169 pages
Danish

K&K 109

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Happenings i gagaden, kunstudstillinger pa havnen og pirrende fester pa torvet. Moderne byer har udviklet sig til et pulserende forbrugs- og fritidslandskab, hvor oplevelser og underholdning sAettes i centrum, og hvor kultur er noget, man gor. Store og sma byer brander sig selv med events og identitetsskabende slogans for at tiltrAekke beboere, skatteydere og forbrugere. Men hvilke byer er toneangivende og hvorfor, hvad er byen overhovedet for en storrelse - og kan politisk styret branding give bagslag?Byen i det 21. arhundrede er temaet for det nyeste nummer af K&K. Med udgangspunkt i kulturvidenskab, litteraturhistorie, sociologi og arkitektur undersoger forfatterne byens kulturelle betydninger, tendenser og betingelser. Emnerne for artiklerne spAender vidt fra urbane forestillinger inden for kultur og litteratur over kultursatsninger i mindre danske byer, Potsdamer Platz' historie, oplevelsesbyrummet Brandts KlAedefabrik og branding i Svendborg og Stockholm til bykulturfAenomenet parcour.K&K udgives fra og med dette nummer af Aarhus Universitetsforlag og relanceres med nyt grafisk udtryk. K&K er fortsat et tidsskrift, der bringer originale videnskabelige artikler om filosofiske, litterAere, Aestetiske, medievidenskabelige og kulturanalytiske problemstillinger. Danske forskere har ranket tidsskriftet til det hojeste videnskabelige niveau - det betyder, at en artikel i K&K udloser lige sa mange midler fra Videnskabsministeriet til forskerens universitet som en artikel i fx Science eller Nature.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 03 mars 2010
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771242546
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 8 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0025€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

K& K
Nr. 1K09 ∙ Årgang&2010K
DEN SENMODERNE BY
A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G
Kultur og Klasse ∙&Nr. 109 ∙ ÅrgaKng 2010
D E N S E N M O D E R N E B Y
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding), Karen Hvidtfeldt Madsen (Syddansk Universitet, Odense), Henrik Skov Nielsen (Aarhus Universitet), Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet), Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mari Hatavara (University of Tampere), Stefan Jonsson (Södertörn högskola)
Redaktionspanel Peter Burke (Emmanuel College, Cambridge), Peer Bundgaard (Aarhus Universitet), Lise Busk-Jensen, Terry Eagleton (University of Manchester), Arild Fetveit (Københavns Universitet), Anker Gemzøe (Aalborg Universitet), Kristin Gjesdal (Temple University), Jørgen Holmgaard, Irene Iversen (Universitetet i Oslo), Fredric Jameson (Duke University, North Carolina), Jørgen Dines Johansen (Syddansk Universitet, Odense), Jakob Lothe (Universitetet i Oslo), Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet, Kolding), Jacob Lund (Aarhus Universitet), Søren Pold (Aarhus Universitet), Søren Schou (Roskilde Universitetscenter), Lars-Åke Skalin (Örebro Universitet), Anders Troelsen (Aarhus Universitet), Jacob Wamberg (Aarhus Universitet), Martin Zerlang (Københavns Universitet).
Hovedredaktører K&K 109 Karen Hvidtfeldt Madsen og Hjørdis Havsteen Brandrup
Kontakt www.kulturogklasse.dk/index.htmredaktion@kulturogklasse.dk
K&K Kultur og Klasse nr. 109, 38. årgang © Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Ebogsprodukton: Narayana Press ISBN 978 87 7124 254 6 ISSN 0905 6998
Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk
Århus Langelandsgade 177 8200 Århus N
København Tuborgvej 164 2400 København NV
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
5
11
29
45
55
71
85
103
Forord
K&K Indhold ∙ 109
Andreas Huyssen: Verdensbyer – urbane forestillingsverdener
Svend Erik Larsen: Leveibyen ellermedbyen By og litteratur efter modernismen
Martin Zerlang: Potsdamer Platz Myten om midten
Hjørdis Havsteen Brandrup: Kulturel dynamik i oplevelsesbyrummet – en analyse af Brandts Klædefabrik
Gitte Marling: Den kulturelle podning af danske byer – performativ arkitektur og mangfoldig bykultur
Helene Schytter: Havnen og det heterogene byrum Nordhavn betragtet gennem Georges Batailles heterologi
Pernille Larsen: Cittaslow som citybrand – kampen for at genvinde den lokale heterogenitet
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
119
133
149
163
165
Mats Franzén: Varumärkets kortslutning? “Stockholm The Capital of Scandinavia”
Henrik Reeh: Møder og grænser – tværkunstneriske planer for byens havn. En Sønderborg-historie
Maja Klausen: I flow gennem byen Fænomenet “parkour” i det senmoderne byrum
Om forfatterne
Abstracts
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
FORORD
Dette nummer afK&Khar byen som tema; ikke bare storbyen, som igennem de seneste århundreder er blevet uløseligt knyttet sammen med erfaringen af moder niteten, men byen som den fremtræder i det 21. århundrede, hvor tidligere fastlag te dikotomier mellem stor og lilleby, provins og hovedstad, lokalt og globalt synes at være under ombrydning. I sit essay “Storbyen og åndslivet” fra 1903, analyserede Georg Simmel storby kulturen med udgangspunkt i sin oplevelse af livet i det ekspanderende Berlin og pegede på, at prisen for storbylivets intellektuelle og refleksive stimulation var en følelsesmæssig afstumpethed. Storbymennesket er et blasert væsen, relationer mel lem mennesker var blevet overfladiske og præget af distance og reservation som det menneskelige sinds reaktion på livstempoet i storbyerne og deres koncentration af sanseindtryk og menneskemasser. Nærhed og menneskeligt engagement som i den lille by kunne umuligt bevares, mente Simmel. Simmels storby var et oplevelsescentrum på godt og ondt. Og i dag, godt et århundrede senere, er det netop oplevelsesbegrebet, der i mange tilfælde danner rammerne for analyser af byer og byrum. I takt med afviklingen af industrisam fundet i den vestlige verden har byen de seneste 1520 år indtaget en ny position; byen har udviklet sig fra et industri og erhvervscentrum til et forbrugs og fritids landskab i det, man i dag kalder oplevelsesøkonomi, oplevelseskultur eller oplevel sessamfund. I oplevelsessamfundet er kultur noget, man gør; kultur er i mange tilfælde blevet et spørgsmål om performance. Det kommer til udtryk i byerne, som i disse år supplerer indkøbsområder med begivenhedsrum, fodgængergader og cafémiljøer. Oplevelser og underholdning er med andre ord mange steder hoved prioriteten i byplanlægningen. Både små og store byer brander sig selv med events og identitetsskabende slogans i en interurban konkurrence om at tiltrække bebo ere, skatteydere og forbrugere, hvorunder også relationen mellem det lokale, det nationale og det globale er i spil. Artiklerne i dette temanummer afK&Kdemonstrerer, at interessen for byen eksisterer usvækket. Byen tiltrækker stadig humanistiske og samfundsvidenskabe lige forskere, der interesserer sig for bykultur enten i form af dens reelle udtryk
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
6
K & K ∙ Ku l t u r & K l a s s e ∙ 1 0 9 ∙ 2 0 1 0
(betydningen af arkitektur, infrastruktur eller lignende) eller undersøger de æste tiske repræsentationer (kunst, litteratur mv.), der handler om eller foregår i byen. Byen er i fokus som stedet, hvor de nyeste tendenser kan sanses og registreres. Sam tidig er der tydelige forandringer så vel i byernes status, deres indbyrdes relationer og i bykulturens karakter, og det er ikke mindst disse forandringer, som forskere i dag lader sig udfordre af. Hvilke byer er toneangivende i globaliseringens tidsalder, hvor etablerede hierarkier og magtbalancer er i bevægelse? Der er ingen traditioner, der betinger, hvor det enkelte menneske skal bosætte sig, hvilket sætter ikke bare storbyerne men også provinsbyer i konkurrence om at gøre sig attraktive i forhold til “publikum” i bred forstand. Det er betydningen af disse udviklinger og tenden ser, som artiklerne i dette nummer afsøger. Hvad er byen overhovedet for en størrelse? En samling huse omkring en eller flere pladser? Et fællesskab? Et offent ligt refleksionsrum? En oplevelse? En vare? Byer konstrueres af arkitekter og byplanlæggere, men der er væsentlige dele af bykulturen, som ikke kan planlægges. Byer kan analyseres som værker og læses som tekster, dog med det forbehold at de er dynamiske enheder, hvor “læserne”, “brugerne” eller “borgerne” er levende væs ener, der til stadighed er i bevægelse. Byer er koncentrationer af mennesker, bebyg gelser, bevægelser, møder, tanker, meninger, betydninger, intensitet og drømme, og redaktionen afK&Ker glade for at kunne præsentere en række artikler, der på for skellig vis afsøger byens kulturelle betydninger og samtidig reflekterer over betin gelserne for denne type analyser. Den første artikel er Morten Visbys oversættelse af den amerikanske germanist, litteratur og kulturforsker Andreas Huyssens artikel “Verdensbyer – Urbane fore stillingsverdener”.Andreas Huyssen anskueliggør byens karakter ved at bruge “palimpsesten” som metafor: som en pergamentrulle, hvor tekster og billeder gen nem århundreder er blevet vasket væk og nye tilføjet. Således er byen ikke alene en fysisk virkelighed, men en størrelse hvor erfaringer og erindringer ligger lige under overfladen. “Alle byer er usynlige”, citerer Huyssen Italo Calvino for, idet han un derstreger, at under hver enkelt bys umiddelbare urbane virkelighed ligger de usyn lige strukturer af byers historiske erindringer og forestillingsverdener og venter på at blive afdækket og rekonstrueret. Byboernesforestillingerom deres by er ikke ind bildning men (den måske mest interessante) del af byens virkelighed. En anden væsentlig tråd i Andreas Huyssens artikel handler om at bryde det hierarki af verdensbyer, som har domineret den samfundsvidenskabelige globali seringsforskning i form af en opdeling af byer i, hvad han benævner som “primære kerneverdensbyer”, “primære semiperifere” og “perifere” byer. Huyssen argumen terer for, at nye indsigter vil opstå ved at fokusere på modernitetens opståen i den ikkevestlige del af verden frem for New York, Paris, London osv., og på det faktum, at de postkoloniale byer har deres egen modernitet. En række af de modsætninger, der konstituerer den traditionelle forståelse af modernitet, kunne i samme anled ning dekonstrueres og i bedste fald også kaste nye indsigter tilbage i forhold til de traditionelle byanalyser. Byen er ifølge Huyssen en størrelse, der må begribes i en
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
Foro rd
7
konstant dialektisk bevægelse mellem det lokale og det globale, der på intet tids punkt kommer til at udelukke hinanden. I artiklen “Leveibyen ellermedbyen. By og litteratur efter modernismen” frem hæver Svend Erik Larsen den indiskamerikanske forfatter Amitav Ghosh som eksempel på et forfatterskab, der kalder på en ny litteraturhistorisk optik for bylit teraturen. Hos Ghosh er det netop byen i en globaliseret verden, der fremstilles. Byen lukker sig ikke om sig selv, men er udgangspunkt for netværksdannelser mel lem mennesker i forskellige byer verden over. Svend Erik Larsen henviser til net værksteoretikere som f.eks. Manuel Castells som inspiration for de nye litteratur historiske blikke og vinkler, der også formodes at kunne gøre modernismens og førmodernismens byer tilgængelige for nye læsninger, og eksemplificerer yderligere gennem læsninger af Jess Ørnsbo, Jens Baggesen, Jon Dos Passos og Jens Smærup Sørensen. I Martin Zerlangs artikel “Potsdamer Platz” demonstrerer han, hvordan de tal rige forandringer, som Potsdamer Platz har været igennem i sin knap 300årige eksistens, kan forstås som en følge af byens konstante længsel efter et centrum at definere sig selv ud fra. Med udgangspunkt i pladsens etablering, den arkitektoni ske udvikling og de kunstnere, der gennem tiden har anvendt Potsdamer Platz som inspiration og motiv, fortæller Martin Zerlang, hvordan pladsen kan forstås i rela tion til hhv. aristokratiet og borgerskabet i det 18. og det 19. århundrede, og mas serne i det 20. århundrede. Potsdamer Plads blev ramt, da Berlin blev bombet un der Anden Verdenskrig og ligeledes, da Muren blev opført i 1961. Afslutningsvist redegør Martin Zerlang for, hvorledes rekonstruktionen af pladsens historie efter Tysklands genforening udgør en bevægelse fra en vækst og erhvervsorienteret pladsindretning til underholdning og “disneyfication”, som han argumenterer for dominerer denne oplevelsens tidsalder. Det er ligeledes oplevelseskultur og økonomi, der kontekstualiserer den pris belønnede plads foran Brandts Klædefabrik i Odense i Hjørdis H. Brandrups arti kel “Kulturel dynamik i oplevelsesbyrummet – en analyse af Brandts Klædefabrik”. Hun viser, hvorledes (historiske) narrativer bevidst sættes i spil i kvarteret med henblik på at iscenesætte et særligt miljø præget af den i oplevelsesøkonomien så efterstræbelsesværdige “autenticitet”. Artiklen viser med udgangspunkt i Bour dieus teori om sociale og kulturelle kapitalformer og Gerhard Schulzes livsstils miljøer, hvordan prisen for denne udvikling er eksklusion af bestemte befolk ningsgrupper: En del af byens befolkning – måske dem som for alvor giver pladsen og byen liv og autenticitet – er der ikke plads til i dette miljø. På samme måde peger Gitte Marling i artiklen “Den kulturelle podning af dan ske byer – performativ arkitektur og mangfoldig bykultur” på, at mangfoldighed i byrummet er vigtigt. Det er et helt generelt vilkår for byer i dag, at de forandrer karakter under indflydelse af oplevelsesøkonomien, påpeger Gitte Marling og ar gumenterer for, at byerne typisk gør brug af både en indadvendt og en udadvendt strategi, når de begår sig i oplevelsesøkonomien. Den indadvendte strategi handler
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
8
K & K ∙ Ku l t u r & K l a s s e ∙ 1 0 9 ∙ 2 0 1 0
om at bevare traditioner og fejre de eksisterende indbyggere. Den udadvendte stra tegi er orienteret mod opsigtsvækkende og originale events. Gitte Marling fasthol der det “brede oplevelsesbegreb” og argumenterer for, at underholdning og “Dis neyland” ikke er nok til at skabe og sikre den gode by. Ligesom byen skal give plads til alle mulige forskellige slags mennesker, skal den også kunne fungere som et offentligt refleksionsrum. Marling præsenterer og analyserer Århus Festuge, Bazar Fyn i Odense og Frederiksberg Ny Bymidte som eksempler på byrum og begiven heder, der indfrier de opstillede kvalitetskrav om oplevelser, der både pirrer san serne og muliggør refleksion og læring. Med udgangspunkt i Københavns Nordhavn skriver Helene Schytter i artiklen “Havnen og det heterogene byrum” om byplanlægningens udfordringer i forhold til at skabe og bevare rummelige og levende bymiljøer i den postindustrielle by. På baggrund af Georges Batailles begreber om “det heterogene” og “det radikalt anderledes “ formulerer Helene Schytter en række temaer som optikker for en ana lyse af Københavns Nordhavn. Hun efterlyser ligesom Gitte Marling de “urbane refleksionspotentialer” og argumenterer for betydningen af at tænke i andre æste tiske strategier end de gængse, f.eks. i form af æstetiseringer af funktionstømte bygninger og ved i det hele taget at tænke i Batailleinspirerede kategorier som “det fremmedartede”, “det midlertidige”, “det ikkeplanlagte” og “det uforudsigelige”. Pernille Larsen skriver i “Cittaslow som citybrand – kampen for at genvinde den lokale heterogenitet” om den sydfynske provinsbys arbejde på at planlægge og iscenesætte “det gode liv” for både nuværende og kommende beboere. Svendborg er som den første danske by blevet optaget i den internationale Cittaslow bevægelse, et netværk af hvad Huyssen ville kalde perifere byer, der forpligter sine medlemmer på en lang række målsætninger i retning af at blive en “langsom by”. Pernille Larsen argumenterer for, at bevægelsen kan forstås i relation til globalise ringen på flere forskellige niveauer: dels som en modreaktion på et stadig mere opskruet og hektisk livstempo i den senmoderne verden, dels i forhold til ten densen til ensretning og artning af byer verden over. Desuden inddrager Pernille Larsen citybrandingfænomenet forstået som et globaliseringselement og peger på det paradoksale i, at det netop er mangfoldigheden eller det man kunne kalde det heterogene, der går tabt, når byer bliver til varer i offentligt finansierede og stramt styrede brandingstrategier. I artiklen “Varumärkets kortslutning? Stockholm The Capital of Scandinavia” har Mats Franzén ligeledes fokus på bybranding som fænomen, Stockholm som varemærke og de mulige problematikker, der knytter sig til den egenrådige udnæv nelse af sig selv til Skandinaviens hovedstad, som Stockholm foretog i 2005. Mats Franzén viser, hvorledes brandingstrategien, der har som mål at tiltrække turister og ressourcestærke tilflyttere, samtidig har en række “kortslutningsmuligheder” indskrevet: Byen kan risikere at miste kontrollen over varemærket, som jo ikke er beskyttet copyright i traditionel forstand, ligesom en brandingstrategi, der i for høj grad er orienteret mod erhvervslivet, kan mangle fokus på og fornemmelse for
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives
Foro rd
9
byens indbyggere og stedets egenlogik. For det gik jo meget godt i Stockholm alle rede inden brandingkampagnen, konstaterer Mats Franzén, ligesom Svendborg allerede var et godt brand i sig selv, før den blev “Cittaslow”. Således risikerer byer ne med de aggressive og politisk styrede brandingstrategier at ødelægge mere, end de vinder – at støde flere mennesker fra sig, end de trækker til. Henrik Reehs artikel “Møder og grænser – tværkunstneriske planer for byens havn. En Sønderborghistorie” redegør for en konkret byplanlægningsproces. Sta tens Kunstfond støttede i årene fra 20022005 udarbejdelsen af en tværkunstnerisk plan for udviklingen af havnen i Sønderborg. Reeh redegør for to centrale mod sætningsstrukturer i processen: dels den arbejdsgruppeinterne modsætning mel lem på den ene side kunstnere og humanister og på den anden side ingeniører. Dels modsætningen mellem på den ene side planlæggerne (der er udenbys) og på den anden side de lokale modtagere af projektet. Henrik Reeh præsenterer den franske tænker Michel de Certeaus teori om byplanlæggeren og planlægningens paradoks i moderne tid og om overvindelsen af modsætningen mellem det nødvendige objektiverende overblik og fornemmelsen for det reelle hverdagsliv i den aktuelle by. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Sønderborg havn og med reference til de Certeau foreslår Henrik Reeh en model i fire niveauer som metodisk fremgangmå de i denne type processer. Nummeret afsluttes med Maja Klausens artikel “I flow gennem byen. Fæno menet parkour i det senmoderne byrum”, hvori “parkour” introduceres som et eksempel på en subkultur i det senmoderne, der sigter mod at tilegne sig og rekon tekstualisere byens rum gennem bevægelser og medieringer. Parkour defineres som bevægelseskunst udført primært af unge mænd, der finder nye veje gennem byen og søger et “flow” i bevægelsen gennem byen på tværs af de almindelige trafikale årer. Maja Klausen udpeger historiske forløbere i efterkrigstidens avantgarde bevægelse, Situationistisk Internationale, og argumenterer for, at en neovitalistisk forståelsesramme kan anskueliggøre dynamikken mellem disse nye bevægelsesfor mer, møder og udvekslinger mellem mennesker, digital teknologi og senmoderne byrum, hvor forholdet mellem centrum og periferi er under udvikling på en række forskellige niveauer. På den interne front påK&Ker der også sket både forandringer, forskydninger og bevægelser af grænseoverskridende art. Det nye layout og design, som præger K&K109, er et af resultaterne af skiftet fra Forlaget Medusa til Aarhus Universitets forlag, som er realiseret ved indgangen til 2010.K&Ker fortsat et tidsskrift, der bringer originale videnskabelige artikler om filosofiske, litterære, æstetiske, medi evidenskabelige og kulturanalytiske problemstillinger. Fremover publiceres artik ler på så vel svensk, norsk og dansk, ogK&Khar i samme anledning etableret en nordisk redaktionsgruppe, idet tre nye medlemmer fra hhv. Sverige, Norge og Finland er trådt ind i redaktionen.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet ogmå ikke videregives