Krigen

Description

Den kan vAere kold, varm og hellig. Nogle gange opdeler vi tiden i for, efter og mellem, og pa kloden er der altid et par stykker, der er ved at bryde ud. Vi taler naturligvis om krig, kun fire bogstaver og en stavelse, men det lille ord har bade uhyrlige og ustyrlige konsekvenser.Krigen - et ustyrligt system gar bag om fAenomenet og afdAekker, hvordan krige altid kommer ud af kontrol, selvom alverdens magthavere hAevder, at det gar lige efter planen. Nar de forst er begyndt, er de ikke til at fa afsluttet ? antallet af civile ofre og soldater hjemsendt i ligposer er nemlig ikke afgorende. At ingen er i stand til at betale regningerne er det eneste, der kan sAette en bremse for krigens ustyrlige vAesen. I analysen af ustyrligheden inddrages store analytikere som Carl von Clausewitz, og tilgangen er bred, for uden mangfoldighed i analysen misforstas og misbruges krigen.Undervejs stiller bogen skarpt pa Hundredarskrigen: Den, der begyndte i 1914 med Forste Verdenskrig. For ifolge forfatteren fortsatte den krig blot med et pusterum over i toeren og den kolde krig for at munde ud i nutidens utallige og asymmetriske konflikter mellem konventionelle hAere, oprorsgrupper, terrorister og frihedskAempere.

Sujets

• Livres
• Littérature
• Romans historiques
• Sociology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 20 octobre 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771248050
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Exrait

Krigen

∙ unıvers

Etustyrligt system

Gorm Harste

Krigen Et ustyrîgt system

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

∙ unıvers

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Krigen Et ustyrîgt system

A Gorm Harste

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Krigen  Et ustyrîgt system Unîvers  © Gorm Harste og Aarus Unîversîtetsorag  Tîretteæggese og omsag: Jørgen Sparre

Sats: Narayana Press

Forsîdeoto a Davîd Wende Robînson Bogen er sat med Adobe Garamond og Syntax E-bogsproduktîon: Narayana Press

ïSBN: ----

Aarus Unîversîtetsorag www.unîpress.dk

Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Hundredårskrîgen -

Heîg krîg, borgerkrîge og asymmetrîsk krîg

III. Krigens former

Mîîtærets organîsatîonssystem og korpsånden

Da krîg bev krîg: de mîîtære revoutîoners îstorîe49

10

29

Krîgens ekko: omkostnînger or veteraner

Krîgens Inansîerîng og de Inansîee sammenbrud161

191

IV. Krigens omkostninger og grænser

Yderîgere æsnîng

4

5

Freden og okeretten

Krîgens poîtîske ustyrîged – en konkusîon

2

3

7

7

1

15

9

 11

Causewîtz og Jomînî – to paradîgmer

II. Krigens autonomi

Det înternatîonae system – krîgens store ortæîng27

Forord

Hvad er ’krîgen’?

I. Krigens problem

8

247

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

I N D H O L D



 10

6

1

159

105

1

47

22

81

F O R O R D

Denne bog orsøger at avne ænomenet krîg. Krîg og krîge ar mange dîmensîoner – menneskeîge og îstorîske – og de er meget orskeîge ra sted tî sted og ra menneske tî menneske. Graver man bot en îe smue î îstorîen, ar næsten ae europæîske a- mîîer erarînger med krîg, når man går tîbage tî Første og Anden Verdenskrîg. Krîge ar præget de leste amîîer og været ovedîn- gredîens î dannesen a de europæîske stater. Den mest accepterede deInîtîon a krîg er, at î krîg orsøger en part at gennemtvînge sîn vîe over or en anden, som orsøger at orîndre denne ensîgt. Dermed er krîg det modsatte a mo- ra. Men krîgen er meget mere kompeks og rummer mange lere dîmensîoner, så en enket deInîtîon rækker îkke angt înd î en orståese a krîgen. En ang række agîge dîscîpîner orsøger at åndtere krîgen. ïkke mîndst er der î mîîtæret stærke agîge proessîoner, som kender tî krîgen. Noge a dem ar orsket î krîgen, andre ar opevet krîg. Derudover ar ura, økonomî, statskundskab, îstorîe, psykoogî, IosoI, îtteraturîstorîe, æstetîk samt naturvîdenskaber som ysîk, kemî, îngenîørvîdenskab og medîcîn beandet krîgen. ï bogen anvender eg som udgangspunkt en socîoogîsk sammenatnîng på krîgen. De meget orskeîge tîgange tî anayser a krîg er ote dårîgt nok opmærksomme på, at der også er andre perspektîver på krîgen end deres eget. Det er îkke ae, der beandes îge dybtgå- ende î denne bog, der eer îkke år ae tîgangene med. Første ovedde (ï) angårkrîgens probem, som umîddebart kan beskrîves nedera, oppera og îndera.

• Krîgen berettes a sodater, pårørende og cîvîe beoknînger (kapîte ). Beretnînger kan Indes î îtterære værker og î mange

INDHOLD

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

8 R I G E NU N I V E R S | K

bîograIske beskrîveser. Krîge kaster ange skygger î traumatîse- rîngen a veteraner, ore og pårørende. De skygger udgør grænser or krîgens ortæînger. De er îkke pæne, og ote er de tavse og uortate. • Krîgen er tema or aget înternatîona poîtîk og înternatîonae reatîoner, der udgør en de a statskundskaben, men også spîer en roe î îstorîeaget og î socîoogîen (kapîte ). • Krîgsstrategî udgør et aget (kapîte 3). Strategî ska adskîes ra taktîk, men ote år taktîske overveeser meget og også or meget pads tî at domînere ortæîngen om strategîer. Strategîîstorîe er væsentîg, a den stund at krîge præges a vîgtîge æreprocesser.

Anden de (ïï) redegør or, vordankrîgens autonomîopstod med skabesen a et sevstændîgt unktîonssystem or krîg. Det tema rummer lere ortæînger, vora eg dog kun vî gennemgå de agîgt set centrae.

• Krîgen ortæes a oicerer og beskrîves î værker skrevet a o- Icerer. En de er a îstorîsk og eterratîonaîserende karakter, mens en anden og vîgtîgere de består î anayser a krîge, både organgne og aktuee, samt a muîge krîgsscenarîer (kapîte ). Langt mere samundsvîdenskabeîgt kan man, som î kapîte , stîe spørgsmået om, vordan krîgen revoutîoneres. Her ar man tat om mîîtære revoutîoner, eksempevîs og måske mest centrat î tîden omkrîng Tredîveårskrîgen (-). Men mange andre mîîtære revoutîoner kommer på tae. Eksempevîs taer amerîkanske taktîkere meget om en revoutîon î mîîtære anîg- gender (RMA). Da egentîge revoutîoner også består a ogîstîske orandrînger î orsynînger, organîserîng og Inansîerîng, ar man sagt, at ’krîge skaber stater, og stater skaber krîge’. • Krîgen beandes deror også (som î kapîte ) ud ra mîîtærets organîsatorîske synsvînker or bureaukratîsk styrîng (oppera) og sodaternes korpsånd (nedera).

De ïïï vî beskrîve, vordankrîgens ormervarîerer îstorîsk me- em symmetrîsk og asymmetrîsk krîg, men også vordan der er sammenænge og store îner î den varîatîon.

INDHOLD

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

F o R o R d 9

• Krîgsîstorîe ar î natîonastaternes storedstîd ra begyndesen a -taet tî mîdten a det . årundrede været gort tî Hîstorîenset og ret. Man kan sîge, at îstorîeortæîngen bev reduceret tî krîgsîstorîe, som îgen bev reduceret tî sagenes îstorîe. Kapîte  vîser ørst, at borgerkrîge, små krîge (guerî- akrîge) og de såkadte asymmetrîske krîge udgør et noget andet scenarîe. • Dernæst vîser eg î kapîte , at der bag de sîdste  års krîg ra - îgger et scenarîe or en årsagssammenæng.

De ïV anaysererkrîgens omkostnîngerog dermed grænserne or, vor meget krîge kan beaste samundet.

• Krîge ska Inansîeres, og der er en mîndre kendt, men vîgtîg type remstîînger a krîges Inansîerîngssystemer, som man må anaysere or at kunne orstå krîges udvîkîng (kapîte ). • En ote skut og traumatîseret, men også eroîseret beskrîvese îgger î orenes og krîgsveteranernes îstorîe (kapîte ). • ï kapîte  ska vî se, vordan krîgen tîdîgere bev regueret a reîgîøse ortoknînger, îkke mîndst î tîden meem Romer- rîget og de statsdanneser, der kom rem eter Reormatîonen. Moderne statsdanneser udvîkede sîg ra -, og det var î den tîd, det westaske statssystem opstod î Europa. Krîgen er genstand or okeretîg reguerîng om ret tî krîg (us ad beum) og ret î krîg (us în beo). ï det westaske statssystem gør en række înternatîonae normer sîg gædende or, vad man kan med krîg og î krîg. • ï kapîte  ska vî se på myter om, vorvîdt krîge kan styres poîtîsk. Der ersker mange eroîske ortæînger om poîtîske edese a krîg ud ra best case îstorîer, men krîgens reaîteter er î vîrkeîgeden worst case, vor den poîtîske styrîng går î opøsnîng.

Andre typer ortæînger og temaer kunne også nævnes. Der er x propagandaîstorîen, kunstîstorîen, kvîndernes îstorîe, angee- renes ortæînger, børnenes øenødeperspektîv og bybeoknîn- gernes ortæînger. Om krîg og krîge er der skrevet mangt og meget. Noget a det

INDHOLD

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES