Metodefetichisme

Description

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at
afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.
Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres
emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de
seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 14 août 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840711
• Langue: Danish

Extrait

Redigeret af Jane Ege M ller, S ren S.E. Bengtsen Karen P. Munk
Metodefetichisme
Kvalitativ metode p afveje?
FORORD

Initiativet til og hele arbejdet med denne bog udspringer af Karen P. Munks Kvalitative empirigruppe p Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Institut for Kultur og Samfund, Arts, Aarhus Universitet. Gruppen har best et i 7 r og har igennem alle rene praktiseret f lles analyser af medlemmernes kvalitative empiri. De mange timer igennem rene tilbragt med diskussioner om kvalitativ empiri i dens mange udformninger har selvf lgelig ogs omfattet f lles refleksioner over, hvor den kvalitative forskningstradition bev ger sig hen, og hvorledes denne m ske er ved at blive for meget tradition og stivnen med bestemte - af l reb ger, bed mmelsesudvalg og vejledere - sanktionerede m der at udf re tingene p . Derfor foreslog t af gruppens medlemmer, Jane Ege M ller, at vi sammen skrev en kritisk bog om dette for at opbl de denne stivnen. Forfattergruppen bag denne bog best r b de af medlemmer af empirigruppen samt af forskere, der ikke har en direkte tilknytning til gruppen. Vi har dog fundet, at disse forskere deler gruppens forst else af, og arbejde med, kvalitativ forskning.
Det er redaktionens h b, at denne antologi kan s tte skub i diskussioner om den rette metode og m ske reducere en eventuel overdreven refrygt for samme og for, hvad videnskabelig praksis egentlig er for noget.

Redakt rerne
Aarhus Universitet, juni 2015
INTRODUKTION
Kvalitativ metode p afveje: ophav, kritik, nye perspektiver
Af Karen P. Munk, S ren S.E. Bengtsen Jane Ege M ller
Denne bog skal anskues som et fors g p at provokere til et opbrud i, hvad vi ser som en tendens til stivnen i m der at gribe kvalitativ forskning an p . For det f rste er bogen et bidrag til at udpege den kvalitative metodes filosofiske ophav og dens efterf lgende s regne forskningspr misser. For det andet er det et nske at kunne bidrage med forslag til en udvidet forst else af den kvalitative forskningsmetode samlet set uden at fragmentere den og splitte den op i myriader af internt forskellige delgrupperinger og nogle gange kontradiktoriske videnskabsteoretiske logikker.
Til dette form l vil antologien fors ge systematisk at behandle f lgende filosofiske temaer, som vi finder afg rende for p n og samme gang at kunne fremprovokere et opbrud og at hj lpe med til at formulere den kvalitative forsknings egne s regenheder:
en forst else af den kvalitative metodes afs t i videnskabshistorien
erkendelsesproblemet i empiriske videnskaber
en forst else af den genstand, man unders ger
den videnskabelige status af en anderledes tilgang
en diskussion af, hvad der konstituerer videnskabelig metode
Antologien best r af kritiske indl g, som alle i det store og hele er bygget op over den samme skabelon med en kritisk diskussion af kendte metodiske tilgange p baggrund af de ovenn vnte temaer samt en konstruktiv anvisning p andre m der at g re tingene p .
VIDNESBYRD
Selvom det, man i dag ben vner kvalitativ og kvantitativ metode , f rst blev ben vnt s dan fra 1960 erne, har de forskellige perspektiver og gr nsedragende metodeopfattelser, de repr senterer, v ret i brug i videnskaberne n rmest s l nge disse har eksisteret. For eksempel tr kker den danske statistiker Benny Karpatschof i sin bog Udforskning af psykologien linjerne helt tilbage til Galilei i 1600-tallet (2006). Galilei skelnede imellem, hvad han kaldte de prim re kvaliteter, som er egenskaber ved fysiske genstande (f.eks. masse og udstr kning), og de sekund re kvaliteter, som er knyttet til sanseoplevelser (f.eks. farve og smag), som er virkninger af de prim re. Det var Galileis overbevisning, at videnskab pr. definition m afgr nses til m ling af de prim re kvaliteter.
Men som det ofte sker i samfundsudviklingen, er tiden moden flere steder p n gang, og det kan s ledes v re vanskeligt at placere et udspring for en ny udvikling entydigt. I stedet m man anskue geografisk forskelligt placerede drivkr fter som l bende sammen i en konvergerende str mning. Imidlertid kan man historisk set nok med en vis ret datere den opblomstrende kritik af positivismen - in casu kvantitativ metode - til 1960 erne med Frankfurterskolen og kritisk teori som drivkraft, f rt an af den tyske professor i filosofi J rgen Habermas (1971). En markant amerikansk publikation fra 1967, som blev ganske dominerende i de f lgende mange r, de amerikanske sociologer B.G. Glaser og A.L. Strauss The Discovery of Grounded Theory. Strategies for Qualitative Research , anviste og anpriste direkte kvalitativ metode.
I en dansk sammenh ng forekommer det, at vi skal frem til omkring 1980, f r der begynder at ske noget her. En central kilde for udviklingen i Danmark var publikationen: Kvalitative metoder. Nyt fra samfundsvidenskaberne (Broch, Krarup, Larsen Rieper 1981), hvor de nu kendte danske kvalitative forskere, professor i p dagogisk psykologi Steinar Kvale og lektor i klinisk psykologi Jette Fog, bidrog som forfattere. Efter denne publikation gik det dog endnu noget tr gt i 1980 erne. Den ldste af os redakt rer fulgte som deltagende vidne udviklingen i Danmark p n rmeste hold med hensyn til begrebets opdukken og udbredelse i dansk forskning i 1980 erne og 90 erne.
I forhold til etablering af egentlig undervisning i denne nye tilgang til empiri kom den danske l geforening f rst med et kursus i kvalitativ metode i 1986 ledet af sociolog og nuv rende professor i folkesundhed p SDU Bj rn Holstein og med deltagelse af bl.a. Jette Fog som underviser. Interessant nok var den danske l geforening s ledes foran psykologerne, for undervisningen i forskningsmetode p psykologistudiet og i psykologernes forskeruddannelse i 1980 erne omfattede ikke kvalitativ metode, og begreberne kvalitativ og kvantitativ blev slet ikke omtalt i undervisningen, selvom Steinar Kvale sammen med Jette Fog og statistiker Bo Sommerlund havde grundlagt Center for Kvalitativ Metode p Psykologisk Institut (PI), Aarhus Universitet, i 1988. Der kom f rst rigtig gang i undervisningen p PI med Kvales f rste forskerkursus i kvalitativ metode i 1991. I kurset deltog i overvejende grad kommende forskere fra mange andre fag end psykologi. For en psykolog forekom kurset forvirrende i den forstand, at det ikke havde psykologisk teori eller orientering overhovedet som udgangspunkt, selvom det var planlagt af en professor i psykologi. Derimod introducerede Kvale filosofiske begreber som f nomenologi og hermeneutik som centrale metodebegreber - en fremmed terminologi for en psykolog, som havde gennemg et psykologuddannelsen p Aarhus Universitet. Men ogs meget sigende for psykologifagets forskningsm ssige orientering som f rst og fremmest v rende kvantitativ; Kvale m tte over i filosofien for at hente begreber, der kunne d kke denne nye metodeorientering.
Hurtigt efter dette f rste metodekursus dannede Steinar Kvale et netv rk af forskere fra forskellige discipliner fra Aarhus Universitet, K benhavns Universitet samt amerikanske universiteter, herunder bl.a. professor Max Van Manen, og s satte med dem det s kaldte Molslaboratorium-kursusforl b i kvalitativ metode for danske forskerspirer, der satsede p at arbejde med kvalitativ metode i deres ph.d.-projekter. Resten er historie: Kvale form ede efterh nden at s tte en n rmest global dagsorden for kvalitativ metode med sine publikationer, og begreberne kvantitativ og kvalitativ blev op igennem 1990 erne de stadigt mere dualistiske metodem ssige orienteringspunkter i den danske videnskabelige diskurs. I 1990 erne blev deltagerne i Kvales institut-interne forskerskole derfor ogs opl rt i systematisk at kunne im deg den typiske kritik fra kvantitativt orienterede forskere under de kommende ph.d.-forsvar. Dette var netop et s rligt problem for psykologer, idet psykologifaget i forvejen havde sine faginterne sp ndinger p grund af en historisk splittelse imellem statistiske (dvs. eksperimentel metode og sp rgeskemametode) og case-orienterede metoder.
Imidlertid var det interessant nok ogs s dan, at parallelt med disse metodediskurser og anerkendelseskampe i dele af socialvidenskaberne udfoldede antropologien sig udelukkende som en fuldt anerkendt kvalitativt orienteret videnskab. M ske fordi man fra starten havde metoden deltagerobservation som et antropologisk blue print , der if lge sagens natur m tte inddrage forskerens person og pr. definition m tte udelukke kvantitative metoder. Antropologien kunne ikke qua sin genstand - beskrivelse og unders gelse af andre (undertiden illitter re) kulturer - g re dette ved hj lp af sp rgeskemaer eller eksperimenter for den sags skyld. Da kvantitativ / kvalitativ -dualismen senere blev det metodem ssigt anerkendte spektrum, kunne antropologerne derfor - med god ret, men ogs med en vis misundelse fra en splittet psykologi - st frem som s rlige kvalitative metodeeksperter.
STIVNEN
Siden man i dansk forskning br d igennem den kvantitative metodemur og banede vejen for en videnskabelig legitimering af kvalitativ metode, er m ngden af universit re kvalitative metodeprojekter n rmest eksploderet. Men ogs akademiseringsb lgen inden for de mellemlange videreg ende (ikke mindst sundheds-) uddannelser har siden profiteret af dette metodem ssige opbrud.
Det har imidlertid ikke alene v ret en gunstig udvikling, for hele det kvalitative omr de har tilsyneladende fra starten manglet forbilleder og retningsangivelser, hvilket forekommer prim rt at v re et problem for videns- og praksisfelter, hvor kvalitativ metode repr senterede en helt anderledes m de at t nke p , og hvor man prim rt har bygget p en kvantitativ tradition. En lang r kke sp rgsm l meldte sig og melder sig bestandigt for den kvalitative forsker, som mere eller mindre refleksivt forholder sig til den epistemologiske model og dens filosofiske grundlag (empirismen), der er kendetegnet for den mere anerkendte kvantitative metode. F rst og fremmest har man ikke i den kvalitative metodepraksis de samme velbetr dte stier, man kan f lge med