Danmark bliver Danmark

Aarhus University Press

Description

2014 er jubilæumsår for to markante begivenheder i Danmarks historie. Tabet af Norge 1814 og slaget ved Dybbøl 1864, hvor Danmark mister Slesvig-Holstein. Danmark går fra stort til småt, og de nye grænser er ikke kun synlige på danmarkskortet. De er med til at ændre danskernes selvbevidsthed. Blikket vendes indad. Forfattere, digtere og kunstnere dyrker det særligt danske for fuld udblæsning, og ideen om ét folk, én nation og ét sprog får næring.
Bogen placerer de to jubilæer i 101 fortællinger om et århundrede, hvor Danmark bliver Danmark. Et århundrede, hvor industrialisering sætter damp under landet, demokratiet ser dagens lys med Grundloven 1849, foreningslivet blomstrer, partier og fagforeninger dannes, højskolen grundlægges, kvinderne råber højt, og Kierkegaard sætter mennesket i centrum.
Nok er blikket vendt mod Danmark i 1800-tallet, men internationale inspirationer strømmer ind over landets grænser og beriger kunst, kultur og åndsliv. Bogen griber fat om Danmarks historie, men med udblik til verden udenfor. For det var i mødet med verden, landet fik genier som H.C. Andersen, H.C. Ørsted og Grundtvig.

Sujets

• Histoire
• History
• Europe

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 18 février 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840322
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 13 Mo

Extrait

Danmark bliver -DANMARK-
KRIG, DAMP OG GENIER I
1800-tallet
1800-1900
Forord

Det er aldrig for sent at f en lykkelig barndom , lyder en popul r s tning, der m v re en provokation for de mange, der sl ber rundt p en tung bagage. Men der er den sandhed i s tningen, at fortiden - b de den personlige historie og den nationale og globale - hele tiden genfortolkes. Konkrete begivenheder st r fast, men det at skrive historie og at fort lle sin egen historie er at udv lge, at se nye sammenh nge, at s tte i perspektiv og kontekst, at tegne m nstre. Derfor g lder det ikke kun, at nutiden er skabt af historien. Historien skabes ogs af nutiden.
Den store p stand i denne bog er, at 1800-tallet i h j grad er det rhundrede, hvor Danmark blev til det land, vi kender i dag. Det ville man nok ikke have p st et for 50 eller 100 r siden. I hvert fald ville de 100 valgte temaer om 1800-tallet ikke have set ud som i denne udgivelse for blot f r tilbage. I dag kaster en dansk bestseller-kogebog fra 1837 lys ind over det ny nordiske k kken. En retssag om trykkefrihed i 1813 s tter perspektiv p en h jaktuel diskussion. Den konomiske nedsmeltning frem mod statsbankerotten i 1813 giver stof til eftertanke midt i en krisetid. Og erfaringerne med polske indvandrere fra 1893 og frem kan give os en anden forst else af nutidens migrations-debat.
Perspektiv og ny viden, en dybere forst else af verden og af de omst ndigheder, der har skabt vores samfund og os - det er noget af d t, et universitet kan og gerne vil levere. Til denne bog bidrager forskere fra alle Aarhus Universitets hovedomr der plus museumsforskere og enkelte andre eksperter. Tilsammen har de skabt en bred fort lling, hvor ballet, erotik, kannibaler, botanik og meget mere optr der side om side med Grundloven, krigen i 1864 og afskeden med Norge i 1814.
I 1800-tallet blev folkeh jskolerne, folkeuniversitetet, ideen om universitetet i videnskabens tjeneste og idealet om befolkningens almene uddannelse fostret. Det er derfor b de i 1800-tallets nd og i tr d med Aarhus Universitets ambitioner, at universitetet med denne udgivelse formidler sin viden bredt - i et t t samarbejde med de to store videnformidlere Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Universitetsforlag. To institutioner, der sammen med Aarhus Universitet allerede mange gange har bevist, at der ikke er en mods tning mellem faglighed og formidling, mellem eliteforskning og bred dannelse.
Stor tak til forskerne, Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Universitetsforlag for de fantastisk inspirerende og velskrevne sm fort llinger med tilh rende velvalgte illustrationer, der tilsammen danner et sp ndende billede af 1800-tallets Danmark.
God forn jelse med historie-l sningen!
S ren E. Frandsen
prorektor
Aarhus Universitet
Danmark i overblik
-1800-
Hvis den danske konge 1. januar r 1800 havde kastet et blik ud ad vinduet og set p de lande, han herskede over, havde det n ppe givet anledning til videre kongelig tankevirksomhed. Christian 7. (1749-1808) var nemlig bindegal og holdt i sine unge dage af at ture rundt i K benhavn og skabe skandale p bordellerne. Siden 1784 havde hans s n, kronprins Frederik, derfor styret landet under sin enev ldige faders mentale frav r. Og hvis kronprins Frederik (1768-1839) lod tankerne flyve nyt rsdag, t nkte han m ske f rst p det K benhavn, hvis huse efterh nden strakte sig helt ud forbi Amalienborg.
K benhavn havde i r 1800 ca. 100.000 indbyggere. Det var stort i nordisk sammenh ng, men m ske ikke imponerende i et europ isk perspektiv. Kiggede kronprinsen videre ud forbi Valby Bakke, kunne han se resten af sit kongerige, som fortsatte helt ned til Konge en syd for Kolding. Her boede i alt ca. 920.000 unders tter p landet og i sm k bst der med Odense som den st rste med knap 6.000 indbyggere. Danmark var f rst og fremmest et landbrugsland, men det var ogs et land, hvor en mere selvbevidst klasse af b nder stod klar til at vokse frem i k lvandet p de store landboreformer.
Den enev ldige danske konges besiddelser fortsatte syd for Konge en med hertugd mmerne Slesvig og Holsten. Her boede godt 600.000 mennesker, som for st rstedelens vedkommende talte tysk. Det gjaldt ikke mindst det konomisk st rke Holsten. Trods dette l stridighederne mellem dansk og tysk endnu et stykke ude i fremtiden. Omkring r 1800 var de store nationalistiske b lger endnu ikke skyllet ind over Europa.
Mod nord l Norge med sine godt 800.000 indbyggere, og landet var officielt ligestillet med Danmark i tvillinge-riget Danmark-Norge. Riget blev dog reelt styret fra K benhavn, og der var s rligt i den norske elite stigende utilfredshed med den danske dominans i unionen. L ngere ude over havet kunne kronprinsen ogs lade sine tanker dv le ved s eksotiske steder som Island, F r erne, Gr nland, Dansk Vestindien, Trankebar og Guldkysten, som kongen havde under sit scepter som bilande eller kolonier.
Den danske kronprins herskede enev ldigt over et multinationalt 1800-talsrige. Men uroen ulmede uden for rigets gr nser. I 1799 havde Napoleon sat sig selv i spidsen for Den Franske Revolution, der skulle kaste Europa ud i en serie langvarige krige, der kom til at nytegne b de europa- og danmarkskortet.
Peter Brunbech
projektleder, ph.d., danmarkshistorien.dk
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet

Akvarel af H.G.F. Holm fra ca. 1840, der viser udsigten over kongens K benhavn, som den s ud fra toppen af Rundet rn. I midten Frue Kirke og Universitetet. I baggrunden Frederiksberg Slot. K benhavns Museum
1801
Slaget p Reden
For det danske miniputimperium blev 1800-tallet for alvor skudt i gang med Slaget p Reden - et blodigt s slag ud for K benhavns havn, hvor 2.000 danskere, nordm nd og briter d de i et inferno af ild og r g. rsagen til slaget fandtes i det forrige rhundrede, hvor den danske stat tjente svimlende summer p at handle med Europas krigsf rende magter. Det var en torn i jet p briterne, der beherskede de syv have. Danmark m tte derfor n je afstemme sin neutralitet med, hvad briterne kunne acceptere. Balancegangen gik galt, da danskerne begyndte at mods tte sig, at briterne uds gte danske skibe for ulovlige varer, og det kom til et lille s slag i Den Engelske Kanal, hvilket fik den rek re kronprins Frederik (6.) til at appellere til sin russiske allierede. I Skt. Petersborg var zaren netop ved at komme til en forst else med Napoleon, og han skabte derfor et neutralitetsforbund med Sverige, Preussen og Danmark. Det var et slag i ansigtet p Storbritannien. I for ret 1801 sendte briterne derfor en m gtig fl de med Lord Nelson (1758-1805) til K benhavn.
S slaget blev fem timer langt. Briterne var danskerne overlegne, og de stod foran sejren, da Lord Nelson sendte en mand i land med et hvidt flag for at forhandle. Det skabte senere myten om, at danskerne havde v ret t ttest p at vinde. Forhandlingerne f rte imidlertid ingen vegne. Briterne kr vede, at Frederik trak Danmark ud af forbundet, men kronprinsen turde ikke give efter, da det ville betyde krig med Rusland, Sverige og Preussen. En genoptagelse af kampene ville omvendt betyde, at den danske fl de blev br ndt ned og byen bombarderet.
K benhavn og Danmark blev reddet ved et lykketr f. Netop da forhandlingerne var ved at bryde sammen, fik Frederik nyheden om, at zaren var blevet myrdet og hans britiskvenlige s n kommet p tronen. Det bet d, at Frederik kunne give efter for de britiske krav og suspendere Danmarks medlemskab af neutralitetsforbundet uden at frygte for krig med sine allierede.
Slaget p Reden t ndte en patriotisk gl d i danskernes hjerter. Det blev ud deliggjort i sange, digte og malerier, der alle hyldede kronprinsen og danskerne for deres mod, for forsvar af neutralitet og international ret. Danskerne s sig selv som civilisationens forsvarere og de sammenlignede slaget med slagene ved Salamis og Maraton i antikken. Det danske nederlag blev gjort til en stor moralsk sejr.
Rasmus Glenth j
postdoc, ph.d., Institut for Historie
Syddansk Universitet

Den danske fl de befandt sig i havn under hele slaget. Den var for v rdifuld til at blive sat p spil. Den danske forsvarslinje bestod af udtjente blokskibe og pramme pakket til randen med kanoner, der var blevet lagt ud i indsejlingen til havnen for at holde briterne fra at bombardere byen. Christian August Lorentzen, Slaget p Reden , 1801, olie p l rred. Det Nationalhistoriske Museum p Frederiksborg Slot. Foto: Hans Petersen

Den store danske helt var den blot 17- rige sekundl jtnant Peter Willemoes. Han havde kommandoen over et af de flydende batterier, der ud vede en imponerende modstand. Willemoes mistede livet under Slaget ved Sj llands Odde i 1808, da det sidste danske linjeskib blev skudt i brand af briterne. Maleri af Christian M lsted, 1901. Museum Vestfyn
1802
Guldhornene
I 1802 br d den fattige guldsmed Niels Heidenreich ind p Kunstkammeret i K benhavn og stjal to guldhorn, som var blevet fundet p en mark i S nderjylland i henholdsvis 1639 og 1734. Hjemme i sit k kken smeltede den langfingrede guldsmed de 6,9 kg guld om til bl.a. smykker og skosp nder. Noget guld gemte han, andet blev solgt, og et enkelt s t reringe lavet af guldhornsguld gav han - regner man med - til sin udlejer, som han skyldte penge. reringene findes endnu og er udstillet p museet i Ringe.
M ske var han sluppet af sted med det hele, hvis ikke han ud over at stj le ogs fors gte at snyde - ved at blande messing i noget af guldet. I 1803 blev guldsmeden anholdt og sendt 37 r i f ngsel.
Efter tyveriet fors gte man at rekonstruere guldhornene ud fra tegninger og kobberstik. De originale horn er med sikkerhed fra 400-tallet, men det er aldrig lykkedes at forst den fulde mening bag de mange mennesker, dyr og fabelv sener, som Guldhornene var udsmykket med.
Tyveriet optog digteren Adam Oehlenschl ger (1779-1850) st rkt. Efter en 16 timer lang samtale med filosoffen Heinrich Steffens (1773-1845), der netop var vendt hjem med nye tanker fra Tyskland, gik den kun 22- rige Oehlenschl ger direkte hj