Bæredygtighed

Description

Øget drivhuseffekt, tab af biodiversitet, befolkningstilvækst og massive forbrugsstigninger kombineret med frygt for mangel på føde og ressourcer. Menneskeheden står over for væsentlige globale udfordringer, og spørgsmålet er, hvordan vi bedst sikrer generationernes levevilkår.
Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder giver et samlet videnskabeligt overblik over begrebet. I artikler om alt fra eco-design og virksomhedsansvar til landskabskvalitet og energipolitik ridser 20 forfattere debattens historiske baggrund op og introducerer til centrale værdier og principper. De diskuterer centrale love, regler og planer og analyserer specifikke metoder og måder, kravet om bæredygtighed kan varetages på.
Bogen kan bruges som lærebog, men henvender sig også bredere til læsere, der gerne vil forstå debatten om vores fælles fremtid.

Sujets

• Environmental Science
• Sciences et techniques
• Science

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 avril 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840537
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Redigeret af Finn Arler, Mette Alberg Mosgaard Henrik Riisgaard
B redygtighed
V rdier, regler og metoder
Indledning
B redygtighed er et emne, der ber rer os alle. I hvert fald de af os, der gerne vil give verden videre i en stand, som er lige s god som - eller m ske ligefrem bedre end - den, vi selv overtog den i. Og hvem vil ikke gerne kunne det? B redygtighed handler om at tage de hensyn til kommende generationer, som vi selv med rette kunne forvente, at tidligere generationer havde taget til os i en tilsvarende situation. Og det handler om at viderebringe den arv, som for en stund er i vor varet gt, i en ordentlig forfatning.
Det er vigtigt at understrege, at vi b r g re, hvad vi ville forvente, at vore forf dre og -m dre ville have gjort i en tilsvarende situation. Vor situation er nemlig p centrale punkter anderledes end tidligere generationers. Der er ganske vist ingen grund til at tro, at de ikke ogs bekymrede sig lige s meget, som vi g r, for afkommets sk bne, og de gjorde derfor typisk ogs , hvad de kunne for at hj lpe og underst tte. Tilmed var de ofte mere optaget af, at det gik andre medlemmer af deres lokale f llesskab godt, end de fleste af os er i dag.
Derimod var de f rreste konfronteret med udfordringer og krav om hensyn, der ikke blot r kker videre end familien og sl gten, men b de n r ud over lokalsamfundet og nationens gr nser. En r kke problemer som den gede drivhuseffekt, tab af biodiversitet etc. er umiddelbart globale, og med det hastigt stigende antal mennesker p kloden, som bliver mere og mere forbundne i kraft af teknologi, organisation og gensidig p virkning, kan menneskers ofte vanskelige livsbetingelser i andre dele af verden ikke ignoreres.
Kravene om at t nke langt b de i rum og tid er i dag mere omfattende end nogensinde f r. I mange tilf lde vil kravet om hensyntagen tilmed omfatte generationer s langt v k i tid, at vi vanskeligt kan forestille os, hvem de er, og hvordan de lever. Det g r det naturligvis til en voldsom udfordring at fors ge at handle p passende vis. Ikke nok med det. Da vi mennesker er stadigt mere dominerende p kloden, er der ingen grund til at stoppe ved artsgr nsen. Hensynet til andre arter - eller i det mindste kravet om at videregive den biologiske arv til vore efterkommere - er sv rt at komme uden om i en tidsalder, der er blevet betegnet som antropoc n , dvs. som menneskenes tidsalder, fordi menneskers massive p virkning af omgivelserne efterh nden har n et geologiske dimensioner.
B redygtighed ber rer p den m de os alle. For mange mennesker i vor egen privilegerede del af verden ser det i f rste omgang m ske ud til, at vi prim rt ber res p et teoretisk plan. Hvad menes der mere pr cist med b redygtighed? Hvilke hensyn og forpligtelser drejer det sig om? Hensyn til hvem og i hvilket omfang? Hvad er det for en arv, det er vigtigt at bringe videre? Hvordan g r det i det hele taget med den for tiden? Hvor meget kr ves der yderligere af os? Skal vi oml gge vores tilv relse for at leve op til forpligtelserne, eller kan vi p de fleste omr der forts tte som hidtil? Det h vdes indimellem, at b redygtighed efterh nden er blevet et s mangetydigt og dermed intetsigende et begreb, at vi ikke beh ver tage det alvorligt. Skal vi tage d t alvorligt?
B redygtighed kan nu hurtigt blive mere end et teoretisk problem, hvis det viser sig, at der reelt kr ves noget af os. Netop d t er en af denne bogs grundantagelser. Vi m i s fald sp rge, hvordan vi mere pr cist griber det an? Til en start er det v rd at unders ge, hvilke initiativer, regler og planer der allerede er sat i v rk. Hvilke af dem ser ud til at underst tte b redygtigheden bedst? Hvilke problemer l ber de ind i? Hvad mangler? N r vi dern st skal vurdere, hvad det vil v re bedst at g re, bliver sp rgsm let, hvilke metoder og procedurer vi kan l ne os op ad. Skal noget grundl ggende ndres, hvilke forhold skal vi s v re s rligt opm rksomme p undervejs?
Bogens sigte
Det er en r kke af disse og tilsvarende sp rgsm l, der tages op i denne bog. Id en med bogen er dobbeltsidig. P den ene side h ber vi, at bogen vil blive anvendt som l rebog. De prim re l sere er studerende p tv rfaglige milj - og b redygtighedsuddannelser, ansatte med milj funktioner eller tilsvarende i kommuner og private virksomheder, planl ggere, undervisere, journalister osv., der arbejder med omr det. Bogen vil ogs kunne anvendes p en r kke andre uddannelser, netop fordi b redygtighed er blevet et emne, som alle ber res af.
Af samme grund henvender bogen sig p den anden side ogs til det brede - og heldigvis voksende - publikum, der interesserer sig for b redygtighed, og som gerne vil g lidt dybere ned i emnet. Enten for at se n jere p de v rdier, b redygtighed er forbundet med. Eller for at blive klogere p , hvordan regler og metoder er skruet sammen. Kapitlerne er da ogs skrevet p en m de, der g r det muligt for bredt orienterede og interesserede l sere at f lge dem. Vi har tilstr bt at undg faginterne begreber og sv rt tilg ngelig teori. Har det v ret n dvendigt at anvende generelle teorier, er l seren s gt taget ved h nden, og s rlige fagudtryk og forkortelser er s vidt muligt undg et eller udtrykkeligt forklaret.
Kapitlerne er alle af introducerende art. Forfatterne har tilstr bt at give brede introduktioner til de behandlede omr der frem for at forf lge nogle mere begr nsede problemstillinger helt ud i detaljen. Bogen er i udgangspunktet en l rebog, der vil skabe overblik. Den er hverken en detaljeret opslagsbog eller en fakta- og eksempelsamling. N r regels t introduceres, er det for at skabe sammenh ng og s tte i perspektiv. Man vil sj ldent kunne tr ffe konkrete afg relser i enkeltsager ud fra gennemgangen.
Tilsvarende g lder, at n r metoder introduceres, er form let at s tte dem ind i en bredere (bl.a. historisk) sammenh ng, som man ikke uden videre kan indhente andetsteds. Der er ikke tale om manualer over de behandlede metoder, og selvom der optr der mange eksempler, er kun f af dem af mere detaljeret art. Manualer, statistisk materiale og relevante eksempler vil derfor ogs med fordel kunne inddrages i undervisningen - eller benyttes som supplerende materiale til l sningen af en r kke kapitler.
Bogen har et eksplicit normativt udgangspunkt i udvalgte v rdier, der relaterer sig til b redygtigheden, og hvoraf flere behandles i de f rste kapitler. Ud over b redygtigheden selv, kan man pege p retf rdighed, demokrati, kvalitet etc. Der kan v re forskellige tolkninger af disse, og der er tilstr bt saglighed, fairness og n gternhed over for de forskellige positioner, der m tte g re sig g ldende. M let har dog ikke v ret neutralitet. Selvom der prim rt er tale om en l rebog, er kapitlerne engagerede indl g i debatten om b redygtighedens m l og midler. Det fordrer som sagt en udstrakt grad af n gternhed og fairness over for andre standpunkter - gold og ufrugtbar dogmatik og polemik m man g andre steder hen for at finde.
Det skal i den forbindelse understreges, at bogen ikke er t nkt som et koordineret kampskrift for en bestemt sag. Selvom der undervejs har v ret debatter mellem forfattere p tv rs af kapitler, s b rer forfatterne hver is r det fulde ansvar for de synspunkter, de fremf rer og fors ger at underbygge. Redaktionen har alene tilstr bt at fremme saglighed i argumentationen, ikke at ensrette tolkninger og konklusioner. Selvom der i forfatterkollegiet er bred konsensus om mange forhold, herunder ikke mindst om b redygtighedens vigtighed, s vil det n ppe v re vanskeligt at finde uensartede tolkninger af en r kke emner i forskellige kapitler.
Bogens opbygning
F rste del om v rdierne behandler nogle af de overordnede id er og principper, som er afg rende i forhold til b redygtighed, i et b de historisk og systematisk perspektiv. Det indledende kapitel B redygtighed og b redygtig udvikling giver en overordnet gennemgang af debatten om b redygtighed, s dan som den historisk har udviklet sig, og introducerer til nogle af de centrale begreber i debatten. I kapitlet Global fordeling behandles den globale dimension, som udg r et centralt element, n r sp rgsm let om b redygtighed - p godt og ondt - udvides til et sp rgsm l om b redygtig udvikling.
V kstdebatten behandles i et s rskilt kapitel, der fors ger at optegne en r kke af de mest markante positioner, der historisk og aktuelt har v ret anvendt i debatten for og imod konomisk og materiel v kst. Forholdet mellem demokrati og b redygtighed behandles i det f lgende kapitel, bl.a. med udgangspunkt i energiomr det som case. Endelig behandles nogle af de v rdier, vi som del af natur- og kulturarven nsker at videregive til kommende generationer - herunder biodiversitet, natur- og landskabskvalitet - i kapitlet Det bne lands unikke v rdier .
Bogens anden del ser n rmere p reglerne og planerne , som er eller har v ret i brug p omr der af stor betydning for sp rgsm let om b redygtighed. Denne del af bogen indledes med en generel introduktion om regelapparaternes udvikling , dvs. om de skiftende former for reguleringer til sikring af f lles goder, som har afl st hinanden det seneste rhundrede.
Kapitlet Renere teknologi behandler herefter mere specifikt det forebyggende arbejde, som har karakteriseret milj reguleringen af virksomheder de seneste rtier, og hvor man har s gt at skabe get synergi mellem virksomhedernes selvregulering og myndighedernes milj regulering. Kapitlet Planl gning i det bne land fremstiller det stadigt mere komplekse regelapparat, der karakteriserer moderne planl gning, og hvor samfund og milj politik udvikler sig sammen i en stadigt mere intim co-evolution r proces.
De f lgende kapitler g r t ttere p reguleringen af mere specifikke omr der. Kapitlet Fra vandmilj planer til gr n v kst gennemg r udviklingen af vandmilj reguleringen, siden de f rste vandmilj planer s dagens lys i begyndelsen af 1980 erne og frem til de nye EU-initierede vandplaner. Kapitlet Byplanl gning og b redygtighed handler om by-omdannelse i b redygtig retning med s rligt fokus p de fys