Fra jubelfest til kulturar
383 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Fra jubelfest til kulturar

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
383 pages
Danish

Description

I 1517 slog Martin Luther sine 95 teser mod afladshandel op pa slotskirkens dor i den tyske by Wittenberg. Hans bidske kritik af kirken gav genlyd over hele Europa, og mens Luther selv blev domt fredlos og hans skrifter forbudte, slog reformationen igennem.I Fra jubelfest til kulturar panorerer kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen hen over 400 ars danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevAeger sig fra den forste dogmesAettende jubelfest i 1617 over enevoldens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindarsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fodsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. arhundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiose takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besvAerlig var den tyske arv i 1917 og i 1936.Reformationen har de seneste 400 ar vAeret anledning til fest og overdadighed. Men ogsa til anerkendelse, tugt og vAekkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod 'de andre'. Alt det og mere til gor Carsten Bach-Nielsen rede for i denne festens kulturhistorie, hvor han ogsa ser frem mod jubelaret i 2017 og diskuterer nutidens blik pa fejringens raison d'etre.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 14 décembre 2015
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771842753
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 37 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,013€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Carsen Bac-Nîesen FRA JUBEFES ï KUURÅR Danske reformationsfejringer gennem 400 år
F R A J U B E  F E S   ï  K U  U R Å R
JA N  ï N D A R D  ï N M E M O R ïA M
Carsen Bac-Nîesen
FRA JUBEFES ï KUURÅR Danske reormaîonserînger gennem  år
Aarus Unîversîesorag |a
Fra uees î uurår Danske reormaîonserînger îgennem 400 år © Carsen Bac-Nîesen og Aarus Unîversîesorag 2015 GraIs îreeægnîng, sas og omsag: Jørgen Sparre Sa med Mînîon Pro Forsîdeoo, Grundvîg og uer ved Marmorîren, Køenavn, a Carsen Bac-Nîesen Bagsîdeoo, agsîden a medaen î anednîng a reormaîonsesen 1736, Naîonamusee E-ogsproduîon a Narayana Press, Gyîng ïSBN 978 87 7184 275 3
Aarus Unîversîesorag angeandsgade 177 8200 Aarus N www.unîpress.d
Bogen er udgîve med søe ra Aarus Unîversîes Forsnîngsond G.E.C. Gads Fond îemsîerne-Rosencronese SîTese Jens Nørregaard og a Kocs Mîndeond Ny Carsergonde Pasor Nîes Møgevangs îeraurond
9
15 19 22 37 41 46
49 50 52 53 64 70 71 77 79 81 100 105
ïndod
ïndednîng
Reormaîonen î îdens srøm og mands mînde
17. årundrede
uers eer ongens reormaîon? Kampen or e negaîv mennesesyn 1617 – den ørse reormaîonsuees Erorîngen a îsorîen 1636 – den udeevne erîng vad var de dog, der see?
18. årundrede
Enevodens og romedens reormaîonseser î 1700-ae Den rîumerende îre 1717 Fes under våen ofes og ovedsadens es 1717 Unîversîeseserne 1717 Fesen 1717 î den danse provîns En înernaîona es Resuaer a esen 1717 Den sore ode – ïsraes eser 1736 ”Eccesîa semper reormanda” – den orsae reormaîon Kampen mod overroen Resuaer a esen 1736
107 109 155 172 175 177 206 208 227 230
233 235 247 251 266 268 269 313 314 320 326 326
329 331 339
345 375
19. årundrede
ï rîedsrîgenes og aneroens sygge Anordnîng a 300-årsesen î 1817 usîndårsesen 1826 reundredåre or Den augsurgse Beendese 1830 1836 – Fes or Unîversîees îndvîese 1836 – reundredeårsesen or den danse reormaîon uers død 1546-1846 Fra erîndrîng î îsorîe – ueruîæe 1883 ans ausenerîngen 1894 Meanconerîngen 1897?
20. årundrede
Reormaîonen – en esværîg arv? Reormaîonsuîæe 1917 Veen rem – 1926 Konurrerende eser î 1926 Augsurgeendesen – noge a ese or î 1930? Kongevage î Rye 1534 1936 – med orden î Syd ans ausenesen 1944 ETerrîgsîd. Ased med îsorîen? Fîrsereser 1994. Bîrende îgen 1996 – esen der îe ev
21. årundrede
På ve mod de 500 år På mînîserpan rem mod 2017 Ferîngernes orudsænîng: o og rese
Noer Navneregîser
Forord
Denne og er, som îen anyder, de a og opa î den erîng a den uerse reormaîon, der vî Inde sed î 2017, men den an også pege rem mod andre uîæer, som der an îve no a îndî 500-åre or den danse îres reormaîon î 2036. Bogen vî orsøge a ægge en råd ud î den ayrîn, de danse rîgers og andes reormaîonserînger er. Bogen er påegynd under e opod î Møeuse på Sanderg Gods under Aarus Unîversîes Forsnîngsond. Jeg aer onde or îdeîng a aredsro î de mes înspîrerende omgîveser. Også Grund-vîgs Forum aes or a ave sîe oîg og îîoesagîg assîsance î rådîged î perîoder, da îsær de grundvîgse îdrag î reormaîonsuîæerne ar sue undersøges î îîoe-er og arîver î Køenavn. a î personae på De danse Cenraîîoe î Fensorg, î museumsînspeør ïnge Adrîansen ved Sønderorg So og arîveder Broder Scwensen, Sadarcîv Fensurg. Jeg vî er gerne gøre opmærsom på însîuîoner som Ervervsarî-ve î Aarus, uden vîe adgangen î Saens Arîver or orsere og îsorîs îneresserede î Øsyand uvægerîg vî esværîggøres. Desuden Køenavns Sadsarîv, der er en su men uyre vîgîg medspîer î de samede arîvîede î Danmar. Begge seder ar î perîoder ar være gode aredspadser. eor Agnes Arnorsdoîr ar såe mîg î med ensyn î de îsandse. Organîs Horî Møe aes or nyîge opysnînger på musîens område. a î venner og oeger, med vem eg ar dîsuere spørgsmå om remsîîng og agrænsnîng. De var ra egyndesen mîn ag a ae Jan îndard, der gennem årene ar være en ær ven, samaeparner og en anasîs înspîraor – også î orod î dee arede. ï meemîden er Jan død. Deror îegnes ogen ans mînde.  Mange onde ar med sor generosîe evîge søe î ogen. De aes ae ereîg î ogens ooon. Sanne înd ansen ar med sor ro, sîered og agîged som redaør ør ogen î avn. Berîng Præsegård, den 31. okober 2015
ïndednîng
Reormaîonen î îdens srøm og mands mînde
Mands mînde. vad er de? vor ang går erîndrîngen î en sæg îage? Mîne edseorædre var ra 1890’erne. De avde eve under Ire onger og en dronnîng, opeve e par verdensrîge, sage a De vesîndîse Øer, Sesvîgs deîng og ïsands rîgørese. A mîne odeorædre ar eg un end mîn ene odemoder, der var ød î 1864. Når man samedes î amîîen, vîe îsær var om søndagen, ev der snae på en sådan måde, a de, der var orîden or en îe dreng, ged sammen med nuîden. De var som om, man sev avde de î orîden. Sevøgeîg yde nuîden mes, or den var o sevopeve. îsorîen yndede ud, når der îe var nogen, der avde evende erîndrîng om den. Når der îe var nogen, der avde end nogen, der var en eer o generaîoner ædre. Formodenîg var de mese a de, der ev ora, orme a erîndrîngen, søn de gav sîg ud or noge, nogen unne use. Der er ganse gîve orse på a use og erîndre. Erîndrîng er en socîa oreeese, der rînger orden på eer sruurerer orîden på en måde, så den îver reevan og så man sæes î en esem posîîon î den. De man îe an use, må man erîndre.  Vî er på en måde mes îneressere î vor ege og de sîdse sægeds îsorîe. vad der îg-ger orud or den, er oTes den srevne îsorîe. På den anden sîde an enver îsorîe være grîende no a dye ned î. ïsær vîs den er ora med îv og gød a gode îsorîere. Frem-sîîngen, dens reorî, an gøre den reevan. Anden îsorîe an o være en sump, sae a ør papîr, îgegydîge opysnînger dynge op î oe, man îe an se en over. Nîezsce ae om îsorîen som en jende a îve. Samîdîg så an îsorîen som nyîg og god – de var æserens personîge îneresse or îsorîen som de a og peemære or dennes ege îv, der var agørende. De grundæggende spørgsmå sa er være, vad der er reevan, vad der an gøres reevan – og vad man î orîden ar od or reevan.  vordan sa noge, der see î 1517, unne îve vedommende or mîg? vordan or an-dre end mîg – og voror er de gennem Ire undrede år yedes a gøre îsorîen, oræ-îngen om reormaîonen reevan? De er de egenîge spørgsmå î denne og. Svare er – or en sor de a denne îsorîes vedommende – a den îe er som ae andre îsorîer. Den er îe gennem re-Ire undrede år eve opae som en îædîg îsorîe, men er eve ora som en resesîsorîe eer en opysnîngsîsorîe, en udrîesesîsorîe; den er eve îde en eydnîng, der overgår andre, îædîge ændeser. Reormaîonen er îsorîen, grundoræ-îngen, om, vordan Gud på en særîg måde ar ør sî o. De er en îsorîe, der desuden er