Marsilius af Padua

Claus Bryld

Description

Marsilius af Padua (1275/80-1342) regnes for en af middelalderens største filosoffer. Han brød radikalt med læren om kirken som centrum for det kristne samfund og så staten som samfundets midtpunkt og politiske autoritet. Med sit store værk, Defensor Pacis (Fredens Forsvarer), skabte han sin tids måske mest markante intellektuelle vidnesbyrd om en ny måde at begribe stat og samfund på. Værket blev en inspirationskilde for eftertidens statsteoretikere og for reformationerne i det 15. og 16. århundrede. Samtidig foregreb det oplysningstidens tanker om republik og demokrati.
Claus Bryld er dr.phil., professor emeritus i historie ved Roskilde Universitet. Han har især forsket i arbejderbevægelsens historie, politisk idéhistorie og kollektiv erindring. Han har blandt andet skrevet Edmund Burke. Konservatismens profet (2018).

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 25 février 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195292
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

CLAUS BRYLD
Marsilius af Padua
Middelalderens revolution re filosof
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
MARSILIUS AF PADUA
Claus Bryld og Aarhus Universitetsforlag 2021
Forsideillustration: Fra udgave af Marsilius af Paduas Defensor Pacis, 15. rhundrede: Marsilius overr kker et eksemplar af sin bog til kejser Ludwig af Bayern. Wikimedia Commons
Tilrettel gning, sats og omslag: Carl-H.K. Zakrisson
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen
Register: Anders Smith
Bogen er sat med Arno
E-book production by Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 529 2 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Alfred Good s Fond
Augustinus Fonden
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond
Overretssagf rer L. Zeuthens Mindelegat
Velux Fonden
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
Introduktion
Pavemagt og fyrstemagt
De norditalienske bykommuner
Marsilius liv
Defensor Pacis: Opbygning og metodik
Indholdsanalyse af Defensor Pacis
Statens endem l
Regeringen/regenten
Hvad er loven?
Magtens kilde: lovgiveren
Magtens ud velse: regeringen/regenten
Regeringen og staten
rsagen til ufred i staten
Kirkens magtforhold
Kirken og ejendommen
Marsilius r d om det gode samfund
Forl g for Defensor Pacis
Intellektuel inspiration
Personlige erfaringer
Marsilius forfatningssystem
Retsbegrebet
Lovgiveren
En feudal, republikansk eller absolutistisk stat?
Marsilius originalitet
Marsilius virkningshistorie
Konklusion
Uddrag af Defensor Pacis: Dictio III
Noter
Kilder
Litteratur
Billeder
Register
Forord
Marsilius af Padua har optaget mig, siden jeg i min studietid skrev en opgave om hans politiske filosofi. I en verden pr get af en altomfattende religi s mentalitet og samtidig dybt splittet af kampen mellem kirke og stat om, hvem der skulle bestemme over verdslige forhold, virkede Marsilius polemiske v rk med sit p en gang skarpe og l rde opg r med pavemagten som en bning til en alternativ forst else af middelalderen. I hans store v rk Defensor Pacis (Fredens Forsvarer) fra 1324 var der ikke nogen m rk middelalder , men klare r sonnementer over samfundet, staten og kirken og et greb tilbage til antikkens filosoffer og deres fors g p at s tte den politiske verden p begreb. At det samtidig var en lidenskabelig kritik af samfundets splittelse, som Marsilius henf rte til kirken og is r pavens krav p verdslig magt, gjorde ikke teksten ringere. Omend sv rt l seligt p latin - men heldigvis oversat til hovedsprogene - virkede v rket med et forslidt ord moderne . Som om det kunne have v ret et langt stridsskrift fra oplysningstiden med sine kirkekritiske tanker og krav om demokrati og republikanisme.
M rkeligt nok findes der ikke en hel eller blot delvis overs ttelse af Defensor Pacis til dansk, og der findes heller ikke nogen grundigere behandling af v rket end leksikonartikler og korte indslag i generelle fremstillinger. Det pr ver jeg med den foreliggende bog at r de bod p .
En vanskelighed i mit arbejde med Defensor Pacis og Marsilius politiske filosofi har som antydet v ret den latinske tekst - et sv rt tilg ngeligt middelalderlatin. Jeg kan l se lidt latin, men ikke nok til helt at kn kke Marsilius tekst. Her har jeg f et hj lp af professor, dr.phil. og Dr.h.c. Sten Ebbesen, der har gennemg et bogens oversatte dele af v rket og rettet dem til, hvor han fandt det n dvendigt. Ebbesen har ligeledes l st manuskriptet igennem og givet gode r d om rettelser og tilf jelser, som det vil fremg af bogen. En stor tak til ham.
Jeg vil ogs takke lektor emeritus, cand.mag. Jens Hestbech, for hans l sning og opf lgende diskussion af manuskriptet.
Desuden vil jeg gerne takke de fonde, som gavmildt har st ttet bogens udgivelse: Alfred Good s Fond, Augustinus Fonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond, Overretssagf rer L. Zeuthens Mindelegat og Velux Fonden. Endelig en stor tak til bogens redakt r, S ren Hein Rasmussen, samt til bogens grafiske tilrettel gger, Carl-H.K. Zakrisson. Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med dem begge.
Men som det sig h r og b r i et forord, skal det sluttelig siges, at kun jeg selv er ansvarlig for resultatet.
Charlottenlund i januar 2021
Claus Bryld
Introduktion
De fleste oversigtsv rker i den moderne politiske filosofis historie tager udgangspunkt i det 17. rhundrede med engl nderne Thomas Hobbes og John Locke eller tidligst med italieneren Niccol Machiavelli i begyndelsen af det 16. rhundrede. Men der findes faktisk en ldre statsteoretiker, fra den sene middelalder, som foregreb nogle af disse t nkeres indsigter: overvindelsen af den middelalderlige l re om de to sv rd - kejserens og kirkens - afskeden med metafysiske begrundelser for statens eksistens og form l, tanken om en sekul r stat, hvor der regeres ved lov, og opfattelsen af staten som et legitimt monopoliseret voldsapparat. At han ogs - i et middelaldersamfund - gik ind for et folkeligt baseret forsamlingsstyre g r ham ikke mindre bem rkelsesv rdig.
Det er Marsilius af Padua (1275/80-1342). Hans hovedv rk, den ca. 500 sider lange bog Defensor Pacis , blev af pavestolen erkl ret for k ttersk, og den st dte p modstand i kirken, men m dte ogs tilslutning i intellektuelle og politiske kredse i senmiddelalderens og ren ssancens Europa. Bogens udtalte m l var at fjerne den gejstlige indflydelse p politikken og l gge styringen af kirken over i en delvis sekul r koncilbev gelse, best ende af et r d, der var valgt af alle troende. Staten skulle v re en enhedsstat, regeret af en lovgiver med st tte i hele folket. Reelt blev bogen brugt af den romerske kejser i hans kamp med paven om, hvem der skulle have den verste magt.
Defensor Pacis blev st rkt udbredt og efterh nden oversat fra latin til de store nationale sprog og blev hermed en inspirationskilde for protestanterne og for de fyrstehuse, blandt andet i Frankrig og England, som nskede den pavelige magt indskr nket eller helt fjernet.
Blandt de middelalderlige stats- og samfundsfilosoffer indtager Marsilius af Padua s ledes en central stilling. Han br d radikalt med l ren om kirken som centrum for det kristne samfund. Det er staten, som er samfundets midtpunkt og politiske hegemon, og herved blev en politisk filosofi mulig, som ikke er tjenestepige for teologien , som det er blevet udtrykt. 1 Denne erkendelse lader til at v re almindeligt accepteret i den nyere forskning, men her h rer enigheden i behandlingen af Marsilius og hans v rk ogs op. Dommen over denne statsteoretiker fra det 14. rhundrede sp nder fra, at han var den vigtigste og mest originale t nker i middelalderen og forl beren for en lang r kke moderne politiske og filosofiske ideer, til, at hans teorier i virkeligheden ikke indeholder noget nyt. De moderne elementer i hans t nkning, specielt ideen om folkets suver nitet, skulle s ledes v re resultatet af senere tiders overfortolkning. Ja, s modstridende er vurderingerne, at Marsilius i nyere tid er blevet betegnet som henholdsvis modstander og tilh nger af totalit rt styre. 2 Men alt i alt er Marsilius-beundrerne dog i klart overtal.
Tendensen til at spore totalit re tr k i Marsilius filosofi var is r m rkbar i 1930 erne og 40 erne og afspejler sandsynligvis visse sider af den politiske udvikling i denne periode s som oprettelsen af diktaturstater hvilende p et fiktivt demokrati, ligesom den tidligere periodes bed mmelse af Marsilius sandsynligvis er p virket af samtidens liberale og demokratiske str mninger frem mod 1. verdenskrig og 1920 erne. Fra 1950 erne er vurderingen af Marsilius teorier igen skiftet - til et standpunkt, der minder om vurderingen fra tiden f r 1930, dog med en mere n gtern og velafbalanceret afvejning af de enkelte elementer i teorien og med en st rre historisk og id historisk underbygning. 3
P denne baggrund kan der nok v re grund til at g til Marsilius eget hovedv rk Defensor Pacis for gennem et studium heraf, sammenholdt med de vigtigste monografier, at pr ve at n til klarhed over hovedindholdet i hans filosofi. Han er ikke tidligere blevet videnskabeligt behandlet i Danmark, men det skal hermed fors ges. 4 Hovedsagen er en dybtg ende analyse af Defensor Pacis ud fra teksten selv. Som n vnt er forskellige internationale v rker om Marsilius og hans v rk inddraget i unders gelsen, og de er is r for den lidt ldre litteraturs vedkommende repr sentative, men en del har m ttet holdes udenfor. Det g lder is r italienske bidrag, som er ret omfattende, men som jeg af tidsm ssige og delvis sproglige rsager ikke har kunnet benytte. 5
Efter korte redeg relser for den historiske kontekst i begyndelsen af det 14. rhundrede - pavemagt og fyrstemagt - og de norditalienske bystaters s rlige forhold samt Marsilius liv f lger en analyse af Defensor Pacis med benyttelse af den latinske tekst, sammenholdt med de engelske og tyske overs ttelser, og til sidst en redeg relse for et af dets mest omtvistede problemer, nemlig Marsilius statsforst else: Var han tilh nger af en demokratisk-republikansk stat, eller var hans teoretiske v rk i virkeligheden et opl g til en absolutistisk stat, som is r kunne bruges af kongen, den senere romerske kejser, Ludwig IV af Bayern, til at h vde sin stilling indad- og, is r, udadtil i forhold til paven?
Mennesker i middelalderen var ikke en homogen masse, der blindt fulgte den etablerede kirkes l re. B de blandt t nkere og mere almindelige mennesker var der mange, som gav udtryk for afvigende meninger eller en anden trosforst else end magthavernes i kirken og staten. T nk ogs p k tterbev gelserne. Men Marsilius Defensor Pacis st r som et af de mest markante, m ske det mest markante, intellektuelle vidnesbyrd om en anderledes m de at begribe staten og samfundet p end den p bjerget herskende. Deraf bogens undertitel.
Tekst i firkantede parente