546 pages
Danish

RenAessancens verden

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

RenAessancen belyses i tekst og billeder som en epoke i sig selv og som mellemled mellem den religiost dominerede middelalder og den verdslige modernitet.RenAessancen var en af de mest revolutionerende epoker i historien. Jorden blev flyttet vAek fra universets centrum; Gud overlod verden til menneskenes ansvar; reformationen medforte en ny opfattelse af det at vAere kristen; Europa blev hAerget af langvarige religionskrige; verdenshandlen kom pa europAeiske hAender; Europa blev verdens dominerende militAermagt; og verdenskortet blev vendt, sa Europa kom overst. Kort sagt blev grundlaget for den moderne verden skabt i renAessancen. Tvivlen blev bade intellektuel og kunstnerisk produktiv, studiet af den virkelige verden fik forrang over filosofiske og teologiske udledninger, og verden viste sig meget storre og kulturelt mere mangfoldig, end nogen hidtil havde kunnet forestille sig.At forsta denne verden med henblik pa at skabe menneskelig frihed, lykke og rigdom blev det store projekt, der udsprang af renAessancen.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 25 août 2006
Nombre de lectures 1
EAN13 9788779349506
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 37 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,016€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Renæssancens
Verden
Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv
a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g
��������������������������������������������������������������� �����������������������������������������������Renæssancens verdenRenæssancens verden
Tænkning, kulturliv, dagligliv og eferliv
Redigeret af Ole Høiris & Jens Vellev
Aarhus Universitetsfo r | lagRenæsssancens verden
© Aarhus Universitetsforlag 2006
Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre
Forside: Alkymisten, stik af Pieter Brueghel den Ældre. Bpk/Kupferstichka binett,
SMB-Jörg P. Anders
Skrif: Minion Pro
ISBN 87 7934 950 1
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177
8200 Århus N
Fax: 89 42 53 80
www.unipress.dk
Fotos:
s. 6, Aarhus Universitet. Foto Poul Ib Henriksen;
s. 18, Børsen, København;
s. 202, Egeskov Slot;
s. 368, Jens Bangs Stenhus, Aalborg. Foto Jan Slot-Carlsen;
s. 470, Jydske Asyl Risskov, arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Foto Poul Ib Henriksen
Forsats:
Verdenskort fordelt på to halvkugler udført af Jan van Doetecum og udgivet i Amsterdam af
Petrus Plancius (1552-1622) i 1594. Mange detaljer bygger på nyligt gjorte geografsk-e opda
gelser. Som indramning er vist verdens forskellige regioner eksemplifceret med symbolske
kvindelige fgurer, landskabsvignetter og karakteristiske dyrefremstillinger. Øverst er således
markeret Europa og Asien, nederst Mexico, Peru, Terra Australis Magallanica (Magellans store
Sydkontinent) og Afrika. To mindre cirkler viser den nordlige og den sydlige stjernehimmel
med de karakteristiske stjernetegn. Kortet blev trykt i mange udgaver og fk en omfattende
indfydelse på mange senere kortproducenters værker.
Forord
Renæssanceåret i 2006 er en selvstændig opfølgning på det succesfulde f-ormidlings
projekt Middelalderåret, der løb af stablen i 1999.
I foråret 2005 besluttede min forgænger i rektorembedet, Niels Chr. Sidenius, at
Aarhus Universitet også skulle bidrage til renæssanceåret – Renæssance 2006 – med en
bog, der viste de mange aspekter af renæssancen, som indgår i universitetets forskning
på de forskellige fag. Jeg er glad for at se, at det er lykkedes at få bidrag fra samtlige
fem fakulteter og dermed fra hele universitetet. Jeg er sikker på, at Aarhus Universitet
med denne bogs mangfoldighed vil bidrage positivt til belysningen af renæssancens
tænkning, kulturliv, dagligliv og eferliv og derved supplere renæssanceårets øvrige
aktiviteter, som inddrager museer, skoler, musiklivet og teatre. Og jeg er sikker på, at
bogen også efer renæssanceårets afslutning vil inspirere til interesse for den periode,
hvor grundlaget for den moderne verden blev skabt. Nu blev tvivlen intellektuel og
kunstnerisk produktiv, studiet af den virkelige verden fk forrang over flosofske og
teologiske udledninger, og verden viste sig meget større og mere kulturel mangfoldig,
end nogen hidtil havde kunnet forestillet sig.
I de seneste år er der som et vigtigt element i udviklingen af Danmark som et
videnssamfund lagt mere og mere vægt på, at universiteterne formidler deres viden
og resultaterne af deres forskning til en bredere ofentlighed. Denne udfordring har
Aarhus Universitet taget op med udgivelse af en lang række forskningsformidlende
bøger som det f.eks. er kommet til udtryk i bogserien UNIVERS. At forstå denne
verden med henblik på at skabe menneskelig frihed, lykke og rigdom blev det store
projekt, der udsprang af renæssancen, og som universiteterne stadig arbejder videre
med.
Rektor Lauritz B. Holm-NielsenIndhold
Indledning
Renæssancens tænkning
1. Helge Kragh | Videnskabshistorie 21
Alkymi og hermetisk kemi fra Severinus til Borch
2. Hans Jørgen Schanz | Idéhistorie 45
Luther og reformationen
3. Henning Høgh Laursen | Filosof i 53
Strejfog i renæssancens tænknin g.
Filosof, menneske og natur
4. Ole Høiris | Antropologi 71
Renæssancens vilde – fra vildmand til vildskab
5. Jørn Erslev Andersen | Litteraturhistorie 105
»Verden er et galehu s«.
Om forstillelse og etisk skepsis i renæssancelitteraturen
6. Birgitte R. Hornbek | Nordisk 123
Tankens exces.
Renæssancens omvurdering af melankolien
7. Per Ingesman | Kirkehistorie 147
Kirkerettens renæssan ce.
Studiet af kanonisk ret i 1 - og 1400 500-tallets Danmark
8. Per Andersen | Jura 165
Brud og kontinuitet i brydningst ider.
Renæssancens retsvidenskab
9. Bodil Marie Tomsen | Nordisk 183
Centralperspektivet og modens opkomstRenæssancens kulturliv
10. Michael Skovmand | Engelsk 205
Shakespeare og renæssancen
11. Annelis Kuhlmann | Dramaturgi 233
Teatralitet i dansk dramatik fra renæs sancen.
Scener fra Hamlets samtidige teater i Danmark
12. Erik Vive Larsen | Nordisk 247
Renæssancens fyrstebeskrivelser
13. Pernille Hermann | Nordisk 267
Rimkrøniken.
Tradition og erindr ing
i senmiddelalder og tidlig renæssance
14. Agnes S. Arnórsdóttir | Historie 283
Erindringer i afskr if.
Om den islandske oldtidsinteresse i 1 - og 1600500 -tallet
15. Hans Jørgen Frederiksen | Kunsthistorie 301
Billedkunstens renæssance og reformation
16. Maria Fabricius Hansen | Kunsthistorie 323
Renæssancens grotesker
17. Marianne Pade | Klassisk Filologi 351
Kommunikation og selviscenesætte lse.
Brevet i renæssancenRenæssancens dagligliv
18. Jens Vellev | Middelalder- 371
og Renæssancearkæologi
En rejse 1597 til Læsøs salt
19. Jan Kock | Middelalder- 401
og Renæssancearkæologi
Ruder med personlighed. En mode i renæssancen
20. Hans Krongaard Kristensen | Middelalder- 419
og Renæssancearkæologi
Hvælvede kældre i renæssancens købstæder
21. Susanne Malchau | Sygeplejevidenskab 435
Nonneliv på San Cataldo i renæssancen
22. Peter Bakker | Lingvistik
Renæssancens spor. 457
Canadiske indianeres kontakt med baskere
Renæssancens eferliv
23. Mette Svart Kristiansen | Middelalder-
og Renæssancearkæologi 473
Renæssance, arkæologi – og bønder
24. Tomas Holme Hansen | Musik 491
»… et lidet forsvarligt Tusm ørke«.
Om renæssancer, Knud Jeppesen og en fremsynet fodnote
25. Carsten Bach-Nielsen | Kirkehistorie 513
Arkitekturens afsked med renæssa ncen.
Ejnar Packness og hans værk
Navneindeks 539Indledning
Renæssancen kendes især for sin enorme interesse for antikken, hvorv-ed middelal
deren blev sat i parentes som en 1000-årsnat, og for de fantastiske kunstneriske og
arkitektoniske nyskabelser, hvoraf mange har overlevet til i dag. Men renæssancen var
også mange andre ting. Det var i den periode at den verdsliggørelse af menneskelivet
fandt sted, som gjorde erkendelse uden frelsen soBm ibmlenål sog om reference mulig.
Gud trådte på en måde tilbage efer skabelsen og lod menneskene tage over, således at
verden blev opdelt mellem de naturalier, som var Guds skabelse, og de artifcalier, som
var menneskets produkter. Naturvidenskaben kom langsomt i gang som en søgen efer
den orden i tilværelsen, som kunne udtrykkes matematisk, og som viste, at der måtte
have været en skaber. Ellers ville alt jo have været kaos. Også historien som et felt, der
ikke refererede til den bibelske historie, blev udviklet. I mangel på Guds umiddelbare
styring var det i historien, at mennesket måtte søge efer de erfaringer, der styrede eller
kunne bringes til at styre dets liv. Renæssancen blev også en periode, hvor meget store
begivenheder af verdenshistorisk betydning nærmest stod i kø i forhold til livet i det
vestlige Europa. Med den osmanniske trussel mod Konstantinopel kom fra omkring år
1400 og frem til Konstantinopels fald i 1453 mange græske lærde fra den østlige kirke
til Vesten, og de medbragte en stor mængde antikke værker, som snart blev oversat
til latin og dermed supplerede de antikke værker, man havde fået adgang til via den
muslimske verden. Mens den græske flosof med Platon (c-34a. 8 4f28vt.) og Aris-to
teles (ca. 38-4322 fvt.) som de centrale skikkelser tidligere var blevet indrefekteret i
den kristne tænkning, blandt andet af Tomas Aquinas -(1225/271274), blev den nu
i stadig stærkere grad sat i modsætning til den romerske kirkes Augu-43 s0) tin (354
og Tomas Aquinas. Og ikke kun religionsflosofsk skete der store ændringer. Selve
verden blev ændret i form af en reduktion af jordens betydning, da den blev fyttet fra
universets centrum til at cirkulere omkring Solen. For nogle var dette et hårdt slag, da
universets centrum og skabelsens centrum måtte være identiske, for andre et positivt
tegn på, at Jorden så ikke var den planet, der lå længst væk fra Gud, og dermed heller
ikke det sted, der var nederst i skabelsens moralske kvalitet. Den åndelige udfordring
kom i samme periode fra det opgør med romerkirken, som sammenfattende kendes
som reformationen med Martin Luther -(11546) 483 og Jean Calvin (1509-1564) som
centrale skikkelser og blodige krige som konsekvens. Samtidig med disse krige blev
Europa angrebet fra øst af tyrkiske styrker, mens man selv angreb muslimerne på
Den Iberiske Halvø, som først blev endeligt erobret af de kristne i slutningen af det
i n d l e d n i n g 1115. århundrede. Renæssancen var også den periode, hvor verden åbnede sig - for vest
europæerne med Christofer Columbus-’(11154506) opdagelse af Amerika og Vasco da
Gamas (1460-1524) åbning af søvejen til Indien i 1498, som sammen med Ferdinand
Magellans (ca. 1480-1521) verdensomsejling 15-119522 var de vigtigste ekspeditioner,
men som hurtigt blev fulgt af utallige andre. Dette gav igen store efekter i form af
handel, kolonisering, opdeling af verden og ikke mindst forsøg på at fette de mange
nyopdagede folk ind i et verdenssystem, der i det mindste ikke var ukristeligt. Dertil
var Magellans logbog med den manglende dag (de sejlede jorden rundt mod vest)
det første håndgribelige bevis på, at jorden drejede sig om sig selv. Middelalderens
verden i det gudskabte statiske univers blev nu eferhånden erstattet af en verden i
bevægelse, et menneske der var herre over sin egen skæbne, og kræfer i verden, som
mennesket kunne gøre sig til herre over og sætte i menneskets tjeneste.
I forbindelse med renæssanceåret 2006 har medarbejdere på Aarhus Universitet
villet bidrage med en række indlæg, der dækker et bredt Ruden sniæsst aanf cens
Verden. I indlæg om renæssancens tænkning præsenteres og diskuteres tidens åndsliv,
som det kom til udtryk videnskabeligt, religiøst, flosofsk, antropologisk, litterært,
juridisk og æstetisk. Herefer følger et afsnit om kulturlivet med foku-s på teateret, lit
teraturen, billedkunsten og den kunst at skrive breve. Renæssancens dagligliv belyses
primært arkæologisk med bidrag om saltproduktion, kældre og vinduesruder. Dette
følges op af en beskrivelse af nonnernes liv på det San Cataldo, som mange danske
forskere og kunstnere har nydt godt af, og de sproglige rester af den tidlige kontakt
mellem baskerne og canadiske indianere, som man stadig kan fnde i sprogene. Endelig
afsluttes bogen med to redegørelser for nutidige behandlinger af renæssancen inden
for arkæologien, dansk musikforskning og arkitektur.
Bogen indledes af Helge Kragh, der beskriver den hermetisk-paracelsiske kemis
eller alkymis centrale rolle i renæssancens flosofsk-teologiske tænkning og praktiske
eksperimenter med stofer med henblik på såvel at skabe guld, som ikke var så vigtigt
her i landet, som at skabe medicin. Denne eksperimentelle form for kemi, -der også re
fererede til astronomien, og som havde ideen om stofernes forvandling som et centralt
tema, havde en række internationalt meget kendte udøvere i Danmark såsom Tycho
Brahe (1546 -1601), Petrus Severinus (1540/4 -1602 2) og Ole Borch (1626-1690), og den
forblev central i den kemiske og medicinske tænkning helt frem i det 18. århundrede
med blandt andre Hans Egede (168 -17658), Grønlands apostel, som udøver. Denne
tænkning om naturen følges af Hans-Jørgen Schanz’ identifkation af de centrale nye
elementer i Martin Luthers reformation af kristendommen. Den Lutherske kaldsetik
bestemmes som foreningen af troen, hvoraf alle handlingers status udspringer, og den
omhyggelige udfyldelse af det kald og den stand, man er sat på jorden for at tjene
næsten ud fra, og det, at religionen bliver personlig – enhver bliver sin egen præst
– reducerer det samfundsmæssige hierarki og åbner for et demokratisk etos, ligesom
reformationens fokus på trosforholdet giver plads til studiet af naturen som religiøst
neutralt. I den Lutherske reformation ligger således forudsætningen for eller kimen
til centrale elementer af det moderne samfund. I Henning Høgh Laursens bidrag er
12 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gdet konsekvensen af frisætningen af mennesket i renæssancen, der undersøges. Alle
sandheder skulle ikke længere udspringe af åbenbaringen, men kunne nu fndes ved
observation, induktion og eksperiment, som efer foreningen med matematikken
skaber naturvidenskaben som den ny flosof. Dette tømmer naturen for mening og
formål, og i kontrast hertil udvikler der sig en æstetisering af naturen, som nu bliver
objekt for kunst. Ole Høiris behandler den måde man i renæssancen identifcerede
og kategoriserede de mange nye folk, europæerne mødte under de store opdagelser.
Primært var de hedninger, men de fandtes i to forskellige hovedformer, alt efer om
man støttede sig på Aristoteles eller Augustin. Dette kom til udtryk ved - en karakte
risering af de fremmede som de delvist menneskelige vildmænd eller som de fuldt
menneskelige antikke folk. Eferhånden blev bestemmelserne mere og mere verdslige,
indtil de vilde med Hobbes og Lockes konstruktion af vildskaben som en tilstand i
modsætning til og udgangspunkt for den kontrakt mellem menneskene, som skabte
det civiliserede samfund, blev et universelt stadie i den menneskelige udvikling,
placeret mellem den babylonske sprogforvirring og antikken. Jørn Erslev Andersen
viser med Erasmus af Rotterdam (1-1469536) som udgangspunkt og Tomas More
(1478-1535) og François Rabelais (14-9 14553) som eksempler den silénske dobbelthed
som et centralt stilistisk træk. Budskabet var her, at verden ikke var entydig, hvorfor
man måtte være åben over for de måske modsætningsfulde tolkningsmuligheder.
Denne åbenhed føres over i Michel Montaignes -1(1595332) essays som den genre, der
fremover var åben over for og afprøvede forskellige muligheder.
Birgitte R. Hornbek beskriver på baggrund af en redegørelse for opfattelserne
af melankoli i antikken og middelalderen det brud i melankolihistor-ien, der fore
går i renæssancen, hvor melankolien i den forentinske hoflosof Marsilio Ficinos
(1433-1499) tænkning aristokratiseres som selvberoende, intellektuel kontemplation
knyttet sammen med erkendelsesprocessen, samtidig med at begrebet i kunsten og
litteraturen begynder at betegne en verdsliggjort, subjektiv stemning -løsnet fra hu
moralpatologiens og temperamentslæren bestemmelser. Per Ingesman viser, at den
kanoniske ret, Guds lov for kirke og religion, men også for familie- og samfundsliv,
i renæssancen fk en større udbredelse og betydning i Danmark på baggrund af dels
det voksende antal universiteter i Vesteuropa, dels den lettere adgang til bøger, der
fulgte med bogtrykkerkunstens opfndelse omkring 1450. Ingesman viser betydningen
i Danmark ved at opgøre antallet af danskere, der tog grader i kanonisk - ret ved uden
landske universiteter, ved at undersøge forekomsten af kanonistisk litteratur i danske
bogsamlinger og ved at se nærmere på undervisningen i kanonisk ret ved det i 1479
oprettede Københavns Universitet. Per Andersen behandler renæssancehumanisternes
bestræbelser på ved hjælp af kildekritikken og historisk-flologiske studier at fnde
frem til de originale tekster inden for retsvidenskaben. Det sker ved en påvisning
af de forskellige faser i opgøret med den autoritet især skolastikkens tolkninger af
romerretten havde medført. Til forskel fra skolastiske retsopfattelser blev Corpos
iuris civilis nu analyseret som et sammenhængende system, og almene rets- princip
per blev nu baseret på en historisk retskultur, idet retten blev perspektiveret ud fra
i n d l e d n i n g 13det samfund, den til enhver tid fungerede i. Endelig viser Per Andersen kort, hvilke
principper fra skolastikken og humanismen, der indgår i nutidens juridiske metode og
undervisning. Bodil Marie Tomsen undersøger, hvorfor moden som fænomen opstår
i europæiske bysamfund i 13-t00allet i en brydningstid, præget af såvel middelalderlig
tankegang som en begyndende renæssancehumanisme. Hun viser som supplement
til den sociologiske og den stilhistoriske forklaring, at også centralperspektivet og
renæssancens »opfndelse« af fritstående kroppe giver grundlaget for, at moden som
et særskilt æstetisk felt opstår. I den gotikkens verdsliggørelse, som kommer til udtryk
i malerkunsten, udstyres mennesket i et verdsligt lys og rum med en slags modens
hylster, hvis variation markerer individualitet.
Ved siden af det stærke skife i den vestlige verdensanskuelse og her-under opfat
telse af det guddommeliges jordiske funktion er det nok renæssancens kulturelle
produkter, der fk de største konsekvenser i efertiden, og som står som det felt, hvor
renæssancen skabte verdenshistoriske mesterværker, som stadig opføres, beundres og
udforskes. Et af disse eksempler på renæssancens evigtgyldige kulturelle produkter
var William Shakespeare (1-5166416). Michael Skovmand indleder således dette afsnit
med en undersøgelse af en række opfattelser af Shakespeares liv, teater og værker ud
fra de grundlæggende konfikter, der kan uddrages her som tegn på, at Shakespeare
formulerer sig i overgangen mellem senmiddelalderen og renæssancen eller »the
early modern period«. Dette sker ved en fremstilling af standsforhold, teaterhistorie
og ikke mindst af de modsætningsfyldte passager, hvor dette kommer til udtryk i
skuespillene. Annelis Kuhlmann undersøger den samme periode i Danmark ved at
analysere den måde, det såkaldRatne dershåndskrif blev teatraliseret Rapnå.
dershåndskrifet var en samling humanistiske skoledramaer, hvoraf fere er oversat fra latin,
andre havde dansk oprindelse, og det er disse sidste, Annelis Kuhlmann diskuterer.
Efer at have placeret den danske teaterverden i forhold til den intern- ationale disku
teres de danske bidrag R t a inl dershåndskrifet, afsluttende med en konstatering af.,
at stykkerne skulle virke moralsk dannende på såvel publikum som de medvirkende
mandlige elever, der opførte stykkerne, samt at der med disse tekster er tale om den
danske renæssances bud på teatralsk samtidsdramatik. Erik Vive Larsen beskriver
de forskellige fyrstebeskrivelser, der gennem middelalderen og renæssancen blev
lavet i Danmark. De forskellige tidsaldres og genres fremstilling af fyrsten (kongen)
eller fyrster gengives i fyldige citater, og ligeledes vises det, hvordan beskrivelserne
fremstiller den svenske konge i en periode, hvor svenskerne var Danmarks farligste
fende. Pernille Hermann analysRerimer krøniken, der stammer fra sidste halvdel af
det 15. århundrede, og gennemgår, hvad man ved, om værkets historie. Hun diskuterer,
hvordan historien fremstilles, Rimkog røniken sættes ind i den samtidige sammenhæng
som et skrif, der legitimerer kongerne ved at give dem en afstamning fra bibelske
personer, og som fremhæver den kristne kosmologis evige orden og fastlægger de
centrale moralske principper for kongerne. Og endelig diskuterer Pernille Hermann
om Rimkrøniken kan have medvirket til etableringen af en fælles erindringsramme,
som danskere på vej fra senmiddelalderen ind i renæssancen kunne relatere sig til.
14 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gOgså andre skrifer tiltog sig interesse i renæssancen og blandt dem var de islandske
sagaer. Agnes S. Arnorsdottir viser, hvordan interessen for disse middelaldertekster i
en kombination af den kontinentale humanistiske historiske interesse og den islandske
interesse for afskrifer af sagaerne blev meget stærk i det 17. århundrede, blandt andet
som middel til at påvise en nordisk guldalder og en historisk forbindelse til de fra
Biblen kendte personer. I forlængelse heraf diskuterer Agnes Arnorsdottir forholdet
mellem afskrif og bevaring som to sider af en fælles erindringskultur, og derved for
en identitetsdannelse på såvel nordisk som islandsk niveau. Efer litteraturen følger
en række indlæg om billedkunsten. Hans Jørgen Frederiksen tager udgangspunkt i
to forskellige tolkninger af den middelalderlige ikonografs pludselige ophør som
resultat af reformationen eller som resultat af intern kritik i den katolske kirke. Dette
diskuteres ved historisk at se på, hvordan man i de forskellige traditioner i både
den østlige og den vestlige katolske kirke opfattede synssansen i en r-eligiøs erken
delsessammenhæng, og hvilke forestillinger man gjorde sig angående billedet som
fænomen. Dette følges af en redegørelse for Martin Luthers og andre reformerte
lederes syn på billeder, og disse processer sættes kort i sammenhæng med andre
tilsvarende processer i middelalderen og renæssancen. En anden form f- or billedgø
relse i form af groteskerne analyseres af Maria Fabricius Hansen. Først beskriver hun
groteskerne historie med rod i antikken og en udvikling op gennem middelalderen
og begrunder så den umådelige fascinationskraf, groteskerne havde i perioden, ved
at se på forholdet mellem tradition og fornyelse og forholdet mellem kunst og natur.
Også her demonstreres bruddet med fortiden, idet groteskerne ophører med at blive
betragtet som muligheder i den uendelige naturs processer (naturalier) og i stedet
bliver til rene menneskelige frembringelser (artifcialier). Endelig afslutter Marianne
Pade dette afsnit om renæssancens kunst med en kunst, som senere tider helt har
profaneret, kunsten at skrive breve. Der har mellem antikken og renæssancen været
en tæt forbindelse mellem brevskrivning og retorik og for af forstå brevets funktion
i renæssancen beskriver Marianne Pade brevskrivningens teori og praksi- s i antik
ken og i middelalderen. Som noget nyt i renæssancen blev brevsamlinger samlet
og udgivet i værker, hvor forfattere ved redaktion af breve til andre fremstillede sig
selv som tilhørende den humanistiske avantgarde kultur. Dette kom til udtryk ved
overholdelse af bestemte stilistiske og indholdsmæssige former. Med trykkekunsten
kom yderligere den dimension til, at brevene blev henvendt til et stort og anonymt
publikum og derfor formuleret i overensstemmelse hermed. Og til Marianne Pades
fremstilling kan man tilføje, at snart efer skulle videnskabsmænds ofentliggørelse
af deres faglige breve til hinanden blive det, vi i dag kender som faglige tidsskrifer,
men hermed er vi inde i oplysningstiden, som ligger uden for dette værks tidsgrænse
og kulturliv.
Dagliglivet i renæssancens Danmark kan belyses både historisk og arkæologisk,
og det kan belyses i den kombination af historie og arkæologi, som middelalder og
renæssancearkæologien er udtryk for. I Jens Vellevs bidrag skildres saltproduktionen
på Læsø og læsøboernes betaling af saltafgifer til domkapitlet i Viborg ud fra dels en
i n d l e d n i n g 15dagbog med en beretning herom fra 1597, dels udgravninger af saltfelterne i 1990’erne.
Resultatet er ud over en stor viden om saltproduktionen også blevet en genoptagelse af
denne, idet man har kunnet rekonstruere de gamle sydehytter og sætte ga - ng i saltpro
duktionen igen, og derved er der skafet arbejde til 10 personer og en omsætning på
mere end 6 millioner kroner (2005). Renæssancen var også den periode, hvor brugen af
glasvinduer, der hidtil i alt væsentligt havde været forbeholdt kirken, langsomt spredte
sig ned gennem de øverste verdslige lag af samfundet. Jan Kock skildrer udviklingen
af glasfremstilling i udlandet og senere i Danmark og viser, hvordan det blev mode
at få lavet emaljebemalede ruder indfattet i bly ofe med ens personlige motiv, årstal
og navn, som blev brugt som gaver. De malede ruder sad så i modtagerens vinduer
og angav hvem man mente, man selv var. Først i 1700 årene ophørte denne skik, da
ruderne var skrøbelige, og blyet kunne bruges til kugler i krig, og i stedet fk man
de træindfattede ruder sat op med kit. Mange af de gamle ruder er væk, ikke mindst
fordi de blev smadret ved animerede gilder på selv kongeligt niveau. Hans Krongaard
Kristensen beskæfiger sig med noget mere solidt, resterne af renæssancens hvælvede
kældre. Disse forbindes ofe med middelalderen, men de brugtes også i renæssancen.
Hans Krongaard Kristensen beskriver eksempler på sådanne kældre eller rester af
dem fra Viborg, Mariager, Randers, Århus (med Torups Bodega) og de i litteraturen
i øvrigt skildrede kældre fra andre dele af landet og giver korte rids af de bygninger,
kældrene har været en del af, samt af de pågældende bygningers historie. Kældrene
har fungeret som brandsikre rum i bygninger, der i øvrigt var lavet af antændelige
materialer, og de har formodentlig været benyttet som lagerplads for de handlende.
Mange danske forskere og kunstnere har opholdt sig på San Cataldo, et tid- ligere bene
diktinsk nonnekloster fra det 10. århundrede, som for ca. 100 år siden blev omdannet
til et opholdssted for danske åndsarbejdere. Susanne Malchau beskriver centrale dele af
klosterets historie og specielt det liv, nonnerne levede her i renæssancen på baggrund
af de reformer, den katolske kirkes Tridentinerk-1o 5n6ci3) l m(1e545dførte. Mange
»overskydende« døtre blev anbragt her, og opretholdelsen af den moralske orden
kom blandt andet til udtryk i, at den standsforskel, der herskede i samfundet, også
herskede i klosteret. Herved kunne nonnerne helt adskilles fra verden udenfor, mens
søstre på lavere niveauer stod for kontakten med verden uden for murer -ne. Peter Bak
ker beskæfiger sig også med renæssancen i den store verden uden for Danmark, idet
han kan påvise nogle fælles ord, fortællinger, navne, kunstmotiver og beretninger om
gensidige besøg mellem baskerne og østcanadiske indianere, fænomener fra nutiden
der refererer til kontakterne i renæssancen, hvor ikke bare baskere var i de områder,
der blev til Canada, men hvor også indianere var i Baskerlandet. Dette viser, at en
lille og ofe upåagtet del af den kolonihistorie, der ellers kun fortælles med reference
til de store ekspeditioner, opdagelser og kolonisatorer, også har sat sig spor, der er
blevet vedligeholdt helt frem til nutiden.
Renæssancens eferliv drejer sig om to ting, forskningen i renæssancens liv og
inspirationen fra renæssancen. Mette Svart Kristiansen præsenterer de - ls middelal
der- og renæssancearkæologi som fag dels og især middelalderarkæologiens og andre
16 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gkulturhistoriske fags undersøgelser af renæssancebondens liv. Efer at have beskrevet
en række eksempler på konkrete undersøgelser afslutter hun med at skitsere nogle
vigtige renæssanceemner, der skal undersøges i fremtiden. Tomas Holmes analyse
drejer sig om Aarhus Universitets første musikprofessor, Knud Jeppesens -verdensbe
rømte stilforskning i renæssancens musik, især hans værk om Giovanni Pierluigi da
Palestrina og om Jeppesens forskningsrejser og fund af ti komplette, men indtil da
ukendte og forsvundne messer af denne berømte komponist. Endelig optrykkes et
hidtil upubliceret foredrag af Jeppesen, hvor dramatikken omkring dette fund skildres.
Og bogen afsluttes af Carsten Bach-Nielsen, der skildrer det danske arkitektmiljøs
internationale inspiration og stilmæssige mangfoldighed gennem den første del af det
20. århundrede som den kontekst, Ejnar Packness arkitektkarriere tog udgangspunkt
i og udviklede sig i forhold til. Han viser, hvorledes Ejnar Packness, på trods af at alle
andre arkitekter havde forladt nyrenæssancen som stil, fortsatte med at bygge inden
for den, især i Ålborg, men også i Herning. Blandt Packness bygningsvær -ker analy
serer Bach-Nielsen især inspirationerne til de nybyggede kirker i Ålborg og Herning,
Packness var arkitekt på, og han ser det, at Packness i dag er næsten glemt, som et
resultat af denne fastholden af en stilart, der det meste af dette århundrede var uden
aktualitet.
Redaktionen vil gerne benytte lejligheden til at takke rektor Niels Christian Sidenius
for tilsagn om, at denne bog skulle være Aarhus Universitets bidrag til renæssanceåret
2006, og rektor Lauritz B. Holm-Nielsen for at realisere dette tilsagn.
Ole Høiris & Jens Vellev
i n d l e d n i n g 17Renæssancens tænkninghelge kragh
Alkymi og hermetisk kemi
fra Severinus til Borch
Det er uvist, i hvilket omfang der blandt danske lærde i senmiddelalderen var interesse
for kemi og alkymi, idet vi ikke har sikre oplysninger herom. Der har dog utvivlsomt
været gejstlige, der fra deres rejser til udlandet har haf kendskab til alkymien, men
det vides ikke, om de også har praktiseret den hemmelige kunst herhjemme. Først
omkring reformationen optræder de første apotekere, der også bedrev praktisk kemisk
arbejde, idet den fra Nederlandene indvandrede Cornelius Hamsf-1580) ort i (1509
1540 blev udnævnt til hofapoteker hos Christian -1III 559) (15og 03 senere fk apo-te
kerbevilling i Odense.
I samme periode møder vi den måske første bog på dansk med et delvist kemisk
indhold, nemlig renæssancehumanisten Christiern Pedersens (c-1554) a. 14O80 m Urte
Vand fra 1534, der beskriver fremstilling og virkning af en række destillerede eller
»brændte« aromatiske vande. I indledningen af bogen gives en simpel beskrivelse
af destillationsapparater, den første i danmarkshistorien. Man skal, skrev Pedersen,
»støde urterne smaa och legge dem [i en kolbe] oc sette det i kedelen met urterne oc
… sette en glass hielm der paa och sette dem vel tilsammen [etc.]« (Pedersen 1986).
På trods af tegn på en vis kemisk-farmaceutisk aktivitet i første h -atlav-ldel af 1500
let, er det først fra Frederik II-1’s 588) (153r4egeringsperiode, vi har kendskab til en
udviklet interesse for alkymi og kemisk teori blandt danske lærde.
Renæssancens hermetiske kemi
Den type kemi, der fandtes i 1-5t00allet og første halvdel -atf al1600let, adskilte sig
på visse områder stærkt fra den senere videnskabelige kemi, men der er også klare
lighedspunkter mellem de to områder. Dette gælder særligt den eksperimentelle
tilgang, idet kemiske og alkymistiske aktiviteter i renæssancen i høj grad - var eksperi
mentelle og endda ofe af kvantitativ natur og vejledt af hypoteser. Kemien i perioden
betegnes ofe »alkymi«, der imidlertid er et dårligt defneret begreb, der ofe forstås
anakronistisk, idet det opfattes som synonymt med forsøg på at lave guld. Omdannelse
af uædle metaller til ædle, og specielt til guld (en kunChsrt yskaopoldet eia), havde
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 211. Destillationsapparater var
vigtige instrumenter i
renæssancekemien og fandtes i mange
varianter. Den viste opstilling er
fra Andreas Libavius’ Alchemia
fra 1597, den første omfattende
lærebog i kemi.
ganske vist en væsentlig plads i tidens kemi, men det var langtfra alle udøvere af de
kemiske kunster, der var guldmagere.
I øvrigt var forsøg på guldmageri ikke nødvendigvis pseudovidenskabelig fantasteri
i en tid, der ikke rådede over vort senere grundstofegreb, og hvor stofig- e transmu
tationer under langvarig indfydelse af ild og reagenser (og kosmiske kræfer) var
almindelig anerkendte. Guldmageri kunne være svindel, men det kunne også være
seriøs videnskab. Renæssancens kemikere var alkymister, og dens alkymister var
kemikere, hvorfor jeg skal bruge betegnelserne synonymt (jf. Newman og Principe
1998). Alternativet, at gøre brug af betegnelsen »chymist«, hvilket nogle historikere
har anbefalet, vil formentlig bringe mere forvirring end aflaring.
I modsætning til moderne kemi var renæssancekemien ikkexe obtloerit sk, den
beskæfigede sig ikke blot med stofige egenskaber og omdannelser; nej, den var også
esoterisk, idet den i høj grad fokuserede på de flosofske og åndelige dimensioner af
verden, der var knyttet til metalliske og andre transmutationer. Ifølge den hermetiske
tradition, der fra sidste del a-tf al1let 400 optrådte som en integreret del a-f renæs
sanceplatonismen, kunne man især i skrCiforet pus Hermeticum fnde en umådelig,
men svært forståelig visdom hos de gamle egyptere (Giversen 1983). Titlen refererer
til Hermes, den græske version af den egyptiske guddom Tot, al visdoms fader. Den
latinske version Caof rpus Hermeticum udkom i 1471, foretaget af Marsilio Ficino
(1433-1499) på opfordring af den forentinske fyrste Cosimo di Me-1dici 464). (1389
22 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n g2. Den »grønne løve«, der
fortærer Solen, var et hyppigt
forekommende alkymistisk symbol,
der alluderede til gulds
opløselighed i kongevand (en blanding
af salt- og salpetersyre). Da guld
ofe indeholder rester af kobber,
vil der dannes grønlige
kobbersalte i form af nitrater og chl-o
rider. Illustration fra Arnaldus
de Villanova, Rosarius philos -o
phorum (1603).
Det var almindelig anerkendCt, oarpt us Hermeticum og de få andre af de -origi
nale hermetiske skrifer var blevet forfattet i den ferne fortid, lang tid før Jesus og
endnu før Platon (ca. -34428 8fvt.) og Aristoteles (ca. -322 384fvt.). Man formodede,
at forfatteren eller forfatterne var samtidige med Moses, hvilket ga- v skriferne yder
ligere autoritet og en status næsten på lin Dje et m G ead mle Testament. eUnder alle
omstændigheder gjaldt det om at genopvække den gamle visdom, både genn - em prak
tisk-eksperimentelt arbejde og gennem flosofsk-teologisk refeksion, to aspekter der
var nøje forbundet i tidens holistiske natursyn (Haaning 1998). Mange af de temaer,
der mødes i renæssancens hermetiske skrifer, var overensstemmende med dem,
man fnder hos Platon og i den senere nyplatoniske litteratur, men med en yderligere
alkymistisk dimension.
Den hermetiske tradition fk en særlig udformning hos den kontroversie- lle schwei
zisk-tyske læge Paracelsus – egentlig Philippus Aureolus Teophrastus von Hohenheim
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 233. Billede fra Michael Maiers
Atalanta fug ienfra s 1617, et
kendt værk i den
alkymistiskrosenkreuziske tradition. Der
søges efer den flosofske sten
ved at kombinere
geometrisk indsigt med kendskab
til de mandlige og kvindelige
principper.
(1493-1541) – der udformede det system, der kendes som paracelsismen (Paracelsus
1926-32; Debus 1977). Denne form for kemi blev også betegnet spasogym risk kemi,
idet »spagyrik« – et ord opfundet af Paracelsus – hentyder til opløsnin - gs- og kom
binationsprocesser. Ifølge Paracelsus var hele naturen gennemtrængt af en livsånd,
der også fndes i uorganiske materialer, og som ændrer sig under kemiske processer,
der derfor er af delvis åndelig art. For tidens kemikere og alkymister var det en vigtig
opgave at fnde præparater, hvori denne livsånd eller »vitale balsamiske essens« var
koncentreret. Ligeledes søgte de efer et stofalk, akaheldet st, der skulle være et -uni
verselt opløsningsmiddel, som opløser alle stofer så nemt som »varmt vand opløser
is«, som det hed.
Paracelsus afviste den galenske humoralpatologi såvel som den aristoteliske lære
om de fre elementer, som han erstattede med tre fundamentale principper, nemlig
salt, kviksølv og svovl. Disse havde visse ligheder med stoferne af samme navn, men
var nærmest åndelige eller metafysiske principper snarere end materielle substanser.
Ilden, der hos Aristoteles blot var et af fre elementer, havde hos Paracelsus en separat og
ophøjet status, idet den var karakteristisk for vitale processer af enhver art. Det var ved
ildens hjælp, materielle substanser blev adskilt, og deres åndelige principper frigjort, og
det var disse principper, der kunne bruges i behandlingen af sygdomme. Paracelsus og
hans tilhængere sammenlignede nogle gange selve verdens skabelse med en alkymistisk
transmutation, hvor det oprindelige grundelement af ånm deystlig eriuam rt m (agnum)
blev til fysisk materie via processer, der svarede til, hvad der skete i alky-mistens labora
torium. Allerede den påstand var teologisk angribelig, da den jo indebar, at Gud ikke
skabte verden ex nihilo, sådan som det blev doceret af præsterne.
24 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n g4. Portræt af Paracelsus efer
original af den famske maler
Quentin Metsys (ca. 1465-1530).
Ukendt famsk maler. Louvre.
© Foto: RMN.
Billedet kan fndes på: http://www.rmn.fr
Den hermetisk-paracelsiske kemi var nøje forbundet med to områder, der i dag
opfattes som ganske adskilte, nemlig medicin på den ene side og astronomi på den
anden side. Mens den første forbindelse næppe er overraskende, var rationalet for den
anden af astrologisk art, således at alkymi, medicin og astrologi dannede en ubrydelig
treenighed. De alkymistisk-astrologiske forestillinger om naturen var integrerede i
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 255. Tycho Brahes laboratorium
på Uraniborg. Detalje fra Joan
Blaeus store atlas fra 1667.
renæssancens natur- og menneskeforståelse og indeholdt desuden religiøse elementer,
der ofe var af en uortodoks og derfor problematisk art. Parace -tlasullets s var 1500
store kemisk-medicinske ikon, men der var mange måder at fortolke mesteren på og
forholde sig til hans lidet præcise lære. Nogle af disse måder var socialt og religiøst
acceptable, mens andre blev kritiseret for at være potentielt eller aktuelt kætterske.
Ifølge en spekulation, der går tilbage til historikeren Hans -G17ra48) m i (1681748, 5
skulle Paracelsus have opholdt sig i København og måske deltaget som kirurg under
Christian II’s (1481-1559) felttog mod Sverige. Han skulle i København have mødt den
navnkundige Sigbrit Villoms (d. 1532), kongens rådgiver og fortrolige, der »laborerede
6. Titelblad til Ideae medicinae i Chymien« og havde ry for sit kendskab til den okkulte verden. Det er en god historie,
philosophicae. men desværre tyder intet på, at der er hold i den (Fink-Jensen 95). 200H2 vad s. end
mor Sigbrit har bedrevet af kemiske kunster, kender vi ikke til dem. Først med Tycho
Brahe og hans generation møder vi danske naturflosofer, der arbejdede inden for den
hermetisk-kemiske tradition og nød anerkendelse også uden for landets grænser.
Kemi på Uraniborg
Da Tycho Brahe (1546-1601) i februar 1576 blev præsenteret for Frederik II’s generøse
tilbud om at få tildelt Hven som len, var det på betingelse af, at han sk- ulle »lade op
føre bygninger og fremstille instrumenter til astronomiske undersøgelser såvel som
til kemiske arbejder« (Brahe 1946 109). s. Henvisningen til kemien, der efer Tychos
fremstilling optræder sideordnet med astronomien, var ikke tilfældig, for siden sin
ungdom havde Tycho Brahe været optaget af de kemiske kunster og dyrket dem i den
hermetiske tradition med dertil knyttet lægekunst og alkymistisk praksis.
26 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n g7. Rosenkreuzernes broderlige
kollegium fremstillet som en
mobil borg, der styres af Guds
hånd. Fra Teophilus
Schweighardt, Speculum sophicum
rhodo-staurotic um(1618).
I sin Astronomiae instauratae mechanica fra 1598 berettede Tycho om sin store
interesse for alkymien, en videnskab han karakteristisk betegnede som »den jordiske
astronomi« med den begrundelse, at de kemiske substanser »har nogen analogi med
himmellegemerne og deres virkninger.« Tycho nævnte, at han siden sit 23. år havde
brugt lige så megen tid og lige så mange penge på sine kemiske og alkymist -iske akti
viteter, som han havde brugt på astronomiske observationer: »Lige indtil nu har jeg
med meget arbejde og ikke ringe bekostninger gjort en stor mængde erfaringer såvel
med hensyn til metaller og mineraler som til ædelstene og plantevækster og andre
lignende stofer.« Det er også karakteristisk, at Tycho ikke kom nærmere ind på disse
arbejder, men ønskede at holde dem hemmelige – alkymien var en arkan videnskab,
og det kunne være farligt at lade kundskaber herom blive almindelig kendt, for »det
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 278. Titelkobber til det eksem -
plar af Oswald Crolls Basilica
chymia, der har tilhørt Peter
Payngk. Bogen var i den
paracelsiske tradition og til dels
under indfydelse af Severinus.
er ikke givet enhver at behandle disse mysterier passende ifølge naturens krav og på
en ærlig og gavnlig måde« (Brahe 19 46 118). s.
Når Tycho søgte at hemmeligholde sine alkymistiske eksperimenter, var det helt
i overensstemmelse med traditionen, mens samme form for hemmeligholdelse ikke
gjaldt astronomiske iagttagelser eller matematiske udregninger. Da ærkebiskoppen i
Køln, hertug Ernst (reg. 1-5816312), ytrede ønske om at udveksle erfaringer med Tycho,
skete dette via Heinrich Rantzau -(11598), 26 den lærde og magtfulde holsten-ske fyr
ste. Tycho svarede, at netop for alkymiens vedkommende kunne en korrespondance
28 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gkun komme på tale, hvis den var helt sikker, f.eks. skrevet i et hemmeligt alfabet eller
ved brug af en anden sikkerhedskode. »Hvordan nu dette end bliver … må han selv
udtænke det og ikke lade andre få del deri; uden at nogen får indsigt i det, må han
selv egenhændigt lave et udkast, indeslutte det i et brev og siden selv underskrive det.
Det samme vil jeg gøre« (Stæhr 198 4 59; s. Oestmann 2004). Udveksling af kemisk
viden i renæssancen kunne være en kompliceret afære. Den kunne kun ske til de
indviede, adepterne, og foregik normalt på en så allegorisk og kryptisk måde, at den
ville være uforståelig for ikke-indviede.
Så tidligt som 1574, da Tycho holdt forelæsninger over astronomi ved Københavns
Universitet, beskæfigede han sig med astro-kemiske forhold, idet han -i sin indled
ningstale fastslog forbindelsen mellem de syv planeter (herunder Sol og Måne) og de
syv metaller (guld, sølv, jern, kviksølv, tin, kobber, bly). Ikke blot var der forbindelser
eller afniteter mellem himmellegemerne og de jordiske metaller, ædel-stene, mine
raler og planter, mikro-makro-forbindelsen gjaldt også mellem stjerner og planeter
og det menneskelige legemes organer. Det var en opfattelse, der harmonerede med
og understøttede den kristne forståelse af mennesket som et gudsskabt væsen med
en central rolle i naturen, og det var samtidig en opfattelse i harmoni -med den para
celsiske naturforståelse.
Der er fere passager i Tychos værker, der viser hans værdsættelse - af den para
celsiske naturflosof. Han havde iagttaget, at himlen var foranderlig, hvilket var i
modstrid med den aristoteliske fysik, men gav mening inden for en parace- lsisk for
ståelsesramme. I et tysksproget skrif om kometen fra 1577 skriver han: »F- ordi para
celsisterne anser himlen for det ferde ildelement og erkender, at der kan forekomme
både opståen gen[ erationes] og undergang co[rruptiones], er det efer deres flosof
ikke umuligt, at kometerne kan fødes i himlen på samme måde, som der undertiden
forekommer sjældne gevækster på jorden og i metallerne og monstre hos dyrene«
(Brahe 1918 s. 382-383). Andetsteds bringer han denne hyldest til Paracelsus: »Med
største ret siger Paracelsus, at ingen kender andet og mere til denne kunst [alkymien],
end hvad han har erfaret ved hjælp af ilden« (Ebbesen og Ko 27ch 4). 2003 s.
Den »ild«, der henvises til, er en hentydning til alkymiens vigtigste operation,
opvarmning gennem lang tid i særlige ovne og kolber. Tycho betegnede selv alkymien
som en ars pyronomia, og det var almindeligt at betegne alkymisterne som »ildens
flosofer«. Uraniborg husede i kælderetagen et avanceret kemisk laboratorium, som
Tycho kaldte henholdlsvabiosrt atorium chymicum og pyronomicum, og som indeholdt
et glaspusteri og specielt tillavede ovne. Han beskrev, at det indeholdt
… ovne af forskellig slags placeret rundt omkring, der er 16 af dem, nemlig 3 varm- ebade, 1 digesti
onsovn med aske, 4 store og 2 små athanorer, 2 destillerovne med sand eller aske, 1 ovn til en stor
destillerblære forenet med denne ved hjælp af to rør, en anden ovn placeret afsides med lamper,
2 ovne som refekterer varmen, den ene direkte, den anden i en skruelinje, delvis frit og delvis
i et lukket rum. De feste af ovnene var bygget af natursten importeret fra Norge, den såkaldte
Bergensten, da den kan modstå den stærkeste hede og kan forarbejdes (Bra 132).he 1946 s.
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 299. Alkymisten i sit
laboratorium. Den slange-ædende løve
var et af de mange symboler,
alkymisterne gjorde brug af i
deres recepter. Fra Musaeum
hermeticum reformatum et
amplifcatum (1678).
Bl.a. sammen med søsteren Sophie (1556/5-16943) lavede han her kemiske eksp-eri
menter, om hvilke dog kun lidt vides (Stæhr 1984; Hannaway 1986). Dog ved vi, at
en del af Tychos kemiske virke var rettet mod medicinske formål. Han har muligvis
søgt efer »flosofens stlaen« pidens ( philosophorum), eliksiren der mentes at kunne
forlænge livet, hindre sygdomme og omdanne uædle metaller til guld. Der er dog
ingen klar evidens for, at Tycho har brugt tid som guldmager. Derimod vides, at han
tillavede et lægemiddel mod »pest« og andre sygdomme, en eliksir kenSped cit ess om
Tycho Brah e(Figala 1972). En opskrif på Tychos eliksir blev første gang publiceret i
Pierre Gassendis biograf fra T16 y54, chonis Brahei vita, og den optræder også i Tomas
Bartholin Cs ista medica fra 1662.
Tychos adelige ven Erik Lange -(116 55313), der ofe besøgte ham på Hven og blev
trolovet og gif med Sophie Brahe, var alkymist i betydningen guldmager. Han brugte
store summer på alkymistiske eksperimenter, der dog i stedet for at bringe ham guld
bragte ham fallit, så han måtte afstå sit slot og tilbringe det meste af - sin tid i udlan
det, på stadig fugt fra sine kreditorer. Tycho skrev et digt til ham, hvori han beskrev
mødet med videnskaben og poesien som en kærlighedsafære. Han alluderede til
Langes ulykkelige kærlighed til alkymien, der efer Tychos mening burde være rettet
mod tilvirkning af lægemidler og ikke mod guldmageri (Zeeber 16 g 3): 1988 s.
Hvis du har lyst til at udforske verdens himmelske borge,
vil en utrolig kærlighed til himlen fylde dig.
30 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gOg hvis du snarere ønsker at forske i ildens kunster,
da vil stor – brændende – kærlighed opstå i ilden.
Petrus Severinus
Skønt i dag næsten ukendt uden for kredsen af specialister i renæssancevidenskab, var
Tychos samtidige Peder Sørensen (154 -0/416022), i latiniseret form Petrus Severinus, i
datiden en internationalt kendt og anerkendt naturflosof i den paracelsiske tradition.
Han anerkendes i dag som en af Danmarks største videnskabsmænd (Shackelford
2003). Severinus havde sammen med den senere professor i medicin, Johann- es Pra
tensis (alias Hans Filipsen) (1-5431576), studeret fere år i udlandet og var her blevet
optaget af den paracelsiske iatrokemiske lære, dvs. medicinske anvendelser af den
kemiske videnskab. Ved hjemkomsten i 1571 blev han udnævnt til kongelig livlæge, i
hvilken stilling han fortsatte til sin død i 1602. Som livlæge hørte det til hans arbejde at
udfærdige medicinske præparater, hvortil han ikke blot forlod sig på naturprodukter,
men også brugte kemikalier tillavet i sit laboratorium.
Severinus var dog ikke så meget kendt som kemisk-medicinsk praktiker som
teoretiker og systematiker inden for den paracelsiske tradition. Han nærede stor
beundring for den legendariske Paracelsus, sådan som det fremgår af hyldestskrifet
Epistola scripta Teophrasto Paracelso, som han forfattede som ung mand omkring
1570. Det fremgår af dette skrif, at hvad der fascinerede Severinus ved Paracelsus’
system, var, at det »har sammenfattet hele videnskabens og musernes harmoni til en
enestående helhed«. Derimod havde han ikke tillid til den praktiske alk-ymi i betyd
ningen guldmageri:
Det er for visdommens sønner han [Paracelsus] har skrevet det, ikke for de sofstis-ke og guldtørst
grebne alkymister, ikke for guldsmede, de som graver efer guld for at bruge det til støbning, ikke
for dem der træller for navne, sprog og anden overfadiskhed. Derfor, hvis de vil høste på andres
mark, så tugtes de med fuld ret. Hvis han havde skrevet disse ting tydeligere, så vil-le bjergværks
arbejderne, de erfarne guldsmede, de omvandrende handelsmænd, alkymisterne nu have sat alle
lægerne ud af spillet og prostitueret kunsten til stor skade for naturen (S 6e2).verinus 1979 s.
Også hovedværket Idea medicinae philosophicae, der udkom i Basel i 1571 og senere
igen i 1616 og 1660, stammer fra Severinus’ studieophold i udlandet. Den væsentligste
grund til, at dette værk opnåede berømmelse i Europas lærde kredse, var, at man her
blev præsenteret for en systematisk, afalanceret og nogenlunde klar fremstilling af
paracelsisk medicin, uden de mere outrerede påstande, man ellers kunne -møde i lit
teraturen. Ganske vist havde Severinus ikke noget godt at sige om Galen, den store
græske læge der stadig var den traditionelle medicins autoritet, men han præsterede
det kunststykke at få den paracelsiske lære til omtrent at harmonere med de vigtigste
hippokratiske og aristoteliske doktriner. For eksempel hævdede han, at der ikke var
nogen egentlig modstrid mellem den paracetlrsiia skpre ima-teori, der som nævnt
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 31byggede på principperne kviksølv, salt og svovl, og de tre aristoteliske g-rundprincip
per stof, form og fraprvær ivatio(n).
Severinus er (ligesom Paracelsus) blevet set som en inspiration eller forløber for
den empiriske naturvidenskab i 1600-tallet, hvor idealet blev at undersøge naturen
gennem eksperimenter og iagttagelser, mens brug af boglige autoriteter blev afvist
som aristotelisk skolastik. Når dette synspunkt er blevet hævdet, skyldes det den
hermetiske retorik mere end dens realiteter. I et ofe gengivet Idea cimtaedt ifcinra ae
hedder det:
Gå hen, sønner, og sælg jeres marker, huse, klæder og ringe, brænd jeres bøger, køb sko, drag over
bjerge og dale, gennem ørkener, udforsk havets bredder og jordens dybe slugter. Læg mærke til
dyrs og planters forskelligheder, mineralernes arter og for alles vedkommende - deres ejendom
meligheder og tilblivelse. Lær omhyggeligt landboernes astronomi og den jordiske flosof. For
på denne måde vil I nå frem til viden om stoferne og deres egenskaber og ellers ikke (Severinus
1979 s. 125-126).
Man skal ikke lade sig narre af retorikken. Ganske vist hyldede Sever-inus den pa
racelsiske grundsætninscig entia est experientia, men når det kom til stykket, kunne
hverken han eller hans meningsfæller drømme om at brænde deres bøger. De vidste
udmærket, at en teoriløs iagttagelse ikke ville føre til andet end overfadisk viden.
Faktisk er Severinus’ appel til iagttagelsen ikke kun eller primært rett-et mod sanse
iagttagelsen, for gennem den får vi kun kendskab med den fænomenale verden. Den
natur, han ønskede at afdække, var genstandenes væsen eller essens, og hertil måtte
flosofen etablere en mystisk sympati eller forening med genstanden.
Den verdensforståelIdseea , medicinae beskrev, var helt i overensstemmelse med
den hermetiske flosof, idet den befandt sig inden for en nyplatonisk og vitalistisk
begrebsramme, hvor materien var besjælet. Severinus’ medicinske teori var baseret på
eksistensen af et universelt »balsaum«, ltim en a materia af åndelig art som hævdedes
at være kilden til alle natur- og livsfænomener. Han mente, at alle menneskets organer
indeholdt »åndeagtige stofer«, og at disse livsånder korresponderede m-ed de legem
lige organer, som han beskrev som forrådskamre for ånderne. Også den populære
paracelsiske tankegang om en dybtgående overensstemmelse eller korrespondens
mellem mikro- og makrokosmos kan man fnde hos Severinus, der skrev, at »selv de
allermindste frøkorn ligner universet i deres opbygning« (Sever in122).us 1979 s.
Severinus’ version af den paracelsiske lære var mindre radikal end den originale,
mere eklektisk og imødekommende over for de klassiske autoriteter, og netop derved
bidrog Idea medicinae til at gøre paracelsiske synspunkter mere acceptable blandt
samtidens lærde. Bare det, at bogen var skrevet på latin (mens Paracelsus skrev på
tysk), signalerede, at den hørte til den etablerede, om end ikke konventionelle lærdom;
og det samme gjorde den fulde titel, der antydede ønsket om at knytte bro til den
herskende tradition. På dansk lyder den: »Den Filosofske Medicins Idé, der Udgør
Grundlaget for Alle Paracelsus’, Hippokrates’ og Galens Lærdomme.« Værket blev da
32 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gogså hyppigt kommenteret og rost i perioden omkring 1600, om end det også blev
kritiseret af lærde af en anti-paracelsisk overbevisning. En sådan kritiker var den
tyske teolog og læge Tomas Erastus -1(158523), 4 der i sin De chymicorum fra 1619
ikke desto mindre anerkendte Severinus’ indsats:
Alligevel, de feste af dem, der i dag betegnes iatrokemikere, følger Petrus Severinus, der har påtaget
sig at bringe de doktriner, Paracelsus har præsenteret her og der, tilbage til kunstens form på en
bedre måde end Paracelsus selv. Af denne grund anerkender jeg, at der i dag er skabt en ny skole,
der kan kaldes den severinske (Grell 1 7995 8). s.
Selv Francis Bacon (15-616126), den berømte engelske naturflosof og statsmand, roste
bogen, skønt han i øvrigt tog afstand fra den paracelsiske tradition med dens »løse
tankeeksperimenter«. At Severinus’ ideer nød anerkendelse på højeste sted fremgår
af, at både Christian IV (1-1657478) og hans rigskansler, Christian Friis til Kragerup
(1581-1639), var ivrige for, at hans eferladte skrifer skulle ofentliggøres; kansleren
søgte at få Ole Worm (1-16588 54) og Frederik Sørensen, Severinus’ søn, til at påtage
sig arbejdet, men desværre blev det ikke realiseret.
Den meget betydelige indfydelse, Severinus’ værk havde langt -otp ali let, 1600
illustreres af skotten William Davidso-1669), n (1593der var den første indehaver
af lærestolen i kemi ved den berømte Jardin du Roi Ii dPea armis. edicinae gjorde
et stort indtryk på Davidson, der i 1660 sørgede for at genudgive værket, som han
samtidig forsynede med en fyldig kommentar under Comtimtlen entaria in ideam
medicinae philosophicae Petri Dani (jf. Shackelford 2003). Blandt norske lærIdede a var
medicinae kendt af bl.a. den tyskfødte Ambrosius Rhodiu-1696), s (1605der var læge i
Christiania. Rhodius havde studeret under iatrokemikeren Daniel Senn-16 er37) t (1572
i Wittenberg, og han forsvarede i sine skrifer Severinus’ medicinske flos- of mod an
greb. Endelig var den svenske nyplatoniker og mystiker Johannes Bur -16eu 5s (12) 568
påvirket af Severinus, hvis system han muligvis har lært af den tyske paracelsist og
teosof Heinrich Khunrath (1-160560 5). Så sent som 1663 skrev den senere teolog -ipro
fessor ved universitetet i København, Mourits Kønin -16g 72), (1637en afandling med
udgangspunkt i Severinus’ biologisk-kemiske metafysik.
De farlige rosenkreuzere
Fra slutningen af 1590’erne udspandt der sig i Danmark en teologisk-politisk strid
mellem ortodokse eller »ægte« lutheranere (tilhængere af den såkaldte - gnesioluthera
nisme) og de mere liberale, såkaldt flippistiske teologer, der især var præget af Philip
Melanchtons (149-71560) udlægning af Martin Luthers -(11546) 483 lære. Hermetiske og
paracelsiske ideer spillede ingen direkte rolle i denne strid, der endte med -gnesioluthe
ranismens sejr, men i det stadigt mere ortodokse miljø blev det alligevel almindeligt
at kritisere paracelsismen for at være uortodoks, og måske ligefrem kættersk, i religiøs
henseende. Både blandt teologer og naturforskere var der en almindelig bekymring
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 33for de teologiske og moralske konsekvenser, paracelsismen kunne have, hvis den ikke
blev holdt i meget kort snor.
Den indfydelsesrige og produktive medicinske professor Ole Worm, der nok så
meget er kendt som oldforsker og samler, kan her repræsentere den nye og forsigtige
holdning til den hermetiske kemi, ortodoksien førte med sig. Holdningen skyldtes ikke
ukendskab, for Worm var fra sine studier i udlandet velkendt med paracelsismen, som
han bl.a. havde mødt i Johannes Hartmanns -(116 531) 68 laboratorium i Marburg. Som
dansk professor forholdt han sig skeptisk-fendtligt til den paracelsiske medicin, som
han enten afviste eller ignorerede. Der var utvivlsomt fere grunde hertil, herunder at
han fandt den nyaristoteliske tilgang til medicin og kemi, der vandt fr-emta-lgang i 1600
lets første halvdel, mere overbevisende. Men der var også mere »ideologiske« årsager,
idet Worm ikke kunne undgå at drage forbindelser mellem paracelsisk naturflosof af
den radikale støbning og de betænkelige religiøse anskuelser, man forban-dt med rosen
kreuzernes broderskab. I et brev fra 1620 skrev han om »hele dette Rosencreutzernes
selskab, hvis det da overhovedet er noget,« at fere af dets skrifer »lugter af sværmeri
eller gendøberi blandet op med Paracelsus« (Wor-68 bm 196d5. 1, s. 49).
Men hvem var disse rosenkreuzere? Som det antydes af Worm, var man ikke rigtig
klar over, hvem de var, og hvad deres tanker egentlig gik ud på, ja det var uklart, om
de overhovedet eksisterede som en gruppe eller organisation (Yates 1972). -Deres syns
punkter, præget som de var af okkult alkymi, hermetisme og kabbalisme, var kendte
fra manifes Fta et ma fraternitas , og de nød støtte blandt alkymister som Khunrath,
Michael Maier (1568-1622) og Robert Fludd (15-7164 37); men det var omtrent alt, man
vidste. Alligevel var der enighed om, at rosenkreuzerne var farlige og -måtte bekæm
pes. De blev opfattet som både sværmeriske og radikale, som en destabiliserende
bevægelse hvis religiøse synspunkter på vigtige områder var i modstrid ikke blot med
den ortodokse lutheranisme, men også med calvinismen og den romersk-katolske
lære. I starten af -1600tallet var det mere end nok til at sortliste en bevægelse, og
hvis paracelsismen kunne forbindes med rosenkreuzerne, gjaldt fordømmelsen også
paracelsiske ideer og praksis.
Selv en så moderat paracelsist som Severinus måtte Worm kritisere, om - end kri
tikken i dette tilfælde ikke var ubetinget. Et sted betegner han endog Severinus som
den kemiske videnskabs ledende personlighed. Og til Ambrosius Rhodius skrev han i
1640, at han nu var nået til den overbevisning, at »efer min mening gøres der denne
mand [Severinus] den største uret af hans modstandere, som måske ikke har forstået
ham« (Worm 1965-68 bd. 2, s. 215).
Severinus synes selv at have været klar over, at han i dele af sin kemiske teori var
inde på områder, der lå betænkeligt nært teologien. Han var gennem sine natlige
studier blevet indført i »skabelsesprocessens sande hemmelige forløb, idet jeg blev
klar over legemernes og naturens første og evige principper«, som han i 1583 skrev
til den schweiziske læge Teodor Zwinger -1(1588) 533 (Severinus 1979 s. 46). Men
skabelsen var jBo ibelens domæne, ikke laboratoriets, hvilket den ortodokse teolog,
Sjællands magtfulde biskop Hans Poulsen Resen -16 (1 358) 61da også senere
bemær34 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gkede i en kritik af den paracelsisk-severinske lære. I en bog Ofm ra den 16H14, ellige
Tro, angreb Resen de »Phantasier, om Skabelsens Secreter og hemmelige Ting«, der
karakteriserede Paracelsus’ iatrokemiske system (Fink-Jensen 99).2002 s.
Den anden medicinske professor i København, Caspar Bartho-lin 162(19), 58 de5 lte
i det store og hele Worms opfattelse. Han afviste den paracelsisk-severin- ske sygdoms
opfattelse, der var baseret på terapeutisk brug af præparater med højt indhold af det
»vitale balsam«. Men i andre henseender var han enig med paracelsisterne, som i
opfattelsen af naturen så en afspejling af guddommelige kræfer og hensigter, hvilket
også var et vigtigt motiv i naturteologien. Og i sin vejledning til medicinstudiet fra
1628, De studio medico, havde Bartholin ingen skrupler med at anbefale paracelsiske
og severinske forfattere.
Kongelige alkymister
Det var langtfra al kemi i det dansk-norske renæssancerige, der var af teoretisk art eller
knyttet til de flosofske materier, man kender fra diskussionen om den hermetiske
kemi. Ligesom sin far havde Christian IV interesse for de kemiske kunster, hvilket gav
sig udslag i, at han i 1609 ansatte den slesvigske læge og alkymist Peter Payngk (ca.
1575-1645) som hofemiker. I denne anledning blev der oprettet et stort og veludstyret
laboratorium til ham i haven ved Rosenborg Slot, kaldet »Destillerhuset«. Payngk
eferlod sig ved sin død i 1645 en stor receptsamling, skrevet på en blanding af tysk og
dansk, der giver et fascinerende indblik i tidens praktiske laboratoriekemi (Fjelstrup
1911). Det fremgår heraf, at han især var beskæfiget med at fremstille medicinske
præparater, parfumer, salver, sæber o.l. Derimod synes egentligt guldmageri ikke at
have hørt til hans opgaver.
Mange af Payngks opskrifer var baseret på eller kopieret fra udenlandske kemiske
værker. Hans eksemplarer af Martinus Pansa-s 16 (126) 580Pharmacotheca publica et
privata, Andreas Libavius’ (155-01616) Alchymia og Oswald Crolls (ca. 1-51609) 60
Basilica chymia fndes stadig og opbevares nu på Det Kgl. Bibliotek. Som eksempel
på det arbejde, der foregik i laboratoriet ved Rosenborg, kan nævnes fremstilling
af salpetersyre og svovlsyre, hvoraf førstnævnte blev brugt som opløsningsmiddel
og sidstnævnte som medikament mod bl.a. apopleksi. Der fndes i receptsamlingen
et stort antal recepter på akvavit af forskellig art, ofe destilleret fere gange og tilsat
mange plantedroger. En af dem Elixyer r Tychoni, sder stammede fra Sophie Brahe
og indeholdt bl.a. angelikarod, enebærolie og aloë. De alkoholiske præparater blev
primært brugt som lægemidler, sådan som tilfældet var med den tychoniske eliksir,
der var »krefig imod den Sygdom Pest och alle morbos epidemicos«.
Selv om Peter Payngk ikke søgte at fremstille guld, nærede han ingen tv-ivl om mulig
heden for transmutation af metaller. Blandt hans recepter var »Ein grosse Geheimnus«,
nemlig omdannelse af kobber til sølv, og i en anden beskrev han, hvordan man kunne
fremstille guld ud fra kviksølv. Disse og andre kemiske operationer blev beskrevet i et
kontant, praktisk sprog, der ikke bar præg af de allegorier og okkulte talemåder, der
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 35normalt prægede den hermetiske litteratur. Alligevel var Payngk paracelsist. Dette
fremgår ikke blot af hans omstændelige redegørelse for, hvordan man efer Paracelsus
kan fremstille den flosofske sten, men også af en fri biografsk beskrivelse af den store
mester, Rhapsodia vitae Teophrasti Paracelsi, han vedlagde sine kemiske optegnelser.
På trods af at ingen af Payngks skrifer blev udgivet i hans levetid, synes han at have
været kendt også i udlandet. Alkymisten Angelus Sal-16a 37) (157s6krev i 1628 Vicentini
veneti chymiatri, som han dedikerede til Christian IV, og i forordet hyldede han Payngk
som »eine wohlgelarthe und in rebus chymiatricis wohlgegrundete Person«.
Christian IV havde i sine sidste år endnu en kemiker i sit brød, en sachsi- sk guld
smed ved navn Caspar Herbach (d. 1664). Mens Payngk fortrinsvis var beskæfiget
med fremstilling af præparater, var Herbachs hovedopgave at undersøge malme fra
Kongsberg, Røros og andre norske områder. I 1646 blev der til dette formål indrettet
et »Smeltehus« i Rosenborg Have, hvor Herbach kunne udvaske og smelte -mineral
forekomster for at undersøge dem for guld. Kongen var stærkt interesseret i dette
arbejde, der resulterede i udvinding af små mængder guld, dog uden at udvindingen
var rentabel. Under Frederik III (1609-1670) blev Herbach som kongens udsending
sendt til Amsterdam for at få kendskab til den forunderlige alkymistiske viden, den
berømte kemiker Johan Glauber (160-16455) besad (Fjelstrup 1906; Clément 1927).
Denne viden omfattede en metode, hvorved guldstykker kunne formeres - eller »mul
tipliceres«, hvilket kongen forståeligt nok fandt var af stor interesse. Det er måske
overfødigt at nævne, at Herbachs anstrengelser på at få fat på den efer- tragtede hem
melighed ikke lykkedes.
Payngk og Herbach var ikke hofets eneste kemikere, for i 1648 var lægen og
botanikeren Otto Sperling (160-1681) 2 blevet udnævnt til Chymicus regius. Også
Sperling havde alkymistiske interesser, og under sin ungdoms rejser havde han søgt
kontakt med rosenkreuzerne, hvis ideer fascinerede ham (Wut txxike v). 197L4 ig s.
esom Herbach stod han i brevveksling med Glauber, både om alkymistiske h-emmelig
heder og om mere profane kemiske opskrifer (Clément og Johnson 1925; Veibel 1939
s. 63-76). Sperling var i særdeleshed optaget af Glaauruubm erps otabile, en væske
hvor Solens stråler var indfanget i en alkoholisk opløsning på en sådan måde, at den
blev til »drikkeligt guld« med helbredende virkninger af enhver art. Glauber havde i
1646 udgivet et skrif heroDm, e auri tinctura sive auro potabile vero, men naturligvis
uden at afsløre hemmeligheden ved tilvirkningen af stofet. Det fremgår af brevene
fra 1658, at Sperling ikke var overbevist om Glaubers drikkelige guld, men også at
han ikke desto mindre troede på, at stofet fandtes og kunne tillaves under de rette
omstændigheder.
På den tid havde guldmageri de feste steder fået et dårligt ry på grund af den
dokumenterede forbindelse til falskmøntneri og plattenslageri. Alkymiens dalende
respektabilitet fremstilles ubarmhjertigt i Ben Jon-s16on37) s (1T572e Alchemist,
et satirisk teaterstykke fra 1610 hvori der optræder to alkymistiske charlataner med
navnene »Subtle« og »Face«. Guldmagernes ringe anseelse kan afæses allerede i den
senmiddelalderlige litteratur, f.eks. i Dan-t13es 21) (126Div5ina commedia (hvor de har
36 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gplads i helvede, inferno) og i Chaucer-s 14(1 00) 342Canterbury Tale. sI England blev
det i 1403 gjort ulovligt at formere eller multiplicere ædelmetaller, idet de skyldige i
sådanne forbrydelser skulle hænges og have al deres ejendom konfskeret. - Men natur
ligvis hindrede lovgivning mod guldmageri ikke fyrsterne i selv at engagere alkymister
eller på anden vis at forsøge sig i kunsten, sådan som der er mange eksempler på.
Den kendteste af de fyrstelige alkymister er nok den tysk-bøhmiske kejser Rudolf II
(1552-1612), Tychos sidste mæcen. Når Frederik III sendte Herbach af sted i håbet om
at kunne lave guld, fulgte han blot en lang tradition ved de europæiske fyrstehuse.
Ole Borch, en sen hermetiker
Den måske kendteste danske kemiker, der med rimelighed kan siges at tilhøre den
hermetisk-paracelsiske tradition, hører strengt taget ikke til i renæssancen, da han
publicerede sine vigtigste arbejder i den tidlige enevælde (Maar 1926). Ole Borch
eller Olaus Borrichius (16-1690) 26 blev i 1660 udnævnt til et særligt professorat, der
hovedsageligt vedrørte flologi og poesi, men hvori der som ekstraordinære gøremål
også indgik botanik og kemi. Det forventedes, at han »fornemlig Humaniora og
Poetica med Ungdommen driver og excolerer, dog Extraordinarie om Vaaren og
Sommeren underviser Studiosos, som have Inclination til Medicinam in Botanicis og
om Vinteren in fundamentis Chemiae« (Veibel 19 58). 39 s.Umiddelbart efer udn -æv
nelsen påbegyndte han en seksårig studierejse, der bragte ham i kontakt med mange
af tidens ledende læger og kemikere i England, Frankrig, Italien og Holland. Borch
tilegnede sig i udlandet de nye kemiske teorier og metoder, der især understregede
det eksperimentelle element i kemien, men han gjorde det uden at afvise den ældre
hermetisk-paracelsiske tradition, han nærede stor respekt for.
Borch praktiserede ikke guldmageri, men lige så lidt som Payngk afviste han, at
transmutationer fra uædle til ædle metaller kunne lade sig gøre. Ikke blot ville en sådan
afvisning mangle et teoretisk fundament, fere troværdige folk havde også bevidnet
omdannelse af metaller i laboratoriet. Ja, da Borch opholdt sig i Amsterdam, havde
han selv set, hvordan en sølvmønt var blevet forvandlet til guld. Dette henviser den
berømte naturforsker Robert Boyle -1691) (1627 til i sine alkymistiske manuskripter,
uden at han fnder anledning til at betvivle Borchs observation (Borch 1983 bd. 3,
s. 65-66; Principe 1998 s. 259-260). I 1663 havde Borch lejlighed til at møde Boyle
i London, hvor de førte samtaler om naturflosofske og kemiske emner, og senere
skrev Borch et langt brev til Boyle om bl.a. sine kemiske eksperimenter. I sit posthumt
udgivne værk Conspectus scriptorum chemicorum illustriorum fra 1696 priste Borch
den alkymistiske forfatter Eirenaeus Philalethes – et pseudonym for George Starkey
(1628-1665) – der praktiserede metalliske transmutationer.
En betydelig del af Borchs ry som lærd kemisk forsker var baseret på to værker,
han skrev om kemiens historie og dens rødder i oldDtiden. e ortu et progressu
chemiae dissertatio udkom i 1668 og er måske den første bog, hvori der gives en samlet
fremstilling af kemiens historie. Bogen indeholdt en række polemiske udfald mod
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 3710. Ole Borch. Kobberstik fra
1754.
den tyske læge Hermann Conring (1606-1681), der i De Hermetica medicina fra 1648
hefigt havde angrebet paracelsismen og fraskrevet denne tradition nogen som helst
videnskabelig værdi. I modsætning hertil forsvarede Borch paracelsismen, idet han
placerede den som et vigtigt led i den udvikling, der startede med den autentiske
hermetiske lære, og som var kemiens egentlige ophav. Et polemisk svar fra Conring
i en nyudgave af hans bog fra 1669 provokerede Borch til at uddybe sine argumenter
38 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n g11. Forsiden til Ole Borchs værk
fra 1674 om kemiens historiske
rødder.
og yderligere undersøge den gamle egyptiske visdom, hvilket resHulertmer eetide s, i
Ægyptiorum, et chemichorum sapientia fra 1674. Mens Conring i stærke vendinger
havde afvist den hermetiske og paracelsiske opfattelse af kemien som -absurd og reli
giøst krænkende, så var Borchs vurdering præget af et sympatisk engagement og en
større historisk forståelse af den udvikling, han mente at kunne fastslå.
Borchs Hermetis blev udførligt omtalt i tidens ledende videnskabelige tidsskrifer,
det fransJk oe urnal des Sçavans og det engelskP e hilosophical Transactions . I
sidstnævnte tidsskrif omtaler den anonyme anmelder i 1674 kontroversen med Conring
og refererer til forskellige eksperimenter, Borch omtaler i bogen. Blandt disse var
følgende:
Mens Conring hævder at ildens kraf er ude af stand til at opløse guld, nævner vor forfatter
[Borch] en måde at gøre det på, nemlig ved hjælp af en først ganske svag varme, og han bekræfer,
at eksperimenter hermed er blevet gjort af den afdøde konge af Danmark, Frederik III; [kongen]
beordrede en tynd plade af meget ren guld til at blive knust i en morter, indtil den var omskabt
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 39til et mørkt pulver, som bagefer blev overført til en glasretort; ved stærk opvarmning dannedes
en meget stærk rød væske, der farvede vinånd og blev en god drikkelig guld (s. 299).
Det her nævnte »drikkelige guld« har været en kolloid opløsning og skal ikke forveksles
med den aurum potabile, der er nævnt ovenfor.
Blandt de ting, Borch priste paracelsisterne for, var deres rolle i udviklingen af
kemisk-farmaceutiske præparater, hvoraf mange var indgået i den etablerede farmaci.
At der var en sådan forbindelse, kan næppe betvivles, og den kan i Danmark spores
gennem det tidlige apotekervæsen. I den første apotekertakst fra 1619 optræder således
ikke blot plantebaseret medicin, men også en række kemisk fremstillede præparater,
der formentligt har haf udgangspunkt i den paracelsiske sygdomslær-e. I de revide
rede takster fra 1645 og 1672 var denne type lægemiddel vokset stærkt. I fere tilfælde
refererer de nytilkomne præparater direkte til Paracelsus og hans lære, sådan som
tilfældet er mChed ymicorum alcohost Paracelsi og Galbanum Paracelsi.
Ædelstene spillede en vigtig rolle i senrenæssancens iatrokemi, uanset om den var
hermetisk orienteret eller ej. I den meget anSvysen temdta e physicum fra 1628 slår
Caspar Bartholin fast, at kun en dåre vil påstå, at ædle stene er blottede for sære og
helbredende egenskaber. Stadig en generation senere levede troen i bedste velgående,
sådan som fremgår af Borchs skrifHer erm. eI tis, Ægyptiorum, et chemichorum
sapientia forklarer Borch om de medicinske virkninger af forskellige perler og krystaller i
fnt pulveriseret form. Og i sine senere kemiske forelæsninger redegør han i detaljer for
den kemiske tilvirkning af præparater baseret på ædle stene (Ga rb213o -e 2119). 915 s.
Man kan f.eks. fremstille en tinktur af bjergkrystallen, der »er af enestående nytte mod
vattersot, skørbug og melankoli«, ved at gløde småstykker af krystallen med vinsten
(kaliumhydrogentartrat) til en smeltemasse og derefer aføle den med vinånd. Efer
behandling på vandbad og eferfølgende destillation vil vinånden farves rødlig, og
krystaltinkturen er klar til brug.
Borch var hermetiker af en slags, men uden at han tilsluttede sig alle træk af den
hermetisk-paracelsiske verdensopfattelse, dårligt defneret som denne under alle
omstændigheder var. I det mindste i sine tidlige arbejder synes han at have accepteret
ideen om okkulte kræfer, der på et fundamentalt niveau forbinder menneskene til
deres omgivelser, både jordiske og himmelske. Disse spekulationer om en harmoni
mellem mikrokosmos og makrokosmos spillede ingen rolle i hans senere arbejder,
men der er ingen grund til at antage, at dette skyldes, at han forlod den paracelsiske
kemiflosof.
I sin polemik med Conring var han omhyggelig med at trække en grænse mellem,
hvad han opfattede som den ægte hermetisk-paracelsiske litteratur og de magiske, og
derfor ofe kætterske og overnaturlige, bidrag til denne. Borch tog a-fstand fra sidst
nævnte, som han kritiserede som vildskud og fejltagelser. Men han holdt fast ved, at
paracelsisterne og deres alkymistiske forgængere repræsenterede en vigtig empirisk
tilgang til naturflosofen, og at denne forankrede kemien i iagttagelige fænomener
snarere end i aristoteliske spekulationer. Der gik en rød tråd gennem Borchs kemiske
40 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n garbejder, nemlig afvisningen af sort magi og ønsket om at omforme den hermetiske
kemi til en ikke-magisk videnskab, herunder at rense Paracelsus’ lære for magiske
elementer.
For Borch var kemien både en stofeori af paracelsisk tilsnit og en em - pirisk labo
ratorievidenskab, der i sidstnævnte egenskab ikke var afgørende afæng-ig af de para
celsiske ideer. Ved at undgå alt, som ortodokse lutheranere kunne fnde problematisk
eller endog kættersk i den paracelsiske flosof, lykkedes det ham at tillempe den til
en mere bred og eklektisk iatrokemi, på samme måde som det skete andre steder i
Europa. Alligevel var Borchs tilgang original, idet han på grund af sit -historiske per
spektiv havde blik for de traditioner, den nye kemi byggede på, men som var ved at
blive glemt. Ifølge Borch hørte Severinus og Paracelsus blot til de seneste kapitler af
den kemiske lærdoms historie, der havde r ødder i den viden, Skaberen i sin godhed
havde valgt at bibringe Hermes Trismegistos og andre af Egyptens vismænd.
Den nye stofopfattelse, der i opposition til både aristoteliske og cart-esianske opfat
telser var ved at slå igennem i midten a-f ta1600llet, byggede på en korpuskularteori,
dvs. opfattelsen af stof som bestående af smådele. For atomister som Pierre Gassendi
(1592-1655) og Robert Boyle var smådelene elementære og udelelige atom-er, der be
vægede sig i et tomrum eller vakuum. Borch indlod sig ikke eksplicit på diskussioner
om stofets struktur, men der er næppe tvivl om, at han accepterede en korpuskulær
opfattelse. Derimod er det mindre klart, om han var tilhænger af atomteorien i en
eller anden form, og der er intet, som tyder på, at han accepterede et vakuum i samme
forstand, som f.eks. Boyle gjorde. I den vigtige afNaitnrudm lin ng on infammari fra
1678 viste Borch, at når salpeter opvarmes, vil det afgive nogle smådele (hvad senere
blev kaldt oxygen eller ilt). Den måde, han beskriver eksperimentet på, er præget af en
mekanisk og korpuskulær opfattelse. Det varme salpeter »virker som en blæsebælg«,
skriver han, og han beskriver saltet som »helt fuldt af talløse blæsende smådele« (Maar
1926 s. 24).
Også i Borchs botaniske arbejder fnder man samme slags tema, for eksempel i
hans forsøg på at forklare planters næringsoDpe tangateulrsa e di ulcidinis fra 1684.
Her opfattede han smagen som resultatet af en mekanisk proces, hvor smådele fra
smagsstofet påvirkede tungens vorter alt efer smådelenes form. De oprindelige
næringsstofer, sødtsmagencode rpuscula, var runde og forsynet med bløde, bøjelige
spidser, og planten sugede dem til sig fra lufen for derefer at sammenblande dem
med næringspartikler fra jorden. De to eksempler på en mekanisk-korpus-kulær for
klaringsskitse viser Borch som repræsentant for det nye videnskabelige verdensbillede,
der var ved at fortrænge de mere hermetiske og esoteriske forklaringsformer, han
endnu havde sympati for.
De sidste alkymister
Den svaghed, Borch havde for alkymistisk og hermetisk præget kemi, viser sig i hans
uforbeholdne og noget naive beundring for den italienske læge og kemiske kunstner
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 41Francesco Guiseppe Borri (16 -271695), han havde mødt under sit ophold i Amsterdam
og som 1667-1670 opholdt sig i København som kongelig betroet kemiker. Borri blev
af nogle anset for at være en charlatan, af andre m sao gm usen , men sto hr an kunne
sit kemiske håndværk og var en dygtig læge, så han vandt hurtigt hofets - gunst. I Kø
benhavn udvandt han »chymisk guld«, dvs. små mængder guld fra de norske malme,
som Herbach tidligere havde gjort, men han synes ikke at have forsøgt sig i egentligt
guldmageri. Den feterede Borri endte sit liv ulykkeligt, idet han et par år efer at
have forladt Danmark blev udleveret fra Østrig til inkvisitionen i Rom. Her blev han
indespærret for livstid i det pavelige fængsel i En Sgic etlrsbansoirt g gl. oria mundi.
Årsagen var dog ikke hans alkymistiske kunster, men kætterske religiøse synspunkter
af en panteistisk art. Selv efer hans fald vedblev Borch at have høje tanker om den
italienske alkymist.
Selv om alkymien, specielt i betydningen guldmageri, havde en tvivlsom status
ved 1600-tallets afslutning, blev den endnu ikke betragtet som klart uvidenskabelig.
Både af denne grund og af de økonomiske grunde, der altid har været knyttet til
alkymien, optræder der da også alkymister -i ta17l00lets danmarkshistorie, men nu
ikke længere i en hermetisk sammenhæng (Kragh 2005). Fra perioden omkring 1720
kendes i det mindste tre praktiserende alkymister, hvoraf den mest overraskende nok
er Grønlands apostel Hans Egede (168-1758) 6 (Kragh 2002). De to andre er italien- e
ren Giovanni de Maldini, der mentes at kunne omdanne bly til guld og en kort tid
gjorde sin lykke ved hofet; samt tyskeren Konrad Dipp-e1l 73(164), 73der både var
guldmager, kemiker og religiøs agitator. Så sent som i 1780’erne hævdede den ansete
københavnske apoteker Joachim Cappel -(1178174) at have iagttaget en tysk læges
omdannelse af kviksølv til guld (Bostrup 414996 -47). s.Både lægen og Cappel var
medlemmer af rosenkreuzernes broderskab, der dog -tai l17let 00 ikke havde meget at
gøre med bevægelsen fra -1600tallets start, bortset fra at alkymistiske transmutationer
i begge tilfælde blev taget alvorligt.
Litteratur
Borch, Ole 1983: Olai Borrichii Itinerarium 1660-1664, bd. 1-4, redigeret af H.D. Schepelern.
København.
Bostrup, Ole 1996: Dansk Kemi 1770-1807. Den Kemiske Revolution. København.
Brahe, Tycho 1918: Tychonis Brahe Opera Omnia, bd. 4, redigeret af J.L.E. Dreyer. København.
Brahe, Tycho 1946: Tycho Brahe’s Description of his Instruments and Scientifc Wor, kredigeret af
H. Ræder m.f. København.
Clément, Adolphe: 1927 Ein Besuch bei J.R. Glauber 16 Ja56. nus 31, s. 1-22.
Clément, Adolphe og J.W.S. Johnsson 1925: Briefwechsel zwischen J.R. Glauber und Otto JaSpnerus ling.
29, s. 210-233.
Debus, Allen G. 1977: Te Chemical Philosophy: Paracelsian Science and Medicine in the Sixteenth and
Seventeenth Centuries. Minola.
Ebbesen, Sten og Carl Henrik Koch 200 D 3: ansk Filosof i Renæssancen. København.
42 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gFigala, Karin 1972: Tycho Brahes ElixierAnna. ls of Science 28, s. 139-176.
Fink-Jensen, Morten 2000: Ole Borch mellem naturlig magi og moderne naturvidenHistosrkaisk b.
Tidsskrif 100, s. 35-67.
Fink-Jensen, Morten 2002: Paracelsus og Danmark: Medicin og teolog-i og i 15160000 -tallet. I: Charlotte
Appel m.f. (red): Mentalitet & Historie. Om Fortidige Forestillingsverdener, s. 95-118. Ebeltof.
Fjelstrup, August 1906: Guldmagere i Danmark i det XVII. Aarhundrede. København.
Fjelstrup, August 1911: Dr. Peter Payngk, Kong Kristian IV’s Hofemiker . København.
Garboe, Axel 1915: Kulturhistoriske Studier over Ædelstene. København.
Giversen, Søren 1983: Den Ukendte Gud. Hermes-Skriferne i Oversættelse. København.
Grell, Ole P. 1995: Te reception of paracelsianism in early modern Lutheran Denmark: From Peter
Severinus, the Dane, to Ole WorMm. edical History 39, s. 78-94.
Haaning, Aksel 1998: Naturens Lys: Vestens Naturflosof i Højmiddelalder og Renæssance 1250-1650.
København.
Kragh, Helge 2002: Hans Egede – apostel og alkymiDasnst. k Kemi 83: 12, s. 32-33.
Kragh, Helge 2005: Dansk Naturvidenskabs Historie, bd. 2: Nytte og Ånd. Århus.
Maar, Vilhelm (red.) 1926: Mindeskrif for Oluf Borc. hKøbenhavn.
Newman, William R. og Lawrence M. Principe 1998: Alchemy vs. chemistry: Te etymological origins
of a historiographical misEata rkly e. Science and Medicine 3, s. 32-65.
Oestmann, Günther 2004: Heinrich Rantzau und die Astrologie. Braunschweig.
Paracelsus 1926-32: Paracelsus. Sämtliche Werke, bd. 1-4. Ved B. Aschner. Jena.
Pedersen, Christiern 198 O6: m Urtevand. Ved B. Holmström. Malmø.
Principe, Lawrence 1998: Te Aspiring Adept: Robert Boyle and his Alchemical Quest. Princeton.
Severinus, Petrus 1979: Petrus Severinus og hans Idea Medicinæ Philosophicæ: En Dansk Paracelsist. Ved
Hans Skov og E. Bastholm. Odense.
Shackelford, Jole 200A 3: Philosophical Path for Paracelsian Medicine: Te Idea, Intellectual Context, and
Infuence of Petrus Severinu. s København.
Stæhr, Ingelise: 1984: Tycho Brahes kemiske laboratDoar nsium. k Medicinalhistorisk Årbog, s. 57-72.
Veibel, Stig 1939: Kemien i Danmark. Bd. I: Kemiens Historie i Danmark. København.
Worm, Ole 1965-68: Breve fra og til Ole Worm , bd. 1-3. Oversat af H.D. Schepelern. København.
Wuttke, Walter 197Ott4: o Sperlings Animadversiones in Scribonis et Notas Johannis Rhodii. Einleitung
und Edition. Doktorafandling, Eberhard-Karls-Universität Tübingen.
Yates, Frances A. 1972: Te Rosicrucian Enlightenment. London.
a l k y m i o g h e r m e t i s k k e m i f r a s e v e r i n u s t i l b o r c h 43hans-jørgen schanz
Luther og reformationen
Skønt det ville være problematisk at hævde, at reformationen voksede direkte ud af
renæssancen, var der dog en række bånd, der forbandt de to fænomener i europæisk
kulturhistorie. Således var de fælles om en dyb foragt for middelalderens formalistiske
og skolastiske tænkemåde, ja for middelalderen i det hele taget – »1000 år uden et
bad«, som humanisterne hånligt omtalte perioden. Ligeledes havde de noget fælles i
bestræbelsen på at vende tilbage til kilderne – »ad fontes«, som det hed – hvad enten
det var oldtidens kunst og litteratur hos renæssancens humanister, Beilbler elendet var
og kirkefædrene hos reformatorerne. Hos fere af humanisterne havde de to kilder
faktisk samme status. Platon, Cicero og Paulus blev husguder i stedet for Aristoteles og
Tomas Aquinas. Og der var en kritisk holdning over for den overspillede udvendige
og ceremonielle religiøse praksis.
Nok var renæssancehumanisterne udadvendte og verdensåbne, men da de samtidig
betonede individualiteten, banede de vejen for en ny inderlighed – devotio moderna
– som reformatorerne kunne knytte an til. Og så var der en lighed i interessen for
uddannelse/dannelse. Blandt humanister havde bestræbelsen ofe et elitært præg
– det drejede sig om dannelse; for reformatorerne gjaldt det derimod om uddannelse
for folket. Ikke mindst fordi en af grundideerne i reformationsbevægelsen gik ud på,
at Bibelen skulle være direkte tilgængelig for menigmand, hvilket krævede to ting,
nemlig at han kunne læse, og Biabt elen forelå på et modersmål og ikke kun i den
latinske udgave. Reformatorerne igangsatte oversætBibteleenls er til a mf odersmålene
– Martin Luther (14-813546) oversatte seBliv belen til tysk – og her nød man godt af,
ja var faktisk afængig af humanisternes flologiske kunnen samt deres indsats i det
hele taget. En af tidens største humanister Erasmus af Rotterd -a153m 6) (cha. a1v469de
således nyoversDat et Nye Testament efra originalsproget græsk til latin. I in- dlednin
gen til oversættelsen skriver Erasmus, at Jesu forkyndelse er enkel, skolastikernes og
teologernes lære derimod uforståelig og ofe en hån imod selve den kristne tankes
indhold. Det kristne budskab bør være direkte tilgængeligt – uden gejst-ligt formid
lingsmonopol – i form af bibeloversættelser til modersmålene. Og så tilføjede han:
»Få er det forundt at være lærd, men det er tilladt enhver at være kristen, at være
from – og jeg tilføjer dristigt: at være teolog. Det trænger nemlig let ind i sjælen hos
alle, som stemmer bedst med naturen. Og hvad andet er Kristi flosof, som han selv
l u t h e r o g r e f o r m a t i o n e n 45kalder genfødsel, end genoprettelsen af den godt skabte natur« (citeret i Erasmus 1979
s. 8).
Ideen om, at Bibelen skulle være tilgængelig for menigmand, var ikke længere kun
en god idé – bogtrykkerkunsten, som var opfundet omkring midten -taalf let, 1400
skulle under reformationen vise sig som et hidtil uset kommunikation-s- og propa
gandamedium. Og ikke kun til bibeludbredelse.
Martin Luther
»I det 16. århundrede dukkede … reformatoren Martin Luther frem, reformatoren, der
sprængte den konfessionelle enhed, en klippe og en menneskeskæbne, opfarende og rå,
men også dybt besjælet og med et udbrud af tysk natur; et individ på en og samme tid
plump og sart, fuld af kraf og fremdrif, udstyret med folkelig bondsk urkraf, teolog
og munk, men en umulig munk, sanselig og fyldt med smukke tanker; revolutionær,
men samtidig vendende sig bort fra renæssancen – hvis humanisme han ikke havde
nogen føling med – og tilbage til middelalderen gennem permanente slagsmål med
djævelen og den mest massive overtro på dæmoner og vanskabninger … en militant
forsvarer for individet med dets åndelige subjektivitet og dets umiddelbare forhold til
Gud op imod det objektive – den kirkelige ordensmagt – og herved en opdrager af sit
folk til underdanighed over for en af Gud villet øvrighed, opfordrende til at stikke, slå
og slagte de oprørske bønder; fuldkommen fremmed over for samtidens humanisme,
også den tyske, men så meget mere med sjælelig dybde nedsunket i tysk mystik; en
genstridig ortodoks, der kun trådte ud af kirken for at oprette en modkirke med et
moddogme med ny præstelig skolastik og nye kættere; ikke bare antiromersk, men
antieuropæisk, furiøs nationalistisk og antisemitisk, hertil dybt musikalsk, også som
danner af det tyske sprog: – hans bibeloversættelse, en litterær præstation af første
rang, af den unge trykpresse i tusindvis af eksemplarer slynget ud til -folket, og tak
ket være hans musikalitet og hans kærlige øre for mystikkens indre tonefald, skabte
den det tyske skrifsprog og gav det politisk og religiøst splittede land en litterær
enhed. – Hvad der kom efer og foran ham, afskyelige blodsudgydelser i trossager,
Bartholomæusnætter, krig i 30 år, Tyskland afolket og kulturen kastet år tilbage …
det havde den stivnakkede Gudsbarbar beredvilligt taget på sin kappe: ‘Her står jeg,
jeg kan ikke andet’«. Således tegnede nobelpristageren og humanisten Tomas Mann
(1875-1955) et yderst sammensat billede af Luther i et foredrag fra 1949 (citeret fra
Kurt Aland 1973, s. 359).
Og rigtigt er det, for sjældent har noget enkeltmenneske rystet verden i den grad, som
tilfældet blev med reformationsbevægelsens leder Martin Luther. Nok var der andre
ledende skikkelser så som schweizeren Ulrich Zwingli -1531) (148og 4 franskmanden
Jean Calvin (1509-1564), men det var Luther, som var den største reformatoriske
vulkan og fornyer.
46 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gTro, stand og kald
Skønt reformatorernes indsats fk store sociale, økonomiske, kulturelle og politiske
konsekvenser, koncentrerede de sig – og her især Luther – om det religiøs -e. Mens re
næssancens humanister ville genindsætte oldtidens kunstneriske og kulturelle normer,
ønskede reformatorerne at gendanne den – i deres opfattelse – oprindelige kristendom.
Reformation betyder gendannelse. Men i dybere forstand og med større originalitet
end humanisterne skabte reformatorerne i deres gendannelsesbestræbelser noget nyt.
Havde man spurgt dem om, hvori deres indsats bestod, havde de vel overo -rdnet sva
ret, at de søgte at genetablere kristne sandheder, der var blevet glemt eller var blevet
forvansket i pavekirken, nemlig: Guds nåde og suverænitet, Jesus som frelser, troens
magt og det kristne menneskes frihed.
I april 1517 var en afadskræmmer dukket op i byen Wittenberg. Her havde Luther
en lærestol i bibelstudier ved byens universitet. Luthers reaktion mod -afadskræm
meren bestod i, at han på en kirkedør opslog 95 teser vendt mod afadshandel. Og
herved startede han en reformationslavine, der i begyndelsen ikke intenderede noget
egentligt alternativ til pavekirken, men blot afskafelse af visse, især magtorienterede
udartninger. I løbet af få uger var teserne – takket være bogtrykkerkunsten – kendt
de feste steder i Europa.
Luthers teser ramte ind i en religiøs feber med opdæmmet frustration, moralsk
indignation og udtalt vrede vendt mod hele det romerkirkelige hierarki fra paven til
den dummeste munk – og fk herigennem et talerør og en kanaliseringsmester. Der var
tale om et dobbeltslag: dels vendte Luther sig – som mange andre i samtiden – mod
pavedømmets magtmæssige udartning; og dels kæmpede han for en fornyelse af den
evangeliske tro. Det sidste fk eferhånden den konsekvens, at der ikke bare blev tale
om forslag til korrektioner af pavekirken, men slet og ret et alternativ.
På mange måder lå Luthers kritik af pavedømmet i forlængelse af den kritik, som
flosofen Marsilius af Padova (c-a. 1341272) 0havde formuleret 200 år før. »R- oma
nisterne har med stor snuhed omgivet sig med tre mure, bag hvilke de hidtil har
beskyttet sig – således at ingen har kunnet reformere dem. Herved er kristenheden
faldet grusomt« (Luther 1968a, 13). s.De tre »mure« var: 1) at pavemagten hævdede
at stå over al verdslig magt, og at verdslig magt ingen ret havde i forhold til paven; 2)
at det kun var paven, der havde ret til at udlægge den hellige skrif; og endelig 3) at
kun paven havde ret til at indkalde et koncil (kirkemøde).
Buldrende, fyldt med sarkasme og retorisk suverænitet afviste Luther alle tre
påstande. Paven besad ingen særstilling i udlægnin Sgken rifenaf , og kirken havde
ingen verdslig jurisdiktion. I øvrigt anså han – egentlig ret middelalderligt – staten
som en ordning skabt af Gud med henblik på opretholdelsen af ro og orden. Men
det var den verdslige øvrigheds – og altså ikke gejstlighedens – opgave at indrette og
styre den. Megen social-revolutionær gejst var der ikke i denne opfattelse – snarere
kunne den kaldes konservativ.
På en anden front, nemlig troens, var Luther til gengæld revolutionær – dvs.
l u t h e r o g r e f o r m a t i o n e n 471. Titelbladet til Profetbøgerne
i Luthers førstesamlede
bibeloversættelse 1534. Bogen er
trykt af Hans Luf i
Wittenberg. Titelbladet viser Gud, der
sidder øverst i Himmelborgen
og skriver. Foran ham hænger
et klæde, hvorpå reformation-s
mottoet, »Guds ord bliver
evindeligt« står. Småengle modtager
skrifen på øverste etage og
formidlerden ned til læsende og
studerende engle, der er samlet
i billedets bund. Samtidig er
andre engle beskæfiget med
at rulle en stor plakat ud og
sømme den fast– så man ikke
kan se ind i Himmelborgen,
men kun kan kende den på og
gennem skrifen.
omstyrtende forudgående ideer. Og dog var hans teologi langt snarere bestemt ved
en ny måde at tænke på, end der var tale om et nyt system. Ja, faktisk var der ikke
noget system. Hans tænkemåde er gennemsyret af mistillid til metafysisk-e spekula
tioner – han anbefalede således, at AristotMeleetas’ fysi kblev brændt på bålet. Hvad
der derimod blev understreget, var det konkrete og frem for alt den umiddelbare
individuelle religiøse erfaring. I hans skrivemåde er personlige pronominer som jeg,
du og vi hyppige. Iøjnefaldende er den religiøse inderlighed, der formuleres m-ed ek
48 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n gsistentiel patos og appel. Det kommer klart og tydeligt frem i den måde, hvorpå han
tænker Gudsforholdet. Traditionens begreber, systemer og attituder skrottes og bliver
erstattet ikke bare af personligt orienterede begreber, men af begreber eller ord, der
dækker en persons holdninger. Som to personer, der står over for hinanden i synd
og nåde, ser Luther forholdet mellem Gud og menneske. Og synd bestemmer han
ikke som en faktisk overtrædelse af de kristne bud, men som et forhold i menneskets
naturlige situation, nemlig som manglende evne til at tro. Indtil Helligånden kalder
mennesket til tro gennBem ibelens ord. Og lige så ny som bestemmelsen af synd er,
lige så original er opfattelsen af nåde, som nu ganske enkelt betyder tilgivelse – og
ikke f.eks. indplantning af en ny natur.
Vel, Gudsforholdet er som et forhold mellem personer – men hvordan bestemmes
det faktisk? »Her må man fittigt understrege og stedse med alvor fastholde, at det
alene er troen uden alle gerninger, der gør fri og salig« (Lut 12her 9).1968b s.
Ifølge Luther rumm Ber ibelen Guds ord (uden dog direkte at være Guds ord), men
der er to slags ord, nemlig bud og løfe. Buddene foreskriver os en række gerninger.
De belærer os om, hvad vi skal gøre, men giver ingen styrke til at gøre det. De er til,
for at mennesket skal opdage sin afgrundsdybe uformåen – og fortvivle (i øvrigt om
ikke et nyt ord, så et ord, der understreges på en ny måde). Når mennesket i forhold
til buddene i angst har erfaret, at det ikke formår at opfylde dem, og i fortvivlelse ser
i øjnene, at det ikke kan blive fromt, »så kommer det andet ord, den guddommelige
forjættelse og løfet og taler: vil du opfylde alle bud, blive fri for dit onde begær og
din synd… se da, tro på Kristus, i hvem jeg giver dig løfe om nåde, retfærdighed, fred
og frihed. Tror du, så har du, tror du ikke, så har du ikke« (Luth 12er 9). 1968b s.
Hermed var det nye sagt: det afgørende i den kristne tro var troen – ikke gode
gerninger, kultiske handlinger, fromhedsattituder, moralske præstationer eller andet
synligt. I troen og alene i troen består et kristent menneskes frihed.
Hvis dette var det eneste – og ikke bare det afgørende – kunne Luthers lære minde
om mysteriefromhed og eneboerideologi. Var gerninger og adfærd uden betydning?
Var kærligheden til næsten gledet ud af fokus? Nej, det afgørende var, at de gode
gerninger – herunder ikke mindst at tage vare på næsten – alene var gode gerninger,
dersom de udsprang af troen. Uden tro, ingen gode gerninger (med andre ord, en
god gerning måles ikke på gerningen i sig selv, men sindelaget, troen). Og, hævder
Luther, med troen kommer de gode gerninger af sig selv, for da bliver -næstekærlig
heden noget, der indfnder sig spontant og uforbeholdent. Troen giver frihed, og den
frihed er tillid til retfærdigheden, som Jesus har frembragt. Tillid i troen frigør fra
de evige og evindelige bekymringer med saligheden og giver styrke og kræfer til at
tjene næsten. Uden en sådan frihed i trostillid, vil Luther sige, kan der slet ikke være
mulighed for at tjene næsten med styrke og spontanitet.
Men hvordan skal næsten så rent faktisk tjenes? Helt enkelt ved, at hver enkelt
udfører det arbejde ordentligt, som nu engang hører til den stand, ma-n lever i (Lu
thers samfundssyn er helt statisk, forestillinger om samfundsmæssig udvikling eller
fremskridt er fraværende). Med andre ord: Er man bonde, skal man producere god
l u t h e r o g r e f o r m a t i o n e n 492. Den første danske helbibel
blev trykt på Christian den Tr-e
dies foranledning af den lybske
bogtrykker Ludvig Dietz i 1550.
Titelbladet er et værk af Erhard
Altdorfer, som havde været
benyttet i den nedertyske bibel
fra 1533. Det viser den gamle og
den nye pagt, symboliseret ved
det store træ, der er vissent mod
venstre og levende mod højre.
På titelspejlet, der er ophængt
som en tavle på træet, læses
atter reformationens motto fra
Esajas Bog kap. 40.
hvede og sund mælk til næsten, er man smed, skal man lave holdbare og brugelige
redskaber, er man fyrste, skal man regere, så undersåtterne kan leve i fre-d og fordrage
lighed – og så videre. Til hver stand hører et kald – det vil sige en norm for, hvordan
standens funktion udføres ordentligt.
Som nævnt opfatter Luther samfundet som Gudskabt – rettere ideen om samfund
er Gudskabt, for det er menneskene, som under givne vilkår skal realisere denne ide.
Men hvad er nu meningen med denne Gudskabte indretning, som samfundet er?
Ganske enkelt: at menneskene skal tvinges til at tjene hinanden, hvilket netop sker,
dersom hver enkelt lever op til det kald, der er forbundet med den stand, man lever
i. På den måde tjener man næsten.
Men, hvad så med motivet? Bonden, smeden osv. kan jo producere gode p-roduk
ter af mange grunde – f.eks. af stolthed ved arbejdet eller med henblik på en bedre
fortjeneste. I en vis forstand er motivet ligegyldigt, hvad angår dette at tjene næsten.
Problemet opstår, når vi siger – sSokm rifen og Luther – at man ikke bare skal tjene,
men elske næsten, hvilket blandt andet vil sige tjene ham for hans egen (og ikke min)
skyld. Passer det ind i forestillingen om at tjene næsten i kald og stan-d? Nej, umid
delbart passer det slet ikke ind, og i udgangspunktet lader det sig heller ikke gøre.
Alle vil handle med henblik på egen fordel. Og derved bryde buddet. Men gennem
fortvivlelsen over at bryde buddet og i modtagelsen af troen ændres – siger Luther
50 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n g– alt. For i troen glemmer den enkelte sig selv – og sin egen fordel – og gennem nåden
får han tilgivelse. Og da og først da kan han handle som et frit kristent menneske, der
kan lade sit forhold til næsten være bestemt af kærlighed. Det er denne enhed af at
skulle tjene næsten i kald og stand på den ene side og troen på den anden side, der
er blevet kaldt Luthers kaldsetik.
Kirke og præst
I middelalderen blev kirken eferhånden som et fast dogme opfattet s-om den katol
ske kirkeinstitution. I senmiddelalderen bliver dette anfægtet, måske mest hefigt
og argumentatorisk suverænt af Marsilius af Padova. For ham gjaldt, at kirken var
menigheden, altså ikke institutionen. Luthers opfattelse er en helt anden, nemlig at
kirken er det sted, hvor forkyndelsen lyder. Den er det sted, hvor ordet forkyndes ret,
og sakramenterne forvaltes ret, som det hedder i den Augsburgske Bekendelse (1530).
Ordet skal siges, tales ud, blive levende og henvende sig til bestemte mennesker – ikke
til et difust, anonymt læsende publiBkium. belen rummer ifølge Luther Guds ord,
den er ganske vist ikke skrevet af Gud – som en anden af reformatorerne, Calvin,
mente – men den indeholder hans ord og skal forkyndes. Hvorfor egentlig? Fordi,
hævdede Luther, Jesus er tilstedeværende i det forkyndte, levende ord – ligesom i
sakramenterne.
Var kirken således fundamentalt nybestemt som det sted, hvor ordet blev forkyndt,
og sakramenterne forvaltet, hvad så med det mere praktiske? – F.eks.: Hvem bestemte
egentlig, og hvem havde magt og autoritet til at give ordrer? Ifølge Luther er enhver,
der er døbt, en del af den kristne menighed, og her er alle i princippet lige. Alle kristne
tilhører den gejstlige stand. Det betyder ikke kun, at den enkelte egentlig er sin egen
præst i sit forhold til Gud, men at hele den kirkelige institutions jurisdiktion er et rent
pragmatisk anliggende, hverken mere – eller mindre. At være ansat som præst ved
en kirke giver ingen speciel myndighed, men er et rent praktisk arrangement, for at
der kan være en vis orden. Gav alle sig af med at forkynde og forvalte sakramenterne,
ville der opstå anarki – noget som Luther absolut ikke var tilhænger af. At være præst
betød, at man skulle udfylde denne opgave i samme forstand, som man skal udfylde sin
opgave som fodermester eller bager – altså også her gjaldt den såkaldte kaldsetik.
Konsekvens
Luthers reformation spredtes over det meste af Tyskland og Norden, Calvins – der var
en reformation i høj grad baseret på frygt – til dele af Schweiz, Holland og Skotland.
I England var der også en reformationsbevægelse. Og nok var den anglikanske kirke
delvist inspireret af Luther, men den var mere moderat og indoptog inspirationer fra
Erasmus af Rotterdams moderation og tolerance.
Ved siden af de religiøse ændringer, der jo var reformationens egentlige anliggende,
havde den iøjnefaldende indfydelse på en række sociokulturelle områder. Således blev
l u t h e r o g r e f o r m a t i o n e n 51kirken trukket bort fra det verdsligt juridiske område, ved at den legale gyldighed af
den kanoniske ret (kirkeretten) blev anfægtet. Samtidig bidrog – om end tvetydigt
– reformationen med forskellige holdninger og ideer til fremkomsten - af repræsen
tative styreformer og demokratiske institutioner: ideen om, at hver enkelt er præst i
sit forhold til Gud, bidrog til en generel afierarkisering og, hvad man kunne kalde
en demokratisk etos. Hvad, der et par århundreder efer reformationen blev kaldt for
oplysningens valgsprog, nemlig viljen og modet til selvbestemmelse – myndighed
– var anlagt som en tendens i reformationen.
Reformationen havde en indirekte sideefekt i forhold til fremkoms-ten af den mo
derne naturvidenskab. For idet den – altså reformationen – fokuserede på de religiøse
spørgsmål og tillige bidrog til en sekularisering – adskillelse af religion og politik – gav
den plads til naturstudiet som et neutralt eller i hvert fald ikke superkontroversielt
område.
I sin åndeligt suveræne historieflosof skriver Heg-18e31): l (17»uden 70 reformation
kan der ikke være nogen revolution« (Hegel 1 966, 600). s.Umiddelbart angik hans
udsagn Den Franske Revolution, men i endnu højere grad tog den sigte på den bølge
af demokratisering i Europa og USA, som udfoldede sig efer Den Amerikanske og
Den Franske Revolution. Som i så meget andet havde Hegel ikke helt uret.
Litteratur
Aland, Kurt 1973: Martin Luther in der modernen Literatur. Witten, Berlin.
Erasmus af Rotterdam 19T79: åbelighedens lovprisning .København.
Hegel, Georg Wilhelm Friedrich 1966: Philosophie der Geschichte. Stuttgart.
Luther, Martin 1968a: An den Christlichen Adel deutscher Nation. Stuttgart.
Luther, Martin 1968b: Von der Freiheit eines Christenmenschen. Stuttgart.henning høgh laursen
Strejfog i renæssancens tænkning
Filosof, menneske og natur
Opbrud og kaos
Renæssancen er den turbulente brydningsfade mellem middelalderen og den tidlige
modernitet, hvor mennesket er f – rigisaen t »overgivet til sig selv«, som Augustin
(354-430) havde sagt det 1000 år tidligere. Det er dog endnu langtfra klar-t, hvad men
nesket er frisat fra og endnu mindre til (Desca-r16t5es 0) (1 og 596 Hobbes (1588-1679)
forsøger at løse det sidste problem).
Det første – naive – svar er: Kirken og dens autoritet, men kigger vi blot nærmere
efer, vil vi hurtigt opdage, at kirken langtfra mister sin autoritet – måske snarere
tværtimod. Kulturbærerne i renæssancen ophørte primært med at være gejstlige, men
de ophørte ikke med at være troende. Det, der blev betragtet som centrale kristne
begreber og sandheder, fortsatte med at være dominerende tankegods i renæssancens
flosof, nøjagtig som de havde været dominerende i middelalderens. Der er langtfra
tale om, at renæssancen betyder en generel sekularisering af den euro -pæiske tænk
ning og kultur. Renæssancehumanisterne kunne være uenige om, hvorvidt Platon (ca.
428-348 fvt.) eller Aristoteles (c -3a. 22 38f4vt.) var mest kompatibel med kristen- dom
men, men det stod ikke til diskussion, at en »sand« flosof skulle være kompatibel.
Det, mennesket snarere frisættes fra, er kirken forstået som Ordo eller Ratio – kirken
som den rationelle formidler af en universel, religiøs ambition. Ordo-tanken eller den
rationelle teologi udtrykkes mest præcist hos Tomas Aquina-s 127(1225/274) i hans
lovsystem. Guds »evige lov«, som er den fuldstændige, ideelt fornufige og perfekte
plan for hele universets skabelse, indretning og udvikling, er manifesteret på to måder
for mennesket. Dels som den »guddommelige lov«, som er selve åbenbaringen, som
den fndes nedskrevet Bibi elen, og dels som den »naturlige lov«, som er den f- ornuf
tige skabnings (dvs. menneskets) »delagtighed« (»participatio«) i den evige lov. Den
naturlige lov er således den del af Guds lov, som mennesket er i stand til at forstå
ved hjælp af fornufens abstraktionsevne (Laurs 16en 1 f1999 .) og s. bevise ved hjælp
af logikken. En vigtig pointe for Aquinas er hævdelsen af, at de forskellige love er
indbyrdes overlappende: vi kan be ven isevæsentlig del af trosgrundlaget, samtidig
med at trosgrundlaget udgør den yderste legitimeringsinstans for en væsentlig del af
vore antagelser. Denne harmoni undermineres allerede flosofsk i senskolastikken
– primært hos Duns Scotus (126 -15308) og William Ockham (12-815349). Scotus (og
S t r e j f t o g i r e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n g 53Ockham) fastholder Guds absolutte frihed og vilje som det centrale snarere end hans
fornuf. Gud kan kun forstås som suveræn agent – kun bundet af sin v-ilje (Volunta
rismen), og Scotus skelner her mellem Guds absolutte magt, som er Guds absolutte
frihed til at gøre, hvad Han vil (hvilket læses ud af åbenbaringen), og Guds ordinerende
magt, som er hvad Gud faktisk vælger at gøre. Det følger heraf, at der ikke kan være
nogen nødvendighed i verden, som gør tingene til det, de er. Vi er overlad- t til histo
riens og naturens absolutte kontingens, og da verden er kontingent, må vi fnde ud af,
hvordan den er indrettet gennem erfaring og obs aerf vaintdiio v niduelle fænomener,
og al viden om naturen og dens indretning må være empirisk baseret viden. Enhver
naturbeskrivelse bliver en beskrivelse af fakta, dvs. hvordan en ting virker ind på en
anden. Kun viden om Gud (baseret på troen og åbenbaringen), logik og matematik
kan være nødvendig viden i streng forstand. Scotus og Ockham åbner det - (begræn
sede) rum, som Aquinas havde skabt, på vid gab ved at tale om de »mellemliggende
videnskaber« som f.eks. astronomi, der anvender matematiske principper på naturlige
ting. Vi kan altså opnå sandheder om den naturlige verden, sandheder som kan indses
alene ved hjælp af den menneskelige fornufs »naturlige lys« – uden behov for nogen
åbenbaring eller guddommelig oplysning. Vi skal senere se, hvorledes dette rum blev
fuldt udnyttet i den naturvidenskabelige revolution.
Naturligvis talte Aquinas også om Guds vilje og frihed, men han havde alligevel en
markant tendens til at underordne det til Guds fornuf: Gud har villet verden, fordi
det var det mest fornufige.
I denne betydning er renæssancen snarere en tendens, en tilbøjelighed-, en forhol
den sig, end den er en præcis historisk afgrænsning. Renæssancen forstod ikke sig
selv som nyskabende eller original og er da også snarere en indvarsling af noget nyt.
Den ønskede at genopdage – at gen-føde. Og den genopdagede da også stort set alle
antikkens positioner: skepticismen, stoicismen, platonismen samt diverse former for
aristotelianismer. I midten af dette virvar opstod renæssancens bæren-de og grund
læggende ide – nemlig konstruktivismen. Mennesket skulle skabe verden og sig selv,
som Gud havde sagt til Adam ifølge Pico della Mirando-1l4a 94).(1463
Den første reaktion på ordens-tabet var en ny skærpelse af kaos-følelsen. Hvis
Gud kun kan forstås som vilje og frihed, er Verden som den er til, fordi Gud har villet
det sådan. Men det betyder, at Gud på et hvilket som helst tidspunkt kan annullere
skaberværket. Så mennesket er godt nok blevet frisat fra den metafysisk-teologiske
nødvendighed, men omkostningen er, at mennesket er frisat til kaos og kontingens
uden andet sikkerhedsnet end den rene tro på nåden. Renæssancen kan ses som
forsøget på at kortlægge grundlaget for en ny sikkerhedsgrundlæggelse. Som vi kan
se senskolastikken som præludium til renæssancen, kan vi se renæssancen - som præ
ludium til den moderne flosof.
At den himmelske kaostanke aldrig var ret langt borte, kan vi f.eks. se hos Tycho
Brahe (1546 -1601). I bogen Om den nye stjerne fra 1573 tolkes den nye stjerne - i ver
denshistoriens perspektiv:
54 R e n æ s s a n c e n s t æ n k n i n g