Treogtredivte Oversigt over Rådets Virksomhed

Council Of The European Union

Sujets

• Annual report
• Common Agricultural Policy
• Council of the European Union
• Common Fisheries Policy
• Economie gestion

Informations

• Publié par: COUNCIL-OF-THE-EUROPEAN-UNION
• Nombre de lectures: 20
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Generalsekretariatet for Rådet
for De Europæiske Fællesskaber
TREOGTREDIVTE OVERSIGT
OVER
RÅDETS VIRKSOMHED
1. JANUAR - 31. DECEMBER 1985 Generalsekretariatet for Rädet
for De Europæiske Fællesskaber
TREOGTREDIVTE OVERSIGT
OVER
RÅDETS VIRKSOMHED
1. JANUAR -31. DECEMBER 1985 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
DE ISBN 92­824­0382­3
GR ISBN 92­824­0383­1
EN ISBN 92­824­0384­X
FR ISBN 92­824­0373­4
IT ISBN 92­824­0385­8
NL ISBN 92­824­0386­6
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1987
ISBN 92­824­0381­5
Katalognummer: BX­47­86­317­DA­C
© EKSF­EØF­Euratom, Bruxelles ■ Luxembourg 1987
Printed in Belgium Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 7
KAPITELI—Institutionernes virksomhed 13
A —Rådet13
Β — Europa­Parlamentet15
C' — Institutionelle anliggender 28
D — Domstolen29
E — Det ØkonomiskeogSocialeUdvalg30
F — Konventioner30
KAPITEL II — Eri bevægelighedog fælles regler 33
A — Frie varebevægelser — Toldunionen—Konkurrenceregler —
Industripolitik og indbyrdes tilnærmelseaflovgivningen — Jern­
og stålindustrien 33
Β —Etableringsretogfriudveksling af tjenesteydelser41
C —Intellektuelejendomsret46
D —Harmoniseringaflovgivningen inden for civilret og handelsret...49
KAPITEL III — Økonomisk og social politik 51
A — Økonomiske, finansielleogskattemæssige anliggender samt
spørgsmål om eksportkredit51
Β — Socialpolitik 57
C —Regionalpolitik62D— Udarbejdelse af en energipolitik for Fællesskabet 65
E — Transport 74
F—Forskning81
(ï—Miljø84
11—Andrespørgsmål90
KAPITEL IV — Forbindelse med tredjelande og med de associerede
stater95
A — Udvidelsen af Fællesskabet 95
Β — I landelspolitik99
C — Forbindelserne medindustrilandeneog statshandelslandene....103
D — Nord­syd­dialogen109
E — Udviklingssamarbejde113
F — Forbindelser med AVS­staterne og De Oversøiske Lande og
Territorier 122
(i—Middelhavslandene — Den europæisk­arabiske dialog —Golf­
staterne—Yemen132
II—Latinamerika— Asien146
KAPITEL V — Den fælles fiskeripolitik 149
A — Fællesskabsordningtorbevarelse og forvaltningaffiskeressour­
cerne ""^ 149
Β — Denfællesmarkedsordningforfiskerivarer152
C — Strukturforanstaltninger154
D — Forbindelser på fiskeriområdetmellemFællesskabet og visse
tredjelande 155
E—Internationaleorganisationer158
KAPITELVI—Den fælles landbrugspolitik Kil
A — Retningslinjer for den fælleslandbrugspolitik161
4 Β — Forvaltning af den fælles landbrugspolitik 171
C — Samordning af medlemsstaternesholdning i international sam­
menhæng 184
D—Harmonisering af lovgivningen inden for fødevaresektoren samt
denfytosanitære, veterinære og zootekniske sektor 185
E—Strukturpolitik191
KAPITEL VII — Administrative spørgsmål 195
A — Budgetspørgsmål 195
Β — Andrebudgetspørgsmål212
C' — Personalevedtægten213
Tabeller217
Forkortelser 221
Emneregister225Indledning
1985 blev i første række kendetegnet ved tilendebringelsen af forhandlingerne
med Spanien og Portugal, efterfulgt af den højtidelige undertegnelse af
Tiltrædelsestraktaten den 12. juni, forst i Lissabon og derefter i Madrid, og i
anden række ved revisionen af traktaterne om oprettelse af De Europæiske
Fællesskaber. Den mellemstatslige konference, der blev indkaldt i den anled­
ning, kunne således, efter at der var holdt 6 moder fra september til december
1985 på udenrigsministerplan under overværelse af repræsentanter fra Spanien
og Portugal, lade den vilje, slats- og regeringscheferne havde bekræfte! i Den
Højtidelige Erklæring om Den Europæiske Union undertegnet i Stuttgart i 1983,
komme konkret til udtryk.
Ændringen af Rom-Traktaten skal give bedre muligheder for, at Fællesskabet
kan videreudvikle sig, f eks. gennem en udvidelse af afstemningsreglerne til at
omfatte kvalificeret flertal på visse områder, den nye procedure for samarbejde
med Europa-Parlamentet, gennemførelsen af det fælles indre marked inden
31. december 1992 og institutionalisering af samarbejdet på det udenrigspolitis­
ke område.
1985 kan således anses for at være en vigtig etape i opbygningen af Europa.
Fællesskabets økonomi forbedredes på flere områder i løbet af året. Ekspansio­
nen i den økonomiske aktivitet, som blev påbegyndt for to år siden, fortsatte, og
der blev tilbagelagt vigtige etaper på vejen mod genoprettelse af en vis
prisstabilitet. Generelt set fortsattes bestræbelserne for at udligne underskudde­
ne på budgettet og udadtil. Dog fik dette kun ringe indflydelse på beskæftigelses­
niveauet, og kvinder og unge, som søger arbejde for første gang, er stadig dem,
¡1er er hårdest ramt af arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden, især blandt de
langtidsledige, giver stadig anledning til de største bekymringer i Rådet. Derfor
har Rådet også fremhævet, at der må udarbejdes en samarbejdsstrategi fælles
for Fællesskabet, medlemsstaternes regeringer saml arbejdsmarkedets parter
med henblik på skabelse af flere stillinger i et stort indre marked.
For at sikre balancen på budgettet traf Rådet en afgørelse, der træder i stedet for
afgørelsen af 21. april 1970, hvorved ordningen med egne indtægter blev
indført. Med denne nye afgørelser hævedes maksimalsatsen for tilførsel af egne
indtægter hidrørende fra merværdiafgiften fra l CA til 1,4'A. Ved samme afgørelse, som skulle lose problemel med den manglende balance pa hudgellet,
hiev der indfort et finansiell korreklionssysiem for Dei Forenede Kongerige.
Med henblik ¡χι al styrke Del Europæiske Monetære System og ECU'ens rolle
vedtog Radei nogle bestemmelser, hvorved Den Europæiske Fond for Mone­
tært Samarbejde får mulighed for al udstede ECl' til gengæld (or monetære
reserve­anbringelser foretagel af tredjelandes centralbanker og internationale
monelære institutioner.
Denne målsætning er også målsætningen lor en stor del af Radels virksomhed.
Den allerede indledte ¡¡olitik til gennemførelse af den frie bevægelighed inden
for en række erhverv fortsatte i 1985 med beslutninger om fri etableringsret for
arkitekter og farmaceuter. Den gradvise afvikling af kontrollen ved grænserne i
Fællesskabet, som Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig traf beslutning
om som led i den frie bevægelighed for Fællesskabels borgere, ueller også
blandi bestræbelserne henimod el Borgernes Europa.
Rådet vedtog endvidere i 1985 de politische retningslinjer, der er nødvendige for
al sikre gennemførelsen af en fælles transportpolitik i overensstemmelse med
Domstolens dom i sag 13183 saml nogle af konklusionerne fra Det Europæiske
Råds mode i Milano.
1 henhold lil disse retningslinjer skal der bl.a. inden udgangen af 1992 skabes el
frit transportmarked uden kvantitative restriktioner, og i samme periode skal
konkurrencefordrejninger fjernes. Arbejdet i Rådet foregår under hensyntagen
til rammeplanen på transportområdet, som blev vedlaget samtidigt. I henhold til
denne rammeplan. skal der foruden markedsordningerne indrettes infrastruk­
turakser af betydning for Fællesskabet samt træffes foranstaltninger, der kan
lette grænseovergangen og transit og gøre transporten i Fællesskabet sikker.
I samme øjemed fortsatte Rudet forenklingen af formaliteterne i samhandelen
mellem medlemsstaterne ved at godkende indførelsen af el enhedsdokument til
anmeldelse af varers afsendelse, transit og ankomst.
Efter en gennemgang af forholdene i raffinerings­ og olieindustrien fandt Rådet,
al der var behov for lo ting: at fortsætte rationaliserings­ og moderniseringspro­
cessen for denne industris kapacitet og sideløbende hermed al foretage en
rimelig fordeling mellem de vigtigste industrialiserede partnere med markeds­
økonomi af indførslen uf raffinerede produkter fru en række olieproducerende
lande, som nu har raffineringsindustrier. Radei fremhævede den betydning, del
fonsal tillægger gennemforeisen af demonstrationsprojekter på energiområdet,
for hvilke tiel vedlog uve bestemmelser, saledes at der fortsat kan ydes finansiel
stolle.
Rudet gav i oktober 1985 sin tilslutning til den nødvendige omlægning af jern­ og
stålindustrien efter 1985. Den nye f