Peter Wind og Rasmus Ejrnæs Danmarks truede arter Den danske Rødliste
Peter Wind og Rasmus Ejrnæs Danmarks truede arter Den danske Rødliste
Miljøbiblioteket 1
1
2
3
4
Indhold
Forord 4
Den danske Rødliste 7
Tab af mangfoldighed 8|8 Hvorfor udarbejdes der rødlister i Danmark? |Den spæde start for rødlistearbejdet i Danmark 8|Det nuværende rødlistearbejde i Danmark 10|10 Rødlistevurdering i praksis |Rødlisters betydning 13| Den internationale indsats 24|Global biodiversitetsmålsætning for 2020 25|
Oversigt over artsgrupperne 27
Hvad er arter? 29|31 Hvordan dannes arter? |32 Arter er ikke til for evigt |Hvor mange arter er der så? 33| Antallet af arter i Danmark 35|Hvilke arter kvalificerer sig til at høre til blandt Danmarks arter? 37|Menneskets påvirkning af antallet af arter 39|
De truede arter 41
Det samlede resultat af vurderingen 20032010 45|48 Pattedyr |52 Fugle |Krybdyr og padder 60|Fisk 64|67 Hvirvelløse dyr |72 Svampe | Laver 76|Alger 79| Mosser 80|82 Karplanter |
Naturhistorikerne 89
Flemming Helsing Nielsen og sommerfuglene 90|Kent Olsen og fuglene 94|97 Walter Gritsch og fluerne |Jan Vesterholt og tårebladene 99|101 Jens Christian Schou og planterne |
5
6
7
Levestederne 105
Skovlysningen 107|111 Veterantræer og dødt ved | Græsland 116|Kokasser og hestepærer 120| Vandløb og søer 122|Sandflader (klitter) 127| Vildmark 130|
Trusler og muligheder 135 Plads og økologisk rum 137|139 Skovens natur |De lysåbne naturtyper 142|143 Vandets natur |Forstyrrende færdsel og efterstræbelse 145|145 Naturen i byerne |Plads 146|
Værdien af det, der findes 147
Navne 149| Lister 150| Natur 151| Skal det findes? 154|Fornuftens list og andre lister 155|
Fremtiden for Danmarks biodiversitet 158
Ordliste 160
Litteratur 163
Appendiks 168
Register 177
4
Danmarks truede arter Forord
I denne bog ortæer vî îstorîen om tîstanden or den danske artsdîversîtet på baggrund a den vurderîng a status, der er oretaget meem 23 og 2 og sam-et î Den danske Rødîste. Rødîsten er bevet tî ved, at en række eksperter ar vur-deret rîsîkoen or at uddø î Danmark or arter a dyr, svampe og panter. I at er .8 a Danmarks godt 32. arter bevet beandet eter et înternatîonat system tî vurderîng a rîsîkoen or arters uddøen. Vî nøes îkke med at beskrîve arternes status, men ormîder også vîden om bîo-ogîsk mangodîged, og voror mange arter a dyr, svampe og panter er gået tîbage î den danske natur. De mere end 2. rødîstede arter er ote arter med særîge krav tî evestederne. For at kunne orstå deres vîkår må man grave et spade-stîk dybere og îkke bot stîe sîg tîreds med at tae om en skov, en sø eer en græs-mark. I denne bog orkarer vî .eks. vîgtîgeden a veterantræer, naturîge vandøb og game bomsterrîge græsandsskrænter. Og vî ormîder, vordan man kan passe på naturen og vende nedgang tî remgang. I bogen gîver vî også ordet tî noge a de eksperter, der på den ene eer anden måde, ote rîvîîgt, ar bîdraget tî vores vîden om de truede arter. De ortæer om deres passîon or bestemte grupper a dyr, svampe eer panter og gîver deres bud på, voror vî ska bevare bîodîversîteten. Dette spørgsmå er centrat or ee bogen og uddybes î kapîtet om naturens værdî og betydnîngen a at øre en rødîste over de danske arter. Bogens îndod er ormîdet î et îgeremt verdagssprog og egner sîg deror som întroduktîon tî Danmarks truede arter î såve okeskoen som gymnasîesko-en. Sîdst î bogen indes en ordîste, vor bîoogîske agtermer, orkorteser og andre teknîske begreber er orkaret. Bogen er rîgt îustreret, îgesom der er anvendt man-ge eksemper. De leste a de omtate dyr, svampe og panter bîver omtat med både dansk og atînsk navn, så også udenandske æsere med et vîst kendskab tî dansk kan æse bogen.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
Vî vî gerne takke de tre eksterne bîdragydere, Tom Fence, Anne Gry Haugand og Caus Emmece, or deres værdîude bîdrag tî bogen, samt de em natur-îstorîkere, der stîede sîg tî rådîged or at ortæ-e om deres passîon or naturen: Femmîng Hesîng, Kent Osen, Water Grîtsc, Jan Vesterot (în memo-rîam) og Jens Crîstîan Scou. Samtîdîg en tak tî ko-egerne ved Bîoscîence Kaø or agîge dîskussîoner om îndodet, og en særîg tak tî homas Bregnbae or ans îndæg om skarv samt tî de mange otograer, der ar bîdraget med bîeder tî bogen. Vî retter også en særîg tak tî ansatte î kommuner-ne or deres bîdrag om arbedet med de truede arter î kommunerne og îkke mîndst tî korpset a rødîste-bedømmere og kvaîtetssîkrere, der ar ydet en stor, uegennyttîg îndsats med at udarbede status or de ar-ter, der danner grundaget or bogen.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
Forord
5
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
1
Bolleregen.Foto: Gudrun Tirsek.
Peter Wînd og Rasmus Ernæs Den danske Rødliste
“Ikke en fugl, îkke en isk,îkke en frø har fået det rîngeresom følge af regerîngens mîljøpolîtîk.” Tîdîgere statsmînîster Anders Fog Rasmussen ved Venstres andsmøde î 24
“Dyr og planter forsvînderlîge nu med en întensîtetnæsten 1.000 gange større end normalt.Et nîveau for massedød, man îkke har set,sîden dînosaurerne uddøde.”
Proessor Carsten Rabek, Center or Makroøkoogî, Købenavns Unîversîtet tî Poîtîken den 6. unî 2
Larve af smalrandet humlebisværmer (Hemaris tityus). Foto: Flemming Helsing Nielsen.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
Dansk rundbælg (Anthyllis vulnerariassp.danica). Foto: Knud Knudsen.
7