Bjergbestigning i Alperne

Anders Paulsen

Description

Over skyerne er luften iskold, og der er kun én vej: Op ad klippevæggen med det yderste af neglene. Op på allerøverste tinde som den første, den mest dristige eller den, der kan bringe ny viden om planter, is og atmosfære med sig hjem.
Sådan har britiske gentlemen, tyske nationalister og schweiziske guider tænkt gennem århundreder. Bjergbestigning i Alperne fortæller om det videbegær og vovemod, der drev dem mod toppen, og de prøvelser, de stod igennem. Bogen gennemgår en række højdepunkter i erobringen af Europas mest berømte bjergkæde, fra den første bestigning af Mont Blanc i 1786 til overvindelsen af Alpernes sidste store udfordring, Eigers nordside, i 1938.
I samme periode blev enevældige konger omstyrtet, og hverdagslivet revolutioneret af industrialisering og oplysningstid. Det ændrede vores opfattelse af naturen og bjergene, og det satte gang i en spirende turisme, der gjorde det muligt at undslippe civilisationen for en stund. Med små skridt forandrede nogle få, epokegørende klatrepionerer bjergbestigning fra at være et videnskabeligt erobringstogt til at være en lystbetonet sport.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 08 novembre 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772190877
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

BJERGBESTIGNING I ALPERNE
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Bjergbestigning i Alperne
Anders Paulsen og Aarhus Universitetsforlag, 2019
Omslag og tilrettel gning: Tine Lind
Sats og E-bogsproduktion: Narayana Press
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
ISBN 978 87 7219 087 7
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Statens Kunstfond, Svend Grundtvigs og Axel Olriks Legat og Dansk Klatreforbund.
We turned our backs upon civilization, and plunged into the wilds
A. W. MOORE
INDHOLD
Forord
VIDENSKABEN
1 Begyndelsen p en bjergbestiger
2 Bjergene helbreder
3 Vertikale sug og hjernevridende afgrund
4 Fra videnskab til sport
DET SUBLIME
5 De f rste sublime skridt
6 Naturlige forelskelser
7 jet og det panoramiske
NATIONALISMEN
8 Imperiet og den nationalistiske maskulinitet
9 Nye alpine f llesskaber
10 Sejr eller d den, og det sidste problem
11 En let dag for en kvinde
NYDELSEN
12 Klatrer du, fordi du nyder det?
13 Lykken er at hamre sort is til underkastelse
14 Jagten p den universelle nydelse
Litteratur
Illustrationer
Stikord
FORORD
P vej mod nye tider
Alle de garvede, victorianske bjergbestigere sad b nket i den britiske bjergbestigerklub The Alpine Club i London. Det var en kold vinteraften i 1861, og de fulgte med sp nding det drama, der udspillede sig for deres jne. Det var vigtigt det her, for det handlede om selve kernen i deres altopslugende passion, bjergbestigning. For f rste gang turde en af bjergbestigerne tale om de forandringer, der var p vej.
Leslie Stephen (1832-1904) var blevet inviteret til at tale for forsamlingen. Han var litteraturkritiker, intellektuel og ikke mindst anerkendt bjergbestiger, og da han fortalte om sin bestigning af den schweiziske alpetop Zinalrothorn, gav han med et drilsk smil en opsang til de bjergbestigere, som stadig bekendte sig til den gamle, videnskabelige skole: Og hvilke filosofiske observationer gjorde du dig? Det vil v re sp rgsm let fra de fanatikere, som gennem en uigennemskuelig tanker kke har fundet p at associere alpinisme med videnskab. Til dem vil jeg sige, at temperaturen var omtrent (jeg havde ikke noget termometer) 100 minusgrader. Og med hensyn til ozon i atmosf ren, ville det have v re fjollet, hvis det havde bev get sig helt derop .
n af tilh rerne var John Tyndall (1820-1893), anerkendt videnskabsmand og bjergbestiger af den gamle skole, og han lyttede lamsl et. Pludselig rejste han sig og stormede ud af lokalet. Kort forinden var han blevet valgt til alpinklubbens vicepr sident, men hans h b om igen at tr kke bjergbestigningen i en mere videnskabelig retning blev gjort til skamme denne aften i det vinterm rke London.
Der gik ikke lang tid, f r Tyndall opsagde sit medlemskab af The Alpine Club, men det var ikke nok for ham. Han n gtede ogs at f trykt sin artikel om bestigningen af Weisshorn i det anerkendte tidsskrift Peaks, Passes and Glaciers , fordi Stephens alpine eventyr skulle udgives i samme nummer. Tiderne var for alvor skiftet, og antallet af bjergbestigere, som tilskrev deres klatring et h jere form l, svandt ind. Den opslidende og farlige aktivitet kr vede ikke l ngere et rationelt og videnskabeligt form l, og Stephen havde blot sat ord p det, som adskillige bjergbestigere allerede t nkte. Men hvad var bjergbestigning s blevet?
Stephen var klar i spyttet, da han skrev sin ber mte klassiker The Playground of Europe i 1871. Her fortalte han, hvordan bjergbestigningen havde skiftet karakter og var blevet en sport, hvor det at n bjergets top var en kamp, man kunne vinde. En kamp, der kr vede en stor del af bjergbestigerens fysiske og mentale styrke, men til geng ld bel nnede ham med en stor tilfredsstillelse - om han n ede toppen eller ej.
Dermed satte Stephen ord p en f lelse, som stadig var tabu i visse kredse af det europ iske bjergbestigermilj , nemlig at bjergbestigning var noget, den enkelte begav sig ud i, fordi det bragte n nydelse, snarere end at det tjente et h jere form l.
Selvom f i dag vil h vde, at bjergbestigning b r tjene et h jere form l, skal man ikke mange r tilbage for at finde eksempler p en politiseret sammenblanding af nationalisme og bjergbestigning, ikke mindst i Himalaya. I 1950 erne og 1960 erne kappedes nationerne om f rst at bestige de 14 bjerge p 8.000 meter. Annapurna var franskm ndenes, K2 var italienernes og Mount Everest var briternes. Og selvom der i dag findes en del blandede ekspeditioner, vil mange stadig v re sammensat ud fra deltagernes f lles nationalitet.
Bjergbestigning har alts gennem de seneste par rhundreder afspejlet mange af den vestlige civilisations idealer, dr mme og verdenssyn og v ret med til at inspirere mennesket til at nyt nke sit forhold til naturen, kulturen og ikke mindst sig selv. Bev gelsen mod tinderne har f et os til at ndre vores syn p verden ved at t nke vertikalt i stedet for horisontalt. I takt med at vi begyndte at bestige bjerge, begyndte h jde at symbolisere vores opadg ende str ben. Se blot p vores sprog og id verden med udtryk som jeg er n et helt til tops og der kan v re koldt p toppen .
Motivationen for at bestige bjerge er blevet ber rt af historikere og forfattere, men de har ofte kun skrabet lidt i overfladen. De har haft mere lyst til at beskrive konkrete bedrifter end til at besvare sp rgsm l om, hvad der drev mennesket til pludselig at ville st p toppen af Alpernes tinder, og hvorfor man efterf lgende fortsatte med det.
I denne bog om alpeklatringens historie vil jeg stille skarpt p de motiver, som historikere og forfattere har tillagt bjergbestigere gennem tiden, men jeg vil ogs inddrage bjergbestigernes egne overvejelser om, hvad der drev dem op i den tynde luft. N r jeg bruger begrebet motiv, mener jeg det enkelte individs grunde til at handle. Et menneskes handlinger forekommer dog ikke i et vakuum, men er p virket af samfundets kulturelle og sociale strukturer. Derfor vil jeg ogs se den enkelte bjergbestigers motiv, eller p st ede motiv, i sammenh ng med den historiske kontekst. Jeg inddrager s ledes b de strukturelle, konomiske og kulturelle forandringer og nogle af de mest relevante rejseberetninger skrevet af bjergbestigerne selv. Deres historier vil blive holdt op mod den tid, de blev skrevet i, da de fleste skrev sig ind i s rlige litter re traditioner. Alle citater fra originalkilder er mine egne overs ttelser, og de indeb rer en vis fortolkning p grund af den gamle sprogbrug. Hvis det har v ret muligt at finde frem til dem, n vnes alle historiske personers leve r.
I bogen vil jeg fremh ve fire overordnede motiver for at bestige bjerge i Alperne: videnskaben, det sublime, den nationalistiske maskulinitet og nydelsen. Mange andre motiver har naturligvis medvirket til at give den enkelte lysten til at bestige bjerge, men disse fire motiver er gennemg ende i den eksisterende litteratur om bjergbestigning, som det vil blive tydeligt i l bet af bogen. Mange tidligere v rker fremh ver ofte kun t af motiverne, og de anskuer i nogle tilf lde f nomenet som statisk fremfor som noget, der kan udvikle sig over tid og i forskellige kulturelle kontekster.
Netop derfor har jeg valgt en lidt bredere tidsramme til bogen, da jeg nsker at analysere den langsomme historiske forandring, der begyndte med den f rste bestigning af Mont Blanc i 1786 og sluttede i 1938, da Alpernes sidste store udfordring blev overvundet med bestigningen af Eiger Nordwand. Alperne er naturligvis ikke de eneste bjerge i verden, som er interessante at besk ftige sig med, men jeg har valgt denne afgr nsning, da det var i Alperne, bjergbestigning blev etableret som aktivitet og sport. Jeg vil dog enkelte gange referere til andre geografiske omr der s som Storbritannien, da det var her, flere victorianske bjergbestigere stiftede bekendtskab med nydelsen ved at bestige bjerge. Det var klart fra begyndelsen, at der i s kort en bog om s lang en periode ville v re dramatiske bestigninger og fantastiske bjergbestigere, der ikke kunne blive n vnt. De personer, jeg har valgt at tage med, bidrager alle p forskellige m der til at illustrere udviklingen.
Bogen f lger i pionerernes fodspor mod Vesteuropas h jeste tinder for at forst de historiske brudlinjer, vigtigste tendenser og motiver. Hver en sten skal vendes, hver en dal skal udforskes, hver en top skal udfordres.
VIDENSKABEN
1
BEGYNDELSEN P EN BJERGBESTIGER
Manden, der forandrede alt
Du er kold, mismodig, har ikke f et morgenmad; har rejst dig fra den varme seng, og i dit hjerte l nges du kun efter at krybe tilbage under dynen igen. Men for bjergbestigeren forholder det sig omvendt. Han begynder morgenen fuld af forventning om dagens sk nne eventyr .
S dan skrev Leslie Stephen for halvandet hundrede r siden, og ved f rste jekast ligner Leslie Stephen en hvilken som helst victoriansk bjergbestiger fra 1800-tallet. Han var bel st, en del af den h jere middelklasse og bekendte sig mere til videnskaben end kirken. Men han var meget mere end det, for med sin bog The Playground of Europe fra 1871 kom han til at forme mange fremtidige bjergbestigeres opfattelse af sporten og dens form l. Men hvem var han, og hvorfor var det netop ham, der kom til at spille en afg rende rolle for moderne bjergbestigning?
Stephen blev f dt i London i 1832 som barn af slaverettighedsfork mperen James Stephen - en mand, der ligesom sin s n turde g imod str mmen. Stephen fik en streng religi s opdragelse, da hans mor var datter af den f rende sydengelske evangeliske pr st John Venn (1759-1813). Han blev sendt p den ber mte kostskole Eton for Englands rige og privilegerede, men det gik ikke s rlig godt. I stedet rykkede han f rst til King s College og siden til Trinity Hall p Cambridge Universitet, hvor han i 1857 tog en kandidatgrad i matematik. Stephen var skarp, humoristisk og vedholdende. Det st r klart, n r man h rer om hans opl g i The Alpine Club og l ser hans beretninger. Som barn var han skravlet, syg og genert, men med l beture og rosport