IDEEROMMENNESKETS OPRINDELSE Fra Det Gamle Testamente til senmoderne videnskab
af Ole Høiris
Ideer om menneskets oprindelse
Ideer om menneskets oprindelse
Fortællinger om menneskets oprindelse fra Det Gamle Testamentetil senmoderne videnskab
Ole Høîrîs
Aarhus University Press |
Ideer om menneskets oprindelse © Aarhus Universitetsforlag 2016
Tilrettelægning, sats og e-bogsproduktion: Narayana Press Omslag: Hanne Kolding Figurerne på omslaget er rekonstruktioner af trin i menneskets udvikling. De er udstillet på Moesgaard Museum. Foto: Rógvi N. Johansen, Moesgaard Museums Foto- og medieafdeling.
ISBN 978 87 7184 273 9
Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 DK-8200 Aarhus N www.unipress.dk
Uddrag af denne bog har været publiceret tidligere i mere populær form i Tænkepausebogen:Mennesket, Aarhus Universitetsforlag 2014, mens en del af behandlingen af stenredskaberne, især fra den kristne periode, har været udgivet selvstændigt som: Om tordenkiler, stenøkser og uddøde dyr. KUML2015 s. 9-48.
Der er med stor taknemmelighed modtaget tilskud fra Aarhus Universitets Forskningsfond og VELUX FONDEN
Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive.
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
INDHOLD
7
19
21
24
31
35
38 42 47 56
60 60 62 71 78 80 84 89
97
100 106 114 116
121 121 140 146
FO
RO
RD
INDLEDNING
1. FRA DEN KRISTNE TOLKNINGS PROBLEMER TIL VIDENSKABENS
2. BAGGRUND FOR DEN KRISTNE OG MODERNE ERKENDELSE
DEL 1 Den kristne oprindelsesfortælling
1. FOSSILER SOM PRODUKTER AF LIV
2. FOSSILER OG UDDØDE DYR Jordens alder De uddøde dyrs tid
Skabelsesproblemet
3. MENNESKETS PLACERING Redskabslignende stens oprindelse Fra sten til redskaber Førsyndflodsmennesker? Eftersyndflodsmennesker
Redskaber og uddøde dyr
Mennesker og uddøde dyr
Det afgørende slag
DEL 2 De videnskabelige oprindelsesfortællinger
1. HAR VI EUROPÆERE VÆRET ABER? Inspirationen fra raceteorierne Den europæiske races udvikling
The missing link
2. HVILKET KONTINENT STAMMER MENNESKET FRA? Europa som stedet for menneskets oprindelse Europa som centrum for udviklingen Nordens udfordring og udviklingen
151 158 166
172 172 177 179
183 183 186 194 195 203 213 220 225 237
241 241 246
256 256 257
265
265 269 280 284 295
298
303
321
Asien som stedet for menneskets oprindelse Afrika som stedet for menneskets oprindelse Aben i Afrika, mennesket i Eurasien
3. TEORIER, KATEGORIER OG ÆRE Forenkling af arternes mangfoldighed og udvikling Rekompleksiseringen af arterne og udviklingen En ny katastrofeteori
4. MODERNE TEORIER OM OPRINDELSE OG UDVIKLING Menneskets oprindelse på tre kontinenter Østafrika i fokus Den multiregionale eller polycentriske teori Out-of-Africa teorien
Evolutionsteorier
De vilde som model Eksistenskamp og kød som udviklingsfaktorer Kønskampen Menneskets udvikling – empiri eller fantasi
5. NATIONALISME OG MENNESKETS OPRINDELSE Menneskets oprindelse i Australien Menneskets oprindelse i Kina
6. SENMODERNITETENS MENNESKE OG OPRINDELSE
Hvornår er mennesket et menneske?
Demokratisering af udviklingen som globale netværk
DEL 3 Den kognitive udvikling
1. SOFTWAREUDVIKLINGEN
Åndelighedens forskningshistorie
Hulemenneskets kunst
Den ujævne evolution
Det kreative, kommunikative menneske
2. NETVÆRKSMENNESKET
LITTERATUR
INDEKS
FORORD
Menneskets oprîndese og natur ar optaget stort set ae mennesker î den tîd, vî ar kendskabet tî det, og resutatet a dette î orm a store og små ortæînger, myter og sagn, skrîtîge såve som mundtîge er î ae kuturer a vîdenskaben bevet kategorîseret som reîgîon. Menneskets oprîndese og væsen eer natur og det menneskeîge beov or at gîve tîværesen menîng er så centra or vores îdentîtet, at mennesket næppe kan orîentere sîg î verden og îvet uden. Forkarîngsbeovet er tîsyneadende unîverset og ar måske eksîsteret, îge sîden vî udvîkede en opattese a os sev som mennesker og dermed skue ave en kontekst at sætte denne îdentîtet eer sevbevîdsted înd î, or at den gav menîng. Men îndrîesen î orm a reîgîonerne ar tî gengæd tîbudt îge så mange orskeîge svar, som der er reîgîoner og endog tî tîder sekter. Og de seneste ca. 150 år ar en ny sandedsorme tîbudt sîg, en sandedsorme ved navn vîdenskab som îgesom reîgîonerne mener at ave monopo på sandeden, og som betragter sîg som kvaîtatîvt anderedes og så øt ævet over reîgîonerne, at den ar generaîseret andre oprîndesesortæînger som mytoogîske. Og vîdenskaben er îgesom de tîdîgere monopoîstîske sandedsregîmer også bevet akrævet menîngsydte udsagn om men-neskets oprîndese og natur. Da de orskeîge vîdenskaber ar at meget vanskeîgt ved at opyde dîsse beov, vîs de skue overode deres egne reger or sandedsudsagn, ar også vîdenskaberne måttet ty tî ortæînger og skabe myter, îgesom reîgîonerne ar kunnet overeve înd î modernîteten bandt andet î krat a vîdenskabens mangende evne tî or ae at skabe en overbevîsende menîngsydt orkarîng eer ortæîng. Vîdenskaben ar dermed îkke kunnet erstatte reîgîonen på samme radîkae vîs, som den ene reîgîon ar erstattet den anden tî orskeîge tîder og på orskeîge steder. Fak-tîsk er det netop afortryese a verden, der er modernîtetens vîdenskabs kendetegn med naturvîdenskaben som kerneeksempet. ï den moderne naturvîdenskab, modernîtetens prîmære sandedserkendesesapparat, er essensen netop, at naturen, erunder mennesket, erkendes mekanîsk eer organîsk, uden nogen reerence tî en overordnet menîng, îdet en sådan îgger uden or naturvîdenskabens erkendesesorîsont. De bîbeske ortæînger gîver îvet menîng or mange mennesker, sprog, kutur og îstorîe gîver îdentîtet, men verken tyngdekraten eer reatîvîtetsteorîen kan bîdrage med noget på dette område. Naturvîdenskaben kan vîse sammenænge, men menîng og îdentîtet ska ormes a reîgîøse eer verdsîge ortæînger. Dette bîver î naturvîdenskabens verdensorståese ormueret, som at en sådan menîng îkke eksîsterer. Deror må tîskrevne menînger îgge uden or sandedsprîncîppets rækkevîdde, det vî sîge at de tîskrîves eer er et aspekt ved den, der tîskrîver naturen en menîng og îkke et aspekt a naturen. Når der så kræves en menîngsydt ortæîng a naturvîdenskabens undersøgeser a menneskets udvîkîng, må en sådan bîve en myte.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDEKS
FORORD
Dette materîale er opavsretslîgt beskyttet og må îkke vîderegîves.
7
8
Den krîstne remstîîng a menneskets oprîndese avde er î Vesten monopo på emnet rem tî mîdten a det 19. årundrede. Her kan man sîge, at myten kom ørst, og reaîteterne, som man andt dem, og som man mente gav menîng, bev tîpasset myten. Deror bev myten îkke udordret a de und, man gorde, og den betydnîng, man tîagde dem. Med vîdenskaben er det î prîncîppet modsat. Her er det undene, der ar prîorîtet, voreter man ska orsøge at skabe ortæîngen ud ra dîsse. Dette gør, at mennesket reduceres tî et produkt a naturkræternes menîngsøse og måøse bevægese. Vîdenskaben, er paæontoogîen og paæantropoogîen, ar såedes îkke kun det probem, at den îkke på eget grundag kan evere en myte, der gîver menîng tî îvet, dens ortæînger reducerer endog mennesket tî et naturænomen uden større betydnîng end en vîken som est anden dyre- eer panteart. Og en ortæîng, der tager den prîvîegerede roe ra mennesket, er îkke en ortæîng, der kan opyde kravet om det menîngsude î den enketes eer menneskets tîstedeværese som sådan. Vîdenskaben må, vîs den ska erstatte reîgîonen som den menîngsgîvende ortæîng om mennesket på orden og î unîverset, remstîe ortæînger, der på lere områder er î dîrekte modstrîd med vîdenskabens basae grundag. Og det ar mange a de centrae vîdenskabsmænd og -kvînder da også gort. De orskeîge vîdenskaber, der bîdrager tî udvîndîngen a data ra de und, man gør, og ra det, man gør tî und, er gennem de seneste 150 år bevet yderst avancerede, og eterånden kan man ente lere og lere înormatîoner ud a ossîerne. Senest ar man såedes kunnet Inde dna î årtusîndgame ossîer som .eks. neandertaeren eer denîsovamennesket. Avanceret og kompîceret orsknîng pubîceres î vîdenskabeîge tîdsskrîter, men sev om dette or de pågædende vîdenskaber er tîstrækkeîgt tî, at man kan remstîe vîdenskabsîstorîen som en succesud tîegnese a stadîg mere sanded î den uendeîge agt på den udstændîge sanded, så er det îgesom îkke nok. Ofentîgeden kræver en ortæîng på îne med myterne, men med vîden-skabens sandedsgarantî. Deror, og ordî dette or de leste orskere var det, der Ik dem înd î dîsse vîdenskabeîge områder, og det, der stadîg or mange a dem er det utopîske må med deres mere detaerede studîer, ar mange a paæontoogerne og paæoantropoogerne gîvet deres bud på menneskets oprîndese, udvîkîng og natur. Det er sket î orm a konstruktîoner a muîge udvîkînger, ortæînger der tî enver tîd gav menîng, ordî de verken var î uoverensstemmese med tîdsånden eer muîge toknînger a de mest kendte und.
FORORD
Dette materîale er opavsretslîgt beskyttet og må îkke vîderegîves.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDEKS
Der er mange baggrundsopatteser or dîsse ortæînger. ïnspîreret a den ranske 1 socîoog Bruno Latour og den amerîkanske prîmatorsker Sîrey C. Strum kan man spørge, vîke centrae eementer oprîndesen og îstorîen bygges op over. Hvîken mode a to bîver der anvendt, îstorîske scenarîer baseret på rekonstruktîon a en jern ortîd eer ogîske scenarîer baseret på nytteanayser, det vî sîge på orde/uempemodsætnîn-gen? Hvad er udgangspunktet? Er det cîmpansen eer bavîanen eer andre aber, er det gener (det sevîske gen), îndîvîder, lokke eer grupper, er det specîaîserîng î troperne eer udordrînger î køîgere kîmaer og dermed vîken de a verden? Begynder ud-vîkîngen paradîsîsk eer dyrîsk, og vîken retnîng tager den derra? Og vad dreer oprîndesen sîg om? Er det oprest gang, ændernes eer ernens udvîkîng, socîaîtetens udvîkîng eer redskabsudvîkîngen, ervervenes eer sprogets udvîkîng? Her er der îgen rîgtîg mange muîgeder. Dernæst øger, vîke ormer or reatîoner, der er de centrae. Det kan være udveksîng a gener meem grupper, der tîpasnîngsmæssîgt ar udvîket sîg orskeîgt, reatîoner meem kønnene, îdéudveksîng, mîmîsk eer sprogîg kommunîkatîon, udveksîng a goder î orm a mad eer redskaber. Og dertî kommer spørgsmået, om det er en udveksîng meem îgemænd/-kvînder î orm a .eks. sex or kød eer î îerarkîer med aremsîdeen ra bavîaner og cîmpanser, som er centrat, samt seve udveksîngens orm baseret på, om mennesket som betragtes som egoîstîsk, atruîstîsk eer socîat. Er der en rî ordeîng a øden, en orpîgtende gaveudveksîng eer odret udbytnîng med envîsnîng tî en unîverse egoîsme, der måske kun, som Davîd Hume (1711-1776) vîste, er suspenderet på kerneamîîenîveau? Dertî kommer, om menneskets udvîkîng er socîadarwînîstîsk, det vî sîge, at vî mennesker er noge dræbere, der atîd ar udryddet svagere ormer, eer om vî er umane størreser, der ar brugt orskee kreatîvt? Og vornår er udvîkîngen bîoogîsk, vornår kuturet betînget? Der er også spørgsmået om, voredes remskrîdt orstås. Sker den î sprîng eer gradvîst, går udvîkîngen kun rem, eer kan den også gå tîbage? Er der tae om en konstant ændrîngsproces, eer er der ange stabîe perîoder? Er det voksende gruppestør-rese, voksende energîomsætnîng pr. îndîvîd, voksende sîkkered, teknoogîsk udvîkîng, orøgese a ernerumanget, graden a sprednîng ud over verden, kunstnerîsk udodese, det vî sîge udodese a îkke-unktîonee træk som æstetîk, eer måske cîvîîserîngen a manden, der ører tî det moderne menneske, eer er det måske nødvendîgedens kreatîvîtet på grund a et stadîgt voksende beoknîngspres eer kîmaorandrînger eer begge dee? ïgen er der rîgtîg mange muîgeder. Og ereter øger seve îstorîen som en sags begîvenedsîstorîe. Hvad sætter den î gang? Er det udvandrîng tî savannen, tîpasnîng tî et îv på orden î stedet or î træer, nye nærîngsmîder som .eks. kød, par-dannese med den efekt, at manden bîdrager tî opostrîngen a akommet? Og vad er vîgtîge eementer, det vî sîge, vordan kombîneres de ovenstående muîgeder, vordan gøres îstorîen betydnîngsmæssîgt reevant or samtîden, og vîke data tîskrîves vîken vîgtîged, eer vîke udeades måske som îrreevante? Dette ænger tæt sammen med agîge orskee. Er det arkæoogernes, geoogernes, Iosofernes, zooogernes, anatomernes eer genetîkernes data og îstorîe, der tîskrîves
1
Latour og Strum 1986.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDEKS
FORORD
Dette materîale er opavsretslîgt beskyttet og må îkke vîderegîves.
9