Havets ressourcer

Description

Rent vand, blat flag ved strandene og fisk i havet har stor betydning for os alle. Men de danske have og vores godt 7.000 km kystomrader er ikke kun til lystfiskeri og solbadning. Havet omkring Danmark er ogsa en vigtig ressource for udviklingen i erhverv og samfund, og vi bygger vindmolleparker, oger skibstrafikken og lokker flere og flere turister til. Blandt meget andet.Mens vi gerne vil sikre gode udviklingsmuligheder for de maritime erhverv, skal vi tage hensyn til klima og miljo. Det bla hav er ikke en uudtommelig ressource, og pladsen er trang i de danske farvande. Hvem, der fremover ma udnytte de begrAensede arealer, er et patrAengende sporgsmal.I Havets ressourcer prAesenterer otte forskere den nyeste viden om havets betydning og potentiale for okonomi, jobskabelse og velfAerd. De stiller skarpt pa en rAekke vAekstomrader, tegner muligheder, begrAensninger og konflikter op og viser, hvorfor det er sa vigtigt at holde fast i havet som en vAerdifuld og bAeredygtig ressource.

Sujets

• Livres
• Savoirs
• Sciences formelles
• Environmental science
• Environment

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 14 mars 2017
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771842128
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 27 Mo

Exrait

Miljøbiblioteket

4

Havets ressourcer

Bo Riemann (red.)

Bo Riemann (red.) Havets ressourcer

Miljøbiblioteket 4

Aarhus Universitetsforlag

Indhold

Forord 4 Indledning 7  Aktørerne 11  Havmiljøet 17 3 Lovgivning og økosystembaseret forvaltning 18| Påvirkninger af havmiljøet 24 Status, trusler og muligheder 41 4 Havmiljøet 42| Fisk, fugle og marine pattedyr 51| Eutrofiering 55 Status for Det Blå Danmark og blå vækst 61 

Rekreation og turisme – interesser og behov 73  Beskyttede områder på havet 87 7 Fremtidens markeder og udnyttelse af havet 95 8 Fremtidens arealplanlægning 103 9 Bæredygtig anvendelse af havets ressourcer 109  Ordforklaring 118 Litteratur 122 Register 126 Forfatterliste 129

4

Havets ressourcer Forord

Havet er et vækstområde or både økonomî og ob- skabese î Europa. Regner man ae økonomîske aktî- vîteter, som ahænger a havet, med, er der îøge EU’s “Bue Growth – opportunîtîes or marîne and marî- tîme sustaînabe growth” 5,4 mîîoner obs og en årîg værdîtîvækst på omkrîng 3.700 mîîarder kr. ï årene remover orventes der yderîgere stîgnînger î obska- bese og økonomî. En de a denne vækst orventes at ske î de danske havområder, ordet ud over både Nordsøen, Østersø- en og dee a de îndre danske arvande. Der er deror betydeîge erhvervs-, samunds- og økonomîske înte- resser î en vîdenopbygnîng or at sîkre den bedst mu- îge panægnîng og orvatnîng a areaerne på havet. ï modsætnîng tî mange andre ande er padsen trang î de danske havområder. De smae stræder, de mange jorde og øer og eksîsterende udægnînger a havareaer tî orskeîge ormå begrænser de rîe havareaer. Det betyder, at mange store konstruktîoner, som x vîndmøeparker, îkke umîddebart kan paceres kystnært, men må lyttes ud på de åbne havområder, hvor der er bedre pads og ærre konlîkter med andre hensyn. Tî gengæd åbner de mange beskyttede hav- områder op or tarîge muîgheder or den danske be- oknîngs udbredte anvendese a havet og kysterne tî rekreatîve ormå. Et centrat spørgsmå er, hvem der remover ska have tîadese tî at anvende havareaerne? Hîdtî er så- danne spørgsmå orvatnîngsmæssîgt bevet håndte- ret sag or sag uden særîg skeen tî muîge konlîkter og synergîefekter. ï 2014 vedtog EU-Kommîssîonen og Europa-Paramentet et nyt dîrektîv med det ormå at optîmere areapanægnîngen på havet og dermed

understøtte den økonomîske udvîkîng og samtîdîgt sîkre en bæredygtîg udvîkîng or erhverv og mîø. ï Danmark er det ovgîvnîngsmæssîge grundag or îm- pementerîngen a dîrektîvet nu vedtaget. Et udkast har været î hørîng î aprî 2016, og oven bev godkendt î uî 2016. Hereter vî Søartsstyresen î samarbede med en række andre mînîsterîer med ansvar or marî- tîme områder udarbede en egentîg orvatnîngspan or havareaerne. Det agîge grundag or at udarbede en orvat- nîngspan or de danske havområder kræver mange data, anayser og prognoser. Det kræver også, at der î processen înddrages mange agområder, erhverv, bru- gergrupper og orvatere. Aarhus Unîversîtet og DTU- AQUA detager sammen med andre înstîtutîoner î lere store tværagîge orsknîngsproekter or at same og dee vîden og dermed skabe et soîdt agîgt grund- ag or orvatnîng a havets areaer. Det er en stor gæde or mîg, at vores samarbeds- partnere vevîîgt har ønsket at bîdrage med deres ekspertvîden înden or deres et tî denne bog om de danske arvandes ressourcer. Jeg vî gerne benytte e- îgheden tî at takke dem ae or deres bîdrag. Vî vî gerne med denne bog dee noget a den vîden, der In- des î danske og înternatîonae orsknîngsmîøer, og dermed bîdrage tî at øge orståesen a samspîet me- em en bæredygtîg erhvervs- og samundsudvîkîng og et bæredygtîgt havmîø.

Roskîde, 1. oktober 2016 Bo Rîemann

IndholdsfortegnelseRegister Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

Foto: Peter Bondo Christensen.

IndholdsfortegnelseRegister Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

Havets ressourcer

5

Indledning  seretnIsdnumasangIIkdvUr.se ytdnsteavHuet r,eIngeerofekt Ivkr g åpreaIngn hometavmusghIredegorgebnsnæIvedn I stIgende grad tI erhvervs- og  nye teknoogIer, større  kIma, vedvarende energI og turIsme og andre rItIdsaktIvIteter er orhod, der præger rammerne or den remtIdIge brug a havet.

Fotos: Colourbox.

7

8

Havets ressourcer

Havet har atîd spîet en vîgtîg roe or îvet på Jor- den. Havet dækker 70 % a areaet og har deror med rette gîvet navn tî den bå panet. Havet har îgennem menneskets hîstorîe atîd bîdraget med en ang ræk- ke ressourcer tî menneskeheden. ï dag îndgår havets ressourcer sammen med ressourcer ra mange andre sektorer î kompekse værdîkæder, som bandt andet omatter samhande og transport, produktîon a energî og råstofer, Iskerî og rîtîdsaktîvîteter. Mere end 200 mîîoner mennesker bor angs de europæîske kyster. ï de sîdste årtîer er der sket væsentîge ændrîn- ger î orståesen og omanget a havets betydnîng or veærd, økonomî og obskabese. Udvîkîngen a en række nye ofshore teknoogîer, særîgt înden or oîe- gas- og vîndîndustrîen, robotteknoogî, vîdeo-over- vågnîng og undervandsteknoogî, har muîggort lere aktîvîteter på dybere vand, og de anvendes î stîgende grad tî øsnîng a mange orskeîge opgaver. Det åb- ner op or nye muîgheder, men samtîdîgt er der kom- met en stîgende bevîdsthed om, at havet îkke er en uudtømmeîg ressource. Den gobae orurenîng og overIskerî er eksemper på orhod, som îkke er bæ- redygtîge, îgesom udednîng a drîvhusgasser og de aledte kîmaorandrînger også påvîrker havmîøet. Dette har medvîrket tî at acceerere udvîkîngen a ofshore anæg tî vedvarende energî og har øget încîta- mentet tî at anvende den mere kîmavenîge søtrans- port î stedet or andtransport. Endeîg er der înden or de seneste årtîer sket en omattende vækst înden or kystturîsme, krydstogtsturîsme og rîtîdsaktîvîteter, som nu repræsenterer den største økonomîtîvækst og beskætîgese î Europa såve som gobat. Dîsse orhod har bîdraget tî et behov or en genere øget vîdenop- bygnîng, orståese og înteresse or havets betydnîng or økonomî, veærd og obskabese.

IndholdsfortegnelseRegister Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

Inledning

Udvîkîngen beskrevet ovenor îndgår î udorm- nîngen a EU’s strategî om bå vækst, som et væsent- îgt bîdrag tî den marîtîme dîmensîon a Europa 2020-strategîen. EU’s bå vækst er et înîtîatîv, der sîg- ter mod at udnytte de europæîske haves og kysters po- tentîae or vækst og beskætîgese. Den bå økonomî orventes at bîdrage tî øget konkurrenceevne, større ressourceefektîvîtet og beskætîgese înden or EU og derved skabe nye kîder tî vækst. Udordrîngen bî- ver at sîkre en økonomîsk udvîkîng, samtîdîg med at vandkvaîteten og bîodîversîteten orbedres, så de bîoogîske samund opnår en sundere tîstand, såe- des som en række eksîsterende EU-dîrektîver oreskrî- ver. Et sundt og dermed modstandsdygtîgt havmîø er nødvendîgt or at sîkre dîsse ressourcer. Centrae o- kusområder î den bå vækst er vedvarende energî, tu- rîsme, bîoteknoogî, akvakuturer og råstofer. Den nuværende og remtîdîge vækst î de marîtîme sektorer î Europa er îkke nødvendîgvîs dækkende or orhodene î Danmark. De danske havområders to- pograI og hydrograI samt kemîske og bîoogîske or- hod gîver anderedes orudsætnînger, muîgheder og begrænsnînger or erhvervs- og samundsudvîkîngen î orhod tî andre steder î Europa. Danmarks întensîvt udnyttede andarea møder havet angs en godt 7.000 km ange kystîne, hvîket gîver et întîmt samspî me- em and og hav med en ang række muîgheder, men også begrænsnînger og konlîkter. Denne bog sam- menatter en række væsentîge bîdrag, muîgheder og konlîkter înden or den danske marîtîme sektor og beskrîver havets betydnîng or veærd, økonomî og obskabese î Danmark.

Søgning efter rav. Foto: Colourbox.

IndholdsfortegnelseRegister Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

9