Når musikken fortæller

Leif V.S. Balthzersen

Description

Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov forvandler i Scheherazade sultanens hustru til en soloviolin, der tryllebinder den hævnlystne ægtemand med 1001 nats eventyr. Hans landsmand, Modest Musorgskij, inviterer med fantasifuld musik lytterne til en kunstudstilling i Udstillingsbilleder. Franske Hector Berlioz maler med hele symfoniorkestrets farvepalet, når han i Symphonie fantastique fortæller, hvordan en kunstner bliver ulykkeligt forelsket, tager opium i fortvivlelse og siden med grotesk marchmusik bliver en hallucineret tilskuer til sin egen henrettelse.
I Når musikken fortæller guider Leif Balthzersen lytteren og læseren igennem 75 klassiske værker og sørger for en endnu større musikoplevelse i koncertsalen eller derhjemme. Udvalget strækker sig over 200 år af musikhistorien – fra forårets fuglekvidder i Antonio Vivaldis udødelige violinkoncerter De fire årstider over Bedřich Smetanas strømmende flod i tonedigtet Moldau til George Gershwins jazzede oplevelser i En amerikaner i Paris.
Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab og tidligere musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester og har udgivet bøger om Mozarts operaer og Richard Strauss’ orkesterværker. Han er en efterspurgt foredragsholder på Folkeuniversitetet og højskoler samt i oplysningsforbund over hele landet og har arbejdet med musikformidling i over 30 år.
Hør Leif V.S. Balthzersen fortælle om Når musikken fortæller i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd.
Lyt også til de to specialafsnit, hvor Leif V.S. Balthzersen præsenterer De fire årstider og det betagende værk Udstillingsbilleder.
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.

Sujets

• Musique
• Musique
• Music

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 09 novembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772197654
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

Leif V.S. Balthzersen
N r musikken fort ller
En koncertf rer til 75 klassiske v rker
Aarhus Universitetsforlag |
N r musikken fort ller En koncertf rer til 75 klassiske v rker Leif V.S. Balthzersen og Aarhus Universitetsforlag 2021 Forsidebillede: Katsushika Hokusais Bag den store b lge ved Kanagawa fra forsiden af f rsteudgaven af partituret til Debussys La Mer (1905). Bagsidebillede: Aarhus Symfoniorkester, Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Foto: Nikolaj Lund. Forlagsredaktion: Anette Stoffersen Omslag, tilrettel gning og sats: J rgen Sparre Bogen er sat med Garamond Premiere Pro E-bogsprokuktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 765 4 (epub)
Aarhus Universitetsforlag unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Augustinus Fonden Dansk Tennis Fond Frimodt-Heineke Fonden Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Aarhus Stiftstidendes Fond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
INDHOLD
FORORD
INDLEDNING
FORT LLINGER FRA BAROKKEN OG KLASSIKKEN
Antonio Vivaldi
De fire rstider
Georg Philipp Telemann
Wassermusik
Jean-F ry Rebel
Les l mens - Sinfonie Nouvelle
Joseph Haydn
Kaos fra Skabelsen
Ludwig van Beethoven
Symfoni nr. 6, Pastoralesymfonien
Coriolan-ouverturen
Egmont-ouverturen
Leonore-ouverture nr. 3
DEN VILDE FRANSKMAND
Hector Berlioz
Symphonie fantastique
Harold i Italien
VERDENSMANDEN
Franz Liszt
Les Pr ludes
Hamlet
Les jeux d eaux la Villa d Este
Mephisto-vals nr. 1
TYSKE ROMANTIKERE
Carl Maria von Weber
Ouverture til Der Freisch tz
Konzertst ck
Felix Mendelssohn
En sk rsommernatsdr m-ouverture
Die sch ne Melusine
Hebriderne
Symfoni nr. 3, Den skotske , og nr. 4, Den italienske
Meeresstille und gl ckliche Fahrt
Robert Schumann
Manfred-ouverturen
Waldszenen
Richard Wagner
Ouverture til Den flyvende holl nder
Richard Strauss
Don Juan
Tod und Verkl rung
Alpesymfonien
DANSKE FORT LLINGER
Niels W. Gade
Ossian-ouverturen
Hamlet
J.P.E. Hartmann
Hakon Jarl-ouverturen
Axel og Valborg
Yrsa
H.C. Lumbye
K benhavns Jernbane Damp Galop
Dr mmebilleder
Carl Nielsen
Helios-ouverturen
Saga-Dr m
Pan og Syrinx
En fantasirejse til F r erne
Symfoni nr. 2, De fire temperamenter
TJEKKISKE FORT LLINGER
Bed ich Smetana
Vy ehrad
Moldau
rka
Fra B hmens enge og lunde
Anton n Dvo k
Vand nden
Skovduen
Leo Jan ek
Taras Bulba
RUSSISK OG ORIENTALSK INSPIRATION
Modest Musorgskij
Udstillingsbilleder
Alexander Borodin
Centralasiatisk steppeskitse
Nikolaj Rimskij-Korsakov
Scheherazade
Peter Tjajkovskij
Romeo og Julie
Hamlet-ouverturen
1812-ouverturen
MAGISKE FRANSKE FORT LLINGER
Camille Saint-Sa ns
Danse macabre
Dyrenes karneval
Paul Dukas
Troldmandens l rling
C sar Franck
Le chasseur maudit
FRANSKE BILLEDER
Claude Debussy
Den sunkne katedral og andre klaverstykker
La Mer
Nocturnes
Forspil til en fauns eftermiddag
Maurice Ravel
Gaspard de la Nuit
Miroirs
HILSEN FRA ROM
Ottorino Respighi
Roms font ner
Roms pinjer
FINSK NATIONALBEVIDSTHED
Jean Sibelius
Finlandia
Svanen fra Tuonela
ENGELSKE BILLEDER OG LANDSKABER
Edward Elgar
Enigma-variationerne
Ralph Vaughan Williams
The Lark Ascending
Arnold Bax
Tintagel
Gustav Holst
Planeterne
MODERNE FORT LLINGER
Arnold Sch nberg
Verkl rte Nacht
Arthur Honegger
Pacific 231
Charles Ives
Three Places in New England
A Symphony: New England Holidays
George Gershwin
En amerikaner i Paris
Ordliste
Anvendt litteratur
Billedkrediteringer
Register
FORORD
Form let med denne bog er at lytte . Det kan virke paradoksalt at skrive s ledes i en bog, som man skal l se , men bogens tekst er blot t nkt som en st tte til og en for gelse af lytteoplevelsen.
Bogen handler om fort llende musik af den ene eller den anden art. Det er musikv rker, som man kan m de i koncertsalen eller p g ngse indspilninger og optagelser. Naturligvis kan det dog ikke undg s, at der i udvalget ogs forekommer strejftog og udflugter til mindre kendte v rker. Der er udelukkende tale om instrumentalmusik, dvs. at operaer, vokalmusik og balletter er udeladt. V rkerne er forskellige og har ikke samme detaljeringsgrad, og derfor - og for variationens skyld - m gennemgangene af dem ogs blive forskellige.
Da der ikke er nogen l sem ssig gevinst ved at beskrive v rkerne kronologisk, er de samlet i forskellige tematiske grupper efter geografisk tilh rsforhold, men det er ikke tanken, at bogen n dvendigvis skal l ses fra ende til anden. Den skal snarere bruges som opslagsbog, n r man st der p et fort llende stykke musik, alts en koncertf rer. Udover de regul re gennemgange er der mange henvisninger til andre relevante musikstykker, som tjener som perspektivering og tillige er t nkt som inspiration til videre opdagelser indenfor det store repertoire, der er tilg ngeligt for os i dag.
For ikke at tynge teksten er personers f dsels- og d ds r henvist til registret, og opusnumre, der nemt kan findes i b ger eller p internettet, er kun medtaget, hvis der er tale om tvivlssp rgsm l, eller hvis de traditionelt h rer sammen med v rket. Musikv rkernes rstal st r i teksten, som regel f rste gang de n vnes, og v rkerne er alle med i registret ved de enkelte komponisters navne.
Selvom brugen af fagudtryk er fors gt begr nset, kan de naturligvis ikke helt undv res, og bag i bogen er der en liste med forklaringer.
Medmindre andet er n vnt, er overs ttelserne mine egne.
Mange af v rkerne har jeg tidligere gennemg et i programnoter og baggrundsartikler til Aarhus Symfoniorkester, S nderjyllands Symfoniorkester, Det Kongelige Kapel med flere orkestre. Andre har jeg gennemg et i forbindelse med mine forel sningsr kker for Folkeuniversiteterne, ikke mindst i Aarhus, Odense og Kolding, for FOF Aarhus og andre oplysningsforbund samt p h jskoler i hele landet. Kapitlerne om Richard Strauss tonedigte er efter aftale med Aarhus Universitetsforlag reviderede uddrag fra min bog Richard Strauss orkesterv rker. En guide .
Tak til musikchef Jesper Nordin og orkesterchef Nikolaj Andersen for tilladelse til at bruge uddrag af programnoter i redigeret form. Tak til kursister for genneml sning af og gode kommentarer til kapitler i manuskriptet. En s rlig tak til de fonde, der har muliggjort bogen: Augustinus Fonden, Dansk Tennis Fond, Frimodt-Heineke Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Aarhus Stiftstidendes Fond.
INDLEDNING
Betegnelsen fort llende musik er valgt med fuldt overl g for at undg musikalske kategoriseringer eller problemer i forhold til genrem ssige afgr nsninger. Fort llende musik kan i og for sig v re al musik, der vil udtrykke et billede, en genstand, et forl b, bestemte sindstilstande, en erindring, en historie eller lignende.
Hvorn r er der tale om fort llende musik? Det er der naturligvis entydigt, n r der foreligger et regul rt handlingsreferat, eventuelt fra komponistens h nd, men meget ofte vil lyttere ogs fornemme p musikken i sig selv, p dens forl b, farver eller struktur, at der kunne v re tale om en fort lling, ogs hvis der ikke foreligger en beskrivelse af indholdet. En fort lling kan desuden beskrive noget statisk, dvs. v re et billede eller et portr t, men en titel alene g r samtidig ikke n dvendigvis et v rk til en fort lling. I nogle tilf lde f r det fort llende indhold i musikken indflydelse p v rkets form; i andre f r det ikke, og det kan undertiden v re med til at sl re fort llingen.
Virkemidlerne til fort llingerne kan v re alt lige fra lydefterligning (naturtro s vel som i transformeret form) til komponistens egen personlige s tten lighedstegn mellem en betydning og en musikalsk frase. Efterh nden skiller der sig ogs nogle betydningstraditioner ud, som komponisterne tr kker p , f.eks. koblingen mellem hornklang og natur eller den oplagte forbindelse mellem (trompet)fanfarer og kamp eller krig.
Fort llende musik g r helt tilbage til ren ssancen med dens ordmalerier. Senere opstod operagenren, og i operamusik, der er kombineret med tekst og scenegang, har der til alle tider i sagens natur v ret en stor m ngde fort llende musik, og operaens fort llende musik kom til at smitte af p instrumentalmusikken (og ballet- og skuespilmusikken, naturligvis). Det g lder ikke mindst i romantikken, som blev hovedperioden for tonedigtet eller det symfoniske digt, der blomstrede fra midten af 1800-tallet til 1900-tallets f rste rtier og var den store instrumentale form ved siden af symfonien. Det var ogs i 1800-tallet, at der blev komponeret megen klavermusik med fort llende indhold eller beskrivende titler, hvilket udvalget i denne bog afspejler.
Meget af den fort llende musik er det, som man regul rt kalder programmusik, dvs. musik der beskriver noget ikke-musikalsk og derfor kr ver en forklaring, et program, for at lytteren kan f lge med i, hvad komponisten gerne vil have, at man skal forestille sig. S danne stemningsbeskrivelser eller handlingsreferater kan have mange forskellige udformninger.
Det kan undertiden v re en strid om ord, hvorvidt man vil kategorisere et musikstykke som programmusik eller ej. Symfoniske digte eller tonedigte er prototypen p 1800-tallets programmusik. Det er altid et orkesterv rk og er oftest nsatset og er, hvad ang r opbygning og fort llefunktion, n rt besl gtet med ouverturer - det g lder b de koncertouverturer og opera- og skuespilouverturer.
Programmusikken var heftigt debatteret i 1800-tallet, b de af komponister, teoretikere og publikum, og det gik s voldsomt til, at der faktisk opstod to fronter med den s kaldt absolutte musik, der af nogle ogs blev kaldt den rene (!) musik, p den ene side og programmusikken p den anden.
Der har i l bet af musikhistorien tillige v ret stor mist nksomhed overfor programmusik - var programmet mon en krykke for ku