257 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Helsinki

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
257 pages
Danish

Informations

Publié par
Date de parution 31 octobre 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771847024
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 7 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

videverden
madrid
helsinki
videverden
Indtag Vinterby Østersø med David
Jacobsen Turner. Slut fred med Arne mhe aldrid h melasidnkiridHardis. Spis fnsk brød til med Viveca
Tallgren. Gå over i historien med Ufe
Østergård. Tag svenska briller på med intro david jacobsen turner
Kim Sandvad West. Sved igennem med vinterby østersø 7sinki Trine Daimi Kalliomäki. Opbyg imperier eksistenskamp arne hardis
med Sten Jacobsen. Nyd udsigten tre blodige krige 19
med Claus Elholm Andersen. Tag en
madkultur viveca tallgrenkafepause med Inge Ansine Jensen.
skovbær, røget fsk og kafeost 39
Sæt form på arkitekturen med Torben
fnlænderne ufe østergårdWeirup. Mærk det historiske hjerte med
50 år med fnsk historie og politik 57Taru Piironen og Frans Ørsted Andersen.
Opdag kunsten med Camilla Alfthan. helsingfors kim sandvad west
Find alvoren med Ditlev Tamm. en rundtur på svensk 77
sauna trine daimi kalliomäki
birkeris og storpolitik 95
modsætninger sten jacobsen
en russisk og svensk drøm, der blev fnsk 119
videverden busholmen claus elholm andersen
fortællingen om et helt nyt kvarter 141
Storbyguiden til dig, der vil have mere. kafepausen inge ansine jensen
Mere viden. Mere verden.
en fnsk nationalsport 159
arkitektur torben weirup
fnsk i form 179
arabia taru piironen og frans ørsted andersen
det geografske centrum 199
kunsten camilla alfthan
og historierne bag 219
outro ditlev tamm
mit helsinki 235
109267_cover_Helsinki_r1.indd 1 11/10/18 10:26
256 sider Ryg 16 mm ISBN ok
videverdenir
helsinki
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 1 08/10/18 08:50helsinki
vide verden
© Forfatterne og
Aarhus Universitetsforlag 2018
Omslag og tilrettelægning, Trefold
Bogen er sat med Swift
e-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7184 702 4
Aarhus Universitetsforlag
www.videverden.dk
Aarhus
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
Udgivet med støtte fra Gustaf Packalèns Mindefond
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 2 08/10/18 08:50hel
sinki
helsinki
vide verden
© Forfatterne og
Aarhus Universitetsforlag 2018
Omslag og tilrettelægning, Trefold
Bogen er sat med Swift og trykt hos
Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2018
ISBN 978 87 7124 885 2
Aarhus Universitetsforlag
www.videverden.dk
Aarhus
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
Udgivet med støtte fra Gustaf Packalèns Mindefond
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 2 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 3 08/10/18 08:50 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 4 08/10/18 08:50
indhold
intro david jacobsen turner 7
vinterby østersø
eksistenskamp arne hardis 19
tre blodige krige
madkultur viveca tallgren 39
skovbær, røget fsk og kafeost
fnlænderne ufe østergård 57
50 år med fnsk historie og politik
helsingfors kim sandvad west 77
en rundtur på svensk
sauna trine daimi kalliomäki 95
birkeris og storpolitik
modsætninger sten jacobsen 119
en russisk og svensk drøm, der blev fnsk
busholmen claus elholm andersen 141
fortællingen om et helt nyt kvarter
kafepausen inge ansine jensen 159
en fnsk nationalsport
arkitektur torben weirup 179
fnsk i form
arabia taru piironen og frans ørsted andersen 199
det geografske centrum
kunsten camilla alfthan219
og historierne bag
outro ditlev tamm 235
mit helsinki
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 4 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_r1.indd 5 11/10/18 13:04 ← Indhold Kort 1 →
david jacobsen turner
Dramatiker og forfatter Jokum Rohde har skrevet, at
”det skal være trist at være til”, og da jeg første gang
læste det, forstod jeg ham instinktivt. Ordet skulle
ikke forstås synonymt med ”deprimeret”, ”ulykkelig”
eller ”ked af det”, men betegnede for mig at se den
særlige tilstand, jeg havde gennemlevet i mine møder
med stor fnsk kultur, længe før jeg første gang satte
mine ben i landet. Til daglig arbejder jeg på Morgen­
avisen Jyllands­Posten, hvor jeg siden 2013 har været
ansat som kulturjournalist og litteraturredaktør, og
i den stilling kan man ikke overse den naturstridige
mængde stor kultur, vore sære nordiske fætre og
kusiner producerer. Både i Aki Kaurismäkis flm, Kari
Hotakainens bøger og – naturligvis – Tove Janssons
mumiunivers fnder man den særligt æggende tristesse,
som kun fnnerne mestrer. Men også den helt særlige
eufori, der kan følge med den korte vanvidssommer
deroppe. Heldigvis levede virkeligheden op til den
fnnofle fanørs forventninger, og i dag er der ingen tvivl
i mit sind: Helsinki er den perfekte by at være trist i.
6
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_r1.indd 6 11/10/18 13:04
vide verden ← Indhold Kort 1 →
intro
vinterby østersø
Først må man opad. Helt op på toppen af Helsinkis
gamle bavnehøj Observatoriebjerget, hvorfra både
indsejling og bysilhuet folder sig smukkest ud, og hen til
Robert Stigells statue Haaksirikkoiset. Ved første øjekast
ligner det en mand, der netop er trådt ud af saunaen
og nu vifter gus ind over byen med sit håndklæde af
støbejern, og først, når man får hjælp til at tyde det
vokalekvilibristiske tungemål, forstår man, at han er
skibbruden.
Vi befnder os beskedne 30 meter over den fnske
david jacobsen turner bugt, men det er nok til at få overblikket, og her
Dramatiker og forfatter Jokum Rohde har skrevet, at begynder mine frosne faneringer. For fødderne af
”det skal være trist at være til”, og da jeg første gang den nødstedte far, med ansigtet vendt mod vest, står
læste det, forstod jeg ham instinktivt. Ordet skulle både han og jeg som midtpunkt i en ligesidet trekant
ikke forstås synonymt med ”deprimeret”, ”ulykkelig” mellem byens to geografske vartegn: domkirken og
eller ”ked af det”, men betegnede for mig at se den Uspenskijkatedralen. Nordisk nyklassicisme og
løgkupsærlige tilstand, jeg havde gennemlevet i mine møder ler. Klarhed og mysticisme. Øst og Vest. Set herfra er
med stor fnsk kultur, længe før jeg første gang satte proportionerne cirka ens, der er maksimalt 300 meter
mine ben i landet. Til daglig arbejder jeg på Morgen­ imellem dem, og her, netop her, forstår man, at ingen
avisen Jyllands­Posten, hvor jeg siden 2013 har været anden europæisk hovedstad ligner Helsinki.
ansat som kulturjournalist og litteraturredaktør, og For foden af bakken ligger Olympiakajen med
færi den stilling kan man ikke overse den naturstridige gerne til Mariehamn, Tallinn og alle de andre rejsemål,
mængde stor kultur, vore sære nordiske fætre og man som solhungrende skandinav overser for at ile
kusiner producerer. Både i Aki Kaurismäkis flm, Kari sydpå, men denne gang skal det være anderledes, der
Hotakainens bøger og – naturligvis – Tove Janssons mu- skal faneres i Østersøens oversete perle, og jeg vil
miunivers fnder man den særligt æggende tristesse, indtage den fra søsiden.
som kun fnnerne mestrer. Men også den helt særlige
eufori, der kan følge med den korte vanvidssommer Derfor lader jeg Esplanaden vente lidt endnu og lægger
deroppe. Heldigvis levede virkeligheden op til den fn- vejen om ad Salutorget/Kauppatori, hvor de potente
nofle fanørs forventninger, og i dag er der ingen tvivl rutefærger ligger klar til de tyve minutters sejltur til
i mit sind: Helsinki er den perfekte by at være trist i. fæstningsværket Sveaborg/Suomenlinna. Om
sommeren er det picnic-land, men turen er allerbedst en
vinterdag, hvor den tilfrosne bugt pløjes i smadder under
skibets bov, og havluften bringer tårer frem i øjnene.
Værket har to navne ligesom så meget andet i byen,
6 7
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_r1.indd 6 11/10/18 13:04 109267_Helsinki_.indd 7 08/10/18 08:50
vide verden ← Indhold Kort 1 →
og som udfugtsmål er det en perfekt maggiterning af
både landets og byens historie:
Det blev bygget af svenskerne på de små
skærgårdsøer Susiluodot, ”Ulveøerne”, i midten af 1700-tallet til
værn mod den store nabo mod øst. Anlægsarbejdet var
planlagt til fre år, men kom til at tage mere end 40, og
i slutningen af 1700-tallet var fortet en regulær
metropol. Mens selve Helsinki på det tidspunkt havde 1.500
indbyggere, levede og arbejdede 6.000 mennesker på
Sveaborg.
Da Rusland i 1808 angreb Sverige og annekterede
Finland, der blev gjort til et fyrstendømme under zaren,
måtte også Sveaborg overgive sig efter to måneders
bombardementer. Fortet var dog ikke inkluderet i
aftalen om udstrakt autonomi, men forblev en russisk
militærbase, nu under navnet Viapori. Russerne
misligholdt dog deres fnske bastion; den forfaldt, og i 1855
sønderbombede den fransk-britiske fåde Viapori, der
dermed havde udspillet sin militære rolle.
Også det næste vendepunkt i fnsk historie er mejslet
ind i fortets bygninger. I december 1917 benyttede
fnnerne den russiske revolution til at løsrive sig, men da
Viapori ikke hørte til det fnske fyrstendømme, var det
ikke inkluderet i løsrivelsen. Først i foråret 1918, hvor
den fnske borgerkrig i mellemtiden var brudt ud, blev
fortet overført til den fnske administration, nu under
navnet Suomenlinna. Mod slutningen af borgerkrigen
blev fortet brugt som fangelejr for små 8.000 røde
fnner, hvoraf mange endte deres dage på Ulveøerne.
Under Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen fra 1939 til
1944 var fortet hjemsted for antiluftskyts-installationer
og artilleri-enheder, og først i 1972 blev Suomenlinna
overført til civil administration, inden det i 1991 blev
optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Således udstyret med de rudimentære Fakta om
Finland, som Erlend Loe kaldte sin lune roman om det
gådefulde nabofolk, kan man tage Sveaborg ind til
fods og formelig mærke den unge republiks
tumultariske nyere historie under sine fødder. Her er det hele:
grundfeld, skærgårdsidyl, købmand og caféer,
voldanlæg og bastioner, og plantet i sådan en kulisse tager
8
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 8 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
og som udfugtsmål er det en perfekt maggiterning af fødderne hurtigt magten. Fremad, over stenbroer, forbi
både landets og byens historie: rødbejdsede træhuse, langs med militære installatio-
Det blev bygget af svenskerne på de små skærgårds- ner i en labyrintisk travetur gennem svensk, russisk og
øer Susiluodot, ”Ulveøerne”, i midten af 1700-tallet til fnsk historie.
værn mod den store nabo mod øst. Anlægsarbejdet var Nota bene: Byplanlæggere og municipale
myndigplanlagt til fre år, men kom til at tage mere end 40, og heder kan lige vove på at ferne den rustne
telefoni slutningen af 1700-tallet var fortet en regulær metro- boks ved fortets forunderlige kirke, der bijobber som
pol. Mens selve Helsinki på det tidspunkt havde 1.500 fyrtårn og desuden er udstyret med Finlands største
indbyggere, levede og arbejdede 6.000 mennesker på kirkeklokke; det er dén, der løfter hele matriklen op
Sveaborg. og netop understreger sin nabos skønhed.
Da Rusland i 1808 angreb Sverige og annekterede
Finland, der blev gjort til et fyrstendømme under zaren, Tilbagevendt til havnen må der tankes op i den
elemåtte også Sveaborg overgive sig efter to måneders gante torvehalsbygning Vanha Kauppahalli / Gamla
bombardementer. Fortet var dog ikke inkluderet i Saluhallen. Enten en rensdyrkebab efter den
obligaaftalen om udstrakt autonomi, men forblev en russisk toriske kanellussing med perlesukker og en kop kafe
militærbase, nu under navnet Viapori. Russerne mislig- så sort som de indfødtes humor: På mit
yndlingshoholdt dog deres fnske bastion; den forfaldt, og i 1855 tel serveres morgenmaden på en dækkeserviet med
sønderbombede den fransk-britiske fåde Viapori, der indbygget parlør, hvoraf den første vending er ”Tuo
dermed havde udspillet sin militære rolle. pahuksen lokki vei lihapiirakkani”: ”Den pokkers hav-
Også det næste vendepunkt i fnsk historie er mejslet måge åd min kødtærte”. Også tekstforfatterne hos Visit
ind i fortets bygninger. I december 1917 benyttede fn- Helsinki har styr på deres oneliners. De store bannere
nerne den russiske revolution til at løsrive sig, men da over gågaden proklamerer: ”Ingen ved deres fulde fem
Viapori ikke hørte til det fnske fyrstendømme, var det ville besøge Helsinki om vinteren. Undtagen dig, din
ikke inkluderet i løsrivelsen. Først i foråret 1918, hvor bad­ass. Velkommen”.
den fnske borgerkrig i mellemtiden var brudt ud, blev Men heldigvis har jeg en indfødts ord for, at timingen
fortet overført til den fnske administration, nu under er helt rigtig, også selv om hun ikke lever mere. I Tove
navnet Suomenlinna. Mod slutningen af borgerkrigen Janssons vidunderlige barndomsmemoirer Billedhug­
blev fortet brugt som fangelejr for små 8.000 røde gerens datter skriver hun, at ”det skal være vinter i byen
fnner, hvoraf mange endte deres dage på Ulveøerne. og sommer på landet”, og det vil de feste fnner
givetUnder Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen fra 1939 til vis erklære sig enige i. Om sommeren er man på sin
1944 var fortet hjemsted for antiluftskyts-installationer skærgårdsø, man fouragerer og bader og går i sauna og
og artilleri-enheder, og først i 1972 blev Suomenlinna bygger. Resultatet er, at sommerturisten i Helsinki med
overført til civil administration, inden det i 1991 blev en vis sandsynlighed løber ind i et af de 101 Very Finnish
optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Problems, som den fnsk-gifte englænder Joel Willans
Således udstyret med de rudimentære Fakta om skriver om i sin bestseller af samme navn: at man er
Finland, som Erlend Loe kaldte sin lune roman om det efterladt alene i byen sammen med de andre turister.
gådefulde nabofolk, kan man tage Sveaborg ind til Ifølge det nationale statistikcenter fndes der en halv
fods og formelig mærke den unge republiks tumulta- million sommerhuse i Finland på 40 kvadratmeter eller
riske nyere historie under sine fødder. Her er det hele: mindre. Regner man de større ferieboliger med, ender
grundfeld, skærgårdsidyl, købmand og caféer, vold- vi på et sted mellem én og halvanden million
sommeranlæg og bastioner, og plantet i sådan en kulisse tager residenser – til en befolkning på fem millioner.
8 9
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 8 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 9 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
”Skoven er,” skriver Willans, ”det eneste sted,
fnnerne kan slappe af uden at skulle bekymre sig om andre
mennesker. Et sted til at fælde træer, plukke svampe
og blåbær, fske og male saunaen. Når den er tændt,
og myggebalsammen smurt på, kan fnnerne lukke
øjnene og forestille sig, at de er alene; de eneste
mennesker i verden (…) På enhver helligdag, hvor det er mere
end 0 grader varmt, springer fnnerne ud i deres biler
og kører ud i vildnisset. Denne masse-exodus er et af
de sjældne tidspunkter, hvor du vil opleve
trafkpropper i Finland. Folk er så desperate efter at komme ud
til deres hyttes fredfyldte isolation, at de ender med at
sidde klemt inde mellem 1.000 andre på en motorvej.”

Men det var Tove Jansson, jeg kom fra. Eller rettere:
Det var hende, jeg kom for; sagen er nemlig, at
enhver, der læser Billedhuggerens Datter, bliver forelsket i
Helsinki på afstand. Scenen er sat i en svensktalende,
frisindet kunstnerfamilie i et Helsinki langt mindre
end i dag, og fortryllet af den sære magi, kun et barns
blik kan kaste over en tid og et sted. Moderen, der er
illustrator, og den uortodokse kunstnerfar, der er
billedhugger, sår det kunstneriske frø i den unge Tove,
der senere skal gøre hende til en institution i den
skandinaviske børnelitteratur.
Med hende i tankerne er det svært ikke at skutte sig
på gåturen langs havnefronten. Et sted derude, blot en
færgetur borte, ligger hendes ø Klovharu, hvor hun
tilbragte skærgårdsmidsomrene med sin livsledsagerske
Tuulikki Pietilä. ”Hvis jeg kunne ønske noget godt for
nogen, ville jeg ønske dem en ø uden adresse,” sagde
hun engang, og drømmen om skærgården er aldrig
udtrykt smukkere end i hendes noveller og romaner,
særligt Sommerbogen, hvori den lille pige Sophia (bygget
over Toves niece) og dennes bedstemor vender livet,
døden og kærligheden på befriende usentimental vis.
Men det må også være derude, et sted bag bugtens
grødis, at Murren gemmer sig: det ensomme væsen
med de stirrende øjne og de gruopvækkende skrig, der
efterlader et spor af rimfrost og dødt græs efter sig.
Eller værre endnu: Den Store Kulde, som man endelig
10
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 10 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
”Skoven er,” skriver Willans, ”det eneste sted, fnner- ikke må se i øjnene, når hun vandrer gennem dalen;
ne kan slappe af uden at skulle bekymre sig om andre det er den sikre død, hvilket et lille egern må sande
mennesker. Et sted til at fælde træer, plukke svampe i mesterværket Troldvinter, der holdt mig vågen om
og blåbær, fske og male saunaen. Når den er tændt, natten som barn, men som jeg i dag ikke ville have
og myggebalsammen smurt på, kan fnnerne lukke øj- undværet for noget i verden. Den fnsk-svenske
mulnene og forestille sig, at de er alene; de eneste menne- tikunstner har efterladt sig en globalt beundret arv
sker i verden (…) På enhver helligdag, hvor det er mere og en milliardforretning, der i dag administreres af
end 0 grader varmt, springer fnnerne ud i deres biler selvsamme niece Sophia. Små 200 kilometer mod vest,
og kører ud i vildnisset. Denne masse-exodus er et af i Nådendal, valfarter japanske forlovede til
Mumiverde sjældne tidspunkter, hvor du vil opleve trafkprop- denen for at blive viet af Snusmumrikken, men længe
per i Finland. Folk er så desperate efter at komme ud før Tove tegnede sin første mumitrold og førnævnte
til deres hyttes fredfyldte isolation, at de ender med at væsener, boede hun her, bag Uspenskijkatedralens
sidde klemt inde mellem 1.000 andre på en motorvej.” afgrundssvælg:
”Mosset og skraldet er slimet, og længst nede ligger
Men det var Tove Jansson, jeg kom fra. Eller rettere: takkede konservesdåser og lyser. I hundredvis af år er
Det var hende, jeg kom for; sagen er nemlig, at en- de blevet stablet højere og højere op mod et
mørkehver, der læser Billedhuggerens Datter, bliver forelsket i rødt langt hus uden vinduer. Det røde hus kryber hen
Helsinki på afstand. Scenen er sat i en svensktalende, over klippen, og det er meget betydningsfuldt, at det
frisindet kunstnerfamilie i et Helsinki langt mindre ikke har nogen vinduer. Bag huset ligger havnen, en
end i dag, og fortryllet af den sære magi, kun et barns stille havn uden både. Den lille trædør i klippen under
blik kan kaste over en tid og et sted. Moderen, der er kirken er altid låst.
illustrator, og den uortodokse kunstnerfar, der er bil- Hold vejret, når du løber forbi den, sagde jeg til Poju.
ledhugger, sår det kunstneriske frø i den unge Tove, Ellers kommer forrådnelsen ud og tager dig,” skriver
der senere skal gøre hende til en institution i den hun i memoirerne.
skandinaviske børnelitteratur.
Med hende i tankerne er det svært ikke at skutte sig I dag er parken bag kirken opkaldt efter hende, og
på gåturen langs havnefronten. Et sted derude, blot en forrådnelsen svær at få øje på. Alligevel hænger der en
færgetur borte, ligger hendes ø Klovharu, hvor hun til- uro i luften, mens jeg trækker kraven op om halsen
bragte skærgårdsmidsomrene med sin livsledsagerske og når frem til hendes barndomshjem i Lotsgatan;
Tuulikki Pietilä. ”Hvis jeg kunne ønske noget godt for derinde, hvor hun som lille pige bakser en magisk og
nogen, ville jeg ønske dem en ø uden adresse,” sagde meget tung sten helt op ad trætrappen, inden hun
hun engang, og drømmen om skærgården er aldrig taber den ud over rækværket, så den eksploderer mod
udtrykt smukkere end i hendes noveller og romaner, gulvet og dækker hele entreen i et tæppe af sølvstøv.
særligt Sommerbogen, hvori den lille pige Sophia (bygget Herfra er der blot et kvarters gåtur til hendes næste
over Toves niece) og dennes bedstemor vender livet, bolig ved Tölö, der stadig er på familiens hænder. Der
døden og kærligheden på befriende usentimental vis. er ikke ofentlig adgang til det fabelagtige atelier,
Men det må også være derude, et sted bag bugtens jeg ved fndes derinde, men måske er det også bedst
grødis, at Murren gemmer sig: det ensomme væsen sådan. Så kan hun få lov at leve i min forestilling, som
med de stirrende øjne og de gruopvækkende skrig, der hun ser ud på det sort/hvide fotograf, jeg har af hende,
efterlader et spor af rimfrost og dødt græs efter sig. travlt optaget mellem lærreder og buster. Så gudesmuk
Eller værre endnu: Den Store Kulde, som man endelig
10 11
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 10 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 11 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
og forjættende og med de der høje kindben og øjnene,
der ser anderledes ud her end i hele resten af Norden.
I stedet kan man fortsætte sin vandring i hælene på
hende. Ud til Café Regatta ved Sibeliusparken, som
omtales andetsteds i bogen og altid får mig til at tænke på
Too-Tickis bådehus i Troldvinter. Eller til den
stemningsfulde kirkegård Hietaniemi, hvor familiegraven prydes
af en af farens skulpturer. Eller mere oplagt: ind til
kunstmuseet Ateneum over for den pragt-brutale
banegård, hvor den permanente samling viser hendes
alsidige oeuvre med illustrationer, tegneseriestriber og
oliemalerier, der trækker på forbilleder som Matisse,
Gauguin og Cézanne. Den sande skat for
Janssonpilgrimmen fndes dog på museet HAM, der ligger på
anden sal i et stormagasin og følgelig dufter af popcorn
fra biografen i underetagen. Det giver ikke mening,
men på den anden side har Tove Jansson været med til
at skabe genrebetegnelsen ”fnnish weird”, så på sin
vis passer pengene. Herinde hænger hendes kolossale
freskoer ”Fest i byen” og ”Fest på landet”, som hun
oprindeligt skabte til Kaupunginkellari-restauranten,
der åbnede på Helsinki Rådhus i 1947, hvor den
modernistiske perle fungerede som kantine for de ansatte. I
1974 blev de fyttet til lobbyen på uddannelsescentret
Arbis, inden de i 2014 blev bragt i sikkerhed her på
museet, så man kan glide ind i deres forjættende
verdener af violinspil, dans, firt og lange, lyse nætter. Og
hende selv, som hun sidder tankefuldt med en cigaret
mellem fngrene og en lille mumitrold ved sin side.
Med ryggen hemmelighedsfuldt vendt mod sin endnu
hemmelige kærlighed, teaterinstruktøren Vivica
Bandler.
Motiver og titler til trods er værkerne så langt fra
biedermeierhygge, som tænkes kan. Festen er en
undtagelse i trange tider, et pusterum, en fejring på
trods, og med tanke på skabelsesåret 1947: et kollektivt
lettelsens suk over undergangen, der trods alt udeblev.
Derfor er det enkle museumsrum med popcornsduften
også et glimrende sted at meditere over den unge
republik, der i 100 år har holdt stand med lige dele sisu (den
særlige fnske blanding af råstyrke, vilje og
udhol12
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 12 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
og forjættende og med de der høje kindben og øjnene, denhed) og et indre værn i form af stor kunst, design,
der ser anderledes ud her end i hele resten af Norden. litteratur og arkitektur. Det er den dobbelthed, der
I stedet kan man fortsætte sin vandring i hælene på giver Helsinki sin appel, og begge dele er nærværende
hende. Ud til Café Regatta ved Sibeliusparken, som om- overalt i gadebilledet. Fra den brutalistiske
søjleudtales andetsteds i bogen og altid får mig til at tænke på smykkede klods af en parlamentsbygning, der ikke
Too-Tickis bådehus i Troldvinter. Eller til den stemnings- efterlader tvivl om republikkens robusthed eller den
fulde kirkegård Hietaniemi, hvor familiegraven prydes unge nations forsvarsvilje, er der kun et
ishockeypuckaf en af farens skulpturer. Eller mere oplagt: ind til skud til Alvar Aaltos ikoniske Finlandia-koncertsal, og
kunstmuseet Ateneum over for den pragt-brutale når man sidder derinde og hører novemberblæsten fra
banegård, hvor den permanente samling viser hendes Tölö-bugten blæse over taget, føles både ånd og kamp
alsidige oeuvre med illustrationer, tegneseriestriber og meget nærværende. Der er skønhed i kulden heroppe,
oliemalerier, der trækker på forbilleder som Matisse, og når man én gang er gået fra operahuset og hjem
Gauguin og Cézanne. Den sande skat for Jansson- over den frosne bugt langs pastelfarvede træhuse og
pilgrimmen fndes dog på museet HAM, der ligger på bygninger i Helsinki-jugend, har man fanget den
fnanden sal i et stormagasin og følgelig dufter af popcorn ske virus.
fra biografen i underetagen. Det giver ikke mening,
men på den anden side har Tove Jansson været med til På vej tilbage til havnen i tiltagende tusmørke
pasat skabe genrebetegnelsen ”fnnish weird”, så på sin serer jeg den berømte Esplanade, hvor Tove Jansson
vis passer pengene. Herinde hænger hendes kolossale igen dukker op. To steder er hun foreviget i bronze, da
freskoer ”Fest i byen” og ”Fest på landet”, som hun hun har stået model for sin fars springvandsskulpturer
oprindeligt skabte til Kaupunginkellari-restauranten, Vandnymfer og Havfruen.
der åbnede på Helsinki Rådhus i 1947, hvor den moder- I den tidlige urbane fktion fra Finland er det
heromnistiske perle fungerede som kantine for de ansatte. I kring, de tilfyttende kvinder fra landet kommer på
1974 blev de fyttet til lobbyen på uddannelsescentret gale veje, mens unge, fnsktalende mænd med
ambiArbis, inden de i 2014 blev bragt i sikkerhed her på tioner om social emancipation trykker næserne fade
museet, så man kan glide ind i deres forjættende ver- mod Kappeli-restaurantens glaspartier, eller måske
dener af violinspil, dans, firt og lange, lyse nætter. Og hvirvles derind i et selskab af sofstikerede
svenskhende selv, som hun sidder tankefuldt med en cigaret talende studiner og siden lander i en plyssofa, mens
mellem fngrene og en lille mumitrold ved sin side. lysekroner, spejle og selskabskjoler roterer omkring
Med ryggen hemmelighedsfuldt vendt mod sin endnu dem, og deres nyfundne ven med det lumske smil jo
hemmelige kærlighed, teaterinstruktøren Vivica Band- lige så godt kan låne den surt opsparede fnansreserve,
ler. deres nøjsomme mødre har udstyret dem med.
Motiver og titler til trods er værkerne så langt fra Sådan er det; skove betyder tryghed og fred, mens
biedermeierhygge, som tænkes kan. Festen er en byen korrumperer. Også i aften, hvor Kappeli ulmer
undtagelse i trange tider, et pusterum, en fejring på i natten, og lyset fra kandelabrene derinde danser på
trods, og med tanke på skabelsesåret 1947: et kollektivt sneen udenfor og lokker med noget udefnerbart andet.
lettelsens suk over undergangen, der trods alt udeblev. Af samme grund var fanøren længe om at gøre sit
Derfor er det enkle museumsrum med popcornsduften indtog i den fnske litteratur, men en ægte
digter-bohèogså et glimrende sted at meditere over den unge repu- me har de haft, nemlig ”Finlands åndelige zar” Pentti
blik, der i 100 år har holdt stand med lige dele sisu (den Saarikoski: promiskuøs levemand, klassisk flolog,
særlige fnske blanding af råstyrke, vilje og udhol- folkekær beatpoet, overbevist kommunist og
rigsdags12 13
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 12 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 13 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
kandidat, der endte med at drikke sig ihjel som 47-årig.
Han var en institution i gadebilledet, stamgæst på
Helsinkis kroer, hvor en endeløs skare af svirebrødre,
reportere og fans forsynede ham med våde varer og
udlevede deres bohèmedrømme pr. stedfortræder. Han
døde i 1983, men som iagttager af den europæiske bys
tilstand er han så aktuel som nogensinde, når han
skriver:
”Har vi virkelig ikke andet mål end
de hyggelige, rengjorte strandes Helsinki
som vokser ind i jorden som en kræftknude?
Denne bys poesi
er spraglende dunkende stavelser.
Det tænker planlæggerne ikke på.
Når byen står klar, trækker de sig tilbage til villaerne
med deres pension (…).”
Dobbeltheden er til at tage og føle på. På den ene side
trækker Saarikoski på byens puls som digterisk råstof,
på den anden side er Helsinki en by til ”hulledage”,
hvor han ikke får skrevet; den er en evig distraktion,
præcis som storbyer skal være. Og efter at have vrisset
over friseringen af sin hjemby og dens forvandling til
et veritabelt Alvar Aalto-showroom må han alligevel
afslutte: ”Jeg vil ikke forlade dette sted i lang tid”.
Det vil jeg heller ikke, når først jeg er heroppe, og
det hænger sammen med det overordnede spørgsmål
om, hvad en by overhovedet er. Her er et forsøg på en
defnition: En by er en geografsk enhed beregnet til
handel, gudsdyrkelse og forsvar, hvori en familie kan
bo og arbejde. Sådan var det i hvert fald indtil nyere
tid, hvor mange europæiske hovedstæder er under
forvandling til uhyggelige meta-byer, hvor lejlighederne
er ubeboede investeringsobjekter, middelklassen
fygtet, fødselstallet nærmer sig 0, og den urbane kultur,
der skabte byens attraktive mytologi, reelt er afviklet.
Men vi kommer stadig rejsende for at opleve kulissen
og fortrænger i den sammenhæng, at den fabelagtigt
udkørte Amelie har pendlet halvanden time fra sin
14
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 14 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
kandidat, der endte med at drikke sig ihjel som 47-årig. skodhybel i en betonforstad for at servere vores pastis
Han var en institution i gadebilledet, stamgæst på på Montmartre.
Helsinkis kroer, hvor en endeløs skare af svirebrødre, Helsinki, derimod, er en ægte by, og Finland er et
reportere og fans forsynede ham med våde varer og ægte land, der ikke har kunnet forfalde til selvgod
deudlevede deres bohèmedrømme pr. stedfortræder. Han kadence, men bestandigt har alvoren inde på livet.
Fordøde i 1983, men som iagttager af den europæiske bys mentlig er det også derfor, de skriver bedre bøger end
tilstand er han så aktuel som nogensinde, når han alle andre, og der er en særlig poetisk retfærdighed i,
skriver: at de 300.000 svensktalende fnner skriver langt fere
læseværdige romaner end de ti millioner svenskere.
”Har vi virkelig ikke andet mål end
de hyggelige, rengjorte strandes Helsinki En af de mange store fnske samtidsforfattere er Katja
som vokser ind i jorden som en kræftknude? Kettu, sprogonanist og arkivrotte med et look som en
Denne bys poesi sexet mumitrold, som jeg delte en eftermiddag med i
er spraglende dunkende stavelser. Pasilakvarteret. Det var her, hun fortalte mig om sine
Det tænker planlæggerne ikke på. ekspeditioner til fndianerne i USA: børnene af fnske
Når byen står klar, trækker de sig tilbage til villaerne immigranter og Ojibweindianere, som taler fngelsk og
med deres pension (…).” bor i de klassiske skandinaviske områder i Michigan,
Wisconsin og Minnesota. Danskerne og svenskerne
Dobbeltheden er til at tage og føle på. På den ene side immigrerede først og fk de gode landområder, men
trækker Saarikoski på byens puls som digterisk råstof, fnnerne kom 30 år senere, så de fk den dårlige jord,
på den anden side er Helsinki en by til ”hulledage”, der lå tæt op ad indianerreservaterne. Tit var der tale
hvor han ikke får skrevet; den er en evig distraktion, om ren sump, ”men hey, sådan er Finland også, så de
præcis som storbyer skal være. Og efter at have vrisset vidste, hvordan man kunne dyrke jorden,” fortalte hun
over friseringen af sin hjemby og dens forvandling til mig.
et veritabelt Alvar Aalto-showroom må han alligevel De døjede længe med et dårligt ry – dels som
sidstafslutte: ”Jeg vil ikke forlade dette sted i lang tid”. ankomne, dels på grund af deres alkoholforbrug, deres
socialistiske tankegods og deres tendens til at
arranDet vil jeg heller ikke, når først jeg er heroppe, og gere strejker, der fk dem fyret fra minerne.
det hænger sammen med det overordnede spørgsmål ”Men nu er der en voksende stolthed over at være
om, hvad en by overhovedet er. Her er et forsøg på en fndianer og tage det bedste fra begge verdener,”
fordefnition: En by er en geografsk enhed beregnet til talte hun mig, og så blev hun stille. Dén eftermiddag
handel, gudsdyrkelse og forsvar, hvori en familie kan lærte jeg forskellen på pinlig tavshed og den fnske
bo og arbejde. Sådan var det i hvert fald indtil nyere tavshed, som engang fk den berømte dramatiker
Bertid, hvor mange europæiske hovedstæder er under for- tolt Brecht til at bemærke, at ”fnnerne er tavse på to
vandling til uhyggelige meta-byer, hvor lejlighederne sprog.” Den fnske forfatter Paavo Haavikko tog den et
er ubeboede investeringsobjekter, middelklassen fyg- niveau videre: Ifølge ham er fnsk ikke et sprog, men
tet, fødselstallet nærmer sig 0, og den urbane kultur, ”en måde at sidde på, yderst på bænken, med håret
der skabte byens attraktive mytologi, reelt er afviklet. ned over ørerne.”
Men vi kommer stadig rejsende for at opleve kulissen
og fortrænger i den sammenhæng, at den fabelagtigt Dét er et mål, jeg sætter stadig større pris på, og efter
udkørte Amelie har pendlet halvanden time fra sin en dagsvandring i gaderne har man vænnet sig til den
14 15
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 14 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 15 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
fåmælte omgangsform, så man svøbt i den tiltalende
sproglige desorientering kan nyde følelsen af at fare
vild. Men gennem uvirkelighedsfølelsen kommer den
tilsvarende fornemmelse af virkelighed. Den
virkelighed, som kommer i en by, der endnu ikke er blevet
en kulisse eller en fritidsby. Og hver af mine fnske
faneringer føjer nye steder til min liste over
lokaliteter med en særlig fortættet hverdagsstemning:
sporvognsremisen ved Tölö-hallen med den
industrielle tristesse og de nøgne lamper, der fuorescerer i
den frosne luft
Miinuuttibaari på banegården med de gammeldags
lego-lignende pristavler, hvor mænd med overskæg
og pelshue sunder sig over en øl inden den
forestående togtur
De orange torikahvilat: morgenmadsteltene, hvor
stærke kvinder med årvågne øjne serverer havregrød og
possumunkki [stegte doughnuts med en karakteristisk
form] til både kansasklædte arbejdere og konsulenter
i jakkesæt
Nattegrillbaren Jakan Grilli, hvor en dobbelt
cheeseburger hedder en Tarja Halonen, opkaldt efter
republik kens kvindelige præsident fra 2000-12, og
hvor køen frem til lukketid klokken 4.30 er en studie
i de svømmende blikke, kun en todages druktur kan
give
Her vil statistikkerne punktere min fortælling og gøre
opmærksom på, at fnnernes druk er aftagende,
knivslagsmålene ligeså, og at det årlige spritkonsum pr.
indbygger er lavere i Helsinki end i København. Men
byer er også de fortællinger, vi fortæller om dem, og
for denne signatur er pladsen Senatstorget og omegn
uløseligt forbundet med Jim Jarmusch’ indieflm Night
on Earth. Den ferde af flmens fem taxature begynder
her, hvor vor helt halvsover bag rattet i sin Volga,
mens hjulene laver pirouetter rundt om Zar Nikolaj
16
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 16 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
fåmælte omgangsform, så man svøbt i den tiltalende støbt i bronze. Chauføren, blændende spillet af Matti
sproglige desorientering kan nyde følelsen af at fare Pellonpää, har langt hår og overskæg, og da der
endevild. Men gennem uvirkelighedsfølelsen kommer den lig kommer et opkald over radioen, vågner han op og
tilsvarende fornemmelse af virkelighed. Den virkelig- tager på en natlig færd forbi færgerne, banegården, det
hed, som kommer i en by, der endnu ikke er blevet store juletræ og domkirken, indtil han når til
udkanen kulisse eller en fritidsby. Og hver af mine fnske ten af byen, hvor hans kunder, tre drikkekammerater
faneringer føjer nye steder til min liste over lokalite- i rodet vintertøj, står og sover op ad hinanden, indtil
ter med en særlig fortættet hverdagsstemning: to af dem bliver vækket af Mikas horn. Den tredje, Aki,
har vekslet sin fratrædelsesgodtgørelse til en frehestes
sporvognsremisen ved Tölö-hallen med den industri- brandert, og han bliver bakset ind på bagsædet mellem
elle tristesse og de nøgne lamper, der fuorescerer i sine venner.
den frosne luft Stilhed. Så en akavet samtale mellem tavse fnner.
Vennerne kan fortælle Mika, at Aki tidligere på dagen
Miinuuttibaari på banegården med de gammeldags blev fyret for at komme for sent. Da han trådte ud på
lego-lignende pristavler, hvor mænd med overskæg gaden, fandt han sin nys afbetalte bil smadret, og efter
og pelshue sunder sig over en øl inden den forestå- en smule drikkeri tog han hjem til sin grædende kone
ende togtur og deres 16-årige datter, der fortalte, at hun var gravid.
Så nu ville konen skilles, og hun jagtede ham ud af
De orange torikahvilat: morgenmadsteltene, hvor stær- deres hjem med en kødkniv.
ke kvinder med årvågne øjne serverer havregrød og Mika er ikke umiddelbart berørt af historien, og først
possumunkki [stegte doughnuts med en karakteristisk bliver kunderne aggressive på ham. Men da de hører
form] til både kansasklædte arbejdere og konsulenter hans egen historie, tier de. Den sammenbidte
chaufi jakkesæt førs kone har for nylig skænket ham en alt for tidligt
født datter – ”som en lille jordnød”. Det første lange
Nattegrillbaren Jakan Grilli, hvor en dobbelt stykke tid besluttede han, at han ikke ville elske den
cheeseburger hedder en Tarja Halonen, opkaldt efter lille pige, det var for hårdt. Men efter at have lagt låg
republik kens kvindelige præsident fra 2000-12, og på sine følelser i tre uger, kunne han ikke længere lade
hvor køen frem til lukketid klokken 4.30 er en studie være, og netop som han lod sig selv føle omsorg for
i de svømmende blikke, kun en todages druktur kan barnet, døde det.
give Nu er stemningen vendt blandt stenmændene i bilen,
og drukkammeraterne væmmes ved deres sovende ven
Her vil statistikkerne punktere min fortælling og gøre – ”Nogle mennesker har rigtige problemer, din
skiopmærksom på, at fnnernes druk er aftagende, kniv- derik” – og efter en akavet og ensidig krammer fra
bagslagsmålene ligeså, og at det årlige spritkonsum pr. sædet (”Du er en god mand”) siger de farvel til Mika og
indbygger er lavere i Helsinki end i København. Men vakler af sted, slingrende og syngende en vise i sneen.
byer er også de fortællinger, vi fortæller om dem, og Aki bliver efterladt i pløret uden for bilen.
for denne signatur er pladsen Senatstorget og omegn Mika anråber ham fra rattet, mens det kolde lys fra
uløseligt forbundet med Jim Jarmusch’ indieflm Night den frembrydende vintersol farver træhusene: ”Hey.
on Earth. Den ferde af flmens fem taxature begynder Ved du, hvor du er?”
her, hvor vor helt halvsover bag rattet i sin Volga, Et surt opstød og en genstart af det vandskudte blik
mens hjulene laver pirouetter rundt om Zar Nikolaj senere kommer svaret: ”Ja. Helsinki.”
16 17
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 16 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 17 08/10/18 08:50
intro ← Indhold Kort 1 →
arne hardis
Jeg interesserede mig ikke noget videre for Finland,
før jeg engang i midtfrserne læste Väinö Linnas trilogi
Her under polstjernen: Finlandia, Oprør og Sønner af et folk
(1959-62). Anslaget er næsten bibelsk: ”I begyndelsen
var kæret, hakken – og Jussi.” Jussi er fattig, ejer intet,
men får lov til at opdyrke et sumpet kær.
Ejendomsretten til hans jordlod bliver aldrig afklaret, og den
usikkerhed fører Jussis familie ind i borgerkrigens
rædsler. Linnas tre bøger blev den direkte årsag til, at
jeg begyndte at købe bøger om Finland, når jeg faldt
over dem, og tog til Helsinki, Turku og Tampere af
og til. Jeg er journalist, de seneste mange år på
Weekendavisen, så jeg har løbende skrevet om landet også.
Ofte med borgerkrigen og Finlands valg under Anden
Verdenskrig som fascinationspunkter. Finlands historie
er særlig, dramatisk, hyppigt næsten umulig, men er
jo indlejret i Europas historie og kan også inspirere os:
Samarbejde? Modstand? Pragmatisk tavshed? Finnerne
har prøvet det alt sammen.
18
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_r1.indd 18 11/10/18 13:04
vide verden ← Indhold Kort 1 →
eksistenskamp
tre blodige krige
I et par af Kjell Westös historiske romaner fra den
fnske hovedstad spiller lokaliteten Långa bron en central
rolle. Broen forbinder den sydlige, gamle by med den
nordlige nyere og er på én gang bom og port; en fysisk
og symbolsk grænse og passage mellem det velstående,
fnlandssvenske Helsingfors og de fattige forstæder
mod nord. Långa bron adskiller og forbinder borgeren
og arbejderen, centret og periferien.
Advokaten Claes Thune, en af hovedpersonerne i den
historisk-psykologiske thriller Luftspejling 38, mærker
arne hardis passagen som et fysisk ubehag, da han i det sidste
melJeg interesserede mig ikke noget videre for Finland, lemkrigsår, 1938, spadserer over broen sammen med
før jeg engang i midtfrserne læste Väinö Linnas trilogi sin besynderligt reserverede kontorassistent og nogle
Her under polstjernen: Finlandia, Oprør og Sønner af et folk af hendes bekendte fra arbejderklassen, som han
no(1959-62). Anslaget er næsten bibelsk: ”I begyndelsen get ubetænksomt har sagt ja til at gå i byen med: ”Midt
var kæret, hakken – og Jussi.” Jussi er fattig, ejer intet, ude på Långa Bron mærkede han hvordan asfalten gav
men får lov til at opdyrke et sumpet kær. Ejendoms- efter under ham, i nogle svimlende øjeblikke føltes
retten til hans jordlod bliver aldrig afklaret, og den det som om broen ville styrte sammen.” Claes Thune
usikkerhed fører Jussis familie ind i borgerkrigens er lidt for fuld den aften, men ubehaget kommer ikke
rædsler. Linnas tre bøger blev den direkte årsag til, at kun af alkohol og slet ikke et tilfældigt sted; advokaten
jeg begyndte at købe bøger om Finland, når jeg faldt er også uden for sig selv, han er af lutter misforstået
over dem, og tog til Helsinki, Turku og Tampere af velvilje over for det underste Finland havnet på den
og til. Jeg er journalist, de seneste mange år på Week- forkerte side af Långa bron.
endavisen, så jeg har løbende skrevet om landet også. Helsingfors var to byer, konstaterer Westö i en anden
Ofte med borgerkrigen og Finlands valg under Anden roman med hovedstaden som scene, Der hvor vi gik
Verdenskrig som fascinationspunkter. Finlands historie engang, som favner årene 1905-44. I den ene by kørte
er særlig, dramatisk, hyppigt næsten umulig, men er man automobil, byggede om, holdt maskerader og
jo indlejret i Europas historie og kan også inspirere os: glædede sig til OL i Paris og fnske guldmedaljer. I den
Samarbejde? Modstand? Pragmatisk tavshed? Finnerne anden by herskede mørke og mistro. Her kunne et
har prøvet det alt sammen. drikkegilde mellem arbejdsmænd, apotekere og
kontorchefer godt begynde i venskabelig ånd, men
pludselig glimtede knivsbladene, ”og apotekeren og
kontorchefen måtte tage benene på nakken og fygte sydpå
over Långa bron så hurtigt de overhovedet kunne”.
18 19
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_r1.indd 18 11/10/18 13:04 109267_Helsinki_.indd 19 08/10/18 08:50
vide verden ← Indhold Kort 1 →
Långa bron er ikke særlig lang, men har en langtrækkende symbolsk
betydning. Broen fungerer som bom og port mellem den gamle, sydlige by
og den nyere mod nord. Læner man sig ud, kan man se arrene i granitten
efter opgøret i april 1918 © Sasa Tkalcan
arrene fra 1918
Den bro er det også i dag værd at vove sig over, for
ovre på den anden side står det ene af to historiske
tårne, som denne fortælling er spændt ud imellem, og
som begge skal besøges. To vidt forskellige tårne, et
politisk samlingsmærke og et kommercielt og moderne
vartegn. Paasitorni nord for broen og Hotel Torni
sydvest for den. Man kan sagtens spadsere mellem dem
på en time, men man kan også gøre større og mindre
afstikkere.
Som to frkantede parenteser indrammer de to tårne
begyndelsen og afslutningen på de krige, Finland
måtte gennemleve på knap 30 febrile år, før det helt
nye selvstændige land fandt sin blivende identitet og
sin mulige rolle og placering i en verden domineret
af stormagterne mod øst og syd. Tre krige i alt, fra
20
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 20 08/10/18 08:50 ← Indhold Kort 1 →
den første proklameredes i slutningen af januar 1918
fra det ene tårns top, til den sidste kunne konstateres
endeligt afsluttet, da det andet tårn blev forladt af
sovjetrusserne i september 1947.
Over broen, altså! Sit navn til trods er Långa bron
ikke særlig lang, den forlænger Unionsgatans
nordlige afslutning, hvor denne møder vandet, og bærer
samme navn på fnsk som på svensk: Pitkäsilta, pitkä
betyder lang, og silta er bro. Her holder vi os mest til de
svenske navne, siden et par af fnlandssvenske Westös
bøger skal fungere som rejseførere undervejs. Og så
er svensk nu engang lettere for en dansk at afæse og
huske end de fnske sted- og gadenavne.
Når man først står på broen, måske med en kølig
vind ude fra havneområdet i øst og med anselig
trafkstøj som akkompagnement til sin færd, kan man
som advokat Thune godt føle, man er gået forkert, og
længes tilbage til Esplanadernes bænke, de kendte
forretningsstrøg, stormagasinerne og caféerne i
midtbyen. Men turen over Långa bron bør ikke afvikles for Långa bron er ikke særlig lang, men har en langtrækkende symbolsk
betydning. Broen fungerer som bom og port mellem den gamle, sydlige by hurtigt, for så går man glip af en vigtig detalje, som
og den nyere mod nord. Læner man sig ud, kan man se arrene i granitten
hænger sammen med det tårn, som er ekspeditionens efter opgøret i april 1918 © Sasa Tkalcan
mål: skudhullerne, arrene i granitten efter voldsom
kanonbeskydning for hundrede år siden, krigsskader,
som aldrig er blevet repareret fuldt ud.
arrene fra 1918 Straks broen er passeret, er man næsten fremme. For
Den bro er det også i dag værd at vove sig over, for at nå tårnet drejer man lige efter brofæstet til venstre
ovre på den anden side står det ene af to historiske ud ad det lille næs, som kaldes Broholmen eller
Hagtårne, som denne fortælling er spændt ud imellem, og näs, og pludselig kommer det til syne mellem karreer
som begge skal besøges. To vidt forskellige tårne, et po- som et knejsende vartegn: Paasitorni. Et stejlt, næsten
litisk samlingsmærke og et kommercielt og moderne et halvt hundrede meter højt byggeri, der klædt i
gravartegn. Paasitorni nord for broen og Hotel Torni syd- nitblokke ligner et fæstningstårn. Tårnet er en del af
vest for den. Man kan sagtens spadsere mellem dem et større bygningskompleks, man på dansk ville kalde
på en time, men man kan også gøre større og mindre Folkets Hus, ligeledes dækket af granit. Et udsagn om
afstikkere. egen styrke i en fendtlig verden: Fæstningen har været
Som to frkantede parenteser indrammer de to tårne samlingssted for den helsingfors’ske
arbejderbevæbegyndelsen og afslutningen på de krige, Finland gelse siden opførelsen i 1908.
måtte gennemleve på knap 30 febrile år, før det helt Paasitorni kan med lidt god vilje oversættes
Granitnye selvstændige land fandt sin blivende identitet og tårnet, men er, fortæller min rundviser, Kati Kosonen,
sin mulige rolle og placering i en verden domineret faktisk opkaldt efter en af den fnske
arbejderbevæaf stormagterne mod øst og syd. Tre krige i alt, fra gelses pionerer og store skikkelser: tømreren,
fagfor20 21
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 20 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 21 08/10/18 08:50 ← Indhold Kort 1 →
Paasitorni med det karakteristiske tårn knejser igen. I januar 1918 tændtes
en rød lampe i tårnets top som tegn på, at revolutionen var begyndt
© Paasitorni/AVP-ilmakuvaus
eningsmanden og politikeren Matti Paasivuori, som
nåede at blive socialdemokratisk partiformand i tre
omgange. Byggeriet er opført i mursten, men får sit
voldsomme præg af de tykke granitblokke, det dækkes
af, og som er hugget ud af den klippegrund, hvorpå
Paasitorni står. I gamle dage var området en lille ø,
Broholmen, forrest i Tölöviken, men øen er for længst
gjort landfast med området mod nord.
Arbejderbevægelsens folk samledes til møder,
underholdning, sport, havde deres alkoholfrie spisesteder
og skrev sig i mandtal: Se, hvor mange vi er, se, hvor
hurtigt vi bliver fere, se, hvor meget højere vor
kongressal er end universitetets nede syd for Långa bron.
Se, kort sagt, hvordan fremtiden tilhører os. Bygningen
er tegnet af den svenske arkitekt Karl Lindahl, stilen
er jugend, overalt udsmykkede man med værktøj og
hyldest til arbejdet og de arbejdende.
22
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 22 08/10/18 08:50
eksistenskamp ← Indhold Kort 1 →
Dengang i 1908 sørgede man for at gemme ekstra
granitblokke – de var rare at have i tilfælde af
udvidelser eller udbedring af eventuelle skader. Klogt træk;
man skulle få behov for udbygning i 1925, hvor det
nuværende indgangsparti holdt i nordisk klassicisme
blev tilføjet. Større reparationer blev nødvendige
allerede i 1918/1919; Paasitorni blev ramt af den samme
heftige artilleribeskydning, som beskadigede Långa
bron. Tårnet brød i brand, loftet i den store sal brasede
sammen, masser af inventar forsvandt, da de
retmæssige ejere var forhindret i at passe på huset.
Lige her blev det selvstændige Finlands første krig
annonceret i slutningen af januar 1918 med en rød lampe
hængt op i toppen af Paasitorni. Finland havde netop
erklæret sig selvstændigt, men var et land i splid med
sig selv. Hvem skulle have magten i det tidligere
storfyrstendømme i det nu så kaotiske russiske imperium?
Magtens tomrum blev fyldt ud af mænd og kvinder
med våben i hånd, det hvide Finland bevæbnede sig,
det røde Finland ligeså. Paasitorni med det karakteristiske tårn knejser igen. I januar 1918 tændtes
en rød lampe i tårnets top som tegn på, at revolutionen var begyndt Kjell Westö beskriver den sandfærdige historie om
© Paasitorni/AVP-ilmakuvaus den røde lampe i Paasitornis top i romanen Der hvor
vi gik engang. En 10-årig dreng, Pekka Luther, er en
januaraften alene på vej hjem i heftigt snevejr, da han
eningsmanden og politikeren Matti Paasivuori, som pludselig ser, at en rød lygte brænder i et vindue højt
nåede at blive socialdemokratisk partiformand i tre oppe i tårnet i Folkets Hus. Pekka stirrer som forhekset
omgange. Byggeriet er opført i mursten, men får sit på lygten:
voldsomme præg af de tykke granitblokke, det dækkes
af, og som er hugget ud af den klippegrund, hvorpå ” Den var stor og den brændte med et næsten
hypnoPaasitorni står. I gamle dage var området en lille ø, tisk skær; han syntes at den glødede som et øje. Han
Broholmen, forrest i Tölöviken, men øen er for længst vadede ned mod bredden for bedre at kunne se, og
gjort landfast med området mod nord. pludselig trådte han ned i et dybt hul, sank gennem
Arbejderbevægelsens folk samledes til møder, under- et lag våd og tung sne som straks nåede ham helt til
holdning, sport, havde deres alkoholfrie spisesteder brystet.”
og skrev sig i mandtal: Se, hvor mange vi er, se, hvor
hurtigt vi bliver fere, se, hvor meget højere vor kon- Drengen kan ikke komme fri af snemasserne, og det
gressal er end universitetets nede syd for Långa bron. er, som om den røde lygte taler til ham: ”Jeg er Det
Se, kort sagt, hvordan fremtiden tilhører os. Bygningen Mørke Lys, og mit andet navn er Det Onde Øje, og du
er tegnet af den svenske arkitekt Karl Lindahl, stilen skal aldrig, aldrig slippe væk fra mig.” Symbolikken er
er jugend, overalt udsmykkede man med værktøj og både enkel og stærk. Ligesom advokat Claes Thune får
hyldest til arbejdet og de arbejdende. det dårligt på Långa bron og er ved at miste fodfæstet,
22 23
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 22 08/10/18 08:50 109267_Helsinki_.indd 23 08/10/18 08:50
eksistenskamp ← Indhold Kort 1 →
kan drengen fanget i den dybe hvide sne ikke fnde sit
i sneen og slippe væk fra det onde, røde øje i toppen af
Paasitorni. Rødt mod hvidt.
Den røde lygte blev signalet til, at de røde tog
magten i hele det sydlige Finland. Et stærkt
socialdemokratis politiske gren tabte magt og initiativ til en stadig
mere radikal rød garde i egne rækker. Det
bagvedliggende spørgsmål trængte sig på både hjemme i Finland
og ude i Europa: Skulle Finland alliere sig med det
Tyskland, som man regnede med ville vinde Første
Verdenskrig, eller med det nye bolsjevikiske rige i øst,
som mange mente og håbede ville vinde selve
fremtiden?
Det blev de hvide, der vandt. Anført af Mannerheim
og hjulpet af en tysk ekspeditionsstyrke, som gik i land
i det sydvestlige Finland i marts og befriede
Helsingfors fra de røde måneden efter. Det var tyskerne, der
beskød Långa bron og satte Paasitorni i brand. Det
tyske ekspeditionskorps skulle sikre det kejserlige
Tysklands interesser i nordøst efter fredsslutningen
med Lenins Rusland. Det kom til at gå anderledes, som
bekendt, men det vidste man ikke foråret 1918.
Krigen blev ikke Finlands blodigste, men alligevel
den værste, fordi den på én gang var national
befrielseskamp, social opstand, klassekrig og borgerkrig.
Borgerkrige sætter mere ondt blod i en befolkning end
noget andet.
Stående på Långa bron kan man kikke over på den
lokalitet et par kilometer mod nordvest, i bunden af
Tölöviken, hvorfra den tyske artilleribeskydning kom.
Der lå dengang en sukkerfabrik, i dag rummer stedet
Finlands karakteristiske Nationalopera. Passerer man
omvendt Nationaloperaen mod syd gående langs
Mannerheimvägen, vil Paasitorni lige efter den smukke
hvide bygning komme til syne i det knap så ferne som
en påmindelse om det selvstændige Finlands blodige
fødsel.
Der er ikke i almindelighed ofentlig adgang til
Paasitornis mange smukt dekorerede rum – Folkets Hus ejes
fortsat af arbejderbevægelsen, men lever af at holde
konferencer, ikke af turister. Både den imponerende
24
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109267_Helsinki_.indd 24 08/10/18 08:50
eksistenskamp