at undersøgelser har dokumenteret, at unge og særligt unge mænd ofe
indtager alkohol for at opnå beruselse, dvs. binge-drinking (Gundelach
& Järvinen 2006). Unge mænd udgør således både den største andel,
der drikker over lavrisikogrænsen, der drikker over højrisikogrænsen,
og som drikker 5 eller fere genstande ved samme lejlighed
(Sundhedsstyrelsen 2015a).
Danskere har historisk set haf et højt forbrug af alkohol. Dette
toppede i 1983, hvor personer over 14 år i gennemsnit forbrugte 12,3 liter ren
alkohol om året. Selvom danskernes generelle forbrug af alkohol stadig
ligger højt målt i forhold til et internationalt niveau, så er forbruget af
alkohol i hele befolkningen generelt faldet gennem de seneste år. I 2013
forbrugte personer over 15 år således i gennemsnit 9,4 liter ren alkohol
om året (Sundhedsstyrelsen 2015a). Forklaringen på dette handler ikke
så meget om, at der er sket et fald i antallet af personer, der forbruger a - l
kohol det sidste år. Derimod skyldes faldet i danskernes samlede forbrug
af alkohol, at en mindre andel end tidligere drikker alkohol hver uge,
at færre drikker over lav- og højrisikogrænsen, og at debutalderen for
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.16 KØN OG RUSMIDLER
indtagelse af alkohol er stigende både for piger og drenge (Sundhedsst-y
relsen 2015a). Meget bemærkelsesværdigt viser tal fra Sundhedsstyrelsen,
at faldet i forbruget af alkohol især er markant blandt unge mænd, som
historisk set har udgjort den gruppe med det højeste forbrug.
Konsekvensen heraf er, at mænd og kvinders debutalder og samlede forbrug
af alkohol i stigende grad er kommet til at ligne hinanden.
Cannabis er det absolut mest udbredte illegale stof i Danmark. Ifølge
Sundhedsstyrelsen (2015b) har 44,2 % af de 16-44-årige prøvet at bruge
cannabis. Heraf har 12,2% b rugt cannabis indenfor det sidste år, og 4,6%
har brugt cannabis indenfor den sidste måned. I Sundhedsstyrelsens
seneste rapport om narkotikasituationen i Danmark opgøres forbruget
af cannabis ikke i forhold til køn og alder. Andre undersøgelser viser
dog, at der er stor forskel på mænd og kvinders forbrug af cannabis.
Bloomfeld et al. (2013) viser for eksempel, at hhv. ca. 43% m ænd og ca.
30 % kvinder har prøvet cannabis nogensinde. Østergaard et al. (2010)
har ydermere vist, at 38 % af de 17-19-årige har prøvet cannabis, og at hhv.
47 % mænd og 30 % kvinder i denne aldersgruppe har prøvet cannabis.
Selvom mænds og kvinders samlede forbrug nærmer sig hinanden, er
cannabisforbrug altså (ligesom alkoholforbrug) statistisk set stadigvæk
et fænomen, hvor mænd er overrepræsenterede.
Forbruget af andre illegale rusmidler (f.eks. kokain, ecstasy, amfet -a
min, heroin) ligger meget lavere end forbruget af cannabis. Ifølge Sun-d
hedsstyrelsen (2015b) har 13,6 % af de 14-44-årige prøvet andre illegale
rusmidler end cannabis nogensinde, 1 % har prøvet de sidste 12 måneder,
og 1 % har prøvet den sidste måned. Hvis man anskuer tallene i relation
til køn og alder, så viser det sig (igen), at forbruget af andre illegale ru-s
midler end cannabis er størst blandt de unge og særligt blandt de unge
mænd. Kigger man udelukkende på de 16-25-årige, så er forbruget således
noget højere, både i de sidste 12 måneder (3,9 %) og den sidste måned
(1,6 %) end for den samlede gruppe af 16-44-årige (ibid.). Også
Østergaard et al. (2010) fnder, at der er klare forskelle i unge mænds og unge
kvinders forbrug af andre illegale rusmidler end cannabis. Mens 10 %
af de 17-19-årige mænd i deres undersøgelse har prøvet kokain, gælder
dette kun for 4% a f kvinderne. Samme mønster gør sig også gældende
for forbruget af illegale rusmidler som amfetamin og ecstasy, hvor unge
mænd generelt har et større forbrug end kvinderne (Østergaard et al.
2010). Dette underbygges også af Bloomfeld et al.’s (2013) undersøgelse,
som viser, at fere mænd (15,1 %) end kvinder (7,5 %) har erfaring med
3andre illegale rusmidler end cannabis.
I Danmark fndes der i dag meget få studier af befolkningens ru-s
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.t
t
INRODUKION 17
middelbrug, som inddrager et eksplicit fokus på seksualitet. En af
undtagelserne er Johansen et al. (2015), som skelner mellem heteroseksuelle
kvinder og mænd, lesbiske og bøsser, og biseksuelle. Denne undersøgelse
viser, at mens der ikke er den store forskel i andelen af biseksuelle, les -
biske og heteroseksuelle kvinder, som drikker over Sundhedsstyrelsens
højrisikogrænse for kvinder, dvs. mere end 14 genstande pr. uge, så er der
betydeligt fere biseksuelle (40 %) og lesbiske (34 %) end heteroseksuelle
(26 %) kvinder, som indtager 5 eller fere genstande ved samme lejlighed,
dvs. engagerer sig i binge-drinking. Undersøgelsen viser også, at mens
homoseksuelle mænd generelt drikker mere end hetero- og biseksuelle
mænd, så er det særligt biseksuelle mænd, der drikker for beruselse.
Johansen et al. (2015) fandt også, at mens der ikke er de store forskelle
mellem homo- (16 %), bi- (14 %) og heteroseksuelle (10 %) mænd i
forhold til andelen, der rapporterer at have brugt cannabis det seneste år,
så er forskellene mere tydelige mellem hetero- (5%), h omo- (10 %) og
biseksuelle (25 %) kvinder. Dette mønster er også refekteret i brugen af
andre illegale rusmidler. En markant større andel af biseksuelle kvinder
sammenlignet med alle andre kategorier rapporterer at have indtaget
illegale rusmidler såsom amfetamin, ecstasy eller kokain. Undersøgelser
som ovenstående kan sige noget om, hvordan drikkemønstre ser ud, men
ikke noget om, hvorfor der er forskelle kategorierne imellem.
Efer denne beskrivelse af nogle af de kvantitative forskelle i mænd
og kvinders og i seksuelle minoriteters brug af rusmidler i Danmark giver
vi i det følgende en oversigt over studier af køn indenfor den kvalitative
rusmiddelforskning. Vi fokuserer særligt på vigtige publikationer samt
på de væsentligste debatter, brud og forandringer, som har karakteriseret
feltet siden 1970’erne. Det er således ikke al forskning, der præsenteres
her, men et relevant udvalg, der har været med til at forme og forandre
studiet af køn indenfor rusmiddelforskningen.
Fokus på kvinders erfaringer med stof- og alkoholbrug
Frem til 1970’erne var det mere undtagelsen end reglen, at kvinder blev
omtalt i empiriske undersøgelser af alkohol- og stofrug (Dahl &
Pedersen 2008; Hunt et al. 2016). Der var fere grunde til dette, bl.a. at kvinder
generelt havde et mindre forbrug af rusmidler end mænd, men også
at deres forbrug var mindre synligt. I mange vestlige lande har brugen
af alkohol historisk set ofe været forbundet med traditionelle former
for maskulinitet. Nayak (2006) har f.eks. beskrevet, hvordan brugen af
alkohol indgår i arbejderklassemænds forsøg på at distancere sig fra ku-l
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.18 KØN OG RUSMIDLER
turelle normer og værdier associeret med middelklassen og femininitet. I
samme ånd har Eriksen (1999) beskrevet, hvordan ofentlig ædruelighed
og mådehold tidligere blev associeret med respektabel borgerlig femini -
nitet, hvorfor mange kvinder undgik barer og værtshuse og i stedet til
tider forbrugte alkohol i det skjulte. De tidlige studier af køn i rusmid -
delforskningen interesserede sig derfor primært for, hvordan brugen
af alkohol og andre rusmidler indgik i mænds skabelse af en
maskulin identitet, mandefællesskaber og en mandlig dominans, ligesom den
‘typiske’ problematiske stofruger ofe blev beskrevet som en kriminel
mand med en afvigende personlighed (Grifn et al. 2013). I tillæg til
dette blev det ofe taget for givet, at mænds og kvinders motivation for at
bruge rusmidler var den samme (Sargent 1992), eller også blev kvinders
rusmiddelbrug forklaret med, at de led af psykologiske problemer som
følge af, at de ikke evnede at leve op til tidens dominerende feminine
kønsroller (Ettorre 1997). I tråd med dette har Measham beskrevet, at
den kvindelige stofruger tidligere ofe blev anskuet som værende “mad,
bad and sad” (2002: 343). Kritikere har senere anført, at konsekvensen
heraf var, at kvinder og deres erfaringer med rusmidler forblev relativt
usynlige i mange undersøgelser, og at meget forskning reproducerede et
patriarkalsk syn på kvinders rusmiddelbrug ved at fremstille dem som
mere patologiske, psykisk dysfunktionelle og amoralske end mandlige
rusmiddelbrugere (Campbell & Ettore 2011). Alkohol og illegale
rusmidler er således historisk set både associeret med klasse og med køn – også
selvom klasse eller køn stort set ikke blev diskuteret eller analyseret i
rusmiddelforskningen før 1970’erne.
I løbet af 1970’erne og særligt i 1980’erne opstod der en stigende
forskningsmæssig interesse for kvinders erfaringer med rusmidler. Lidt
generelt kan man sige, at det kønsperspektiv, som dominerede denne
periode, var centreret omkring at ‘give stemme’ til rusmiddelerfarne
kvinder med det formål at få indsigt i, hvad der karakteriserede netop
deres erfaringer. Det særlige fokus på kvindelige stof- og alkoholbrugere
var samtidig også med til at sætte køn mere generelt på dagsordenen
indenfor den samfundsvidenskabelige rusmiddelforskning (Ettorre 1992;
Rosenbaum 1981). Den forskningsmæssige interesse for kvinders
erfaringer med rusmidler var i høj grad et resultat af 1970’ernes voksende
politiske feminisme, den gradvise udvanding af traditionelle kønsroller
samt en følge af kvinders øgede indkomst (pga. stigende deltagelse på
arbejdsmarkedet) og ændrede forbrugeradfærd (Hunt et al. 2016). Rosen -
baum (1981) var en af de første til at belyse stofrugende kvinders livs- og
erfaringsverden. I sit studie af kvindelige heroinbrugeres strategier og
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.t
t
INRODUKION 19
erfaringer udfordrede hun det ovenfor nævnte patologiske perspektiv,
som tidligere havde domineret mange studier af kvinders
rusmiddelbrug. Inspireret af den politiske og akademiske feminismes interesse for
kønsrelateret magt og ulighed hævdede Rosenbaum, at fremfor at anskue
kvinders stofrug som et resultat af individuelle dysfunktioner, så kan
man bedst forstå kvindelige stofrugeres situation og praksis i relation
til kvinders generelle underordnede position i samfundet. Hun beskrev
således, hvordan kvinders vej ind i stofmiljøet ofe gik via deres mandlige
partnere, at de ofe var eneforsørgere med en dårlig økonomi, samt at
behandlingssystemet ikke var indrettet til at imødekomme kvinders behov.
Rosenbaum hævdede ydermere, at kvindelige heroinbrugere ikke blot
var undertrykte af generelle patriarkalske samfundsmekanismer ligesom
alle andre kvinder. Som stofrugere var de dobbelt undertrykte, da de
også indtog en relativt marginal og underordnet position i stofmiljøet.
Da det var mændene, som sad på distributionen og salget af illegale
rusmidler, betød dette, at disse til tider kunne udnytte stofulturen til
at positionere sig og fremme deres (maskuline) status, på bekostning af
de kvindelige stofrugere (se også Bourgois 1995; Maher 1997, Sandberg
& Pedersen 2011), der ofe så sig nødsaget til at sælge seksuelle ydelser
og bedrive småkriminalitet for at tjene penge til rusmidler. Rosenbaums
undersøgelse fremhæves i dag som et vigtigt studie af, hvordan
kønnede magtrelationer reproduceres i stofmiljøer og kan komme til at virke
strukturerende for mænd og kvinders forskelligartede positioner,
erfaringer og strategier i forhold til stofrug, stofdistribution og stofmiljøer
mere generelt (Maher & Hudson 2007).
Selvom Rosenbaums studie i dag er bredt anerkendt for sin nuan -
cerede analyse af, hvordan traditionelle patriarkalske magtrelationer og
kønsroller reproduceres i stofmiljøer, er Rosenbaum også blevet
kritiseret for i for høj grad at fremstille kvinderne som magtesløse ofre for
samfundets, mænds og rusmidlernes magt. I årene efer Rosenbaum
udgav sit studie, blev et af de helt centrale spørgsmål i forskningen om
stofrugende kvinder: Kan disse kvinder bedst forstås som magtesløse
strukturelle ofre eller som målrettede aktører, der handler strategisk på
deres situation (se især Ettorre 1992; Maher 1997; Sargent 1992; Taylor
1993; Henderson 1997; Measham 2002). En af de væsentlige aktører i
denne debat var Maher (1997). På baggrund af sit etnografske studie af
kvindelige heroinbrugere argumenterede Maher for, at selvom
stofrugende kvinders praksis var infueret af en række strukturelle omstæn -
digheder, så udviklede kvinderne også et repertoire af sociale strategier,
som de brugte til at yde indfydelse på deres situation og position. Fra
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.20 KØN OG RUSMIDLER
starten af 1990’erne begyndte studier af stofrugende kvinder i stigende
grad at betone og fokusere på denne type agens, hvor kvinder bl.a. gen -
nem deres brug af rusmidler udfordrede konventionelle kønsroller og
magtrelationer (Ettorre 1992; Friedman & Alicea 1995; Maher 1997).
Et kønnet blik på stofbehandling
Selvom der i dag eksisterer en del kvalitativ behandlingsforskning, så
er det sparsomt med studier, der har haf et kønnet blik på alkohol- og
stofehandling. Der er dog fere gode grunde til at fokusere på køn i
behandlingsindsatser. En af disse er, at internationale undersøgelser har vist,
at fordelingen af kvinder og mænd, som er indskrevet i
stofehandlingstilbud er 1:3 i Europa og 1:5 på verdensplan (EMCDDA 2005; Greenfeld
et al. 2007). I en dansk sammenhæng viser nationale opgørelser også, at
alt efer hvilke former for stofehandlingstilbud det drejer sig om, så har
andelen af kvinder siden 1970’erne ligget ret stabilt på ca. 25-30% (D ahl
2011). I lyset af dette har en række studier i de senere år været optaget af
at belyse, hvordan køn har betydning for (fra)valget af behandling, og
hvordan køn kommer til udtryk i stofehandlingsindsatser.
Ligesom i den øvrige rusmiddelforskning var det et øget fokus på
kvinder generelt, der var med til at sætte køn på dagsordenen indenfor
behandlingsforskningen. De tidligste studier af stofehandling for
kvinder blev foretaget i USA (se f.eks. Ellinwood et al. 1966; Waldorf 1973).
Disse studier er senere blevet kritiseret for at antage, at kvinders
erfaringer ikke var forskellige fra mænds, og for at reproducere en patriarkalsk
forståelsesmodel, der hævdede, at kvinders brug af rusmidler bedst kunne
forstås som et resultat af deres psykologiske defekter som også tidligere
nævnt (Campbell & Ettore 2011). Senere studier har især gjort brug af
feministisk teoridannelse i forsøget på at udvikle mere nuancerede fo-r
ståelser af kvinders erfaringer med stofehandling og ikke mindst deres
(fra)valg af behandlingstilbud. Murphy & Rosenbaum (1999) har således
pointeret, at kvinders forhold til mænd, der modsætter sig behandling,
kan udgøre en væsentlig barriere for kvindelige stofrugere i forhold
til at søge behandling. Herudover har Boyd (1999) argumenteret for, at
stofrugende kvinders normative rolle som omsorgsgivere i forhold til
deres børn til tider gør, at de vælger ikke at søge behandling. Frygten for
at miste forældremyndigheden over deres børn indgår således som et
centralt element i kvinders og vordende mødres overvejelser over,
hvorvidt de skal gå i stofehandling eller ej (Bjønness 2015; Dahl & Pedersen
2008; Murphy & Rosenbaum 1999). Særligt gravide stofrugere har haf
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.t
t
INRODUKION 21
denne frygt for behandlingssystemet, især fordi tvangsbehandling af g-ra
vide i fere lande er tilladt, ofe med henvisning til barnets tarv, men også
fordi stofrugende kvinder generelt ikke anses for forældreegnede, da
de opfattes som uberegnelige og ude af stand til at tage sig af et (nyfødt)
barn (Maher 1997; Campbell 2000; Dahl & Hecksher 2007).
Studier viser endvidere, at køn ikke blot har betydning for kvinders
deltagelse i stofehandling, men også påvirker, hvordan behandlingen
opleves (Copeland & Hall 1992; Jessup et al. 2003). Da mange
behandlingsprogrammer tidligere tog udgangspunkt i mandlige stofrugere og
kun i mindre grad var optaget af kvinders perspektiver og oplevelser,
har en række studier påpeget vigtigheden af, at behandlingsindsatser
udformes, så de imødekommer kvinders særlige omstændigheder og
udfordringer (Rosenbaum 1997; se også Bjønness 2012). Ét aspekt, der
tit fremhæves er, at kvinder socialiseres til at internalisere deres pro -
blemer og være selvbebrejdende, mens mænd i større grad socialiseres
til at lægge skylden for deres oplevede problemer på eksterne faktorer
(Raine 2001). Dette udfordrer behandlerne, påpeger Stephenson (1980),
til at blive bedre til ikke at anskue stofrugende kvinders problemer og
udfordringer som et resultat af psykologiske defekter men være åbne
for, at disse til tider har deres rod i kvindernes samfundsmæssige un -
derordning og marginalisering. En række studier har således også vist,
at gravide stofrugende kvinders oplevelse af behandleres misbilligelse
af deres situation og stereotype kønsopfattelser kan udgøre væsentlige
barrierer for et vellykket behandlingsforløb (Bjønness 2015; Boyd 1999).
På baggrund af ovenstående har nogle forskere hævdet, at en mere fo-r
domsfri behandlingstilgang, som bedre kan rumme og fastholde stof- og
alkoholbrugende kvinder i behandling generelt, både er til fordel for
kvinderne, men også kan føre til, at færre børn tvangsfernes eller bliver
født med abstinenser (Dahl & Hecksher 2007; Boyd 1999; Murphy & Ro -
senbaum 1999). Kritisk kan man dog indvende, at behandlingsindsatser,
som er indrettet til at imødekomme “kvinders” særlige omstændigheder
og udfordringer, uvilkårligt løber en risiko for at essentialisere kategorien
“kvinde” og derved ikke i tilstrækkelig grad tager højde for kvinders
forskellighed.
Det meste af den kvalitative behandlingsforskning, som har anvendt
et kønnet blik, har fokuseret på kvinder og kvinders vilkår for både at
søge og forblive i behandling. Modsat fndes der i dag kun sparsom
forskning, som har anvendt et kønnet blik til at undersøge mænd og de
barrierer, de måtte møde i forhold til at starte og forblive i behandling. J-a
kobsson et al. (2008) diskuterer dog, hvordan normative forestillinger om
Indhold
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.