287 pages
Danish

Rehabiliteringspsykologi

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Kronisk eller lAengerevarende sygdom kan sAette en stopper for det liv, et menneske havde travlt med at leve. Pludselig er alt forandret, og man sidder tilbage med fysiske folger og med depression, angst, sorg eller skam. Alligevel overses den psykologiske og personlige dimension ofte i behandlings- og rehabiliteringsforlob. Rehabiliteringspsykologi - en introduktion i teori og praksis fokuserer pa nodvendigheden af at handtere psykosociale folger efter sygdom og tab, stotte mennesker i at komme sig som mennesker og fremme deres livskvalitet og sociale deltagelse. Bogen er det forste danske bidrag til rehabiliteringspsykologien og introducerer til feltet med udredningsmodeller og behandlingsmetoder, blandt andet med fokus pa tredje generation kognitiv adfAerdsterapi, mindfulness og brugen af dyr. I bogen finder professionelle og studerende inden for psykologi, medicin, pAedagogik, sygepleje, fysio- og ergoterapi redskaber til at arbejde med de personlige, identitets- og folelsesmAessige udfordringer, der folger med, nar sygdom rammer.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 30 juillet 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771847314
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 10 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0098€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Rehabiliteringspsykologi
Kronisk eller længerevarende sygdom kan
sætte en stopper for det liv, et menneske
Rehabiliteringshavde travlt med at leve. Pludselig er alt
forandret, og man sidder tilbage med fysiske psykologi følger og med depression, angst, sorg eller
skam. Alligevel overses den psykologiske og
personlige dimension ofte i behandlings- og En introduktion i teori og praksis
rehabiliteringsforløb.
Rehabiliteringspsykologi fokuserer på nød -
vendi gheden af at håndtere psykosociale
følger efter sygdom og tab, støtte mennesker
i at komme sig som mennesker og fremme
deres livskvalitet og sociale deltagelse.
Bogen er det første danske bidrag til
rehabiliteringspsykologien og introducerer
til feltet med udredningsmodeller og
behandlingsmetoder, blandt andet med fokus
på tredje generation kognitiv adfærdsterapi,
mindfulness og brugen af dyr.
I bogen finder professionelle og studerende
inden for psykologi, medicin, pædagogik,
sygepleje, fysio- og ergoterapi redskaber til
at arbejde med de personlige, identitets- og
følelsesmæssige udfordringer, der følger med,
når sygdom rammer.
Aarhus Universitetsforlag Redigeret af Chalotte Glintborga
108501_cover_rehabiliteringspsykologi_.indd 1 25/06/18 08:05Rehabiliteringspsykologi
En introduktion i teori og praksis
Aarhus Universitetsforlag |
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 2 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_r2.indd 3 22/06/18 10:01Rehabiliteringspsykologi
© forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2018
Omslag: Jørgen Sparre
Forsideillustration: Michala Sandberg
e-bogs producktion: Narayana Press
Forlagsredaktion: Lea Albrechtsen
Bogen er sat med Minion Pro

ISBN 978 87 7184
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond.
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted på institutioner, der har ind­
gået afale med Copydan, og kun inden for de i afalen nævnte rammer.
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 4 14-06-2018 11:27:05IndholdRehabiliteringspsykologi
© forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2018
Omslag: Jørgen Sparre
Baggrund og indhold ....................................... 7
Forsideillustration: Michala Sandberg
Chalotte Glintborg
Tilrettelægning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Lea Albrechtsen 1. Introduktion til rehabiliteringspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Bogen er sat med Minion Pro Chalotte Glintborg
Trykt på Scandia 2000 Ivory hos Narayana Press, Gylling
DEL 1: MODELLER I PSYKOLOGISK REHABILITERING
Printed in Denmark 2018
2. Rehabilitering i en biopsykosocial referenceramme ............. 19ISBN 978 87 7184 264 7
Tomas Maribo og Claus Vinther Nielsen
Aarhus Universitetsforlag 3. Fra sygdom til sundhed ..................................... 35
Finlandsgade 29 Chalotte Glintborg og Katrine Larsen
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
DEL 2: UDREDNING OG PSYKOSOCIALT UDBYTTE
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond. 4. Dynamisk udredning af læringspotentialer i rehabilitering ...... 47
Kristine Jensen de López
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted på institutioner, der har ind­
5. Psykosocialt udbytte ........................................ 65gået afale med Copydan, og kun inden for de i afalen nævnte rammer.
Chalotte Glintborg
DEL 3: REHABILITERINGSPSYKOLOGISKE INTERVENTIONER
6. Kognitiv adfærdsterapi ..................................... 71
Rikke Schultz
7. Mindfulness ............................................... 89
Mette Kold og Karina Ejgaard Hansen
8. Compassionfokuseret terapi og træning ....................... 115
Leif Vind
9. Acceptance and Commitment Terapy ........................ 131
Camilla Grønlund
10. Dyreassisteret rehabilitering ................................. 153
Tia G.B. Hansen
11. Dyadisk Coping ........................................... 175
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau Nina Rottmann
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 4 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 5 14-06-2018 11:27:05DEL 4: ANVENDT REHABILITERINGSPSYKOLOGI
12. Resiliens og identitetsrekonstruktion hos unge med
senhjerneskader ........................................... 193
Katrine Larsen og Chalotte Glintborg
13. Acceptance and Commitment Terapy ved senhjerneskade ...... 219
Diana Pop
14. Rehabiliteringspsykologisk behandling af kroniske smerter ...... 239
Karina Ejgaard Hansen og Mette Kold
15. Dialektisk adfærdsterapi til personer med
personlighedsforstyrrelser ................................... 263
Christina Prang Behr og Ole Svejstrup
Forfatteroversigt ............................................... 283
Register ...................................................... 287
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 6 14-06-2018 11:27:05DEL 4: ANVENDT REHABILITERINGSPSYKOLOGI Baggrund og indhold
12. Resiliens og identitetsrekonstruktion hos un ge med
senhjerneskader ........................................... 193 Chalotte Glintborg
Katrine Larsen og Chalotte Glintborg
13. Acceptance and Commitment Terapy ved senhjerneskade ...... 219
Diana Pop
14. Rehabiliteringspsykologisk behandling af kroniske smerter ...... 239
Baggrunden for denne bog er min ph.d., Grib mennesket (2015), som var en efekt­Karina Ejgaard Hansen og Mette Kold
undersøgelse af den koordinerede hjerneskaderehabilitering, set fra et borger­ og
15. Dialektisk adfærdsterapi ti l personer med pårørendeperspektiv. Ph.d.en udsprang af den øgede decentralisering af hjerneska­
personlighedsforstyrrelser ................................... 263 derehabiliteringen siden kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog
Christina Prang Behr og Ole Svejstrup ansvaret for rehabilitering. Siden da er forskellige løsninger blevet anbefalet fra
nationalt hold til sikring af en helhedsorienteret og sammenhængende rehabilite­
ringsindsats. I 2011 kom en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om koordination i Forfatteroversigt ............................................... 283
rehabiliteringsforløb. Anbefalingen blev støttet af puljemidler, som kommunerne
Register ...................................................... 287 kunne ansøge til implementering af koordinationsløsninger.
I afandlingen har jeg på baggrund af et mixed methods­forskningsdesign
undersøgt udbyttet af neurorehabiliteringsprogrammer hos klienter og pårørende
i fre nordjyske kommuner. Studiet inkluderede 82 personer med hjerneskade og
40 pårørende. I studiet anvendte jeg standardiserede tests og udførte psykologiske
interviews for på denne måde at samle både objektive og subjektive selvoplevede
efekter af de koordinerede rehabiliteringsprogrammer.
Resultaterne fra ph.d.en viste ikke et øget biopsykosocialt udbytte på trods af nye
indsatser i neurorehabiliteringen. Studiet antyder også hvorfor, nemlig at man ikke
satte ind psykologisk. I fere af landets kommuner samarbejder man om at inddrage
neuropsykologer i det indledende udredningsarbejde som et forsøg på at styrke det
psykologiske aspekt af det interdisciplinære rehabiliteringsarbejde. Ud fra obser­
vationer fra mit feltarbejde kunne det konkluderes, at neuropsykologernes arbejde
primært afgrænser sig til at omhandle neuropsykologisk udredning og testning,
der bidrager med relevant information og præciseringer til rehabiliteringsplaner
omkring den hjerneskaderamte samt til at bidrage med vigtig neurofaglig viden i
forhold til rehabiliteringsarbejdet. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Dog
blev det gennem observationer også tydeligt, at der i langt mindre grad var fokus
på komorbiditet og håndtering af de psykologiske og mere eksistentielle følger af
sygdom, som jeg mener bør være en integreret del af en helhedsorienteret koor­
dineret rehabilitering.
Ca. en tredjedel af alle klienter viste da også tegn på depression, mere end halv­
delen rapporterede, at deres fysiske, psykologiske og omgivelsesmæssige livskvali­
7
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 6 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 7 14-06-2018 11:27:05tet var utilfredsstillende, og ligeledes rapporterede ca. halvdelen af klienterne om
problemer i familierelationerne. De psykosociale niveauer stemmer overens med
niveauer fundet i andre empiriske studier (f.eks. Morton og Vehman, 1995; Hall,
Mann, High, Kreutzer og Wood, 1996; Jorge et al., 1993; Jorge et al., 2004; Teasdale
og Engberg, 2004; 2005; Hackett og Anderson, 2005; Brenner og Homaifar, 2009).
Det kvalitative studie tilbød mulige svar på, hvad der mere konkret fremmer, og
hæmmer, rehabiliteringsforløbet og dets udbytte. De kvalitative udsa­gn understøt
tede, at de psykosociale problematikker forblev uadresserede, og at dette i sig selv
var en væsentlig hindring for at genskabe et liv for personen med hjerneskade og
dennes familie. Min afandling udmundede i en konkret anbefaling til fremtidig
rehabilitering, der inkluderer alle tre ben af WHO’s biopsykosociale model for
sundhed, nemlig det biologiske, det psykologiske og det sociale.
P.t. overses den psykologiske/personlige dimension af rehabiliteringen ikke kun
på hjerneskadeområdet, og jeg argumenterer for, at rehabiliteringspsykologi som
fagområde indføres i Danmark, som det er blevet det i fere nordiske lande, f.eks.
i Sverige, og i andre europæiske lande som Tyskland, samt i USA, der har det som
en særskilt division (APA, division 22).
Under mit ph.d.­forløb var jeg på et tre måneders forskningsophold på Freiburg
Universitet og var en del af afdelingen for psykoterapi og rehabiliteringspsykologi.
Her fk jeg et indblik i, hvordan man arbejder med rehabiliteringspsykologi i klinisk
praksis og i forskning. Her samarbejder neuropsykologer og rehabiliteringspsyko­
loger omkring klientforløb inden for forskellige målgrupper, f.eks. h ­ jerneskadeom
rådet, kræf, KOL, smerte mv., og de har klare snitfadebeskrivelser mellem neuro­,
sundheds­ og rehabiliteringspsykologer.
Min ph.d. udmundede derfor i en anbefaling om, at vi også i Danmark udvikler
rehabiliteringspsykologi som et felt. På Aalborg Universitet (AAU) har jeg sammen
med lektor Tia Hansen igangsat et nyt psykologisk professionsprogram, Klinik for
Handicap og Rehabiliteringspsykologi (KHARE), der startede pr. 1.9.2015, til at
imødekomme behovet i praksis.
Den psykologiske forståelsesramme bag programmet kan beskrives som huma­
nistisk med reference til den såkaldt “tredje vej” i klinisk psykologi (Carl Rogers).
Praktiske interventionsteknikker hentes ind fra nyere tilgange, der inkluderer det
empatiske klientfokus og opfatter klienten som mere aktiv i processen. Disse er
målrettet øget accept af sig selv og andre samt rekonstruktion af identitet og fæl­
lesskab. På det teoretiske niveau integrerer projektet dermed redskaber fra kognitiv
adfærdsterapi, mindfulness, compassionfokuseret terapi, dyreassisterede interven­
tioner og narrativ identitetsrekonstruktion i den overordnede ramme af humani­
stisk psykologi. Humanistisk psykologi udgør derfor den interventionsmæssige
indholdsramme for denne bog. På denne måde læner rehabiliteringspsykologien
8 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 8 14-06-2018 11:27:05tet var utilfredsstillende, og ligeledes rapporterede ca. halvdelen af klienterne om sig tæt op ad aktuelle internationale strømninger inden for både handicap­­ og psy
problemer i familierelationerne. De psykosociale niveauer stemmer overens med kiatriområdet. Det være sig det empatiske patientfokus inden for forskningsfeltet
niveauer fundet i andre empiriske studier (f.eks. Morton og Vehman, 1995; Hall, Narrative Medicine, der netop søger ‘at gribe mennesket’ (Greenhalgh og Hurwitz,
Mann, High, Kreutzer og Wood, 1996; Jorge et al., 1993; Jorge et al., 2004; Teasdale 1999; Charon, 2001). Derudover også forskningen inden for recovery, der har fokus
og Engberg, 2004; 2005; Hackett og Anderson, 2005; Brenner og Homaifar, 2009). på det oplevede og eksistentielle perspektiv, og hvordan opbygning af formål og
Det kvalitative studie tilbød mulige svar på, hvad der mere konkret fremmer, og mening i livet kan skabes efer sygdom (f.eks. Repper og Perkins, 2012; Anthony,
hæmmer, rehabiliteringsforløbet og dets udbytte. De kvalitative udsa­gn understøt 1993).
tede, at de psykosociale problematikker forblev uadresserede, og at dette i sig selv KHARE har en samarbejdsafale med fere danske kommuner og regioner, og
var en væsentlig hindring for at genskabe et liv for personen med hjerneskade og fere samarbejder er undervejs. I første omgang inden for hjerneskadeområdet,
dennes familie. Min afandling udmundede i en konkret anbefaling til fremtidig men på sigt med andre målgrupper, som en forlængelse af samarbejdet omkring
rehabilitering, der inkluderer alle tre ben af WHO’s biopsykosociale model for ph.d.­projektet, herunder afprøvning af de interventionsanbefalinger, der f­ rem
sundhed, nemlig det biologiske, det psykologiske og det sociale. kom af afandlingen. Her tilbyder KHARE­programmets studerende psykologisk
©P.t. overses den psykologiske/personlige dimension af rehabiliteringen ikke kun rehabilitering, jævnfør interventionsmanual (Bac) udkUpviklet af Tia Hansen og
på hjerneskadeområdet, og jeg argumenterer for, at rehabiliteringspsykologi som mig, til klienter med senhjerneskade samt deres nære pårørende. Anbefalingen om
fagområde indføres i Danmark, som det er blevet det i fere nordiske lande, f.eks. udviklingen og implementeringen af rehabiliteringspsykologi er således allerede
i Sverige, og i andre europæiske lande som Tyskland, samt i USA, der har det som i gang i tæt samarbejde med praksis. Såvel som fra praksis som fra nationalt hold
en særskilt division (APA, division 22). fremføres tankerne bag rehabiliteringspsykologi som et nyt fagligt fyrtårn, der både
Under mit ph.d.­forløb var jeg på et tre måneders forskningsophold på Freiburg kan sikre sundhedsøkonomiske gevinster og velfærdsinnovation. Bogen her er et
Universitet og var en del af afdelingen for psykoterapi og rehabiliteringspsykologi. næste skridt i den videre konsolidering af feltet.
Her fk jeg et indblik i, hvordan man arbejder med rehabiliteringspsykologi i klinisk
praksis og i forskning. Her samarbejder neuropsykologer og rehabiliteringspsyko­
loger omkring klientforløb inden for forskellige målgrupper, f.eks. h ­ jerneskadeom
Bogens indholdrådet, kræf, KOL, smerte mv., og de har klare snitfadebeskrivelser mellem neuro­,
sundheds­ og rehabiliteringspsykologer. Denne bog har til formål at give en indføring i feltet rehabiliteringspsykologi i teori
Min ph.d. udmundede derfor i en anbefaling om, at vi også i Danmark udvikler og praksis. Dette gøres ved at introducere og defnere rehabiliteringspsykologi i det
rehabiliteringspsykologi som et felt. På Aalborg Universitet (AAU) har jeg sammen indledende kapitel. Dernæst er bogen inddelt i fre dele:
med lektor Tia Hansen igangsat et nyt psykologisk professionsprogram, Klinik for Del 1, “Modeller i psykologisk rehabilitering”, indeholder to kapitler. I kapitel 2
Handicap og Rehabiliteringspsykologi (KHARE), der startede pr. 1.9.2015, til at udfolder Tomas Maribo og Claus Vinther Nielsen den biopsykosociale model, hvor
imødekomme behovet i praksis. sundhed (og sygdom) forstås som en kombination af biologiske, psykologisk­ e og so
Den psykologiske forståelsesramme bag programmet kan beskrives som huma­ ciale faktorer, hvorfor alle tre faktorer er vigtige at adressere i rehabiliteringsforløb.
nistisk med reference til den såkaldt “tredje vej” i klinisk psykologi (Carl Rogers). Rehabiliteringspsykologien adresserer primært de psykologiske faktorer i modellen.
Praktiske interventionsteknikker hentes ind fra nyere tilgange, der inkluderer det I forlængelse af den biopsykosociale model, der opstod som en reaktion mod et fokus
empatiske klientfokus og opfatter klienten som mere aktiv i processen. Disse er udelukkende på patologi, præsenterer Chalotte Glintborg og Katrine Larsen, i kapitel
målrettet øget accept af sig selv og andre samt rekonstruktion af identitet og fæl­ 3, resiliensmodellen. I denne model fokuseres på studiet af sundhed frem for sygdom.
lesskab. På det teoretiske niveau integrerer projektet dermed redskaber fra kognitiv Hvad betyder det eksempelvis, at nogle har større modstandskraf (resiliens) mod
adfærdsterapi, mindfulness, compassionfokuseret terapi, dyreassisterede interven­ sygdom og dens følger end andre? Med dette spørgsmål inviterer resiliensmodellen
tioner og narrativ identitetsrekonstruktion i den overordnede ramme af humani­ til, at fagpersoner udreder personers resiliensfaktorer (kompetencer) snar­ere end pa
stisk psykologi. Humanistisk psykologi udgør derfor den interventionsmæssige tologi, og herunder også fokuserer på, hvordan man kan styrke de personlig­ e kom
indholdsramme for denne bog. På denne måde læner rehabiliteringspsykologien petencer, så man rustes til at håndtere svære livsomstændigheder, som f.eks. sygdom.
8 Rehabiliteringspsykolo gi Baggrund og indhold 9
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 8 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 9 14-06-2018 11:27:05Del 2, “Udredning og psykosocialt udbytpræste”, enterer i kapitel 4 af Kristine
Jensen de López en ny form for udredning, nemlig den dynamiske udredning, der
viser et alternativ til traditionelle standardiserede testninger. Denne type udredning
tager afsæt i personers udviklingspotentialer snarere end statiske målinger, hvilket
ligger i fn forlængelse af de allerede præsenterede modeller i del 1, som rehabili­
teringspsykologien trækker på. I kapitel 5 sætter Chalotte Glintborg fokus på psy­
kosocialt udbytte, og hvordan vi måler dette inden for rehabiliteringspsykologien.
Fælles for de første 4 kapitler er, at disse interventioner alle trækker på Kognitiv
Adfærdsterapi (KAT) og særligt på tredje generation af kognitiv adfærdsterapi.
I del 3,“ Rehabiliteringspsykologiske interventioner”, giver Rikke Schultz i kapitel
6 en generel indføring i kognitiv adfærdsterapi, udviklingen, grundbegreberne,
modellerne og behandlingsprincipperne i KAT og nogle konkrete eksempler på
anvendelsen af disse i klinisk praksis. Inden for de senere år er der opstået en række
nye interventionsformer, der har samlebetegnelsen tredje bølge eller generation
af kognitiv adfærdsterapi. Til forskel fra første og anden generation af kognitiv
adfærdsterapi forsøger den tredje generation ikke at ændre på personers negative
tanker og følelser, men på personens forhold til, at disse optræder i personens
indre. Fokus er i stedet på at reducere undgåelsesadfærd og på at styr­ke selvac
cept og selvomsorg, og hver retning har udviklet en metodisk tilgang til dette i
klinisk praksis. Disse interventionsformer har ydermere det til fælles, at de alle
inkluderer mindfulness. Derfor følger der en generel introduktion til mindfulness
i kapitel 7, hvor Mette Kold og Karina Ejgaard Hansen giver en grundig indføring
i mindfulness, ophavet, udviklingen og principperne bag samt en oversigt over de
terapeutiske interventionsformer, hvori mindfulness indgår.
Herefer går vi tættere på to af disse tredjegenerations­interventionsformer:
Compassionfokuseret Terapi (CFT) (kapitel 8) og Acceptance and Commitment
Terapy (ACT) (kapitel 9), præsenteret af hhv. Leif Vind og Camilla Grønlund.
Kapitlet om CFT ­træning giver os indsigt i det medfølende sind og i, hvordan
vores hjerne er bygget op omkring følelsesreguleringssystemer. CFT har fokus på
at udvikle vores evne til at få adgang til en omsorgsfuld og medfølende tilgang
til vores egne indre og i nogle tilfælde smertefulde oplevelser. I kapitlet om ACT
illustreres de to overordnede processer i ACT: at kunne acceptere, hvad der ligger
uden for ens personlige kontrol, mens man tager kontrol over at engagere sig i
de ting, man kan ændre, og lader adfærd være orienteret mod personlig mening
frem for indre kamp. ACT handler om at hjælpe klienter med at gøre tre ting: at
acceptere sig selv fuldt og helt, vælge værdibaserede livsretninger og engagere sig
til handlinger, som leder dem i de retninger.
I kapitel 10 præsenteres et nyt, men hastigt voksende område i Danmark, nem­
lig brugen af dyr i terapi og rehabilitering. International forskning viser, at dyr
10 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 10 14-06-2018 11:27:05Del 2, “Udredning og psykosocialt udbytpræste”, enterer i kapitel 4 af Kristine skaber tryghed, stressreduktion og øget motivation. Endvidere viser forskning, at
Jensen de López en ny form for udredning, nemlig den dynamiske udredning, der samvær med dyr for mange mennesker er forbundet med glæde. Det er påvist, at
viser et alternativ til traditionelle standardiserede testninger. Denne type udredning dyr fremmer social kontakt mellem mennesker, hvorved dyr kan mindske social
tager afsæt i personers udviklingspotentialer snarere end statiske målinger, hvilket isolation. Efekten forekommer, selv når den ene part tilhører en gruppe, der i
ligger i fn forlængelse af de allerede præsenterede modeller i del 1, som rehabili­ andre sammenhænge stigmatiseres. Ydermere er det påvist, at der hos kæledyrsejere
teringspsykologien trækker på. I kapitel 5 sætter Chalotte Glintborg fokus på psy­ og dyr sker en gensidig aktivering af tilknytningssystemet, hvilket afstedkommer
kosocialt udbytte, og hvordan vi måler dette inden for rehabiliteringspsykologien. aktivering af afektregulerende hormoner forbundet med tilknytningssystemet.
Fælles for de første 4 kapitler er, at disse interventioner alle trækker på Kognitiv Goode (2006) har udviklet en specifk teori om intersubjektivitet (hvordan subjekter
Adfærdsterapi (KAT) og særligt på tredje generation af kognitiv adfærdsterapi. forstår hinanden), som inkluderer hund­menne­rskeleationer – dvs. den gensidige
I del 3,“ Rehabiliteringspsykologiske interventioner”, giver Rikke Schultz i kapitel forståelse mellem dem, som f.eks. kan udtrykkes i blikke og kropslige gestikker.
6 en generel indføring i kognitiv adfærdsterapi, udviklingen, grundbegreberne, Donna Harraway kommer i sit hovedværk When species meet (2007) også ind på
modellerne og behandlingsprincipperne i KAT og nogle konkrete eksempler på dyr og menneskers gensidige emergerende og helbredende forståelse af hinanden.
anvendelsen af disse i klinisk praksis. Inden for de senere år er der opstået en række Intentionen i nærværende bog er derfor at inkludere internationale og nationale
nye interventionsformer, der har samlebetegnelsen tredje bølge eller generation strømninger inden for d ­meyr nneske­relationer i dansk rehabiliteringspsykologi.
af kognitiv adfærdsterapi. Til forskel fra første og anden generation af kognitiv I kapitlet udfolder Tia Hansen det virksomme i brugen af dyr i rehabilitering,
adfærdsterapi forsøger den tredje generation ikke at ændre på personers negative anvendelsesformer, hvad den foreløbige evidens er på området, og sidst men ikke
tanker og følelser, men på personens forhold til, at disse optræder i personens mindst, hvordan vi sikrer dyrevelfærd i brugen af hunde (servicehunde, terapi­
indre. Fokus er i stedet på at reducere undgåelsesadfærd og på at styr­ke selvac hunde, besøgshunde mv.) som interventioner i rehabilitering.
cept og selvomsorg, og hver retning har udviklet en metodisk tilgang til dette i Når en person rammes af alvorlig sygdom, er det vigtigt ikke alene at tilbyde
klinisk praksis. Disse interventionsformer har ydermere det til fælles, at de alle psykologisk støtte til den, der rammes, men også den ramtes partner og t ­il par
inkluderer mindfulness. Derfor følger der en generel introduktion til mindfulness ret, som en helhed. I 1990’erne konceptualiserede den schweiziske psykolog Guy
i kapitel 7, hvor Mette Kold og Karina Ejgaard Hansen giver en grundig indføring Bodenmann dyadisk coping som en proces, der foregår indbyrdes mellem begge
i mindfulness, ophavet, udviklingen og principperne bag samt en oversigt over de parter i et forhold (parret eller dyaden). I kapitel 11 præsenterer Nina Rottmann
terapeutiske interventionsformer, hvori mindfulness indgår. dyadisk coping eksemplifceret via kræfområdet.
Herefer går vi tættere på to af disse tredjegenerations­interventionsformer: Del 4, “Anvendt rehabiliteringspsykologpræsi”, enterer tre bud på, hvordan reha­
Compassionfokuseret Terapi (CFT) (kapitel 8) og Acceptance and Commitment biliteringspsykologiske interventioner konkret kan anvendes inden for udvalgte
Terapy (ACT) (kapitel 9), præsenteret af hhv. Leif Vind og Camilla Grønlund. målgrupper. I kapitel 12 giver Katrine Larsen og Chalotte Glintborg en indføring
Kapitlet om CFT ­træning giver os indsigt i det medfølende sind og i, hvordan i, hvordan man kan anvende resiliensmodellen sammenkoblet med narra ­tive per
vores hjerne er bygget op omkring følelsesreguleringssystemer. CFT har fokus på spektiver til personer med en erhvervet hjerneskade. I kapitel 13 illustrerer Diana
at udvikle vores evne til at få adgang til en omsorgsfuld og medfølende tilgang Pop ACT anvendt i en konkret case på hjerneskadeområdet. I kapitel 14 beskriver
til vores egne indre og i nogle tilfælde smertefulde oplevelser. I kapitlet om ACT Karina Ejgaard Hansen og Mette Kold mindfulness anvendt i forbindelse med
illustreres de to overordnede processer i ACT: at kunne acceptere, hvad der ligger personer med kroniske smerter, og slutteligt sætter Christina Prang Behr og Ole
uden for ens personlige kontrol, mens man tager kontrol over at engagere sig i Svejstrup i kapitel 15 fokus på brugen af Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) til personer
de ting, man kan ændre, og lader adfærd være orienteret mod personlig mening med personlighedsforstyrrelser af borderlinetypen i en kommunal reha­biliterings
frem for indre kamp. ACT handler om at hjælpe klienter med at gøre tre ting: at kontekst. DAT går også under tredje generation af kognitiv adfærdsterapi.
acceptere sig selv fuldt og helt, vælge værdibaserede livsretninger og engagere sig
til handlinger, som leder dem i de retninger.
I kapitel 10 præsenteres et nyt, men hastigt voksende område i Danmark, nem­
lig brugen af dyr i terapi og rehabilitering. International forskning viser, at dyr
10 Rehabiliteringspsykolo gi Baggrund og indhold 11
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 10 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 11 14-06-2018 11:27:05Referencer
Anthony, W.A. (1993). Recovery from Mental Illness: Te Guiding Vision of the Mental
Health Service System in the 1990s. Psychosocial Rehabilitation Journal, 16(4), s. 11­23.
Brenner, L.A. og Homaifar, B.Y. (2009). Development­acquired TBI and suicidality: Risk
and assessment, i: Sher, L. og Vilens, A. (red.). War and suicide (s. 189­202). Hauppauge,
New York: Nova Science Publishers, Inc.
Charon, R. (2001). Narrative Medicine. A Model for Empathy, Refection, Profession, and
Trust. Journal of the American Medical Association, 286(15), s. 1897­1902.
Glintborg, C. (2015). Grib mennesket. En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret
rehabilitering: objektivt bio-psyko-socialt udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade
samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal
koordination. Ph.d.­afandling. Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitets Forlag. http://
www.hcci.aau.dk/digitalAssets/129/129472_chalotte_glintborg_phd­afandling.pdf
Goode, D. (2006). Playing with my dog Katie. An eth nomethodological study of dog-human
interaction. West Lafayette: Purdue University Press.
Greenhalgh, T. og Hurwitz, B. (1999). Narrative based medicine: why study narrative? British
Medical Journal, 318(7175), s. 48­50.
Hackett, M.L. og Anderson, C.S. (2005). Predictors of depression afer stroke. A systematic
review of observational studies. Stroke, 36, s. 2296­2301.
Hall, K.M., Mann, N., High, W.M., Kreutzer, J.S. og Wood, D. (1996). Functional measures
afer traumatic brain injury: Ceiling efects of FIM, FIM+FAM, DRS and CIQ. Journal
of Head Trauma Rehabilitation, 11(5), s. 27­39.
Harraway, D. (2007). When species meet. Minneapolis: University of Minnesota Press.
Jorge, R.E., Robinson, R.G., Arndt, S.V., Starkstein, S.E., Forrester, A.W. og Geisler, F. (1993).
Depression following traumatic brain injury: a 1 year longitudinal study. Journal of
Afective Disorders, 27, s. 233­243.
Jorge, R.E., Robinson, R.G., Moser, D., Tateno, A., Crespe­Facorro, B. og Arndt, S.V. (2004).
Major depression following traumatic brain injury. Archives of General Psychiatry,6 1,
s. 42­50.
Morton, M.V. og Wehman, P. (1995). Psychosocial and emotional sequelae of individuals
with traumatic brain injury: A literature review and recommendations. Brain Injury,
9(1), s. 81­92.
Repper, J. og Perkins, R. (2012). Recovery: A journey of discovery for individuals and
services, i: Phillips, P., Sandford, T. og Jonhs ton, C. (red.). Working in Mental Health:
Practice and policy in a changing environment (s. 71­80). Oxford: Routledge.
Sundhedsstyrelsen (2011). Forløbsprogram for rehabilitering for voksne med erhvervet
hjerneskade. København.
Teasdale, T.W. og Engberg, A.W. (2004). Psychosocial outcome following traumatic brain
injury in adults: A long­term population­based follow ­up. Brain Injury, 18(6), s. 535­545.
Teasdale, T.W. og Engberg, A.W. (2005). Psychosocial consequences of stroke: A long­term
population­based follow ­up. Brain Injury, 19(12), 1049­1058.
12
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 12 14-06-2018 11:27:05Referencer 1. Introduktion til rehabiliteringspsykologi
Anthony, W.A. (1993). Recovery from Mental Illness: Te Guiding Vision of the Mental
Health Service System in the 1990s. Psychosocial Rehabilitation Journal, 16(4), s. 11­23. Chalotte Glintborg
Brenner, L.A. og Homaifar, B.Y. (2009). Development­acquired TBI and suicidality: Risk
and assessment, i: Sher, L. og Vilens, A. (red.). War and suicide (s. 189­202). Hauppauge,
New York: Nova Science Publishers, Inc.
Charon, R. (2001). Narrative Medicine. A Model for Empathy, Refection, Profession, and
Trust. Journal of the American Medical Association, 286(15), s. 1897­1902.
Glintborg, C. (2015). Grib mennesket. En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret Når et menneske rammes af alvorlig sygdom, bør der ikke kun være fokus på de
rehabilitering: objektivt bio-psyko-socialt udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade
somatiske symptomer og følger, men også de psykologiske konsekvenser, det har
samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal
koordiat blive ramt af svær sygdom. En sygdom, der pludselig rammer og dermed foran­nation. Ph.d.­afandling. Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitets Forlag. http://
drer det liv, man levede, kan betragtes som et traume. Det at skulle leve et liv, der www.hcci.aau.dk/digitalAssets/129/129472_chalotte_glintborg_phd­afandling.pdf
Goode, D. (2006). Playing with my dog Katie. An ethn omethodological study of dog-human pludselig er forandret, og at skulle forsone sig med varigt nedsatte funktioner kan
interaction. West Lafayette: Purdue University Press. afstedkomme psykologiske reaktioner som f.eks. depression, nedsat livskvalitet mv.
Greenhalgh, T. og Hurwitz, B. (1999). Narrative based medicine: why study narrative? British Det er derfor vigtigt som en del af rehabiliteringsindsatsen at forstå de psykologiske
Medical Journal, 318(7175), s. 48­50.
processer, der er forbundet med at få og leve med en kronisk eller længerevarende
Hackett, M.L. og Anderson, C.S. (2005). Predictors of depression afer stroke. A systematic
sygdom, og at adressere de psykologiske konsekvenser, det kan medføre.review of observational studies. Stroke, 36, s. 2296­2301.
Rehabiliteringspsykologi har udviklet sig gennem de sidste 60 år, primært i USA, Hall, K.M., Mann, N., High, W.M., Kreutzer, J.S. og Wood, D. (1996). Functional measures
afer traumatic brain injury: Ceiling efects of FIM, FIM+FAM, DRS and CIQ. Journal men langsomt også i Europa. Dette kapitel indledes med at præsentere nogle af de
of Head Trauma Rehabilitation, 11(5), s. 27­39. mest anerkendte defnitioner på rehabiliteringspsykologi. Te American Psycho­
Harraway, D. (2007). When species meet. Minneapolis: University of Minnesota Press. logical Association defnerer rehabiliteringspsykologi som følger:
Jorge, R.E., Robinson, R.G., Arndt, S.V., Starkstein, S.E., Forrester, A.W. og Geisler, F. (1993).
Depression following traumatic brain injury: a 1 year longitudinal study. Journal of
Rehabiliteringspsykologi er et specialområde inden for psykologien, som fokuserer på Afective Disorders, 27, s. 233­243.
studiet og anvendelsen af psykologisk viden og kompetencer i relation til personer med Jorge, R.E., Robinson, R.G., Moser, D., Tateno, A., Crespe­Facorro, B. og Arndt, S.V. (2004).
Major depression following traumatic brain injury. Archives of General Psychiatry,6 1, en funktionsevnenedsættelse eller med kroniske sygdomme. Formålet er at fremme
s. 42­50. sundhed og velvære, uafængighed og valg, funktionsevne og social deltagelse i løbet
Morton, M.V. og Wehman, P. (1995). Psychosocial and emotional sequelae of individuals af personens liv (American Psychological Association, 2015, egen oversættelse).
with traumatic brain injury: A literature review and recommendations. Brain Injury,
9(1), s. 81­92.
Tidligere defnitioner kommer fra blandt andet Scherer, Blair, Banks, Brucker, Repper, J. og Perkins, R. (2012). Recovery: A journey of discovery for individuals and
Corrigan og Wegener, der defnerer rehabiliteringspsykologi som:services, i: Phillips, P., Sandford, T. og Jonhs ton, C. (red.). Working in Mental Health:
Practice and policy in a changing environment (s. 71­80). Oxford: Routledge.
Sundhedsstyrelsen (2011). Forløbsprogram for rehabilitering for voksne med erhvervet hjer- Et specialområde inden for psykologien. Rehabiliteringspsykologi er anvendelsen af
neskade. København. psykologisk viden og forståelse på vegne af personer med funktionsevnenedsættelser
Teasdale, T.W. og Engberg, A.W. (2004). Psychosocial outcome following traumatic brain
og samfund og inkluderer aktiviteter som forskning, klinisk praksis, undervisning,
injury in adults: A long­term population­based follow ­up. Brain Injury, 18(6), s. 535­545.
folkeoplysning, udvikling af sociale politikker og advokering (Scherer et al., i Kennedy, Teasdale, T.W. og Engberg, A.W. (2005). Psychosocial consequences of stroke: A long­term
2012, s. 3, egen oversættelse).population­based follow ­up. Brain Injury, 19(12), 1049­1058.
En tredje defnition af Stiers, Perry, Kennedy og Scherer lyder som følger:
12 13
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 12 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 13 14-06-2018 11:27:05Rehabiliteringspsykologi er et specialområde inden for et professionelt psykologisk
sundhedsdomæne, der anvender psykologisk viden og kompetencer på vegne af indi‑
vider med fysiske og kognitive funktionsevnenedsættelser samt kroniske helbredstil‑
stande med det formål at maksimere sundhed og velvære, uafængighed, valgmuligh‑e
der, funktionelle evner og social deltagelse, mens sekundære sundhedskomplikationer
minimeres (Stiers, Perry, Kennedy og Scherer, i Kennedy, 2012, s. 4, egen oversættelse).
Rehabiliteringspsykologi er nært beslægtet med eksempelvis neuropsykologien og
sundhedspsykologien, men adskiller sig dog på en række områder og udgør derfor
et selvstændigt psykologisk speciale i fere europæiske lande og i USA – dog endnu
ikke i Danmark. Neuropsykologers primære ærinde i den akutte og subakutte fase
er at frembringe viden om f.eks. den hjerneskaderamtes eller personer med psykiske
sygdommes kognitive funktionstilstand. Rehabiliteringspsykologers opgave er at
tilbyde støttende samtaleforløb til de sygdomsramte eller pårørende i krisetilstande
og transitioner. Rehabiliteringspsykologi adskiller sig også fra sundhedspsykologien,
der beskæfiger sig med, hvordan psykologiske, sociale, kulturelle og adfærdsmæs­
sige faktorer hænger sammen med sundhed og sygdom – eksempelvis hvad livsstil
betyder for sundheden. Rehabiliteringspsykologer uddannes i USA via specialise­
rede ph.d.­programmer eller specialistuddannelser.
Anvendelsen af rehabiliteringspsykologiske teorier er ikke eksklu­siv for psy
kologer, men kan med fordel anvendes af andre relevante fagpersoner i den in­ ter
disciplinære rehabilitering, blandt andet inden for medicin, sygepleje, fysio­ og
ergoterapi samt inden for sociale og pædagogiske faggrupper.
Væksten inden for feltet skyldes hovedsageligt udvikling af teknologier (operative
og medicinske), der gør, at fere overlever svære sygdomme og traumatisk­e begiven
heder end tidligere. I takt med et stigende antal overlevende stiger også forekomsten
af traumereaktioner og emotionelle følger. Ligeledes er den stigende gennemsnitlige
levealder også en faktor, der gør, at vi ser fere aldersrelaterede mentale og emo­
tionelle følger, der også kalder på rehabiliteringspsykologi – f.eks. demens. WHO
har også beskrevet behovet for rehabiliteringspsykologi, idet de forudsiger fre
hovedsygdomme i 2030, der kalder på det: HIV/aids, depression, hjernesygdomme
og trafkulykker (Mathers og Loncar, 2006). Fælles for disse sygdomme er, at de
påvirker en person/families hverdagsliv og kan resultere i psykosociale følger. Ifølge
Brown, Deleon, Lofis og Scherer (2008) kan der arbejdes med disse målgrupper ud
fra almene psykologiske principper og rehabiliteringspsykologiske interventioner.
Rehabiliteringspsykologer er involveret i en række interventioner: tilbud om
psykoterapi, forbedring af livskvaliteten, reduktion af stress og ka­tastrofetænk
ning samt arbejde med normalisering af reaktioner og tilbud om psykoedukation
undervejs i et rehabiliteringsforløb.
14 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 14 14-06-2018 11:27:05Rehabiliteringspsykologi er et specialområde inden for et professionelt psykologisk Rehabiliteringspsykologi bygger på den Bio­­PsSoycikoale model (BPS) (se
sundhedsdomæne, der anvender psykologisk viden og kompetencer på vegne af indi‑ kapitel 2), der bygger på en helhedsorienteret forståelse af sundhed. Selvom BPS­
vider med fysiske og kognitive funktionsevnenedsættelser samt kroniske helbredstil‑ modellen, ofest operationaliseret ved hjælp af International Classifcation of
Funcstande med det formål at maksimere sundhed og velvære, uafængighed, valgmuligh‑e tioning, disability and health (ICF), anvendes som referenceramme til rehabilitering
der, funktionelle evner og social deltagelse, mens sekundære sundhedskomplikationer i Danmark, synes specielt den psykosociale del af modellen fortsat underudviklet
minimeres (Stiers, Perry, Kennedy og Scherer, i Kennedy, 2012, s. 4, egen oversættelse). i forhold til at udnytte modellens fulde potentiale.
I min forskning på hjerneskadeområdet (Glintborg, 2015; Glintborg og Hansen,
Rehabiliteringspsykologi er nært beslægtet med eksempelvis neuropsykologien og 2016) blev det tydeligt, hvordan de psykosociale følger efer en hjerneskade ikke
sundhedspsykologien, men adskiller sig dog på en række områder og udgør derfor håndteres tilstrækkeligt.
et selvstændigt psykologisk speciale i fere europæiske lande og i USA – dog endnu Resultater fra både kvalitative og kvantitative data viste, at den fysiske genop­
ikke i Danmark. Neuropsykologers primære ærinde i den akutte og subakutte fase træning synes sikret og til dels den kognitive og sociale (dog i langt mindre grad),
er at frembringe viden om f.eks. den hjerneskaderamtes eller personer med psykiske mens den psykologiske rehabilitering var fraværende. Dette fravær viser sig også at
sygdommes kognitive funktionstilstand. Rehabiliteringspsykologers opgave er at være tilfældet inden for andre målgrupper, som for eksempel kræf, KOL, kronisk
tilbyde støttende samtaleforløb til de sygdomsramte eller pårørende i krisetilstande smerte m.f.
og transitioner. Rehabiliteringspsykologi adskiller sig også fra sundhedspsykologien, Såfremt vi fortsat anskuer rehabilitering ud fra en biomedicinsk optik, vil vi
der beskæfiger sig med, hvordan psykologiske, sociale, kulturelle og adfærdsmæs­ også fortsat kun være i stand til at yde fysiske, kognitive og praktiske indsatser til
sige faktorer hænger sammen med sundhed og sygdom – eksempelvis hvad livsstil personer med behov for rehabilitering. Hvordan kan en indsats have psykosocial
betyder for sundheden. Rehabiliteringspsykologer uddannes i USA via specialise­ efekt, hvis der ikke oprettes nye tilbud til at dække de områder, der man­gler? Reha
rede ph.d.­programmer eller specialistuddannelser. biliteringspsykologiske interventioner vil kunne håndtere og løse de psykosociale
Anvendelsen af rehabiliteringspsykologiske teorier er ikke eksklu­siv for psy udfordringer, som f.eks. en kronisk eller længerevarende sygdom medfører for den
kologer, men kan med fordel anvendes af andre relevante fagpersoner i den in­ ter ramte og dennes pårørende.
disciplinære rehabilitering, blandt andet inden for medicin, sygepleje, fysio­ og Hvis vi for eksempel skal kunne arbejde med de psykiske følger og personlige
ergoterapi samt inden for sociale og pædagogiske faggrupper. kompetencer, som er noget af det, vi kommer ind på i næste kapitel, kræver det, at
Væksten inden for feltet skyldes hovedsageligt udvikling af teknologier (operative der oprettes tilbud og indsatser, der målrettet arbejder med disse. Det er dog også
og medicinske), der gør, at fere overlever svære sygdomme og traumatisk­e begiven en kendsgerning, at målsætnings­ og rehabiliteringsprocessen er underlagt ledel­
heder end tidligere. I takt med et stigende antal overlevende stiger også forekomsten sesmæssigt pres for at opnå kortere indlæggelser og rehabiliteringsfo ­rløb. Behand
af traumereaktioner og emotionelle følger. Ligeledes er den stigende gennemsnitlige lingsmæssig kvalitet vurderes derfor ofe ud fra efektivitet, tid og økonomi før
levealder også en faktor, der gør, at vi ser fere aldersrelaterede mentale og emo­ faglig dygtighed og personers individuelle biopsykosociale behov (Olesen, 2010).
tionelle følger, der også kalder på rehabiliteringspsykologi – f.eks. demens. WHO
har også beskrevet behovet for rehabiliteringspsykologi, idet de forudsiger fre
hovedsygdomme i 2030, der kalder på det: HIV/aids, depression, hjernesygdomme
og trafkulykker (Mathers og Loncar, 2006). Fælles for disse sygdomme er, at de
påvirker en person/families hverdagsliv og kan resultere i psykosociale følger. Ifølge
Brown, Deleon, Lofis og Scherer (2008) kan der arbejdes med disse målgrupper ud
fra almene psykologiske principper og rehabiliteringspsykologiske interventioner.
Rehabiliteringspsykologer er involveret i en række interventioner: tilbud om
psykoterapi, forbedring af livskvaliteten, reduktion af stress og ka­tastrofetænk
ning samt arbejde med normalisering af reaktioner og tilbud om psykoedukation
undervejs i et rehabiliteringsforløb.
14 Rehabiliteringspsykolo gi 1. Introduktion til rehabiliteringspsykologi 15
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 14 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 15 14-06-2018 11:27:05Referencer
American Psychological Association: http://www.apa.org/about/division/div22.aspx
Brown, K.S., Deleon, P.H., Lofis, C.W. og Scherer, M.J. (2008). Rehabilitation Psychology:
Realising the true potential. Rehabilitation Psychology, 53, s. 111­121.
Glintborg, C. (2015). Grib mennesket. En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret
rehabilitering: objektivt bio-psyko-socialt udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade
samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal
koordination. Ph.d.­afandling. Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitets Forlag. http://
www.hcci.aau.dk/digitalAssets/129/129472_chalotte_glintborg_phd­afandling.pdf
Glintborg, C. og Hansen, T. (2016). Bio­psycho­social efects of a coordinated neuroreha­
bilitation programme: A naturalistic mixed methods study. NeuroRehabilitation, 38,
s. 99­113, DOI:10.3233/NRE­161301
Kennedy, P. (2012). Rehabilitation Psychology: Introduction, Review, and Background,
i: Kennedy, P. (red.). Te Oxford Handbook of Rehabilitation Psychology (s. 6­9). New
York: Oxford University Press.
Mathers, C.D. og Loncar, D. (2006). Projection of global mortality and burden of disease
from 2002 to 2030. Public Library of Science Medicine, 3 (11), e442. https://doi.org/10.1371/
journal.pmed.0030442
Olesen. (2010). Målsætnings­ og motivationsarbejde indenfor rehabilitering – specielt med
fokus på apopleksi. Fysioterapeuten, 10(10), s. 2­6.
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 16 14-06-2018 11:27:05Referencer
American Psychological Association: http://www.apa.org/about/division/div22.aspx
Brown, K.S., Deleon, P.H., Lofis, C.W. og Scherer, M.J. (2008). Rehabilitation Psychology:
Realising the true potential. Rehabilitation Psychology, 53, s. 111­121.
Glintborg, C. (2015). Grib mennesket. En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret
rehabilitering: objektivt bio-psyko-socialt udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade DEL 1: MODELLER I PSYKOLOGISK
samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal
koordination. Ph.d.­afandling. Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitets Forlag. http:// REHABILITERING
www.hcci.aau.dk/digitalAssets/129/129472_chalotte_glintborg_phd­afandling.pdf
Glintborg, C. og Hansen, T. (2016). Bio­psycho­social efects of a coordinated neuroreha­
bilitation programme: A naturalistic mixed methods study. NeuroRehabilitation, 38,
s. 99­113, DOI:10.3233/NRE­161301
Kennedy, P. (2012). Rehabilitation Psychology: Introduction, Review, and Background,
i: Kennedy, P. (red.). Te Oxford Handbook of Rehabilitation Psychology (s. 6­9). New
York: Oxford University Press.
Mathers, C.D. og Loncar, D. (2006). Projection of global mortality and burden of disease
from 2002 to 2030. Public Library of Science Medicine, 3 (11), e442. https://doi.org/10.1371/
journal.pmed.0030442
Olesen. (2010). Målsætnings­ og motivationsarbejde indenfor rehabilitering – specielt med
fokus på apopleksi. Fysioterapeuten, 10(10), s. 2­6.
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 16 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 17 14-06-2018 11:27:05108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 18 14-06-2018 11:27:052. Rehabilitering i en biopsykosocial
referenceramme
Tomas Maribo og Claus Vinther Nielsen
Rehabilitering er et relativt nyt begreb i dansk sammenhæng. Første gang rehabi­
litering anvendes i et dansk fagtidsskrif, er i 1950 (Maribo og Nielsen, 2016, s. 35),
men gennem hele historien har mennesker været optaget af, hvordan man skal
forholde sig til personer med påvirket funktionsevne. En af de tidligste defnitioner
beskriver rehabilitering således:
Et bevidst og planlagt forsøg på, under kyndig vejledning og ved hjælp af alle tilgæn‑
gelige foranstaltninger, at genoprette eller forbedre helbredet, evnen til at gøre gavn og
den almene lykke hos dem, der har lidt skade eller er ved at komme sig over en sygdom.
Et yderligere formål er hurtigst muligt at få dem til atter at være til gavn for samfundet
(Guttmann, 1941, s. 305, egen oversættelse).
En defnition, der signalerer indsats til “dem” – ikke sammen med “dem”; dvs. at
indsatsen skal gives til dem, som har et funktionsevnetab – ikke dem, som kan
forventes at få eller er i risiko for at få et funktionsevnetab (dvs. at i denne første def­
nition adskilles rehabilitering og forebyggelse). Målet for personen i rehabilitering
er øget sundhed, nytte (usefulness) og lykke, og endemålet er at tjene samfundet.
Rehabilitering er indsatser, der gives til mange målgrupper i alle aldersgrupper
og i relation til mange tilstande på baggrund af påvirket helbredstilstand eller social
omstændighed. Derudover udøves rehabilitering af mange forskellige faggrupper.
En udtømmende defnition af rehabilitering på få linjer er derfor vanskelig. Det er
endda hævdet, at et begreb som rehabilitering “unddrager sig en præcis defnition”
(Solvang og Slettebø, 2012, s. 16), idet rehabilitering er kontekstuel og mangetydig
(Dean, Siegert og Taylor, 2012; Maribo og Nielsen, 2016; Meyer et al., 2011).
Selvom der ikke er fundet konsensus om en universel defnition, er der enighed
om, at målet med rehabilitering er et selvstændigt og meningsfuldt liv med færrest
mulige følger som konsekvens af funktionsevnenedsættelse (Maribo et al., 2014).
Der er udbredt enighed om, at grundlaget for rehabilitering er de individuelle pro­
blemstillinger og mål, der er relevante for personen i rehabilitering (Dean, Siegert
og Taylor, 2012). Rehabilitering er en samarbejdsproces, hvor personen i rehabilite­
19
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 18 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 19 14-06-2018 11:27:05ring og pårørende bidrager med personlige ressourcer, ønsker og erfaringer, mens
fagpersonerne bidrager med faglig viden, rammesætning og erfaring.
I Danmark benyttes primært to rehabiliteringsdefnitioner. Sundhedsstyrelsens,
der er en oversættelse af WHO’s defnition (World Health Organization og World
Bank, 2011; Sundhedsstyrelsen, 2014) samt defnitionen fra Hvidbog om reh-abilite
ringsbegrebet (Marselisborgcentret, 2004).
Sundhedsstyrelsens defnition af rehabilitering (fra WHO):
Rehabilitering kan defneres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske,
som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst
mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund
(World Health Organization og World Bank, 2011, Sundhedsstyrelsen, 2014).
Rehabiliteringsdefnition beskrevet i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2002:
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få bety‑
delige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et
selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation
og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats
(Marselisborgcentret, 2004).
Hvidbog om rehabilitering er resultatet af en tværfaglig national arbejdsgruppe, der
i perioden 2001­2004 udarbejdede et grundlag og en referenceramme for rehabi­
litering i Danmark (Marselisborgcentret, 2004).
Hvidbogens defnition understreger til forskel fra WHO’s defnitio ­n, at reha
bilitering er en samarbejdsproces, som ud over personen i rehabilitering og fag­
personer, også inkluderer pårørende; videre at rehabilitering er tidsbestemt, så en
given indsatsperiode kan overskues, evalueres og justeres; at rehabilitering baseres
på hele personens livssituation; og at rehabilitering kræver vidensbaser­ede og koor
dinerede indsatser. WHO understreger på den anden side, at genopbygningen af
funktionsevnen skal ske i samspil med det omgivende samfund. På trods af forskelle
arbejder begge defnitioner med samme mål, nemlig at “opnå og vedligeholde bedst
mulig funktionsevne”, hhv. “et selvstændigt og meningsfuldt liv” og således leve
med færrest mulige følger af funktionsevnetab.
Begge defnitioner relaterer sig til International Classifcation of Functioning,
Disabiliy and Health (ICF, se senere), der er en biopsykosocial model – en helheds­
20 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 20 14-06-2018 11:27:05ring og pårørende bidrager med personlige ressourcer, ønsker og erfaringer, mens model – som illustrerer det dynamiske samspil mellem helbred, funktionsevne og
fagpersonerne bidrager med faglig viden, rammesætning og erfaring. kontekst (Maribo og Nielsen, 2016, s. 73).
I Danmark benyttes primært to rehabiliteringsdefnitioner. Sundhedsstyrelsens,
der er en oversættelse af WHO’s defnition (World Health Organization og World
Bank, 2011; Sundhedsstyrelsen, 2014) samt defnitionen fra Hvidbog om reh-abilite
Den biopsykosociale model – kort historisk ridsringsbegrebet (Marselisborgcentret, 2004).
Der skete store fremskridt på det sundhedsfaglige område i det 19. og 20. århun­
Sundhedsstyrelsens defnition af rehabilitering (fra WHO): drede med de medicinske og kirurgiske fremskridt sideløbende med forbedret
hygiejne og levevilkår. Muligheden for behandling og helbredelse ændredes drastisk,
Rehabilitering kan defneres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, og overlevelse blev mulig for en lang række lidelser, der tidligere havde ført til svært
som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst handicap eller død. Lidelser kunne nu begrundes med afgrænsede og forudgående
mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund patologiske tilstande og blev til sygdomsdiagnoser, som siden år 1900 har været
(World Health Organization og World Bank, 2011, Sundhedsstyrelsen, 2014). klassifceret i International Classifcation of Diseases (ICD). En systematisk og ud­
tømmende diagnosticering lagde således grunden til behandling (Borrell­Carrióm,
Rehabiliteringsdefnition beskrevet i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2002: Suchman og Epstein, 2004; Stiker, 1999). Denne biomedicinske model fokuserer på
sygdomsdiagnose og patologiske tilstande, der henføres til individet. En grundig
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, undersøgelse og diagnosticering af sygdommen gav mulighed for behandling – en
pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få bety‑ intervention, der var rettet mod sygdomsdiagnosen. I den biomedicinske model
delige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et er der en klar og entydig årsagskæde – en ekstern (f.eks. virus) eller intern (f.eks.
selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation blodprop) påvirkning udløser en bestemt sygdom, og sygdommen kan evt. h ­ elbre
og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats des med en given behandling (målrettet diagnosen). I klassisk biomedicinsk praksis
(Marselisborgcentret, 2004). isoleres sygdomme til personen, og sygdommens årsag skal identifceres i personen
og bekæmpes i personen, så personen bliver symptomfri og/eller overlever (appa­
Hvidbog om rehabilitering er resultatet af en tværfaglig national arbejdsgruppe, der ratfejlmodellen). At personers funktionsevne udvikler sig forskelligt som reaktion
i perioden 2001­2004 udarbejdede et grundlag og en referenceramme for rehabi­ på sygdom betinget af forskellige personlige og omgivelsesmæssige faktorer, er af
litering i Danmark (Marselisborgcentret, 2004). mindre betydning (Lehn­ Christiansen, 2016).
Hvidbogens defnition understreger til forskel fra WHO’s defnitio ­n, at reha Sygdomsdiagnosen (ICD­klassifkationen) giver således ikke et entydigt svar
bilitering er en samarbejdsproces, som ud over personen i rehabilitering og fag­ på, hvorfor personer reagerer forskelligt på sygdom, eller svar på, hvem der efer
personer, også inkluderer pårørende; videre at rehabilitering er tidsbestemt, så en behandling har brug for indsatser til at forbedre funktionsevnen.
given indsatsperiode kan overskues, evalueres og justeres; at rehabilitering baseres Som reaktion på den biomedicinske models begrænsninger udvikledes i
på hele personens livssituation; og at rehabilitering kræver vidensbaser­ede og koor 1960’erne, hvad siden er blevet kaldt den sociale model. Der var tale om en græs­
dinerede indsatser. WHO understreger på den anden side, at genopbygningen af rodsbevægelse, hvor de toneangivende personer havde et handicap (funkt­ionsevne
funktionsevnen skal ske i samspil med det omgivende samfund. På trods af forskelle nedsættelse). Grundsynspunktet i den sociale model er, at handicap () idiksakbe ility
arbejder begge defnitioner med samme mål, nemlig at “opnå og vedligeholde bedst skyldes en patologi, der kan isoleres til personen selv (ikke en fejl hos individet),
mulig funktionsevne”, hhv. “et selvstændigt og meningsfuldt liv” og således leve men at handicap er en social konstruktion, som eksisterer ene og alene på baggrund
med færrest mulige følger af funktionsevnetab. af social undertrykkelse. Den sociale model udfordrer den biomedicinske models
Begge defnitioner relaterer sig til International Classifcation of Functioning, forståelse af, at det er forhold i personens krop, der er årsag til handicap. Den bio­
Disabiliy and Health (ICF, se senere), der er en biopsykosocial model – en helheds­ medicinske løsning på reduktion af handicap er bedre diagnostik og behandling,
20 Rehabiliteringspsykolo gi 2. Rehabilitering i en biopsykosocial referenceramme 21
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 20 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 21 14-06-2018 11:27:05mens den sociale models løsninger ligger i politiske prioriteringer og beslutninger.
Det er et gennemgående træk i den sociale model, at den er defneret og b­ eskre
vet af mennesker med nedsat funktionsevne, der her for første gang samlet tager
til genmæle mod den medicinske verden, der tidligere har taget defnitionsretten
(Shakespeare og Watson, 2001).
Som den biomedicinske model mødte den sociale model også modstand, og
den biopsykosociale model blev forfnet og udviklet som en kombination af de to
paradigmer/modeller. I den biopsykosociale model ses sygdom (og sundhed) som
en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Modellen er udviklet
over en årrække og blandt andet beskrevet af George Engel (1977). Engel beskrev,
at den biomedicinske tilgang med en enkel kausalitet, hvor en udløsende faktor
giver bestemte symptomer og bestemte funktionstab, ikke er tilstrækkelig; den
biomedicinske tilgang er sygdomsorienteret og ikke patientorienteret (Engel, 1977).
Den biomedicinske tilgang har fokus på biologiske, somatiske faktorer og tager ikke
højde for sociale, psykologiske og adfærdsmæssige dimensioner af sygdommen.
I den biopsykosociale tilgang tages der udgangspunkt i personen, omgivelserne,
kulturen, den sociale rolle samt samfundets rolle i forståelsen af sygdommen. I
vurdering og beskrivelse af sundhed/sygdom, funktionsevne og symptomer skal
der tages højde for både biologiske, psykologiske og sociale faktorer – man kan
sige, at den biopsykosociale model kombinerer elementer fra den biomedicinske
og den sociale model.
I 2001 udgav WHO Te International Classifcation of Functioning, Disability
and Health (ICF), der bygger videre på den biopsykosociale model. I ICF er det
beskrevet, hvordan konteksten, der omfatter de omgivelsesmæssige og personlige
faktorer, påvirker funktionsevnen (Schiøler og Dahl, 2003; World Healt­h Organiza
tion, 2001). I dag nævnes ICF i mange nationale og internationale sammenhænge
som den teoretiske tilgang til funktionsevne og til rehabilitering (Dean, Siegert og
Taylor, 2012; Wade, 2015, World Health Organization og World Bank, 2011).
Indtil den biopsykosociale model blev formuleret, var de to fremherskende
paradigmer, som nævnt, et biomedicinsk og et socialt. I det biomedicinske para­
digme beskrives en lineær sammenhæng mellem diagnose og funktionsevnetab
uafængigt af kontekst, mens der i det sociale paradigme beskrives en lineær sam­
menhæng mellem kontekst (fysiske omgivelser, holdninger, politiske prioriteringer)
og funktionstab uafængigt af diagnose. Indsatserne givet efer det biomedicinske
paradigme er primært medikamentelle, kirurgiske eller fysiurgiske (genoptræning),
mens indsatserne i det sociale paradigme primært har rettet sig imod tilretning af
omgivelserne ved individrettede (f.eks. hjælpemidler) eller strukturelle tiltag (f.eks.
lovgivning om tilgængelighed).
22 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 22 14-06-2018 11:27:05mens den sociale models løsninger ligger i politiske prioriteringer og beslutninger. Det væsentligste i den biopsykosociale model, som den beskrives i ICF, er, at
Det er et gennemgående træk i den sociale model, at den er defneret og b­ eskre funktionsevnenedsættelse optræder som en dynamisk vekselvirkning mellem hel­
vet af mennesker med nedsat funktionsevne, der her for første gang samlet tager bredstilstand og kontekst. Denne interaktion mellem helbredstilstand og kontekst
til genmæle mod den medicinske verden, der tidligere har taget defnitionsretten er det helt essentielle i I ­mCFodellen og nyskabende i forhold til tidligere modeller.
(Shakespeare og Watson, 2001). En anden væsentlig ting er, at de mentale funktioner har fået langt større plads end
Som den biomedicinske model mødte den sociale model også modstand, og i tidligere modeller. Mentale funktioner er medtaget under kropsfunktioner, og det
den biopsykosociale model blev forfnet og udviklet som en kombination af de to mentale/psykologiske område er også inkluderet under de øvrige komponenter
paradigmer/modeller. I den biopsykosociale model ses sygdom (og sundhed) som (World Health Organization, 2001). I­M CFodellen beskrives som en systemisk
en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Modellen er udviklet model, hvor alle komponenter gensigt påvirker hinanden.
over en årrække og blandt andet beskrevet af George Engel (1977). Engel beskrev,
at den biomedicinske tilgang med en enkel kausalitet, hvor en udløsende faktor
giver bestemte symptomer og bestemte funktionstab, ikke er tilstrækkelig; den
Kerneområder i rehabiliteringbiomedicinske tilgang er sygdomsorienteret og ikke patientorienteret (Engel, 1977).
Den biomedicinske tilgang har fokus på biologiske, somatiske faktorer og tager ikke Den biopsykosociale tilgang og ændringen i tilgangen til funktionsevne og funk­
højde for sociale, psykologiske og adfærdsmæssige dimensioner af sygdommen. tionsevnenedsættelse har udviklet rehabilitering nationalt og internationalt, og
I den biopsykosociale tilgang tages der udgangspunkt i personen, omgivelserne, fre centrale elementer (kerneområder) i rehabilitering er blevet identifceret og
kulturen, den sociale rolle samt samfundets rolle i forståelsen af sygdommen. I beskrevet (Dean, Siegert og Taylor, 2012; Maribo og Nielsen, 2016; Wade, 2015;
vurdering og beskrivelse af sundhed/sygdom, funktionsevne og symptomer skal Wade, Smeets, og Verbunt, 2010):
der tages højde for både biologiske, psykologiske og sociale faktorer – man kan
sige, at den biopsykosociale model kombinerer elementer fra den biomedicinske 1. Den teoretiske tilgang til funktionsevne
og den sociale model. 2. En personcentreret tilgang
I 2001 udgav WHO Te International Classifcation of Functioning, Disability 3. En tværfaglig proces
and Health (ICF), der bygger videre på den biopsykosociale model. I ICF er det 4. Rehabiliteringsprocessen med fre primære elementer:
beskrevet, hvordan konteksten, der omfatter de omgivelsesmæssige og personlige a. Vurdering (behovsvurdering)
faktorer, påvirker funktionsevnen (Schiøler og Dahl, 2003; World Healt­h Organiza b. Målsætning og beslutning af intervention
tion, 2001). I dag nævnes ICF i mange nationale og internationale sammenhænge c. Intervention
som den teoretiske tilgang til funktionsevne og til rehabilitering (Dean, Siegert og d. Evaluering
Taylor, 2012; Wade, 2015, World Health Organization og World Bank, 2011).
Indtil den biopsykosociale model blev formuleret, var de to fremherskende
Den teoretiske tilgang til funktionsevne (ICF)paradigmer, som nævnt, et biomedicinsk og et socialt. I det biomedicinske para­
digme beskrives en lineær sammenhæng mellem diagnose og funktionsevnetab WHO har med ICF ­modellen forsøgt så enkelt som muligt at beskrive, at de enkelte
uafængigt af kontekst, mens der i det sociale paradigme beskrives en lineær sam­ komponenter af funktionsevnen interagerer og udvikler sig i et dynamisk samspil
menhæng mellem kontekst (fysiske omgivelser, holdninger, politiske prioriteringer) mellem helbredstilstand/sygdom og konteks ­mt. I odeCFllen er dynamisk (cirkulær)
og funktionstab uafængigt af diagnose. Indsatserne givet efer det biomedicinske på den måde, at alle komponenter konstant påvirker hinanden (fgur 2.1). WHO
paradigme er primært medikamentelle, kirurgiske eller fysiurgiske (genoptræning), beskriver modellen som universel. Det vil sige, at den beskriver, hvorledes funk­
mens indsatserne i det sociale paradigme primært har rettet sig imod tilretning af tionsevnen kan forstås for alle mennesker. På den måde kan modellen bruges af
omgivelserne ved individrettede (f.eks. hjælpemidler) eller strukturelle tiltag (f.eks. alle, når der er behov for at forstå, hvilke forhold der er afgørende for menneskers
lovgivning om tilgængelighed). optimale funktionsevne (et selvstændigt og meningsfuldt liv).
22 Rehabiliteringspsykolo gi 2. Rehabilitering i en biopsykosocial referenceramme 23
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 22 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 23 14-06-2018 11:27:05Helbredstilstand eller sygdom
Kroppens funktioner
Aktiviteter Deltagelse
og anatomi
Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer
Figur 2.1. ICF-modellen (Schiøler og Dahl, 2003)
Funktionsevne omfatter de tre midterste komponenter: kroppens funktioner og
anatomi, aktiviteter samt deltagelse. Kroppens funktioner og anatomi indeholder
både fysiske og mentale funktioner. Aktiviteter er det, en person i princippet kan
varetage uden relationer med andre mennesker (f.eks. personlig hygiejne, gang,
madlavning). Deltagelse involverer relationer til andre mennesker (f.eks. arbejde,
uddannelse, sociale relationer, demokratiske processer).
Konteksten omfatter to komponenter: omgivelsesfaktorer og personlige faktorer.
Omgivelsesfaktorer skal ses bredt som både fysiske og relationelle omgivelser, f.eks.
familie, normer i samfundet, medicin, hjælpemidler og tilgængelighed­. De person
lige faktorer er f.eks. køn, alder, vaner og mestringsevne (Schiøler og Dahl, 2003).
Funktionsevnen påvirkes negativt eller positivt af helbredstilstanden/sygdom­
men og de kontekstuelle faktorer. Kropsfunktioner, aktivitet og deltagelse udgør
funktionsevnen som konstant sammensat af indbyrdes afængige og interagerende
mål og indsatser, illustreret ved pilene, der viser, at alt påvirker hinanden.
At ICF­modellen er en biopsykosocial model betyder, at al sygdom har fysiske,
psykiske og sociale konsekvenser og påvirker krop, aktivitet, deltagelse og kon­
tekst. Al sygdom kræver fysiske, psykiske og sociale indsatser – i yderst varierende
24 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 24 14-06-2018 11:27:05omfang til personen og fra samfundets side – helt afængigt af den individuelle
helbredstilstand, funktionsevnen og de kontekstuelle faktorer.
Helbredstilstand eller sygdom
En personcentreret tilgang
Personen og konteksten er udgangspunktet i rehabilitering. Derfor er personens
behov, ønsker og præferencer essentielle og danner udgangspunkt for de indsat­
ser, der gives. Hvis det skal være gældende, er det nødvendigt med en ligeværdig
tilgang, hvor fagpersonerne støtter personen og giver tid og plads til, at behov og Kroppens funktioner
Aktiviteter Deltagelse mål identifceres og formuleres – samtidig med at fagpersonerne hele tiden kan og anatomi
bidrage med muligheder og begrænsninger i lovgivning og praksis. Dette kræver, at
fagpersonen har en biopsykosocial referenceramme og er bevidst om, at mennesker
er forskellige afængigt af opvækst og eksponeringer i videste forstand gennem
livet. Videre kræver det en proces, hvor fagpersonen er lyttende og respektfuld.
Beslutninger og interventioner udføres ik pkere sforonen i rehabilitering, men med
personen. Det skal pointeres, at dette ikke betyder, at fagpersoner ska­ l følge per
sonen, uanset hvad denne ønsker/mener. Personens behov, ønsker og præferencer Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer
skal hele tiden relateres til fagpersonens viden og de muligheder og eventuelle
begrænsninger, der er til stede.
Figur 2.1. ICF-modellen (Schiøler og Dahl, 2003)
Rehabilitering er en række af handlinger, der i samarbejde mellem rehabilite­
ringens parter målrettes for at forbedre funktionsevnen. Rehabiliteringens parter
er personen i rehabilitering og pårørende samt relevante fagpersoner. Pårørende
Funktionsevne omfatter de tre midterste komponenter: kroppens funktioner og kan være en familiemæssig relation eller en anden nær person, f.eks. en ven, en
anatomi, aktiviteter samt deltagelse. Kroppens funktioner og anatomi indeholder nabo eller en frivillig hjælper. Pårørende indgår i processen i større eller mindre
både fysiske og mentale funktioner. Aktiviteter er det, en person i princippet kan grad afængigt af behov. Den meget ressourcestærke vil eventuelt selv involvere
varetage uden relationer med andre mennesker (f.eks. personlig hygiejne, gang, pårørende, mens den stærkt kognitivt svækkede har behov for, at pårøren­ de over
madlavning). Deltagelse involverer relationer til andre mennesker (f.eks. arbejde, tager ansvaret og fungerer som reelle beslutningstagere.
uddannelse, sociale relationer, demokratiske processer). I en personcentreret tilgang er det nødvendigt med skræddersyede interventio­
Konteksten omfatter to komponenter: omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. ner baseret på den samlede situation og behov, som sjældent er ens for to personer;
Omgivelsesfaktorer skal ses bredt som både fysiske og relationelle omgivelser, f.eks. rehabilitering er altid et spørgsmål om valg og prioritering. Der er aldrig kun én
familie, normer i samfundet, medicin, hjælpemidler og tilgængelighed­. De person valgmulighed ved en given situation, men altid tale om valg mellem fer­e mulighe
lige faktorer er f.eks. køn, alder, vaner og mestringsevne (Schiøler og Dahl, 2003). der (Dean, Siegert og Taylor, 2012; Wade, 2005; Wade, Smeets og Verbunt, 2010).
Funktionsevnen påvirkes negativt eller positivt af helbredstilstanden/sygdom­
men og de kontekstuelle faktorer. Kropsfunktioner, aktivitet og deltagelse udgør
En tværfaglig procesfunktionsevnen som konstant sammensat af indbyrdes afængige og interagerende
mål og indsatser, illustreret ved pilene, der viser, at alt påvirker hinanden. Rehabilitering er en tværfaglig proces. Dette fremgår eksplicit af hvidbogens def­
At ICF­modellen er en biopsykosocial model betyder, at al sygdom har fysiske, nition, men også WHO­defnitionen beskriver “en række indsatser”, som ofe gives
psykiske og sociale konsekvenser og påvirker krop, aktivitet, deltagelse og kon­ af forskellige faggrupper, forskellige specialer inden for samme fagområde eller
tekst. Al sygdom kræver fysiske, psykiske og sociale indsatser – i yderst varierende mellem forskellige fagområder.
24 Rehabiliteringspsykolo gi 2. Rehabilitering i en biopsykosocial referenceramme 25
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 24 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 25 14-06-2018 11:27:05Det er befordrende for den tværfaglige proces, at fagpersonen har en b­ iopsyko
social referenceramme og dermed er bevidst om, hvilke komponenter det altid er
vigtigt at være opmærksom på og den dynamik/cirkularitet, som eksisterer mellem
komponenterne. ICF­modellen skal gøre fagpersoner bevidste om, hvilke kompo­
nenter som relaterer sig til vedkommendes monofaglige kompetencer, og om, hvilke
komponenter og (beslutnings)kompetencer andre fagpersoner besidder.
Fagpersoner i rehabiliteringsforløb skal således kende til sammenhængende
forløb, kor ­t e eller langvarige, fra det akutte til det kroniske, herunder lovgivning,
kulturer og strukturer.
Rehabiliteringsprocessen
Rehabilitering er en proces, der som nævnt er centreret om den enkeltes behov.
Ordet proces benyttes for at gøre opmærksom på, at der er tale om en ræ ­ kke hand
linger, der i et samarbejde mellem rehabiliteringens parter målrettes personens
behov for at forbedre funktionsevnen.
Når det vurderes, om der er behov for rehabilitering, sker det ud f ­ ra en hel
hedsorienteret vurdering, som omfatter, at konteksten – de personlige faktorer og
omgivelser (familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige osv.) – skal inddrages, når
behov vurderes, og når interventioner planlægges. En helhedsorienteret vurdering
udelukker ikke, at der fokuseres på dele af helheden, dvs. på enkeltområder ­ af funk
tionsevne eller kontekst. Rehabiliteringsindsatsen kan sagtens opdeles i delmål, der
kan evalueres efer en afalt periode. Den helhedsorienterede vurdering kræver ofe
tæt koordinering mellem fere faggrupper. Det er en koordinering, der udfordres
af forskellige referencer og muligheder.
Rehabiliteringsprocessen består af følgende elementer: 1) vurderin­g (behovs
vurdering), 2) målsætning og beslutning af intervention, 3) intervention og 4)
evaluering (se fgur 2.2) (Dean, Siegert og Taylor, 2012; Wade, 2005).
Formålet med rehabilitering er at bidrage til at optimere funktionse­vnen og der
med medvirke til et selvstændigt og meningsfuldt liv med færrest mulige følger af
funktionsevnenedsættelsen under hensyntagen til årsag(er) til funktionsevnened­
sættelsen og konteksten.
Funktion skal ikke maksimeres som under den biomedicinske tilgang, men
optimeres, dvs. at tilpasning/ændring af omgivelser kan være en bedre løsning end
maksimering af personens funktion.
Rehabiliteringsindsatser skal være vidensbaserede og tilgangen struktureret
(Wade, 2015), og forskning og praksis skal sammen udvikle området (Dean, Siegert
og Taylor, 2012; Wade, 2005; Wade, Smeets og Verbunt, 2010).
26 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 26 14-06-2018 11:27:05Det er befordrende for den tværfaglige proces, at fagpersonen har en b­ iopsyko
social referenceramme og dermed er bevidst om, hvilke komponenter det altid er START
vigtigt at være opmærksom på og den dynamik/cirkularitet, som eksisterer mellem (henvisning,
visitation)komponenterne. ICF­modellen skal gøre fagpersoner bevidste om, hvilke kompo­ Vurdering
nenter som relaterer sig til vedkommendes monofaglige kompetencer, og om, hvilke
komponenter og (beslutnings)kompetencer andre fagpersoner besidder.
Ikke behov Fagpersoner i rehabiliteringsforløb skal således kende til sammenhængende
for ere forløb, kor ­t e eller langvarige, fra det akutte til det kroniske, herunder lovgivning,
interventioner Målsætning og kulturer og strukturer.
Afsluttes Evaluering beslutning af
intervention
Rehabiliteringsprocessen
Rehabilitering er en proces, der som nævnt er centreret om den enkeltes behov.
Ordet proces benyttes for at gøre opmærksom på, at der er tale om en ræ ­ kke hand Intervention
linger, der i et samarbejde mellem rehabiliteringens parter målrettes personens
behov for at forbedre funktionsevnen. Figur 2.2. Rehabiliteringscyklus (frit efer Wade, 2005)
Når det vurderes, om der er behov for rehabilitering, sker det ud f ­ ra en hel
hedsorienteret vurdering, som omfatter, at konteksten – de personlige faktorer og
omgivelser (familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige osv.) – skal inddrages, når
Lovgivning og rehabiliteringbehov vurderes, og når interventioner planlægges. En helhedsorienteret vurdering
udelukker ikke, at der fokuseres på dele af helheden, dvs. på enkeltområder ­ af funk Et længerevarende rehabiliteringsforløb er ud over tidsaspektet ofes­ t også ken
tionsevne eller kontekst. Rehabiliteringsindsatsen kan sagtens opdeles i delmål, der detegnet ved, at ydelserne, der gives i forløbet, bevilges fra forskellige sektorer og
kan evalueres efer en afalt periode. Den helhedsorienterede vurdering kræver ofe forskellige forvaltninger, og dermed styret og reguleret af forskellig­e love. Det bety
tæt koordinering mellem fere faggrupper. Det er en koordinering, der udfordres der, at rehabiliteringen skal tilrettelægges under hensyntagen til forskellige krav og
af forskellige referencer og muligheder. normer. I visse tilfælde får personen på samme tid ydelser/indsatser, der bevilges på
Rehabiliteringsprocessen består af følgende elementer: 1) vurderin­g (behovs baggrund af forskellige love; det er en udfordring for personen i rehabilitering, og
vurdering), 2) målsætning og beslutning af intervention, 3) intervention og 4) fagpersoner skal være opmærksomme på disse udfordringer. Fordelingen mellem
evaluering (se fgur 2.2) (Dean, Siegert og Taylor, 2012; Wade, 2005). sektorer og forvaltninger medfører udfordringer til tværsektoriel overdragelse og
Formålet med rehabilitering er at bidrage til at optimere funktionse­vnen og der kontinuerlige forløb for personer i rehabilitering. Det tværfaglige og tværsektorielle
med medvirke til et selvstændigt og meningsfuldt liv med færrest mulige følger af samarbejde skal koordineres, så der gives en relevant og sammenhængende indsats.
funktionsevnenedsættelsen under hensyntagen til årsag(er) til funktionsevnened­ Mange rehabiliteringsforløb følger en indsats i sygehusvæsnet eller almen prak­
sættelsen og konteksten. sis, som reguleres af sundhedsloven. De eferfølgende indsatser i rehabiliterings­
Funktion skal ikke maksimeres som under den biomedicinske tilgang, men forløbet iværksættes af kommunerne, som har bevillingskompetencen i henhold
optimeres, dvs. at tilpasning/ændring af omgivelser kan være en bedre løsning end til en række andre love. De love, der ofest benyttes i en rehabiliteringsindsats
maksimering af personens funktion. er sundhedsloven (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2016), serviceloven
Rehabiliteringsindsatser skal være vidensbaserede og tilgangen struktureret (Social­ og Indenrigsministeriet, 2016), handicapkompensationsloven (B ­eskæfi
(Wade, 2015), og forskning og praksis skal sammen udvikle området (Dean, Siegert gelsesministeriet, 2009) og sygedagpengeloven (Beskæfigelsesministeriet, 2016a),
og Taylor, 2012; Wade, 2005; Wade, Smeets og Verbunt, 2010). men der er også anden lovgivning, der kan være relevant i et rehabiliteringsforløb,
f.eks. lovgivning om etablering af feksjob eller iværksættelse af uddannelsestilbud.
26 Rehabiliteringspsykolo gi 2. Rehabilitering i en biopsykosocial referenceramme 27
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 26 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 27 14-06-2018 11:27:05Sundhedsloven fastsætter bl.a. “kravene til sundhedsvæsenet med henblik på
at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og
at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling
af høj kvalitet og 3) sammenhæng mellem ydelserne” (Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse, 2016). I de indledende faser af et rehabiliteringsforløb reguleres
behandlings­ og rehabiliteringstiltag efer sundhedsloven, men i mange tilfælde
skal der allerede efer ganske få uger tænkes på anden lovgivning, eksempelvis
sygedagpengeloven. Formålet med sygedagpengeloven er bl.a. at yde økonomisk
kompensation ved fravær på grund af sygdom og at medvirke til, at den sygemeldte
genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som
muligt. Ud over at give mulighed for sygedagpenge beskrives også de indsatser,
kommunen er forpligtet på, så den sygemeldte kan optimere funktionsevnen og
opnå bedst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet igen. De konkrete indsatser
bevilges ofest efer beskæfigelsesindsatsloven (Beskæfigelsesministeriet, 2016b),
der bl.a. har til formål at støtte personer, der på grund af begrænsnin­ger i arbejds
evnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.
Serviceloven kommer ofe i spil. Formålet med denne lov er bl.a. at tilgodese
behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer. Der kan gives forskellige indsatser, der har til formål at lette den daglige
tilværelse, forbedre livskvaliteten eller øge personens mulighed for at klare sig selv.
En lang række indsatser gives efer serviceloven, f.eks. personlig hjælp og pleje,
støtte til praktiske opgaver i hjemmet, støtte­ og kontaktperson, boligindretning
og korterevarende rehabiliteringsforløb.
Hvis der er tale om permanent funktionsevnenedsættelse, kan der s­enere i for
løbet være behov for særlige tiltag for beskæfigelse. Disse tiltag (bl.a. personlig
assistance) ydes på baggrund af handicapkompensationsloven.
For fagpersoner, der følger personer i længerevarende rehabiliteringsforløb,
er det nødvendigt at forstå, at behov for rehabilitering er begrundet i komplekse
problemer, som kræver indsatser fra fere sektorer og fagområder, som reguleres af
forskellig lovgivning. Alt for ofe støder personer i rehabiliteringsfor­løb mod unød
vendige barrierer, fordi fagpersoner ikke har kendskab til givne indsatsmuligheder
reguleret efer anden lovgivning. Som fagperson kan man naturligvis ikke konstant
være opdateret på al relevant lovgivning, men man har en forpligtelse til at sikre så
gode og kontinuerlige forløb som muligt. Dette indebærer, at man er opmærksom
på disse mulige barrierer og sikrer gode overgange i rehabiliteringsforløb.
Afgørelser, der træfes i ofentlige rehabiliteringstilbud, er under ­lagt forvalt
ningsloven (Justitsministeriet, 2014). Forvaltningsloven skal sikre personers rets­
stilling og kvalitet i sagsbehandling. Forvaltningsloven indeholder regler om god
sagsbehandling og regulerer forholdet mellem personen i rehabilitering og ofentlige
28 Rehabiliteringspsykolo gi
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 28 14-06-2018 11:27:05Sundhedsloven fastsætter bl.a. “kravene til sundhedsvæsenet med henblik på myndigheder. Loven stiller krav om åbenhed og personens indfydelse på egen
at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og behandling/rehabilitering. Loven giver også vejledning om rettigheder og pligter,
at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling brug af bisidder eller mulighed for at lade sig repræsentere af en partsrepræsentant.
af høj kvalitet og 3) sammenhæng mellem ydelserne” (Ministeriet for Sundhed Forvaltningsloven, der altså beskriver sagsbehandling mv., understøt­ter væsent
og Forebyggelse, 2016). I de indledende faser af et rehabiliteringsforløb reguleres lige områder i rehabilitering såsom inddragelse af personen i rehabiliteringstiltag
behandlings­ og rehabiliteringstiltag efer sundhedsloven, men i mange tilfælde og krav om tværfaglighed/gode forløb.
skal der allerede efer ganske få uger tænkes på anden lovgivning, eksempelvis
sygedagpengeloven. Formålet med sygedagpengeloven er bl.a. at yde økonomisk
kompensation ved fravær på grund af sygdom og at medvirke til, at den sygemeldte
Fra handicap til funktionsevnegenvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som
muligt. Ud over at give mulighed for sygedagpenge beskrives også de indsatser, I en undersøgelse blev to grupper på hver ti 20­25­årige sammenlignet på en række
kommunen er forpligtet på, så den sygemeldte kan optimere funktionsevnen og spørgsmål om deres oplevelse af at fungere i sociale sammenhænge (deltagelse).
opnå bedst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet igen. De konkrete indsatser Den ene gruppe bestod af personer, som havde Duchennes muskelatrof, sad i
bevilges ofest efer beskæfigelsesindsatsloven (Beskæfigelsesministeriet, 2016b), kørestol og trak vejret ved hjælp af en respirator. Den anden gruppe var personer
der bl.a. har til formål at støtte personer, der på grund af begrænsnin­ger i arbejds uden erkendt sygdom og funktionstab. Man fandt ikke forskel på de to gruppers
evnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. oplevelser. Undersøgelsen blev foretaget i forbindelse med et uddannelsesforløb og
Serviceloven kommer ofe i spil. Formålet med denne lov er bl.a. at tilgodese blev ikke publiceret. Men undersøgelsen rejser en række spørgsmål, som kan være
behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale genstand for yderligere undersøgelser.
problemer. Der kan gives forskellige indsatser, der har til formål at lette den daglige Forholder det sig sådan, at får man mulighed for at leve som andre ved tilde­
tilværelse, forbedre livskvaliteten eller øge personens mulighed for at klare sig selv. ling af diverse hjælpeforanstaltninger, tilretning af omgivelser og hjælp til mental
En lang række indsatser gives efer serviceloven, f.eks. personlig hjælp og pleje, omstilling, da håndteres funktionstab og funktionsevnetab optimalt, således at
støtte til praktiske opgaver i hjemmet, støtte­ og kontaktperson, boligindretning man ikke oplever, at funktionsevnetabet udgør noget problem? Eller oplever man
og korterevarende rehabiliteringsforløb. sig stadig handicappet, fordi man får hjælp, selvom man fungerer på lige fod med
Hvis der er tale om permanent funktionsevnenedsættelse, kan der s­enere i for andre og efer eget ønske?
løbet være behov for særlige tiltag for beskæfigelse. Disse tiltag (bl.a. personlig FN og WHO har tilbage i tiden anvendt begrebdi ersanbie lity og handicap. F.eks.
assistance) ydes på baggrund af handicapkompensationsloven. i den lineære sammenhæng mellem impairm à endit sability à handicap. Impairment
For fagpersoner, der følger personer i længerevarende rehabiliteringsforløb, defneres i ICF som nedsat kropsfunktion, mens disab ailintyvendes til at beskrive
er det nødvendigt at forstå, at behov for rehabilitering er begrundet i komplekse nedsat evne til at udføre en funktion som følge af et imp . aiHramnd enicat p blev
problemer, som kræver indsatser fra fere sektorer og fagområder, som reguleres af beskrevet som det forhold, at man ikke kan udfylde en rolle i samfundet som følge
forskellig lovgivning. Alt for ofe støder personer i rehabiliteringsfor­løb mod unød afi mpairment og/eller disability.
vendige barrierer, fordi fagpersoner ikke har kendskab til givne indsatsmuligheder I dag beskriver WHO functioning og disability som paraplytermer for positive
reguleret efer anden lovgivning. Som fagperson kan man naturligvis ikke konstant og negative aspekter af functio (fningunktionsevne). WHO har i I­doCFkumenterne
være opdateret på al relevant lovgivning, men man har en forpligtelse til at sikre så fra 2001 ikke nævnt ordet handi (Wcaporld Health Organization, 2001; 2013). Her
gode og kontinuerlige forløb som muligt. Dette indebærer, at man er opmærksom tales således om funktionsevne eller funktionsevnenedsættelse (eng. f unctioning
på disse mulige barrierer og sikrer gode overgange i rehabiliteringsforløb. hhv. disability). Disability (krop, aktivitet, deltagelse) opstår, hvis der er ubalance
Afgørelser, der træfes i ofentlige rehabiliteringstilbud, er under ­lagt forvalt mellem helbred og kontekst (personlige faktorer og omgivelsesfaktorer).
ningsloven (Justitsministeriet, 2014). Forvaltningsloven skal sikre personers rets­ FN udgav i 2006 Convention on the Rights of Persons with Disabilities, der
stilling og kvalitet i sagsbehandling. Forvaltningsloven indeholder regler om god omhandler personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektue­ l eller sen
sagsbehandling og regulerer forholdet mellem personen i rehabilitering og ofentlige sorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre
28 Rehabiliteringspsykolo gi 2. Rehabilitering i en biopsykosocial referenceramme 29
← INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 28 14-06-2018 11:27:05 108501_rehabiliteringspsykologi_.indd 29 14-06-2018 11:27:05