Ideer om menneskets oprindelse

Description

Gud skabte verden omkring 4000 fvt. og formede mennesket i sit billede. Det var bibeleksperter enige om indtil oplysningstiden, hvor fund af fossiler, knogler og redskaber gjorde det stadigt mere vanskeligt at fastholde det kristne verdensbillede. Men det var forst i midten af 1800-tallet, at videnskaben satte Gud helt udenfor og gjorde aben til menneskets forfader. I Ideer om menneskets oprindelse diskuterer Ole Hoiris, docent emeritus ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, de religiose og videnskabelige fortAellinger, der har givet det at vAere menneske mening. Siden tidernes morgen har vi spurgt til vores begyndelse og udvikling, og verdens mange religioner har givet forskellige svar, ligesom videnskaberne de seneste ca. 150 ar har budt ind med nye sandheder. Men alle svarene spiller til enhver tid tAet sammen med samfundets herskende verdensbillede, og ogsa videnskaben har skabt - og skaber - myter.

Sujets

• Livres
• Savoirs
• Sciences humaines et sociales
• Anthropology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 16 décembre 2016
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771842739
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 47 Mo

Exrait

IDEEROM MENNESKETS OPRINDELSE Fra Det Gamle Testamente til senmoderne videnskab

af Ole Høiris

Ideer om menneskets oprindelse

Ideer om menneskets oprindelse

Fortællinger om menneskets oprindelse fra Det Gamle Testamentetil senmoderne videnskab

Ole Høîrîs

Aarhus University Press |

Ideer om menneskets oprindelse © Aarhus Universitetsforlag 2016

Tilrettelægning, sats og e-bogsproduktion: Narayana Press Omslag: Hanne Kolding Figurerne på omslaget er rekonstruktioner af trin i menneskets udvikling. De er udstillet på Moesgaard Museum. Foto: Rógvi N. Johansen, Moesgaard Museums Foto- og medieafdeling.

ISBN 978 87 7184 273 9

Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 DK-8200 Aarhus N www.unipress.dk

Uddrag af denne bog har været publiceret tidligere i mere populær form i Tænkepausebogen:Mennesket, Aarhus Universitetsforlag 2014, mens en del af behandlingen af stenredskaberne, især fra den kristne periode, har været udgivet selvstændigt som: Om tordenkiler, stenøkser og uddøde dyr. KUML2015 s. 9-48.

Der er med stor taknemmelighed modtaget tilskud fra Aarhus Universitets Forskningsfond og VELUX FONDEN

Weblinks var aktive, da bogen blev trykt. De kan nu være inaktive.

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

INDHOLD

7

19

21

24

31

35

38 42 47 56

60 60 62 71 78 80 84 89

97

100 106 114 116

121 121 140 146

FO

RO

RD

INDLEDNING

1. FRA DEN KRISTNE TOLKNINGS PROBLEMER TIL VIDENSKABENS

2. BAGGRUND FOR DEN KRISTNE OG MODERNE ERKENDELSE

DEL 1 Den kristne oprindelsesfortælling

1. FOSSILER SOM PRODUKTER AF LIV

2. FOSSILER OG UDDØDE DYR Jordens alder De uddøde dyrs tid

Skabelsesproblemet

3. MENNESKETS PLACERING Redskabslignende stens oprindelse Fra sten til redskaber Førsyndflodsmennesker? Eftersyndflodsmennesker

Redskaber og uddøde dyr

Mennesker og uddøde dyr

Det afgørende slag

DEL 2 De videnskabelige oprindelsesfortællinger

1. HAR VI EUROPÆERE VÆRET ABER? Inspirationen fra raceteorierne Den europæiske races udvikling

The missing link

2. HVILKET KONTINENT STAMMER MENNESKET FRA? Europa som stedet for menneskets oprindelse Europa som centrum for udviklingen Nordens udfordring og udviklingen

151 158 166

172 172 177 179

183 183 186 194 195 203 213 220 225 237

241 241 246

256 256 257

265

265 269 280 284 295

298

303

321

Asien som stedet for menneskets oprindelse Afrika som stedet for menneskets oprindelse Aben i Afrika, mennesket i Eurasien

3. TEORIER, KATEGORIER OG ÆRE Forenkling af arternes mangfoldighed og udvikling Rekompleksiseringen af arterne og udviklingen En ny katastrofeteori

4. MODERNE TEORIER OM OPRINDELSE OG UDVIKLING Menneskets oprindelse på tre kontinenter Østafrika i fokus Den multiregionale eller polycentriske teori Out-of-Africa teorien

Evolutionsteorier

De vilde som model Eksistenskamp og kød som udviklingsfaktorer Kønskampen Menneskets udvikling – empiri eller fantasi

5. NATIONALISME OG MENNESKETS OPRINDELSE Menneskets oprindelse i Australien Menneskets oprindelse i Kina

6. SENMODERNITETENS MENNESKE OG OPRINDELSE

Hvornår er mennesket et menneske?

Demokratisering af udviklingen som globale netværk

DEL 3 Den kognitive udvikling

1. SOFTWAREUDVIKLINGEN

Åndelighedens forskningshistorie

Hulemenneskets kunst

Den ujævne evolution

Det kreative, kommunikative menneske

2. NETVÆRKSMENNESKET

LITTERATUR

INDEKS

FORORD

Menneskets oprîndese og natur ar optaget stort set ae mennesker î den tîd, vî ar kendskabet tî det, og resutatet a dette î orm a store og små ortæînger, myter og sagn, skrîtîge såve som mundtîge er î ae kuturer a vîdenskaben bevet kategorîseret som reîgîon. Menneskets oprîndese og væsen eer natur og det menneskeîge beov or at gîve tîværesen menîng er så centra or vores îdentîtet, at mennesket næppe kan orîentere sîg î verden og îvet uden. Forkarîngsbeovet er tîsyneadende unîverset og ar måske eksîsteret, îge sîden vî udvîkede en opattese a os sev som mennesker og dermed skue ave en kontekst at sætte denne îdentîtet eer sevbevîdsted înd î, or at den gav menîng. Men îndrîesen î orm a reîgîonerne ar tî gengæd tîbudt îge så mange orskeîge svar, som der er reîgîoner og endog tî tîder sekter. Og de seneste ca. 150 år ar en ny sandedsorme tîbudt sîg, en sandedsorme ved navn vîdenskab som îgesom reîgîonerne mener at ave monopo på sandeden, og som betragter sîg som kvaîtatîvt anderedes og så øt ævet over reîgîonerne, at den ar generaîseret andre oprîndesesortæînger som mytoogîske. Og vîdenskaben er îgesom de tîdîgere monopoîstîske sandedsregîmer også bevet akrævet menîngsydte udsagn om men- neskets oprîndese og natur. Da de orskeîge vîdenskaber ar at meget vanskeîgt ved at opyde dîsse beov, vîs de skue overode deres egne reger or sandedsudsagn, ar også vîdenskaberne måttet ty tî ortæînger og skabe myter, îgesom reîgîonerne ar kunnet overeve înd î modernîteten bandt andet î krat a vîdenskabens mangende evne tî or ae at skabe en overbevîsende menîngsydt orkarîng eer ortæîng.  Vîdenskaben ar dermed îkke kunnet erstatte reîgîonen på samme radîkae vîs, som den ene reîgîon ar erstattet den anden tî orskeîge tîder og på orskeîge steder. Fak- tîsk er det netop afortryese a verden, der er modernîtetens vîdenskabs kendetegn med naturvîdenskaben som kerneeksempet. ï den moderne naturvîdenskab, modernîtetens prîmære sandedserkendesesapparat, er essensen netop, at naturen, erunder mennesket, erkendes mekanîsk eer organîsk, uden nogen reerence tî en overordnet menîng, îdet en sådan îgger uden or naturvîdenskabens erkendesesorîsont. De bîbeske ortæînger gîver îvet menîng or mange mennesker, sprog, kutur og îstorîe gîver îdentîtet, men verken tyngdekraten eer reatîvîtetsteorîen kan bîdrage med noget på dette område. Naturvîdenskaben kan vîse sammenænge, men menîng og îdentîtet ska ormes a reîgîøse eer verdsîge ortæînger. Dette bîver î naturvîdenskabens verdensorståese ormueret, som at en sådan menîng îkke eksîsterer. Deror må tîskrevne menînger îgge uden or sandedsprîncîppets rækkevîdde, det vî sîge at de tîskrîves eer er et aspekt ved den, der tîskrîver naturen en menîng og îkke et aspekt a naturen. Når der så kræves en menîngsydt ortæîng a naturvîdenskabens undersøgeser a menneskets udvîkîng, må en sådan bîve en myte.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDEKS

FORORD

Dette materîale er opavsretslîgt beskyttet og må îkke vîderegîves.

7

8

 Den krîstne remstîîng a menneskets oprîndese avde er î Vesten monopo på emnet rem tî mîdten a det 19. årundrede. Her kan man sîge, at myten kom ørst, og reaîteterne, som man andt dem, og som man mente gav menîng, bev tîpasset myten. Deror bev myten îkke udordret a de und, man gorde, og den betydnîng, man tîagde dem. Med vîdenskaben er det î prîncîppet modsat. Her er det undene, der ar prîorîtet, voreter man ska orsøge at skabe ortæîngen ud ra dîsse. Dette gør, at mennesket reduceres tî et produkt a naturkræternes menîngsøse og måøse bevægese. Vîdenskaben, er paæontoogîen og paæantropoogîen, ar såedes îkke kun det probem, at den îkke på eget grundag kan evere en myte, der gîver menîng tî îvet, dens ortæînger reducerer endog mennesket tî et naturænomen uden større betydnîng end en vîken som est anden dyre- eer panteart. Og en ortæîng, der tager den prîvîegerede roe ra mennesket, er îkke en ortæîng, der kan opyde kravet om det menîngsude î den enketes eer menneskets tîstedeværese som sådan. Vîdenskaben må, vîs den ska erstatte reîgîonen som den menîngsgîvende ortæîng om mennesket på orden og î unîverset, remstîe ortæînger, der på lere områder er î dîrekte modstrîd med vîdenskabens basae grundag. Og det ar mange a de centrae vîdenskabsmænd og -kvînder da også gort.  De orskeîge vîdenskaber, der bîdrager tî udvîndîngen a data ra de und, man gør, og ra det, man gør tî und, er gennem de seneste 150 år bevet yderst avancerede, og eterånden kan man ente lere og lere înormatîoner ud a ossîerne. Senest ar man såedes kunnet Inde dna î årtusîndgame ossîer som .eks. neandertaeren eer denîsovamennesket. Avanceret og kompîceret orsknîng pubîceres î vîdenskabeîge tîdsskrîter, men sev om dette or de pågædende vîdenskaber er tîstrækkeîgt tî, at man kan remstîe vîdenskabsîstorîen som en succesud tîegnese a stadîg mere sanded î den uendeîge agt på den udstændîge sanded, så er det îgesom îkke nok. Ofentîgeden kræver en ortæîng på îne med myterne, men med vîden- skabens sandedsgarantî. Deror, og ordî dette or de leste orskere var det, der Ik dem înd î dîsse vîdenskabeîge områder, og det, der stadîg or mange a dem er det utopîske må med deres mere detaerede studîer, ar mange a paæontoogerne og paæoantropoogerne gîvet deres bud på menneskets oprîndese, udvîkîng og natur. Det er sket î orm a konstruktîoner a muîge udvîkînger, ortæînger der tî enver tîd gav menîng, ordî de verken var î uoverensstemmese med tîdsånden eer muîge toknînger a de mest kendte und.

FORORD

Dette materîale er opavsretslîgt beskyttet og må îkke vîderegîves.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDEKS

 Der er mange baggrundsopatteser or dîsse ortæînger. ïnspîreret a den ranske 1 socîoog Bruno Latour og den amerîkanske prîmatorsker Sîrey C. Strum kan man spørge, vîke centrae eementer oprîndesen og îstorîen bygges op over. Hvîken mode a to bîver der anvendt, îstorîske scenarîer baseret på rekonstruktîon a en jern ortîd eer ogîske scenarîer baseret på nytteanayser, det vî sîge på orde/uempemodsætnîn- gen? Hvad er udgangspunktet? Er det cîmpansen eer bavîanen eer andre aber, er det gener (det sevîske gen), îndîvîder, lokke eer grupper, er det specîaîserîng î troperne eer udordrînger î køîgere kîmaer og dermed vîken de a verden? Begynder ud- vîkîngen paradîsîsk eer dyrîsk, og vîken retnîng tager den derra? Og vad dreer oprîndesen sîg om? Er det oprest gang, ændernes eer ernens udvîkîng, socîaîtetens udvîkîng eer redskabsudvîkîngen, ervervenes eer sprogets udvîkîng? Her er der îgen rîgtîg mange muîgeder. Dernæst øger, vîke ormer or reatîoner, der er de centrae. Det kan være udveksîng a gener meem grupper, der tîpasnîngsmæssîgt ar udvîket sîg orskeîgt, reatîoner meem kønnene, îdéudveksîng, mîmîsk eer sprogîg kommunîkatîon, udveksîng a goder î orm a mad eer redskaber. Og dertî kommer spørgsmået, om det er en udveksîng meem îgemænd/-kvînder î orm a .eks. sex or kød eer î îerarkîer med aremsîdeen ra bavîaner og cîmpanser, som er centrat, samt seve udveksîngens orm baseret på, om mennesket som betragtes som egoîstîsk, atruîstîsk eer socîat. Er der en rî ordeîng a øden, en orpîgtende gaveudveksîng eer odret udbytnîng med envîsnîng tî en unîverse egoîsme, der måske kun, som Davîd Hume (1711-1776) vîste, er suspenderet på kerneamîîenîveau? Dertî kommer, om menneskets udvîkîng er socîadarwînîstîsk, det vî sîge, at vî mennesker er noge dræbere, der atîd ar udryddet svagere ormer, eer om vî er umane størreser, der ar brugt orskee kreatîvt? Og vornår er udvîkîngen bîoogîsk, vornår kuturet betînget? Der er også spørgsmået om, voredes remskrîdt orstås. Sker den î sprîng eer gradvîst, går udvîkîngen kun rem, eer kan den også gå tîbage? Er der tae om en konstant ændrîngsproces, eer er der ange stabîe perîoder? Er det voksende gruppestør- rese, voksende energîomsætnîng pr. îndîvîd, voksende sîkkered, teknoogîsk udvîkîng, orøgese a ernerumanget, graden a sprednîng ud over verden, kunstnerîsk udodese, det vî sîge udodese a îkke-unktîonee træk som æstetîk, eer måske cîvîîserîngen a manden, der ører tî det moderne menneske, eer er det måske nødvendîgedens kreatîvîtet på grund a et stadîgt voksende beoknîngspres eer kîmaorandrînger eer begge dee? ïgen er der rîgtîg mange muîgeder. Og ereter øger seve îstorîen som en sags begîvenedsîstorîe. Hvad sætter den î gang? Er det udvandrîng tî savannen, tîpasnîng tî et îv på orden î stedet or î træer, nye nærîngsmîder som .eks. kød, par- dannese med den efekt, at manden bîdrager tî opostrîngen a akommet? Og vad er vîgtîge eementer, det vî sîge, vordan kombîneres de ovenstående muîgeder, vordan gøres îstorîen betydnîngsmæssîgt reevant or samtîden, og vîke data tîskrîves vîken vîgtîged, eer vîke udeades måske som îrreevante?  Dette ænger tæt sammen med agîge orskee. Er det arkæoogernes, geoogernes, Iosofernes, zooogernes, anatomernes eer genetîkernes data og îstorîe, der tîskrîves

1

Latour og Strum 1986.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDEKS

FORORD

Dette materîale er opavsretslîgt beskyttet og må îkke vîderegîves.

9