167 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

I 75 ar har klassisk filologi vAeret en del af Aarhus Universitet. Den 1. august 1930 blev den kun 28-arige Franz Blatt hentet hjem fra Munchen for at blive ansat som den forste docent i klassisk filologi ved det helt nye universitet i Jylland.I denne bog fortAelles historien om optakten til Blatts ansAettelse og om 75 ars bevAeget historie, der har vAeret prAeget af skelsAettende begivenheder som 2. Verdenskrig og studenteropror. Samtidig har Aendrede Danishnelsesidealer og udDanishnelsespolitiske forandringer gennem tiden pavirket faget og dets udfoldelsesmuligheder markant.Det er det liv og virke, der er blevet udfoldet inden for disse rammer, som bliver fortalt: det faglige virke med undervisning, forskning og formidling, og studenterlivet med ekskursioner og fodboldkampe.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 octobre 2005
Nombre de lectures 0
EAN13 9788779349155
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

50653_klassisk filolo_3k.indd50653_klassisk filolo_3k.indd 22 26-09-200526-09-2005 08:56:2908:56:29Jens E. Degn

CAPUT ET FONS
KLASSISK FILOLOGI
VED AARHUS UNIVERSITET
1930-2005

a aarhus universitetsforlag
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 33 26-09-2005 26-09-2005 08:56:2908:56:29CAPUT ET FONS
er sat med Sabon

© Jens E. Degn og Aarhus Universitetsforlag 2005
Omslag: Jørgen Sparre
Titlen “Caput et Fons” er inspireret af en passage i Fronto Epistulae,
M. Cass. IV, 3 og kan oversættes ved “udspring og udmunding”
Forsidebillede: Quadrigatus fra ca. 235 f.v.t.

med Janushoved. Foto: Niels Hannestad

ISBN: 87 7934 915 3

Forfatteren og forlaget har så vidt muligt respekteret ophavsretten til
bogens illustrationer men har ikke i alle tilfælde kunnet finde frem til
mulige ophavsretshavere. Hvis nogen gør berettigede krav gældende,
vil de blive indfriet.


Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177
8200 Aarhus N
Fax 89 42 53 80
www.unipress.dk
50653_klassisk filolo_1r.indd 50653_klassisk filolo_1r.indd 44 27-09-2005 27-09-2005 15:24:1815:24:18I N DHOL D

forord 7

indledning: filologiens janushoved 9
1. forhistorien – πόλεμος πάντων πατήρ

(1928-30) 13

“For at fuldstændiggøre den paabegyndte

Undervisning” 14

“Den Blattske Sag” 20

En hovedkulds start 27

2. kongetiden (1930-46) 31

På vej mod den sproglig-historiske
skoleembeds
eksamen 40

Begyndende institutionalisering 40

Kongens eksil – Blatt i Sverige 52

3. oldtidsstudiernes republik

(1946-75) 61

Institut for Oldtids- og Middelalderforsknings

tilblivelse 61

Filologiens florissante år 70

Imperiets zenith 83

4. imperiet vakler (1975-89) 95

Identitetskrise 95

Økonomisk smalhals 102

På vej mod 1989: stagnation og nadir 105

50653_klassisk filolo_3k.indd50653_klassisk filolo_3k.indd 55 26-09-200526-09-2005 08:56:3008:56:305. forsigtig filologisk renæssance 115

(1989-2005)

Tilpasning og nyskabelse 116

Samarbejde over grænser 125

Storinstitutternes æra 131

appendices 135

kilder og litteratur 139

noter 148

register 165

50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 66 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3008:56:30FO R O R D

Denne bog er blevet til på blot 5½ måned. Det ville aldrig have
været muligt, hvis jeg ikke havde nydt godt af mange menneskers
hjælp og velvillighed. Først og fremmest vil jeg gerne takke sekretær
ved Universitetshistorisk Udvalg, cand. mag. Palle Lykke, der har
ydet mig uvurderlig hjælp i forbindelse med opsporing af kilder, og
hvis detailviden jeg i vid udstrækning har nydt godt af.
For praktisk hjælp med adgang til universitetets arkiver vil jeg
gerne takke overassistent ved Journalkontoret Torben Johansen og
afdelingsleder ved Humanistisk Fakultetssekretariat Sonja Bonde.
Kontorchef ved Registraturen, cand. phil. Eva Teilmann, har
beredvilligt hjulpet mig med fremskaffelse af statistisk materiale fra
perioden efter 1993. Leif Dehnitz, Lokalhistorisk Samling, takker
jeg for hjælp med illustrationer. Jeg skylder professor, dr. phil.
Niels Hannestad en særlig tak for hjælp med forsideillustrationen
og Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg, tak for hjælp med og
hurtig ekspedition af arkivalier.
En lang række personer har øst af deres erindringer: Birgit Blatt,
Bodil Due, Ivar Gjørup, Gerd Haverling, George Hinge, Erik
Pihlkjær Hjortshøj, Bente Friis Johansen, Bent Dalsgaard Larsen, Erik
Nis Ostenfeld, Marianne Pade, Jette Persiani, Johannes Thomsen,
Annemarie Torresin, Inger Yde. Endelig vil jeg gerne takke Ole
Thomsen, som har fulgt bogens tilblivelse. Sicut ego maximas illis
hominibus ago habeoque gratias, velim lectores quoque habeant.
For økonomisk støtte til trykningen takkes Den
HielmstierneRosencroneske Stiftelse, Konsul George Jorck og hustru Emma
Jorck’s Fond og Aarhus Universitets Forskningsfond.
Århus, den 1. august 2005
Jens E. Degn
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 77 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3008:56:3050653_klassisk filolo_3k.indd50653_klassisk filolo_3k.indd 88 26-09-200526-09-2005 08:56:3008:56:30IND L E D NIN G
F I LO LOG I E N S J A N U S H OV E D
Den klassiske filologi, sådan som den har fået form på Aarhus
Universitet, kan på mange måder sammenlignes med et Janushoved.
Den har Janus’ anatomi, for så vidt som dobbelthed er dens
gennemgående træk. Nemmest at få øje på er vel den dobbelte enhed
af græsk og latin. Klassisk filologi er ideelt set studiet af begge de
klassiske sprog, utraque lingua, og af den græsk-romerske
enhedskultur. Klassisk filologi er et studium, der lægger lige vægt på det
græske og det latinsk-romerske. Da Franz Blatt blev ansat i Århus
11930, var det karakteristisk for den danske klassiske filologi, at
man stadig søgte at realisere det hæderkronede ideal om utraque
lingua. Den tradition, som Blatt var blevet oplært i ved Københavns
Universitet, videreførte han ved den nystartede
universitetsundervisning i Århus, hvor den stadig lever.
Lige så iøjnefaldende er dobbeltheden i navnet på det institut,
Institut for Oldtids- og Middelalderforskning, der fra 1946 indtil de
store institutsammenlægninger i 2002 husede den klassiske filologi.
Allerede fra fagets grundlæggelse har man beskæftiget sig med både
oldtiden og middelalderen, om end den indbyrdes vægtning af de
to epoker mere end én gang har været genstand for diskussion.
Man har på én gang dyrket synkron og diakron videnskab.
Synkront har man beskæftiget sig med oldtiden i alle dens facetter,
sprog, litteratur, kultur, historie, filosofi, naturvidenskab etc.
Diakront har man beskæftiget sig med sprogene og kulturerne og ikke
mindst med antikreception, altså senere perioders brug af antikken
og syn på den klassiske kultur gennem tiderne.
I den klassisk-filologiske videnskab smelter to tilgange sammen,
en mere formal, sprogligt orienteret, og en mere indholdsorienteret,
indledning 9
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 99 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3108:56:31litterær og kulturhistorisk tilgang. Den første form for filologi har
man undertiden kaldt ordfilologi (Wortphilologie), og den anden
form har man kaldt sagfilologi (Sachphilologie). Den klassiske
filologi er ikke kun sprogvidenskab og heller ikke kun
kulturvidenskab; den trives i vekselvirkningen mellem Wortphilologie og
Sachphilologie.
Endelig genfinder man dualiteten i den fine balance mellem på
den ene side den lærde fordybelse og på den anden den
bredfavnende undervisning og formidling af oldtidskulturerne, som siden
grundlæggelsen har præget faget ved Aarhus Universitet.
Sammenfattende er de klassisk filologiske studier ved Aarhus
Universitet karakteriseret ved en dobbelthed af græsk og romersk,
af oldtid og middelalder, af synkront og diakront, af form og
indhold, af fordybelse og formidling.
Når Rom lå i krig med en fjende af romerfolket, stod
Janustemplets porte på vid gab. Også i de gule bygninger, hvor den
klassiske filologi har til huse, har dørene mange gange stået vidt åbne.
Historien om den klassiske filologi i Århus er nemlig også historien
om kampen for de klassiske studiers eksistens i det danske
uddannelsessystem, en eksistens, som der mange gange i løbet af årene er
blevet stillet spørgsmålstegn ved.
Jubilæumshistorien som genre frembyder en række problemer.
Det første problem er vel den periodisering, der er forbundet med
at fejre et jubilæum. Læseren vil da også snart opdage, at selv om
denne historie er skrevet i 75-året for fagets oprettelse, så dækker
den snarere 77 år.
Det mest påtrængende problem er imidlertid, at
jubilæumshistorien per definition skrives til en lejlighed, som gerne skal være festlig
og fornøjelig. Dermed risikerer jubilæumshistorien at forfalde til
panegyrik, til skønmaleri og tom lovprisning. Disse problemer blev
fremhævet allerede af Lukian fra Samosata, den græske forfatter
og revser. Han skrev i tiden efter 166 e.v.t. et fint lille skrift, som
set fra et historieteoretisk synspunkt er ganske moderne. Lukians
afhandling bærer titlen Hvorledes man bør skrive historie (Πῶς
δεῖ ῾Ιστορίαν συγγράφειν), og anledningen til den var alle de mange
“lejlighedshistorier”, der blev produceret ved afslutningen af
kejserne Marcus Aurelius og Lucius Verus’ Partherkrig i 166 e.v.t.
10 klassisk filologi
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 1010 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3108:56:31Her skriver Lukian om sine samtidige historieskrivere og deres
historieskrivning:
De fatter ikke, at det ikke er en smal, flad landstrimmel, om jeg så
må sige, der afgrænser og afsondrer historien fra lovtalen, men at
der er en stor skillemur imellem dem, og at de, for at bruge musi­
kernes udtryksmåde, er skilte fra hinanden ved et interval af hele to
oktaver. Den, der holder lovtale, bryder sig nemlig udelukkende om
én ting: at lovprise den, han roser, og derved glæde ham, ligegyl­
digt på hvilken måde; og selv om han skulde kunne nå sit mål ved
at lyve, bekymrer han sig kun lidet derom. Historien derimod kan
ikke tilstede, at nogen som helst løgn får indpas, ikke engang den
allermindste, lige så lidt som luftrøret, efter hvad lægerne siger, ville
2 kunne tage imod noget som helst, der ved synkning kom ned i det.
Forhåbentlig vil nærværende værk hverken klinge falsk eller få
læseren til at kløjs. Jeg mener, at der er noget at fejre i 75-året for den
klassiske filologi ved Aarhus Universitet. Fagets historiske udvikling
er spændende nok til i sig selv at bære en fremstilling.
I redegørelsen for den klassiske filologis historie ved Aarhus
Universitet har jeg ønsket dels at beskrive de institutionelle
udviklinger, der har udgjort rammen om de faglige aktiviteter, dels at
beskrive det liv, som har udfoldet sig inden for disse rammer. Den
meget omfattende forsknings- og formidlingsindsats, som er blevet
leveret ved klassisk filologi gennem årene, kan der ikke
fyldestgørende redegøres for i et værk af denne størrelse. Dog har jeg søgt at
medtage de værker, som kan siges at være repræsentative for den
virksomhed, der har udfoldet sig ved faget, såvel lærde
afhandlinger som populærvidenskabelige fremstillinger og oversættelser af
forskellig art.
indledning 11
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 1111 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3108:56:3150653_klassisk filolo_3k.indd50653_klassisk filolo_3k.indd 1212 26-09-200526-09-2005 08:56:3108:56:31KAP I TE L 1
FORHISTORIEN – πόλεμος πάντων πατήρ
(1928 -1930)
Heraklits berømte ord om, at “krig er alle tings fader”, må siges at
passe på de tilblivelsesomstændigheder, hvorunder faget klassisk
3filologi kom til verden i Århus. Det fødtes af to store
stridigheder, som begge gjaldt selve den da nyligt oprettede undervisnings
eksistens.
Den ene store strid stod mellem Århus og Sønderjylland og angik
placeringen af Universitetsundervisningen i Jylland, som
institutionen officielt hed de første år. På trods af oprettelsen af et
professorat i filosofi og fire docenturer i dansk sprog, tysk, fransk og
engelsk, var universitetsundervisningen i Århus nemlig ingenlunde
sikker på fortsat eksistens i 1928. Den var oprettet på en treårig
prøvebasis, og helt frem til 1933 forsøgte kræfter i det sønderjyske
at vriste universitetet fra Århus og få det placeret andetsteds.
Den anden store strid gjaldt omfanget og udformningen af
undervisningen og stod mellem Århus og “moderuniversitetet” i
København. Det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet var
betænkeligt ved oprettelsen af universitetsundervisning i Århus.
Også efter at man havde besluttet sig for at udbyde undervisning
i klassisk filologi, var der stærke kræfter i København, som
modarbejdede ansættelsen af en docent til varetagelse af denne
undervisning.
Universitetsundervisningen i Århus havde altså mange og tillige
mægtige modstandere i sine første leveår. Under indtryk af denne
modstand anlagdes en række strategier, som var beregnet på at
konsolidere og udbygge den eksisterende undervisning.
Undervisningen i de klassiske sprog blev en brik i denne overlevelseskamp.
forhistorien 13
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 1313 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3108:56:31“for at fuldstændiggøre den paabegyndte
undervisning”
Allerede i den betænkning om oprettelsen af et jysk universitet,
som var blevet udarbejdet i 1925, var undervisning i latin og græsk
blevet omtalt. Man havde dengang understreget det ønskelige i, at
et eventuelt jysk universitet blev et fuldstændigt universitet, og at
det inden for de humanistiske fag skulle udbyde alle de
gymnasie4 relevante fag.
Efter at man i 1928 havde fået tilsagn om at kunne oprette
forsøgsundervisning i filosofi, dansk litteratur, fransk, tysk og engelsk,
pressede man på for at få udvidet undervisningen yderligere, og her
kom de klassiske sprog til at indtage en central plads. Helt frem til
ganske få måneder før forsøgsundervisningen startede, regnede man
med også at tilbyde undervisning i de klassiske sprog i en eller
anden afskygning. På et møde med en række jyske gymnasierektorer,
refereret i Aalborg Stiftstidende den 19. juni 1928, bekræftede
formanden for Universitetsundervisningens bestyrelse, Victor Albeck
(1869-1933), på et spørgsmål fra Viborg Katedralskoles rektor Carl
V. Østergaard (1879-1969), at man agtede at oprette undervisning
i græsk og latin. Tilbage stod spørgsmålet om, hvorledes denne
undervisning skulle udformes. I de efterfølgende måneder blev de
klassiske sprog gidsel mellem to forskellige strategier, der begge
havde som mål at udvide og konsolidere undervisningen i Århus.
På den ene side i denne strid stod en række fremtrædende
teologer, som ønskede at udvide universitetsundervisningen med
teologisk undervisning. På den anden side stod lærerforsamlingen
ved Universitetsundervisningen, der ønskede en udbygning af den
eksisterende humanistiske undervisning.
Det blev den teologiske model, der vandt det første lille slag. I
pjecen Institutioner og Foreninger i Aarhus, der skulle gøre reklame
for Universitetsundervisningen og trække nye studenter til Århus,
regnede man med en eller anden form for forberedende teologisk
5græskundervisning forestået af en privatdocent, men i slutningen
af juni 1928 begyndte man at overveje mulighederne for i Århus at
oprette hebraicum, det vil sige propædeutisk undervisning i græsk
og hebraisk. Pastor Balslev fra Frue Kirke skubbede på med et stort
6avisinterview. Hans forslag gik ud på at oprette tillægsundervisning
“der i Virkeligheden kun tilsigter at supplere Studentereksamen”.
14 klassiske filologi
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 1414 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3208:56:32Ideen var i denne henseende uskyldig, men da den var to-årig og ikke
ét-årig som filosofikum, ville man ad denne vej samtidig sprænge de
rammer, som var blevet lagt for forsøgsundervisningen og de facto
udvide undervisningens betydning. Balslev havde forestillet sig, at
undervisningen således foruden propædeutisk sprogundervisning
også skulle omfatte undervisning i Ny Testamente, kirkehistorie
og Det Gamle Testamente.
I første omgang vedtog bestyrelsen, efter at have konsulteret
Det Teologiske Fakultet i København, at oprette undervisning i
græsk og hebraisk for teologer. Undervisningen i græsk blev
forestået af rektor for Marselisborg Gymnasium, dr. phil. Jens Kristian
Larsen (1874 – 1951). Syv studerende indskrev sig således i 1928
med teologi. Én studerende, en 33-årig gift kvinde, Anna Katrine
Rektor Jens
Kristian Lar­
sen (1874­
1951). For­
uden at virke
som rektor for
Marselisborg
Gymnasium
underviste
Larsen 1928­
1939 i en lang
række fag ved
Aarhus Uni­
versitet,
herunder propæ­
deutisk græsk.
Foto fra 1929.
Lokalhisto­
risk Samling,
Århus Kom­
munes Hoved­
bibliotek.
forhistorien 15
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 1515 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3208:56:32Helene Holten, der var dimitteret fra Marselisborg Gymnasium i
1914, indskrev sig med græsk som fag. Det er fristende i hende at
se den første filologiske fagstuderende, så meget desto mere som
7hun faktisk tog filosofikum. Det kunne indikere, at hun virkelig
ville noget med sine studier. På den anden side fik hun efter alt at
dømme aldrig en kandidatgrad, hun kom i hvert fald aldrig til at
8figurere i Magister-staten, og hendes alder og ægteskabelige stilling
taget i betragtning er det mest sandsynligt, at hun studerede for sin
fornøjelses skyld.
Lærerforsamlingen var imidlertid bange for, at en udvidelse i
bredden, hvor man bredte sig over flere fakulteter, kunne komme
9til at hindre universitetets videre vækst. Mindre end to måneder
efter, at undervisningen var gået i gang i efteråret 1928, henvendte
den sig derfor, repræsenteret ved docenten i fransk, Andreas
Blinkenberg (1893-1982), til bestyrelsen for
Universitetsundervisningen, og luftede tanken om en udvidelse af den humanistiske
under10visning. I første omgang lokkede Blinkenberg med, at en sådan
udvidelse ville kunne lede frem til, at man fik ret til at afholde
skoleembedseksamen. Planen krævede oprettelse af et docentur i
dansk litteratur, et docentur i historie og et i klassisk filologi.
Bestyrelsen fattede interesse og bad Blinkenberg og lærerforsamlingen
om at udarbejde et officielt forslag. Blinkenberg forfattede straks et
udkast, som blev vedtaget af lærerforsamlingen to dage senere og
11fremsendt til bestyrelsen. Argumentationen var blevet forfinet i
forhold til det, Blinkenberg havde forelagt to dage tidligere på
mødet med bestyrelsen. Der argumenteredes dels med, at udvidelsen af
den humanistiske undervisning ville gøre
universitetsundervisningen i Århus mere uafhængig af Københavns Universitet, dels med,
at den bedre ville kunne tiltrække studerende og dermed aflaste
det overbebyrdede moderuniversitet. Særlig må man lægge mærke
til, at det blev fremhævet, at undervisning i latin måtte antages at
12støtte tilgangen til franskstudiet. Denne tanke havde Blinkenberg
allerede luftet ved det indledende møde med bestyrelsen, og det
blev ofte gentaget i de efterfølgende diskussioner og
forhandlin13 ger.
Slaget om indretningen af den fremtidige undervisning kom til
at stå på et møde, som bestyrelsen holdt den 12. november 1928,
og hvor hele lærerforsamlingen var indbudt. Én efter én berettede
16 klassisk filologi
50653_klassisk filolo_3k.indd 50653_klassisk filolo_3k.indd 1616 26-09-2005 26-09-2005 08:56:3208:56:32