Antropologiske mesterværker
a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g
Antropoogîske mesterværker
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Antropoogîske mesterværker
RedîgeretafOeHøîrîs
Aarhus Unîversîtetsfor ag
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Antropoogîskemesterværker © Forfatterne og Aarhus Unîversîtetsforag 200 Sat med: Janson Text Omsag: Jørgen Sparre Forsîdemaerî af Joseph Wrîght of Derby:nîWdnaîIod,w8 Bagsîdefoto af Armîn Lînke: Favea Paraîsópoîs, Sao Pauo, Brazî, 200 Tîretteægnîng og sats: Anne Marîe Kaad Ebogsproduktîon:NarayanaPress,GyîngïSBN 8 8 2 8
. udgave, 2. opag 200
Aarhus Unîversîtetsforag Langeandsgade 8200 Århus N Fax 8 2 80 www.unîpress.dk
Udgîvet med støtte fra:
Forsknîngsrådet for Kutur og Kommunîkatîon samt
Afdeîng for Antropoogî og EtnograI, Aarhus Unîversîtet.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
ïndhod
Oe Høîrîs:
Introduktîon
Oe Høîrîs: EdwardBurnettTyor:PrîmîtîveCuture, ResearchesîntotheDeveopmentofMythoogy,Phîosophy, Reîgîon,Language,ArtandCustom.1871.
Krîstoffer Brîx Bertesen: BronîsawKasperMaînowskî:ArgonautsoftheWesternPacîic: AnAccountofNatîveEnterprîseandAdventureîn theArchîpeagoesofMeanesîanNewGuînea.1922.
Bodî Semer: MarceMauss:Essaîsuredon.Formeetraîson de’échangedansessocîétéarchaïques.1925.
Oe Høîrîs: AfredRegînadRadcîffeBrown:ThePresentPosîtîon ofAnthropoogîcaStudîes.Presîdentîaaddressto SectîonHoftheBrîtîshAssocîatîonfortheAdvancement ofScîence,CentenaryMeetîngînLondon.1931.
Peter I. Crawford: RaymondFîrth:We,theTîkopîa.ASocîoogîcaStudy ofKînshîpînPrîmîtîvePoynesîa.1936.
Nîs Bubandt: EdwardEvanEvansPrîtchard:Wîtchcraft,Oraces andMagîcAmongtheAzande.1937.
Mîkae Gravers: EdmundLeach:PoîtîcaSystemsofHîghandBurma. AStudyofKachînSocîaStructure.1954.
Torsten Koînd: ErvîngManuaGoffman:Asyums.EssaysontheSocîa SîtuatîonofMentaPatîentsandOtherInmates.1961.
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
21
51
65
83
115
133
151
179
Lars Kjærhom: CaudeLévîStrauss:Letotémîsmeaujourd’huî.1962.
Vîbeke Asmussen: HowardS.Becker:Outsîders–Studîesînthe SocîoogyofDevîance.1963.
Jakob KrauseJensen: CîffordGeertz:ThîckDescrîptîon.1973.
Sîne Agergaard: PîerreBourdîeu:OutîneofaTheoryofPractîce.1977.
Mette Bech Rîsør og Lîsbeth Ørtenbad: ArthurKeînman:PatîentandHeaersîntheContextof Cuture–AnExporatîonoftheBorderandbetween Anthropoogy,MedîcîneandPsychîatry’.1980.
Ton Otto: MarshaSahîns:HîstorîcaMetaphorsandMythîcaReaîtîes: StructureîntheEaryHîstoryoftheSandwîchIsandsKîngdom. 1981.IsandsofHîstory.1985.
Nîs Bubandt: ErîcWof:EuropeandthePeopeWîthoutHîstory.1982.
Lars Kjærhom: E.VaentîneDanîe:FuîdSîgns –BeîngaPersontheTamîWay.1984.
Krîstoffer Brîx Bertesen: BenedîctAnderson:ImagînedCommunîtîes:Relectîonsonthe OrîgînandSpreadofNatîonaîsm.1983/1991.
Jens Pînhot: RogerMartînKeesîng:CustomandConfrontatîon. TheKwaîoStruggeforCuturaAutonomy.1992.
Anja Stokhom: FredrîkBarth:BaîneseWords.1993.
Indeks:
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
203
217
245
257
271
289
303
321
335
361
385
405
OeHøîrîs Introduktîon
Kanoner er bevet moderne og meget debatteret, og en fornuftîg måde at anvende dem på er at bruge dem tî at foretage en status over et områdes eer et fags aktuee stîîng. Menîngen med denne kanon er såedes at tage temperaturen på antropoogî-en her îge efter årtusîndskîftet, og efter at faget har været udøvet professîonet som et sevstændîgt deineret fag î îdt over 100 år. I hovedparten af denne tîd har faget arbej-det înden for en ramme, der gjorde, at fok med eers meget forskeîge tîgange for-stod sîg som koeger og udøvede de rîtuaer, den sags kræver î form af formaîserede uddanneser, fagîge kongresser, fagîge tîdsskrîfter og îndtî for nyîg en fæes fagîg rod, man kunne referere tî gobat såsom evoutîonîsmen, kuturhîstorîen, antropo-geograien,strukturfunktîonaîsmen,strukturaîsmen,kuturøkoogîen,marxîsmen,kuturoogîen,nyevoutîonîsmenm.l.Derbevsåedesskabtenkongerækkeafteo-retîske paradîgmer og professîonsudøvere, som man kunne forvente, ae î det mînd-ste kendte navnene på, men som de leste også kendte vîa dîsse foks hovedværker. Det var fok som Henry Morgan, Leo Frobenîus, Edward Tyor, Franz Boas, Afred Kroeber,BronîsawMaînowskî,A.R.RadcîffeBrown,E.E.EvansPrîtchard,MarceMauss,CaudeLévîStrauss,OscarLewîs,MargaretMead,RaymondFîrthm.l.Medden enorme ekspansîon, antropoogîen, etnoogîen eer etnograien, som er de tre mest amîndeîgt brugte navne, har gennemgået de seneste 40 år, en ekspansîon î anta af udøvere, î fagets objekt og tematîkker, î specîaîserînger î înstîtutîonet organîse-rede særområder og î ansættesesområder for de færdîge kandîdater, er faget bevet så mangfodîgt, at îngen ængere kun er antropooger, etnografer eer etnooger. Der er, som Erîc Wof aerede konstaterede det î sît îndæg îNewYorkTîmesî forbîndese med det årîge møde î Amerîcan Anthropoogîca Assocîatîon î 1980, îkke ængere en fæes dîskurs, et fæes sprog eer en fæes termînoogî. Sådan var det î USA î 1980, og sådan er det måske også bevet î det danske antropoogîske mîjø nu godt 25 år senere,îdetangtdelestenyekandîdaternubîverbîndestregsantropoogerîformaftematîskespecîaîster:organîsatîonsantropooger,udvîkîngsantropooger,medî-cînske antropooger, pædagogîske antropooger eer regîonae specîaîster med større eer mîndre områder af verden som fet og forsknîngsmæssîg îndsîgt î og bîdrag tî tværfagîge områdestudîer. Tîdîgere havde man også et eer lere fok, man var spe-cîaîst î, îsær hvîs man arbejdede înden for systemteorîer, men antaet af antropooger înden for en regîon eer et tema var så få og mængden af det stof, der bev pubîceret, så overskueîg, at det var amîndeîgt forventet, at man også fugte med î fagets bre
Introduktîon
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
7
dere eer amene udvîkîng. I dag produceres der så mange forsknîngsresutater înden for en ang række særområder, at dîsse tenderer tî at etabere sîg som sevstændîge vîdensområder. Man kan såedes spørge sîg, om antropoogîen er ved at spate sîg î en ang række sevstændîge fag med egne vedeinerede objekter, metoder, tîdsskrîfter og uddanneser, eer om faget er ved at bîve opsugt af andre fag som en de af dîsse fags formerîng î specîaområder. Begge dee synes at ske, hvad man da îkke behøver at begræde nu, hvor fagets oprîndeîge objekt î form af de samtîdîge mennesker, der bev deineret som naturfok, prîmîtîve eer som evende î prîmîtîve samfund, er ved at forsvînde fra det vesterandske verdensbîede sammen med den antropoogîske opgave at redegøre for den menneskeîge udvîkîng og kuturernes hîstorîe forud for de skrîftîge kîder og/eer for de socîae systemers înderste essens. Antropoogîen er bevet nutîdîg med fokus på nutîdîge probemer î en nutîdîg kontekst og î en stadîg svîngnîng meem de samfundsvîdenskabeîge og de humanîstîske vîdensformatîoner. Under et besøg på Etnograisk Afdeîng î Århus î sutnîngen af 1960’erne kunne E.E.EvansPrîtchardfortæe,atdetîbegyndesenaf1920’ernehavdetagethamtreuger at æse at reevant antropoogîsk stof – hvad der måske kan tydes på den måde, at han îkke æste de store, bîndstærke tyske værker. Dengang var faget nyt, men rî-meîgt ve afgrænset som studîet af det, der î modernîteten bev kategorîseret som prîmîtîve/sîmpe samfund eer prîmîtîve kuturer, og som mere eer mîndre ekspîcît bev opfattet som reevante î forhod tî studîet af vor egen forhîstorîe eer fortîdîge udvîkîng, forud for de skrîftîge kîder, som hîstorîkerne benyttede sîg af. Skrîften og staten var forskeen, antîkken begyndesen på hîstorîen og koonîernes og de amerî-kanske îndfødte repræsentanter for denne forhîstorîe. De var evende forhîstorîe î en sådan grad, at de etnograiske museae samînger mange steder bev oprettet og brugt som arkæoogîske studîesamînger, îdet de kunne sætte de døde arkæoogîske fund înd î en evende kontekst. Denne perîode var karakterîseret ved to tîgange: 1) den hîstorîske, som havde rod î romantîkkens partîkuarîstîske verdens og kutursyn, og som prîmært trîvedes î Tyskand, hvorfra den bredte sîg tî Skandînavîen og USA; og 2) den systemîske og naturvîdenskabeîgt înspîrerede med rod î opysnîngstîdens unîversaîsme og tro på fornuftens atomfattende og unîversee erkendeses og udvîkîngsevne, som îsær ud-fodede sîg î Engand og Frankrîg. Begge formuerede store verdenshîstorîer som en ten kuturvandrînger eer som evoutîon. Dîsse studîer bev supperet med systemana-yser, og her kumînerede den brîtîske antropoogî î en række monograier fra Afrîka og Asîen, hvîs udgangspunkt lere gange var arbejde for den engeske efterretnîngs-tjeneste før og under Anden Verdenskrîg. På trods af lere hundrede års koonîaîsme og gobae handesruter bev de prîmîtîve opfattet som îsoerede, autoreproduktîve kuturee eer socîae systemer, baseret på en førmoderne teknoogî og repræsen-
8
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Oe Høîrîs