248 pages
Danish

Aegteskab og migration

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Siden 2002 har Danmark vAeret foregangsland i Europa, nar det gAelder stramme regler for AegtefAellesammenforing. Denne lovgivning har pavirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har fort til Aendrede Aegteskabs- og indvandringsmonstre. Lovgivningen, der blev indfort for at dAemme op for tvangsAegteskaber og indvandring i forbindelse med Aegteskab generelt, har haft vidtrAekkende konsekvenser for mange. Danske borgere med savel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres AegtefAelle.Aegteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenforingsregler 2002-2012 gor status over 10 ar med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenforingsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en rAekke danske og udenlandske forskere fra sociologi, okonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt pa Aegteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 15 janvier 2014
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771243765
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0098€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Ægteskab og mîgratîon
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Ægteskab og mîgratîon
Konsekvenser af de danske famîîesammenførîngsreger 2002‑2012
Redîgeret af Anîka Lîversage og Mîkke Rytter
Aarhus Unîversîtetsforag
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Ægteskab og mîgratîon © Forfatterne og Aarhus Unîversîtetsforag 2014 Sats: Narayana Press Omsag af Camîa Jørgensen, Trefod
E-bogsproduktîon: Narayana Press
ISBN 978 87 7124 376 5 ISSN 1904-7762
Socîoogîske Studîernr. 5 Socîoogîske Studîergîver den bedste socîoogîske forsknîng – natîonat og înternatîonat – en patform og proierer Aarhus Unîversîtet som et knudepunkt înden for fetet. Bogserîen er fagfæebedømt og omfatter monograier såve som antoogîer affattet på både dansk og engesk.
Aarhus Unîversîtetsforag www.unîpress.dk
Aarhus Langeandsgade 177 8200 Aarhus N
Bogen er udgîvet med støtte fra: Aarhus Unîversîtets Forsknîngsfond Forsknîngsrådet for Samfund og Erhverv vîa post.doc.-bevîîng tî Anîka Lîversage, SFI – Det Natîonae Forsknîngscenter for Vefærd
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Indhod
Indlednîng: ægteskab, mîgratîon og famîlîedannelse Mîkke Rytter og Anîka Lîversage
De I Lovgîvnîng, reger og poîtîk
Folketîngsdebatter om transnatîonale ægteskaber Martîn Bak Jørgensen
Ændrînger î ægteskabs- og uddannelsesmønstre hos etnîske mînorîteter Boette Danckert og Vîbeke Jakobsen
Beskæftîgelsesmæssîge effekter af de skærpede betîngelser for famîlîesammenførîng Maene Rode Larsen og Heîdî Hesseberg Laurîtzen
De II Partnervag og ægteskab
Lov og lîv: famîlîesammenførîngsreglernes betydnîng for selvopfattelsen blandt mînorîtetsunge Garbî Schmîdt
Med loven î hånd: køn, magt og opholdstîlladelser î skîlsmîsser blandt tyrkere î Danmark Anîka Lîversage
Kvîndelîge ægteskabsmîgranter og voldelîge realîteter Soie Danneskîod‑Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
7
33
53
75
99
117
139
Moralske grænser og ægteskabelîg mîgratîon: cubanere î Danmark Nadîne Fernandez
De III ‘Sverîgesmodeen’: taktîske modtræk tî gædende reger
Medborgerskab, famîlîesammenførîng og ‘exît’ tîl Sverîge Rîkke Wagner
Tîlhørsforhold og fremtîdshorîsonter blandt famîlîesammenførte ægtefæller î Sverîge Tîna Gudrun Jensen
Formodnîng om tvang: fætter-kusîne-ægteskaber og omlagte lîvsbaner Anîka Lîversage og Mîkke Rytter
Om forfatterne
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
161
185
203
221
243
Indednîng: ægteskab, mîgratîon og famîîedannese
Mîkke Rytter og Anîka Lîversage
I en stadîg mere gobaîseret verden er transnatîonae ægteskaber, dvs. ægteskab îndgået meem to personer bosat î forskeîge ande og af forskeîg natîonaîtet, bevet amîndeîgt. Samtîdîg er ægteskabsmîgratîon, dvs. mîgratîon reateret tî et îndgået transnatîonat ægteskab, én af de få måder, hvorved fok fra hee verden på ega vîs kan komme permanent tî ande î det eftertragtede Europa. Derfor er det îkke underîgt, at netop ægteskabsmîgratîon har fået stor poîtîsk bevågenhed og er bevet søgt regueret af europæîske stater bandt andet vîa krav î forhod tî at opnå 1 famîîesammenførîng.  Danmark har sîden sommeren 2002 haft noge af Europas skrappeste reger på famîîesammenførîngsområdet. Regerne bev udformet af den dengang nyvagte VK-regerîng. Sîden har lere andre partîer bakket op om înjen, tydeîgst ved at eers stærkt omdîskuterede tîtag som 24-års-regen og tîknytnîngskravet har fået ov at bîve stående, efter at den socîademokratîsk edede SRSF-regerîng tog over î 2011.  Da regerne bev îndført, skete det som kumînatîonen på debatter og bekymrînger om generatîonskonlîkter, kønsreatîoner og ægteskabsprobemer î îndvandrerfamîîer op gennem 1990’erne. Ønsket om ved ov at forhîndre tvangsægteskaber har været der gennem ae årene, men terrorangrebene î USA den 11. september 2001 styrkede måsætnîngen om at reguere îndvandrîngen fra ande uden for Europa. Der har såedes ae årene været to paraee forkarîngsrammer, som bîver mobîîseret, når man ska forkare og begrunde den stramme ovgîvnîng. På den ene sîde enhumanîstîsk dîskurs, hvor regerne præsenteres som et mîdde tî at beskytte mînorîtetsunge mod at bîve gîftet bort mod deres vîje med ægtefæer fra deres forædres oprîndesesande. På den anden sîde ennatîonaîstîsk dîskurs, hvor regerne ska begrænse îndrejse og ophod tî udændînge – îkke mîndst fra ande med overvejende musîmske befoknînger (jf. Hervîk og Rytter 2004). Den natîonaîstîske dîskurs er præget af “kuture ængstese”
1
Tak tî Marîanne Hom Pedersen, senîorforsker ved Dansk Fokemîndesamîng på Det Kongeîge Bîbîotek, Eva Ersbø, senîorforsker ved Det Danske Instîtut for Menneskerettîgheder samt en anonym fagfæebedømmer for at æse og kommentere på forskeîge udgaver af denne îndednîng.
INDHOLD
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
7
Ægteskab og mîgratîon
(Grîo 2003), îdet en stram ovgîvnîng omkrîng ægtefæesammenførîng præsenteres som et mîdde tî at oprethode og bevare den danske natîons kutur, suverænîtet og sprog, der î stîgende grad af lere opeves som truet af gobaîserîngens dynamîkker som f.eks. outsourcîng af danske arbejdspadser eer îndlydese fra overnatîonae organer som EU og FN.  Hvor det op gennem 1990’erne var den humanîstîske dîskurs, der vandt mest gen-kang, bev det efter terrorangrebene î New York og Washîngton 2001 og î Londons undergrund î 2005 îkke overraskende den natîonaîstîsk-protektîonîstîske dîskurs, der kom tî at domînere de offentîge debatter og poîtîske ratîonaer (jf. Gad 2011). Hvor det tîdîgere overvejende var Dansk Fokepartî, der agîterede for stramnînger vedrø-rende ægtefæesammenførîng med det formå at værne om dansk kutur, îdentîtet og vefærd, er det î dag bevet en egîtîm bevæggrund og motîvatîonsfaktor for poîtîkere fra hovedparten af Foketîngets partîer. Regerne om famîîesammenførîng er î høj grad bevet et poîtîsk redskab tî at begrænse îndvandrîng tî Danmark fra ande uden for det nordîske fæeskab og EU.  Ægtefæesammenførîng hander îmîdertîd îkke kun om natîona poîtîk eer reguerîng af îndvandrîng. Det er î første omgang angt overvejende et udsag af, at to mennesker fra forskeîge dee af verden inder hînanden og ønsker at bygge en tîværese og fremtîd sammen. Forader vî natîonastatens perspektîv og går ned î øjen-højde med de ægtepar, der îsær sîden 2002 er bevet berørt af ovgîvnîngen, inder vî mange forskeîge svar på og motîver tî foks vag af ægtefæer: Fra ægteskaber som strategîsk arrangerede aîancer for at knytte to famîîer tættere sammen tî ægteskab som resutat af en stormfud foreskese under rejser î fremmede ande.  Uanset motîvatîon og baggrund for ægteskaberne har de stramme reger for famî-îesammenførîng î mere end et årtî opstîet konkrete rammer for ægteskab og famîîeîv og betydet, at tusîndvîs af danske borgere er stødt på en ovgîvnîng, der måske har tvunget dem tî at ændre deres paner om at bosætte sîg î Danmark.  Sevom ægtefæesammenførîngsregerne î dag er bevet et mere eer mîndre ac-cepteret udgangspunkt for poîtîske debatter om îndvandrîngen tî Danmark, er der fortsat en ang række uafkarede spørgsmå knyttet tî regerne, og hvordan de îndvîrker på foks îv og famîîedannese.  Overordnet gør vî med denne bog status og undersøger, hvîke effekter regerne har haft. Hvîke poîtîske måsætnînger er bevet îndfrîet, og hvîke uforudsete fø-gevîrknînger har ovgîvnîngen fået? Dette gîver anednîng tî at undersøge, hvîken betydnîng regerne har haft for mînorîtetsunges ægteskabsmønstre – gîfter de sîg î en senere ader end tîdîgere, og er deres uddannesesnîveau steget? Hvordan har det massîve poîtîske fokus og de mange ove og reger formet samîv og întîmîtet me-em nygîfte ægtefæer og deres famîîer? Vevîdende at regerne umuîggør mange
8
INDHOLD
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Indednîng: ægteskab, mîgratîon og famîîedannese
ægtepars paner om at bo sammen î Danmark, rejser det også spørgsmå om, hvîke modtræk nygîfte par kan îværksætte for måske aîgeve at kunne eve sammen. Det må også undersøges, hvad det betyder for danske borgeres opfatteser af îdentîtet, tîhørsforhod og medborgerskab, når deres udenandske ægtefæe måske set îkke kan få ophodstîadese î Danmark.  Denne antoogî samer en række danske og udenandske forskere, der over de sîdste tî år har arbejdet med projekter om ægteskab, famîîedannese, mîgratîon og statsîg reguerîng î Danmark. Forskerne kommer fra så forskeîge baggrunde som socîoogî, økonomî, poîtoogî og antropoogî, og de anvender en paet af teoretîske tîgange. Metoderne er både kvaîtatîve og kvantîtatîve og spænder fra dîskursanayser over întervîewundersøgeser tî casestudîer og anayser af regîsterdata.  Bogens bîdrag er dermed ganske forskeîgartede. Fæes for dem er îmîdertîd, at deres forsknîngsobjekt er transnatîonae ægteskaber og famîîedannese î den konkrete hîstorîske perîode fra 2002-2012. Bogens bîdrag er udvagt, fordî de hver îsær beyser noge af de tîsîgtede og utîsîgtede konsekvenser ved de danske famîîesammenfø-rîngsreger, og fordî de samet set kaster et tîtrængt ys over den kompeksîtet, der kendetegner fænomenet ægteskabsmîgratîon.  Dette îndedende kapîte îndrammer bogens tî bîdrag ved først at præsentere noge forsknîngsmæssîge tîgange tî studîet af transnatîonae ægteskaber og gobae famîîe-formatîoner. Dernæst zoomes înd på den specîikke danske kontekst ved at skîtsere de poîtîkker på famîîesammenførîngsområdet, som har gjort Danmark tî ‘foregangsand’ på området î Europa. Endeîg præsenteres bogens artîker î tre temaer henhodsvîs ‘Lovgîvnîng, reger og poîtîk’, ‘Partnervag og ægteskab’ samt ‘Sverîgesmodeen: taktîske modtræk tî gædende reger’.
Ægteskab og famîlîe î en globalîseret verden I takt med at transnatîonae ægteskaber de senere årtîer er bevet et udbredt fæno-men, er studîet af denne form for ægteskab også bevet et vîgtîgt forsknîngsfet înden for mîgratîonsforsknîngen, hvîket adskîîge înternatîonae monograier, antoogîer og særnumre af tîdsskrîfter pubîceret over de senere år bevîdner (se Breda 2006; Charsey 2012, 2013; Constabe 2003, 2004; Parîwaa og Uberoî 2008; Rozarîo og Geoffrey 2012; Schmîdt 2011; Shaw and Charsey 2006). Studîet af transnatîonae ægteskaber er endvîdere de af et forsknîngsfet som beskæftîger sîg med ‘den trans-natîonae famîîe’ (Bryceson og Vuorea 2002; Chamberaîn og Leydesdorff 2004; Rytter 2013) eer ‘den gobae famîîe’ (Sørensen 2005; Eastmond og Åkesson 2007; Owîg 2007). I begge dîsse famîîetyper er ægteskabet en centra înstîtutîon, der enten kan optræde som mîdde tî at etabere nye transnatîonae famîîeforbîndeser eer
INDHOLD
DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
9