560 pages
Danish

Peter Martyr

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

I sidste halvdel af 1400-tallet blev historikeren Peter Martyr fra Milano hentet fra renAessancemiljoet i Rom til det spanske hof. Her var han tAet pa begivenhederne omkring opdagelsen af Amerika og pa Columbus selv. Martyr var en yderst flittig brevskriver, der i talrige beretninger og skrifter levende beskrev, hvad han sa og horte i de fine cirkler.I Peter Martyr. Den ny verden er Martyrs skrifter samlet og kommenteret. Bogen fortAeller historien om et Amerika, der reelt og intellektuelt blev opdaget over flere ar. Og den viser, hvor vanskeligt det var for europAeerne at forsta og acceptere noget sa nyt og umuligt, at det for altid Aendrede verdensbilledet.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 29 avril 2016
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771842746
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 36 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,013€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

A
ENNY
PETERMARTYR DENNYVERDEN
OLE HØIRIS OV E R S ATAIN DLE DNI NG M E D  O G F
Peter Martyr Den Ny Verden
Peter Martyr Den Ny Verden
Oversat og med îndednîng a Oe Høîrîs
Aarhus University Press |
Peter Martyr Den Ny Verden © Aarhus Universitetsforlag 2016
Tilrettelægning, sats og ebogsproduktion: Narayana Press Omslag: Jørgen Sparre Omslagsillustration: Aztekermandsdragt tegnet af Christoph Weiditz. Efter T. Hampe:Das Trachtenbuch des Christoph Weiditz von seinen Reisen nach Spanien (1529) und den Niederlanden (1531/32), Berlin 1927. Theodor de Bry, Columbus’ landgang i 1492. Kobberstik dateret 1594.
ISBN 978 87 7184 274 6
Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 DK8200 Aarhus N www.unipress.dk
Illustrationer: Foto & Medielab, Moesgaard Museum.Rógvi N. Johansen
Bogen har modtaget støtte fra: Aarhus Universitets Forskningsfond Lademanns Fond JyllandsPostens Fond SonningFonden Landsdommer V. Gieses Legat
FAGFÆLLE-BEDØMT
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d. niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
 I 1593 udgav den italienske lærde, Cesare Ripa (ca. 1560‑1622),Iconologia overo Descrittione ❮❮ Dell’imagini Universali cavate dall’Antichità et da altri luoghiog forskellige emblemer eller ikoner for forskellige begreber. Bogen blev i 1603 genudgivet med illustrationer. Også Amerika var med med det velkendte emblem – en næsten nøgen ung kvinde med bue og pil og et hoved med pil igennem til markering af kanniblismen.
INDHOLD
7
61
INDLEDNING Peter Martyr d’Anghieras liv, værk og verdensbillede
PETER MARTYRS FØRSTE DEKADE Om oceanet
149 PETER MARTYRS ANDEN DEKADE til Pave Leo X om Den Ny Verden
209
PETER MARTYRS TREDJE DEKADE om Den Ny Verden
295 PETER MARTYRS FJERDE DEKADE om Den Ny Verden
327
429
447
501
PETER MARTYRS FEMTE DEKADE om Den Ny Verden
PETER MARTYRS SJETTE DEKADE om Den Ny Verden
PETER MARTYRS SYVENDE DEKADE om Den Ny Verden
PETER MARTYRS OTTENDE DEKADE om Den Ny Verden
559 APPENDIX Mål og vægt
Giuliano Datis (1445‑1523) italienske oversættelse af Columbus’ brev fra 1493. Samme illustration blev i 1505 brugt ved udgivelsen af Amerigo Vespuccis breve. Her er den spanske konge Ferdinand indsat som afsender af skibene. De fremmede er ikke fremstillet specielle, bortset fra at de er nøgne.
INDLEDNING
Peter Martyr d’Anghieras liv, værk og verdensbillede
OLE HØIRIS
Peter Martyr d’Angîera (1457‑1526) er en næsten et overset person î orbîndese med den store înteresse, der ævnt en er og î ubîæumsår kumînerer or Crîstoper Co‑ umbus’ (1451‑1506) og dermed Vestens opdagese a Amerîka. Og dette kan man undre sîg noget over, da Martyr var den ørste, der pubîcerede relekteret om det ïndîen, Coumbus avde opdaget î vest, eer det Martyr ørst kadte “Landet på den anden sîde oceanet” og senere Den Ny Verden eer De orbe novo, som det ed på atîn, det sprog Martyr skrev sîne tekster î. Og dertî er Martyr den ørste, der skabte det eroîske bîede a Crîstoper Coumbus, som ar eksîsteret îge sîden.  Peter Martyr var adrîg sev î Amerîka, men en ang årrække var an den, der sad tættest på înormatîonerne om begîvenederne på “den anden sîde oceanet” under de spanske ekspedîtîoner og erobrînger. De vîgtîgste begîveneder gengav an, og deror 1 er ans skrîter îndgået î mange andres beretnînger om ‘opdagesen a Amerîka’. Mange a de ørste opdagesesresende, sodater og eventyrere skrev sev på et senere tîdspunkt beretnînger om deres etemodîge gernînger, såedes som de sev så dem eer ønskede, at samtîden og etertîden skue opatte dem. Dîsse beretnînger ar været mere înteressante end den înteektuee og troaste kongeîge embedsmand Peter Martyrs andenånds opdaterînger, releksîoner over og aktuee skîdrînger a, vad an betragtede som de væsentîgste begîveneder på og de væsentîgste înormatîoner om de nye områder, spanîerne koonîserede. Og Martyr nedskrev dîsse begîveneder î en sags breve med enbîk på at ode noge adesok, an kendte ra Rom, orîenteret om, vad der skete a vîgtîgt î Spanîen. Senere skrev an også tî konger og paver med enbîk på, at de kunne gæde sîg over den store orøgese a deres lok a enodsvîs undersåtter og troende. Og endeîg bev ans skîdrînger pubîceret både med og uden ans accept.  Det înteressante ved denne Martyrs skrîter er îkke kun, at man er ser de tîdîgste ormuerînger og beskrîveser a det nye område og de nye ok, skîkke, produkter og naturænomener, spanîerne mødte î Amerîka, men også at Martyr î sîne breve tî de game venner î Rom orsøgte at orstå dîsse nyopdagede ænomener ved orskeîge steder at skrîve opdageserne înd î det betydnîngssystem, der avde udvîket sîg î den îtaîenske renæssance î en kombînatîon a det krîstne og et mere verdsîgt verdensbî‑ ede. Et var vanskeîgederne ved at see over Atanten, men îge så vanskeîgt var det
1
Marîéo 1887 s. 1.
INDHOLDSFORTEGNELSE
PETERMARTYRDANGHIERASLIV,VÆRKOGVERDENSBILLEDE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
7
8
at orstå, vad det var, man avde mødt der. Peter Martyrs værk er deror en antastîsk kîde tî en îndsîgt î, vordan man kæmpede med og skabte en acceptabe erkendese a noget, der îkke îkke kunne være der a såve reîgîøse som vîdenskabeîge årsager.
Peter Martyrs liv
Pîetro Martîre d’Angîera (ødenavnet på îtaîensk), Pedro Mártîr de Angera, Pîerre Martyr de Mîan eer på atîn, Petrus Martyr Angerînus bev ødt som den ædste a tre sønner î en avadeîg amîîe î Arona î Lombardîet ved den sydîge ende a Lago Maggîore den 2. ebruar 1457. Famîîen skue îøge Martyrs antydnînger ave aner, der avde været konger î Lombardîet, og den skue også være sægtsmæssîgt orbundet tî den magtude Sorzasægt, der var den domînerende adessægt î området og en a 2 de domînerende sægter î det nordîge ïtaîen, erunder î Rom.  Peter Martyr bev opkadt eter en domînîkansk munk, Peter a Verona (1206‑1252), der bev dræbt î î den scweîzîske kanton Vaud î 1252 og senere saîggort som Petrus Martyr eer Pîetro Martîre. Denne egens knoger å − og îgger stadîg − î Skt. Eustor‑ gîokatedraen î Mîano, vor der over graven er avet et stort mausoeum, îndrettet a den berømte arkîtekt og skuptør Mîceozzo dî Bartoomeo (ca. 1396‑1472). Petrus Martyr var en centra egen î Nordîtaîen î perîoden eter sîn egenkårîng, så det er îkke sært, at den ædste søn î denne avadeîge amîîe bev opkadt eter am.  Tîdîgt kom Peter Martyr tî ertugen a Mîano, Francîsco Sorzas (1401‑1466) o, et samîngssted or mange a tîdens ærde. Her opodt Constantîne Lascarîs (1434‑1501) sîg, et medem a den græske ade og en a de mange lygtnînge ra Konstantînope, som var bevet erobret a musîmerne î 1453. Lascarîs bev tîknyttet Sorzas o or at ære en datter græsk, og an er kendt som en stor græsk grammatîker, der î 1476 ud‑ gavGrammatîca Graeca, sîve compendîum octo oratîonîs partîum. Francesco Pîepo (1398‑1481) var en anden a dîsse ærde, og ans område var îtaîensk og atînsk poesî. Her mødte Martyr også Mîanos senere guvernør Gîovannî Borromeo (1439‑1495), og sev om Martyr måske var udset tî og bev uddannet som væbner og page, og såedes îkke detog dîrekte î dîsse og andre ærde mænds undervîsnîng a de unge øadeîge, så ar an sîkkert suget tî sîg og ået en de îndsîgt î en række umanîstîske ag er. ï 1476 opstod der uroîgeder î Mîano î orængese a drabet på Gaéas Marîe Sorza (1444‑1476), der î 1466 avde eterugt sîn ar som ertug a Mîano og avde ersket med stor brutaîtet. ï denne sîtuatîon sørgede den senere kardîna Ascanîo Marîa Sorza (1455‑1505) or, at Martyr î 1477 kom tî Rom tî en anden a Francîsco Sorzas sønner, den er regerende ertug Ludovîco Marîa Sorza î Moro (1452‑1508). Ved denne yr‑ stes o bev Martyr en de a den koonî a mîanesîske adesok, der avde Gîovannî Arcîmbodo (1421‑1488), den senere ærkebîskop a Mîano, som deres eder. Samme 3 Arcîmbodo avde måske også bîdraget tî at å Martyr tî Rom.  Dîsse ombarder eer mîanesere avde søgt tîlugt î Rom des på grund a de
2 3
Bernays 1891 s. 3; hacer 1967 bd. 1, s. 4. Marîéo 1887 s. 6.
INDLEDNING
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
INDHOLDSFORTEGNELSE
uroîgeder, der î denne perîode ærgede î Nordîtaîen, des or at å de î de kîrkeîge embeder og rîgdomme omkrîng pavestoen, îdet pavestoen med den korstogsgae Fran‑ cesco dea Rovere som pave Sîxtus ïV (1414‑1484, pave ra 1471) var bevet besat med 4 en a deres egne. Vîa sîne orbîndeser Ik Martyr omkrîng 1484 stîîng som sekretær or Francesco Negro, Roms guvernør og også a mîanesîsk astamnîng. Det var î denne perîode, at înteressen or antîkken var på sît øeste î krat a de to paver Sîxtus ïV og ïnnocent Vïïï (1432‑1492, pave ra 1484), paver der med krîstendommen som grundag vîe genskabe Romerrîgets stored.  Ascanîo Sorza var bevet udnævnt tî kardîna î 1484 og î 1492 statssekretær, det vî sîge admînîstratîv eder or kurîen. Det bev an som tak or at ave upet den tîdîgere statssekretær, den spanske Roderîgo Borgîa (1431‑1503), tî pavestoen som Aexander Vï. Denne udnævnese var sket på trods a, at Borgîa var î unåde î det spanske kongeus, og at an var kendt or sîne mange konkubîner, børn og orgîer, noget der îkke opørte, da an bev pave. Men da paven kom î konlîkt med andre medemmer a Sorza amîîen, måtte Ascanîo lygte. Han søgte tîlugt î Lombardîet, vor an î 1498 bev taget tî ange a venetîanerne nær Rîvota og overgîvet tî ranskmændenes Louîs Xïï (1462‑1515). Han bev odt anget î cîtadeet î Burgos ra 1498 tî 1502, voreter an bev rîgîvet. Han døde kort tîd eter î 1505. Hans tîdîgere jendeGîuîanodea Rovere(1443‑1513), der î 1503 var bevet vagt tî pave som Juîus ïï, reste et stort monument over am, og det står nu î Santa Marîa de Popoo î Rom. Det er denne Ascanîo Sorza, Martyr î sîne tîdîgste breve envendte sîg tî. Dîsse breve bev senere omarbedet tî de to ørste bøger î den ørste dekade om øerne însîdes oceanet.
Peter Martyr i Rom Peter Martyr ærdedes î Rom î de øverste kredse og bev protegeret a kardînaerne Arcîmbodî og Sorza, og an bev er eev a den berømte umanîstîske odtîdsorsker Juîus Pomponîus Laetus (1425‑1495 eer 1435‑1497). Laetus var î 1457 bevet ansat som proessor î vetaened ved Gymnasîum Romanum, vor an aløste den kendte atînîst Loranzo Vaa (1407‑1457), der eter en omtumet tîværese var endt ved kurîen î Rom. Laetus avde î orængese a sîn ansættese grundagt Accademîa Romana. Dette synes at være înspîreret a den kopî a Patons (ca. 427‑347 .v.t.) akademî, som en ærd græker ra Konstantînope, Georgîos Gemîstos Peton (ca. 1355‑1452), î 1438‑1439 avde opordret Cosîmo de’ Medîcî (1389‑1464), Fîrenzes ersker, tî at oprette î Fîrenze. Akademîet î Rom bev oprettet under edese a Marsîîo Fîcîno (1433‑1499). Ae medemmerne a Accademîa Romana antog græske eer atînske navne, og er var mennesket î centrum or dannese og vîdenskabeîg înteresse. Den teoogîske dannese bev såedes erstattet a en antîk dannese med kassîske studîer som centrae, noget der bandt andet medørte, at Arîstotees (384‑322 .v.t.), der sîden skoastîkken var bevet oversat, så ans skrîter îkke var î modstrîd med krîstendommen, nu bev oversat korrekt. At dette ørte en overgang tî, at ae medemmer a Accademîa Romana på beaîng a pave Pau ïï (1417‑1471, pave ra 1464) î 1468 bev arresteret under mîstanke or ugudeîged. Men
4
Bernays 1891 s. 5.
INDHOLDSFORTEGNELSE
PETERMARTYRDANGHIERASLIV,VÆRKOGVERDENSBILLEDE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
9