Humaniora

Mikkel Thorup

Description

Min onkel, der arbejder på en midtjysk fabrik, spurgte engang, hvornår jeg møder på arbejde. Det var hans måde at få et greb om, hvad jeg arbejder med, hvad en forsker og endda en humanistisk forsker egentlig laver. Det hjalp ikke, at jeg lidt kækt svarede: ‘En time efter jeg er stået op.’ Mit svar gjorde nok ikke andet end at forstærke hans forestilling om, at universitetet i almindelighed og humaniora i særdeleshed er et fremmed land.
Denne lille bogs tema er dette fremmede land. Jeg prøver at give et bedre og i hvert fald længere svar til min onkel ved at kortlægge humanioras fortid, nutid og mulige fremtider. De sidste par års debat om humaniora har vist behovet for, at humanister ikke bare præsenterer deres resultater og indsigter, men også fortæller mere om deres metoder og arbejdsgange.
Mikkel Thorup er professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Han forsker i politisk og økonomisk idéhistorie med fokus på nyere tid og har skrevet bøger om fjendskab, krig, demokrati, pirater, staten, kapitalisme, identitetspolitik, terrorisme, gæld, konspirationsteorier og meget andet.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 octobre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772198446
• Langue: Danish

Extrait

MIKKEL
THORUP
HUMANIORA
ET ESSAY
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Humaniora. Et essay Mikkel Thorup og Aarhus Universitetsforlag 2022 Omslag, tilrettel gning og sats: Camilla J rgensen, Trefold Forlagsredaktion: Ane Martine L nneker Bogen er sat med Chronicle Text og Aktiv Grotesk E-bogs produktion: Narayana Press
ISBN 978-87-7219-844-6 (epub)
Aarhus Universitetsforlag unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra: Aarhus Universitets Forskningsfond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
INDHOLD
Forord
Videnskabernes f llestr k
Hvad er humaniora?
Humaniora i praksis
Forestillinger om universitetet
Humaniora under beskydning
Kritik og forsvar
Humanioras aktualitet
En dag i denne humanists liv
Noter
Tak
FORORD
Min onkel, der arbejder p en midtjysk fabrik, spurgte engang, hvorn r jeg m der p arbejde. 1 Det var hans m de at f et greb om, hvad jeg arbejder med, hvad en forsker og endda en humanistisk forsker egentlig laver. Det hjalp ikke, at jeg lidt k kt svarede: En time efter jeg er st et op. Mit svar gjorde nok ikke andet end at forst rke hans forestilling om, at universitetet i almindelighed og humaniora i s rdeleshed er et fremmed land.
S dan har mange det nok: Universitetet er et fjernt sted befolket af folk med hang til at v re utydelige. Hvad en astronom, biolog eller konom laver, mener de fleste nok s nogenlunde at vide - vi har set dem i TV, i aviserne og p film i gang med at kigge op p stjernehimlen, indsamle myggelarver i en mose eller udl gge den forventede v kstrate. Men hvad laver en humanist?
Denne lille bogs tema er dette fremmede land. Jeg pr ver at give et bedre og i hvert fald l ngere svar til min onkel ved at kortl gge humanioras fortid, nutid og mulige fremtider. De sidste par rs debat om humaniora har vist behovet for, at humanister ikke bare pr senterer deres resultater og indsigter, men ogs fort ller mere om deres metoder og arbejdsgange. Nogle onkler derude mener enten at vide, hvad humaniora er, og da er det ofte noget overbel st spild af tid, mens andre sp rger af rlig interesse.
Denne bog er dermed et svar til alle onklerne derude - af alle aldre, k n og baggrunde - hvor vi lige husker, at onkel er betegnelsen for den, der b de er lidt indenfor, med i familien , men ikke helt indenfor i kernefamilien , s onkel er min betegnelse for alle dem, der gerne vil vide noget om humaniora, men ikke selv er humanister. Den er ogs til alle humanioras studerende herinde , og den er til alle, der er interesseret i sp rgsm let om, hvad humaniora er.
L seligt skitseret fokuserer bogen p tre tematikker, der s nogenlunde f lger p hinanden: F rst rejser den grundsp rgsm let om, hvad humaniora er for en form for videnskab. De overvejelser bliver derefter anvendt til at kortl gge og forklare de forskellige kritikker, der historisk og aktuelt rettes mod humaniora for enten at v re uvidenskabelig eller farlig for nogen, alt for tam og ukritisk for andre. Og endelig diskuterer den humanioras aktualitet. Alle tematikkerne handler om, hvad humanister laver, en time efter de er st et op. Afslutningsvis fort ller jeg, hvad jeg selv laver.
VIDENSKABERNES F LLESTR K
Humanister studerer det, vi alle kender og har andel i: menneskelivets praksisser, tanker og kultur. Humanistisk forskning er alts en videnskabelig betragtning af menneskelivet, der besk ftiger sig med mange af de samme ting, som mennesker flest g r og st r i. Samtidig sker det p m der, der flytter disse dagligdage og almenheder over i et sprog, der ligger fjernt fra umiddelbart levet liv. Humanioras sk nhed og forbandelse er at arbejde med det menneskelige p m der, der virker fremmede for de fleste mennesker.
Vi l gger videnskabelige teorier, begreber og analyser ned over det velkendte. Vi forklarer rsagssammenh nge og baggrunde, der ikke altid er tydelige ved f rste jekast, som n r litterater viser, hvorn r og hvordan romangenren opst r, og hvordan forskellige forfattere tilpasser sig til den eller ndrer p den. Eller n r sprogforskere p viser, hvordan vores danske grammatik er del af st rre sprogstammer, som de fleste af os, der hver dag taler dansk, intet kender til, men som alligevel er med til at bestemme, hvordan vi bruger sproget.
Humaniora er en videnskab - men hvilken slags? I sp rgsm let om, hvad videnskab er, og hvem der h rer til, findes groft sagt tre positioner. Den ene position, der ofte reproduceres i offentlige debatter med videnskabsmand i kittel p laboratorium , siger, at naturvidenskab er den eneste egentlige form for videnskab, og at andre videnskabsgrenes videnskabelighed m les i deres n rhed eller afstand til naturvidenskaben. Den anden position siger, at de store videnskabsgrene udg r separate videnskabeligheder med egne kriterier og normer for videnskab. Uden at g ind i en n rmere diskussion af disse to er mit udgangspunkt, at de definitorisk, historisk og aktuelt er uholdbare. Den tredje position, som teksten her abonnerer p , siger, at alle videnskabsgrenene er variationer af samme grundl ggende videnskabelighed; at der er mere, der forener deres videnskabelige str ben, end der adskiller dem. Deres indbyrdes forskelle, skriver en nylig antologi om humanioras videnskabelighed, er bestemt af egenskaber ved deres genstandsomr de og deres historicitet. De forskellige hovedomr ders videnskabelighed er som s dan ikke forskellig: Der er kun n videnskabelighed. 2
Jeg starter derfor ud fra den simple og rimelige antagelse, at humaniora er en videnskab helt p linje med natur-, sundheds-, teknik- og samfundsvidenskaberne, og sp rger dern st, hvad det s rlige i det humanvidenskabelige er, hvad der inden for videnskabens f lles horisont er s rligt for og ved de m der, humanvidenskabelige forskere arbejder p . Filosoffen Finn Collin har ganske fint formuleret det s dan, at de forskelle mellem s rligt natur- og humanvidenskaberne, der springer i jnene, ikke er forskelle mellem videnskab og ikke-videnskab, men derimod forskelle som siger noget fundamentalt om betingelserne for at drive videnskab henholdsvis om naturen og om mennesket og dets kulturelle frembringelser. 3 Alts forskelle i videnskabelig praksis givet af genstandsfeltet for den videnskabelige unders gelse.
Og som en anden filosof, Hans Fink, har skrevet i en oplysende diskussion af forskelle og ligheder mellem naturvidenskab og humaniora, s er forskellene mellem de to i det store perspektiv mindre vigtige end, at de alle som videnskaber er eller b r v re engagerede i at forbedre menneskehedens mulighed for en stadigt mere alsidig og sammenh ngende erkendelse. 4 Den nedenst ende oplistning er hverken fuldst ndig eller udt mmende for den videnskabelige praksis, og n r vi bev ger os fra den punktopstillede idealisering til den mudrede praksis, sker der ting og sager, men den fungerer som angivelse af en almenvidenskabelig f llesm ngde. Nogle af den videnskabelige praksis vigtigste f llestr k er:
1. Den videnskabelige tilgang til verden er en systematisk unders gelse af det skjulte . Hvis tingene bare gav sig selv, hvis der var fuld overensstemmelse mellem det, der umiddelbart viser sig for os, og det egentlige, da var der ingen brug for videnskab (eller for den sags skyld religion). I Bertolt Brechts skuespil Galileis liv (skrevet, mens han levede i eksil i Danmark i slut-1930 erne) diskuterer Galilei himmellegemer med en ung aristokrat, Andrea. Han r sonnerer snusfornuftigt ud fra sine sanser: Men jeg ser da, at solen st r et andet sted om aftenen end om morgenen. S kan den da ikke st stille, kan den ikke! Hvortil Galilei svarer: Du ser! Hvad ser du? Du ser overhovedet ikke, du glor bare, og det er ikke det samme som at se. 5 Videnskab arbejder med at afd kke de skjulte m nstre, der ligger bag ved det, der fremtr der for os som verden, hvad enten det er tyngdekraften, der bringer objekter til at falde mod jorden, psykologiske dispositioner, der f r os til at handle p s rlige m der, eller sproglige koder, der former vores forst else af omverdenen. Videnskaberne arbejder med forskellige metoder til at f det ikke-synlige til at tr de frem.
2. Hovedform let med den videnskabelige aktivitet er at frembringe ny viden . Alle videnskaberne er optaget af at ge vores forst else af verden, at teste og eventuelt forkaste h vdvundne antagelser i og uden for videnskaberne, at bidrage til fagfeltets lager af accepteret - men dog altid forel big - viden. Det sker ved p forskellig vis at opstille teser og hypoteser, dvs. forestillinger om det unders gte materiale, der testes enten kvalitativt eller kvantitativt. I nogle videnskaber l gger man gammel viden bag sig. Det g lder s rligt naturvidenskaberne, der sj ldent genbes ger ldre teorier, hvorimod der i samfunds- og humanvidenskaberne er en mere aktiv dialog med, hvad der opfattes som fagets egen fortid, der kan bringes til at skabe ny indsigt ogs for nutiden. Men for alle videnskabsgrenene, hvad enten de konstant l gger fortiden bag sig eller holder den i live, er m let at producere ny viden for os i dag.
3. Den videnskabelige analyse producerer og fortolker empiri . Empiri er den videnskabelige unders gelses data. Inden for hver videnskabsgren, og s m nd ogs inden for specialiserede underfelter af disse, er der forskellige forhold mellem produktion og fortolkning af empiri. Men f lles for videnskaben er, at den ikke n rmer sig verden uformidlet eller intuitivt, men skaber empiri via observationer, m linger, indsamlinger og eksperimenter, der defineres, kategoriseres, testes, t lles og fortolkes. Al teoretisk erkendelse er fortolkning af data. 6 Big data er f.eks. en tilgang til videnskab, der er optaget af at indsamle enorme m ngde data og af at se m nstre i det store datas t, ofte uden at v re meget st rkt teoridrevet. I nogle videnskabsgrene er der stort fokus p produktionen af empiri, som f.eks. i en opt lling af et givent antal, lad os sige natsv rmere p en eng eller supernovaer i universet. Her er