602 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Oplysningens verden

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
602 pages
Danish

Description

Feudalismens okonomi i Europa kulminerede, den industrielle revolution med dampmaskinen satte i gang, og europAeerne systematiserede global arbejdsdeling og handel med totalt herredomme til sos og magtfulde kolonier rundt om i verden. Nu var verden og livet ikke lAengere styret af Gud, men af fornuftige love, som mennesket kunne erkende og udnytte, og de menneskelige fAellesskaber baserede sig pa frie og lige menneskers indgaelse af en fornuftig kontrakt.Oplysningen var, med Immanuel Kants beromte definition, menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed, og oplysningens valgsprog formulerede han som Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!.Denne verdsliggjorte verdensopfattelse med dens udvikling af en empirisk erkendelsestradition har sammen med det globale udsyn vAeret et helt specielt europAeisk fAenomen. Maske finder vi heri det egentlige grundlag for Europas politiske og okonomiske verdensherredomme, som derefter udviklede sig, og for den videnskabsopfattelse, som stadig er globalt dominerende. Dette var perioden, hvor de eksperimentelle videnskaber blev grundlagt, og hvor varetagelsen af dem blev lagt ind i det, der blev til det moderne universitet.Bade oplysningstidens mangfoldighed og dens grundlAeggende betydning for nutiden viser sig i de mange forskellige bidrag, dette vAerks forfattere - alle forskere pa det nye store Aarhus Universitet - ud fra mange forskellige faglige perspektiver bidrager med. Bogen er en mosaik af oplysningstidens vigtigste tanker og begivenheder og ligger i forlAengelse af RenAessancens Verden.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 15 novembre 2007
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244427
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 26 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,017€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

oplysningens Verden Idé, historie, videnskab og kunst
a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g
O P L Y S N I N G E N S V E R D E N
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
OPLYSNINGENS VERDEN Idé, historie, videnskab og kunst
r e d i g e r e t a f
Ole Høiris og Thomas Ledet
Aarhus Universitetsforlag|a
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Forord
”Der skal skrives bøger på dansk om allehånde nyttige videnskaber og håndværk”.
Sådan sagde Københavns Universitets rektor, Rasmus Bartholin, i1674, og han fortsatte med at betone, at derved kunne man fremme danskernes flid og fore-tagsomhed. Bartholin kunne konstatere, at jævne folk havde en tilbøjelighed til at tilbringe deres fritid på kroer og værtshuse, og de kunne på helligdage lægge sig ud med andre folk, bruge skældsord, yppe klam-meri og søge de simpleste fornøjelser. Midlet mod al denne dårligdom var ifølge Rasmus Bartholin, at man på dansk udgav skrifter om blandt andet de forskellige videnskaber og på den måde gav mange mulighed for at samle kundskaber. Dette ville anspore de fleste til dyd og arbejdsomhed – ja selv kvinderne ville have glæde heraf, så de ikke forfaldt til tant og fjas. Denne store samfundsmæssige nytte af universite-tets forskningsformidling på dansk – som Rasmus Bartholin i øvrigt agiterede for på latin – fremgår af et af bidragene i denne bog omOplysningens Verden. Selv om jeg måske ikke lige ville formulere det på samme måde og slet ikke på samme sprog, betragtes formidling af universitetets forskning også i dag som så vigtig, at den indgår i universiteternes formålspara-graf ved siden af forskning og undervisning – nu som et centralt element i opbygningen af Danmark som et videnssamfund i en globaliseret verden. Universitetets formidling af kundskaber på dansk til en bredere offentlighed skulle dengang og skal sta-dig underholde på et lødigt niveau. Forskningsfor-midlingens opgave er dog ikke længere at ruste dan-
skerne mod moralsk og socialt forfald, men mod internationale konkurrenter. Aarhus Universitet udsendte i forbindelse med re-næssanceåret2006og som et led i universitetets for-midlingsstrategi en tilsvarende bog omRenæssancens Verden. Da den fik en yderst positiv modtagelse, blev det besluttet at udgive en tilsvarende bog om oplys-ningstiden – den periode hvor den tvivl, der karakteri-serede renæssancen, blev omsat til de fundamentale principper for erkendelse, som stadig har gyldighed. Oplysningstiden var den periode, hvor det moderne universitet og mange videnskaber blev grundlagt, hvor empiriske iagttagelser og eksperimenter blev vejen til en ren verdslig indsigt i verden, og denne periode synes også at have bidraget væsentligt til den globale dominans, Vesteuropa herefter fik. Dengang som nu var målet at forstå de kræfter, der styrede ver-den og mennesket. Mens målet dengang var at beher-ske verden med henblik på at fremme menneskelig lykke og velstand, er vi nok blevet lidt mere ydmyge i forhold til denne magtbestræbelse i dag, men den øv-rige del af målet er stadig intakt. Bredden i oplysningstidens fornyelse afspejler sig i denne bog ved, at der er bidrag fra samtlige universite-tets fakulteter samt fra næsten alle de nye hovedområ-der, der nu er blevet en del af Aarhus Universitet.Op-lysningens Verdenafspejler næsten alle aspekter af den tids erkendelsesmæssige tilgang til verden, og det er mit håb, at den vil blive modtaget på samme positive måde somRenæssancens Verdenblev det.
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
OPLYSNI NGENS TI D OG I
45
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
29
Hans-Jørgen Schanz, Idéhistorie: Oplysningens idéhorisont
Johannes Adamsen, Systematisk teologi: Religion – fornuft – historie
dens senere former
Anders Moe Rasmussen, Filosofi: At komme til rette med kaos Noget om tilblivelsen af oplysningsfilosofien og en af
Svend Erik Larsen, Litteraturhistorie: Jordskælvet i Lissabon – et vendepunkt i oplysningstiden
Indhold
11
97
113
Prolog Peter C. Kjærgaard, Idéhistorie, og Jens Erik Kristensen, Pædagogisk filosofi: Drømmen om enhed – oplysningstidens akademiske verden
Michael Böss, Engelsk: Den britiske oplysning og det moderne nationsbegreb
Indledning Ole Høiris og Thomas Ledet
Martin Paldam, Økonomi: Den økonomiske udvikling – oplysningstiden i perspektiv
73
83
63
NATURVI DENSKAB
125
137
151
159
179
189
207
225
235
245
255
Finn Olesen, Informationsvidenskab: Livets mekaniske grundlag
Helge S. Kragh, Videnskabshistorie: Kosmologi og naturfilosofi i1700-tallets Danmark-Norge
Kurt Møller Pedersen, Stenomuseet: Lys og stjerner og deres underlige bevægelser
Kirsti Andersen, Videnskabshistorie: Matematikken i oplysningstiden – og dens skyggebilleder i Danmark
Philippe Provençal, Naturhistorisk Museum: Peter Forsskål og rejsen til Det Lykkelige Arabien
Ole Sonne, Fysiologi: Animalsk elektricitet – opdagelsen af musklers og nervers elektriske aktivitet
Thomas Ledet og Helmer Søgaard, Biokemisk patologi: Thomas Bartholin og Niels Stensen – en betydningsfuld dansk anatom og hans elev
Ulrik Baandrup og Flemming Brandt Sørensen, Patologisk anatomi: Giovanni Battista Morgagni – grundlæggeren af patologisk anatomi
Niels Ehlers, Kirurgi, øjet: Øjenkirurgen Jacques Daviel. Operation for grå stær – et behandlingsmæssigt gennembrud i oplysningstiden
Christian Brahe Pedersen, Kirurgi, øret: Georg Heuermann – dansk kirurg og læge i1700-tallet
Niels Nørskov-Lauritsen, Klinisk bakteriologi: Koppeindpodningen i Danmark i det18. århundrede
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives