Oplysningens verden

Description

Feudalismens okonomi i Europa kulminerede, den industrielle revolution med dampmaskinen satte i gang, og europAeerne systematiserede global arbejdsdeling og handel med totalt herredomme til sos og magtfulde kolonier rundt om i verden. Nu var verden og livet ikke lAengere styret af Gud, men af fornuftige love, som mennesket kunne erkende og udnytte, og de menneskelige fAellesskaber baserede sig pa frie og lige menneskers indgaelse af en fornuftig kontrakt.Oplysningen var, med Immanuel Kants beromte definition, menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed, og oplysningens valgsprog formulerede han som Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!.Denne verdsliggjorte verdensopfattelse med dens udvikling af en empirisk erkendelsestradition har sammen med det globale udsyn vAeret et helt specielt europAeisk fAenomen. Maske finder vi heri det egentlige grundlag for Europas politiske og okonomiske verdensherredomme, som derefter udviklede sig, og for den videnskabsopfattelse, som stadig er globalt dominerende. Dette var perioden, hvor de eksperimentelle videnskaber blev grundlagt, og hvor varetagelsen af dem blev lagt ind i det, der blev til det moderne universitet.Bade oplysningstidens mangfoldighed og dens grundlAeggende betydning for nutiden viser sig i de mange forskellige bidrag, dette vAerks forfattere - alle forskere pa det nye store Aarhus Universitet - ud fra mange forskellige faglige perspektiver bidrager med. Bogen er en mosaik af oplysningstidens vigtigste tanker og begivenheder og ligger i forlAengelse af RenAessancens Verden.

Sujets

• Livres
• Littérature
• Romans historiques
• Sociology
• 18th century
• History of Europe
• Cultural Studies
• Enlightenment

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 15 novembre 2007
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771244427
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 26 Mo

Exrait

oplysningens Verden Idé, historie, videnskab og kunst

a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g

O P L Y S N I N G E N S V E R D E N

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

OPLYSNINGENS VERDEN Idé, historie, videnskab og kunst

r e d i g e r e t a f

Ole Høiris og Thomas Ledet

Aarhus Universitetsforlag|a

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

Forord

”Der skal skrives bøger på dansk om allehånde nyttige videnskaber og håndværk”.

Sådan sagde Københavns Universitets rektor, Rasmus Bartholin, i1674, og han fortsatte med at betone, at derved kunne man fremme danskernes flid og fore- tagsomhed. Bartholin kunne konstatere, at jævne folk havde en tilbøjelighed til at tilbringe deres fritid på kroer og værtshuse, og de kunne på helligdage lægge sig ud med andre folk, bruge skældsord, yppe klam- meri og søge de simpleste fornøjelser. Midlet mod al denne dårligdom var ifølge Rasmus Bartholin, at man på dansk udgav skrifter om blandt andet de forskellige videnskaber og på den måde gav mange mulighed for at samle kundskaber. Dette ville anspore de fleste til dyd og arbejdsomhed – ja selv kvinderne ville have glæde heraf, så de ikke forfaldt til tant og fjas. Denne store samfundsmæssige nytte af universite- tets forskningsformidling på dansk – som Rasmus Bartholin i øvrigt agiterede for på latin – fremgår af et af bidragene i denne bog omOplysningens Verden. Selv om jeg måske ikke lige ville formulere det på samme måde og slet ikke på samme sprog, betragtes formidling af universitetets forskning også i dag som så vigtig, at den indgår i universiteternes formålspara- graf ved siden af forskning og undervisning – nu som et centralt element i opbygningen af Danmark som et videnssamfund i en globaliseret verden. Universitetets formidling af kundskaber på dansk til en bredere offentlighed skulle dengang og skal sta- dig underholde på et lødigt niveau. Forskningsfor- midlingens opgave er dog ikke længere at ruste dan-

skerne mod moralsk og socialt forfald, men mod internationale konkurrenter. Aarhus Universitet udsendte i forbindelse med re- næssanceåret2006og som et led i universitetets for- midlingsstrategi en tilsvarende bog omRenæssancens Verden. Da den fik en yderst positiv modtagelse, blev det besluttet at udgive en tilsvarende bog om oplys- ningstiden – den periode hvor den tvivl, der karakteri- serede renæssancen, blev omsat til de fundamentale principper for erkendelse, som stadig har gyldighed. Oplysningstiden var den periode, hvor det moderne universitet og mange videnskaber blev grundlagt, hvor empiriske iagttagelser og eksperimenter blev vejen til en ren verdslig indsigt i verden, og denne periode synes også at have bidraget væsentligt til den globale dominans, Vesteuropa herefter fik. Dengang som nu var målet at forstå de kræfter, der styrede ver- den og mennesket. Mens målet dengang var at beher- ske verden med henblik på at fremme menneskelig lykke og velstand, er vi nok blevet lidt mere ydmyge i forhold til denne magtbestræbelse i dag, men den øv- rige del af målet er stadig intakt. Bredden i oplysningstidens fornyelse afspejler sig i denne bog ved, at der er bidrag fra samtlige universite- tets fakulteter samt fra næsten alle de nye hovedområ- der, der nu er blevet en del af Aarhus Universitet.Op- lysningens Verdenafspejler næsten alle aspekter af den tids erkendelsesmæssige tilgang til verden, og det er mit håb, at den vil blive modtaget på samme positive måde somRenæssancens Verdenblev det.

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

OPLYSNI NGENS TI D OG I DÉ

45

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

29

Hans-Jørgen Schanz, Idéhistorie: Oplysningens idéhorisont

Johannes Adamsen, Systematisk teologi: Religion – fornuft – historie

dens senere former

Anders Moe Rasmussen, Filosofi: At komme til rette med kaos Noget om tilblivelsen af oplysningsfilosofien og en af

Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie: Jordskælvet i Lissabon – et vendepunkt i oplysningstiden

Indhold

11

97

113

Prolog Peter C. Kjærgaard, Idéhistorie, og Jens Erik Kristensen, Pædagogisk filosofi: Drømmen om enhed – oplysningstidens akademiske verden

Michael Böss, Engelsk: Den britiske oplysning og det moderne nationsbegreb

Indledning Ole Høiris og Thomas Ledet

Martin Paldam, Økonomi: Den økonomiske udvikling – oplysningstiden i perspektiv

73

83

63

NATURVI DENSKAB

125

137

151

159

179

189

207

225

235

245

255

Finn Olesen, Informationsvidenskab: Livets mekaniske grundlag

Helge S. Kragh, Videnskabshistorie: Kosmologi og naturfilosofi i1700-tallets Danmark-Norge

Kurt Møller Pedersen, Stenomuseet: Lys og stjerner og deres underlige bevægelser

Kirsti Andersen, Videnskabshistorie: Matematikken i oplysningstiden – og dens skyggebilleder i Danmark

Philippe Provençal, Naturhistorisk Museum: Peter Forsskål og rejsen til Det Lykkelige Arabien

Ole Sonne, Fysiologi: Animalsk elektricitet – opdagelsen af musklers og nervers elektriske aktivitet

Thomas Ledet og Helmer Søgaard, Biokemisk patologi: Thomas Bartholin og Niels Stensen – en betydningsfuld dansk anatom og hans elev

Ulrik Baandrup og Flemming Brandt Sørensen, Patologisk anatomi: Giovanni Battista Morgagni – grundlæggeren af patologisk anatomi

Niels Ehlers, Kirurgi, øjet: Øjenkirurgen Jacques Daviel. Operation for grå stær – et behandlingsmæssigt gennembrud i oplysningstiden

Christian Brahe Pedersen, Kirurgi, øret: Georg Heuermann – dansk kirurg og læge i1700-tallet

Niels Nørskov-Lauritsen, Klinisk bakteriologi: Koppeindpodningen i Danmark i det18. århundrede

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives