Kunstig intelligens bagfra

Anders Søgaard

Description

I kunstig intelligens prøver computere at afkode, hvad vi siger til dem. Efter mange års forsøg er det ved at lykkes, og de intelligente maskiner hjælper os nu med at oversætte vores e-mails, fylde vores kalendere ud og parkere vores biler. Teknologien er for længst flyttet ind bag skærmene lige foran os. Alligevel forbinder de fleste den med talende robotter og hurtigvækstende startups. Bagfra ser kunstig intelligens helt anderledes ud: Algoritmer tygger sig igennem millioner af data og regner baglæns for at lære af egne fejl. Og måske kan computerens sorte boks afsløre lige så meget om os selv som om kunstig intelligens og åbne vores øjne for, hvorfor en teknologi, der skulle gøre informationer til allemandseje, ender med at bære brænde til ulighedens bål.
Kunstig intelligens bagfra er støttet af Carlsbergfondet.

Sujets

• Science

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 22 octobre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788775970551
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

ScienceFaction
Anders S gaard
Kunstig intelligens bagfra
Aarhus Universitetsforlag
Kunstig intelligens bagfra
Anders S gaard og Aarhus Universitetsforlag 2022
Tilrettel gning og omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Forfatterfoto: Anders Bach
Forsideillustration: Mikkel Henssel
Forlagsredaktion: Maria Schaldemose Kristensen
Bogen er sat med Euclid Circular A
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 9788775970551 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Projektets styregruppe
Lone Frank/Weekendavisen
Kristoffer Fr kj r/Videnskabernes Selskab
Linda Greve/VIA Uddannelsesakademi
Hanne Hautop/Rosborg Gymnasium
Jens Holbech/Science and Technology, Aarhus Universitet
S ren Rud Keiding/AIAS, Aarhus Universitet
Carsten Rab k Kjaer/Aktuel Naturvidenskab
Peter Clemens Kj rgaard/Statens Naturhistoriske Museum
Thomas Brun Kristensen/Fagkonsulent i fysik
Maiken Lykke Lolck/Naturvidenskabernes Hus
Bo Skaarup/Naturhistorisk Museum Aarhus
Tobias Wang/Bioscience, Aarhus Universitet
I Stanley Kubricks science fiction-klassiker Rumrejsen r 2001 spilles hovedrollen af computeren Hal 9000, som overv ger bes tningen i rumskibet Discovery gennem et r dt je. Den amerikanske datalog Marvin Minsky deltog som konsulent i filmudviklingen. // BFA/Alamy Stock Photo
Ad en sn rklet vej
For r
S snart vejret mildnes i april, samles Berlins indbyggere p weekenddage om de smukke bades er i byens udkant. Eftersom Schlachtensee kan n s med S-Bahn, er den en af de mest bes gte af bades erne. Her er ingen strand. Egetr skronerne r kker hele vejen rundt om den ottetalsformede s og langt ud over det spejlblanke vand. I april 2020 - f m neder efter coronaepidemiens udbrud - m dtes jeg ved Schlachtensee med en h ndfuld hjemsendte Googlekollegaer.
Jeg var g steforsker ved Googles forskningskontor i Berlin det r. Google forsker i alt fra f rerl se biler til automatisk overs ttelse mellem sprog, og de har langt flere forskere ansat inden for kunstig intelligens end verdens f rende universiteter. De har ni forskningskontorer i USA, seks i Europa, t i Afrika, t i Mellem sten og to i Asien. Berlinkontoret ligger midt i Berlin, lige over for Museums en.
Mine kollegaer var alle under fyrre. Vi sad i gr sset og spiste quinoasalat. Tre af os sv mmede tv rs over s en og tilbage. Sorte jeans, farvede solbriller og piercinger. Vi lyk nskede en kvindelig kollega, som netop havde skiftet k n. Set udefra kunne vi lige s godt have v ret et punkkollektiv p skovtur, men det var heller ikke, fordi vi ligefrem skiltede med at arbejde for Google.
ret f r havde der v ret store demonstrationer mod techgiganten. F*ck Off, Google! hed demonstrationerne. En blanding af punkere, milj fork mpere og privacyaktivister - som kun havde til f lles at v re imod Google - k mpede for at f den amerikanske virksomhed til at droppe deres planer om at bygge nye kontorer i Berlin. Lignende demonstrationer fandt sted i Seattle og San Fransisco, ikke bare mod Google, men mod alle de store virksomheder, som arbejdede med kunstig intelligens.
Utilfredsheden skyldtes virksomhedernes enorme rigdom og lave skatteprocent, men ogs billedet af kunstig intelligens som en uigennemsigtig teknologi, der manipulerer og kontrollerer befolkninger. Kameraer scanner ansigter i fitnesscentre og vurderer kundernes hum r. Sociale medier censurerer billeder og skaber filterbobler eller ekkokamre af nyheder. Algoritmer handler aktier. Google fremstod som et symbol p global ulighed, gentrificering og overv gning.
Kunstig intelligens opstod som forskningsfelt i slutningen af 1950 erne, men oplevede i f rste omgang kun en kort opblomstring. 1970 erne og 1980 erne omtales tit som kunstig intelligens vinter. En periode, hvor den brede befolkning ans forskning i kunstig intelligens som enten latterlig eller farlig. De, som troede, at fremtidens computere for altid kun ville kunne udregne matematiske ligninger og holde styr p store m ngder af data, s den som latterlig. Og de, som frygtede, hvad dataloger ville v re i stand til at udvikle, s den som farlig. Nu for ret endelig var ankommet, f ltes det, som om en ny vinter allerede truede.
Da jeg cyklede hjem ad Zehlendorfs uendelige all er, t nkte jeg p F*ck Off, Google! og p alle de demonstrationer, jeg selv havde deltaget i, da jeg var yngre og havde gr nt h r. Jeg t nkte ogs p , hvad det var, der havde ledt mig til at forske i kunstig intelligens - for K benhavns Universitet, for Google og Amazon.
Efter gymnasiet l ste jeg teoretisk filosofi i Lund i Sverige. Jeg gik til forel sninger i det gamle kongehus over for domkirken, som den svenske konge overdrog til universitetet i slutningen af 1600-tallet. Bygningen indeholder ogs et observatorium i t rnv relset og et anatomisk teater. De anatomiske teatre skulle i vrigt forf lge mig.
I Universitetsparken p sterbro, hvor jeg som professor i datalogi havde kontor fra 2017 til 2021, l ogs et anatomisk teater. Og forel sningssalen p Googles kontor i Berlin var ogs et gammelt anatomisk teater. Selv om det t tteste, jeg nogensinde har v ret p kirurgisk arbejde, er at pille splinter ud af mine b rns f dder, har jeg altid v ret drevet af lysten til at bne den sorte boks, vi kalder for os selv .
Som studerende i filosofi k bte jeg mig fattig i boghandlen p universitetet og l ste Kant og Wittgenstein, som gjaldt det livet. Og det gjorde det vel p sin vis ogs . Jeg ville forst , hvordan vi l rer, og hvordan vi ved, vi har l rt noget. 567 + 80 = 647, men hvor ved vi det fra? Ingen af os har talt efter, og vi har formentlig aldrig set pr cis det regnestykke i en matematikbog. S hvorfor er vi s sikre i vores sag? Jeg ville forst , hvordan vi l rer alt det, der adskiller os fra stueplanter og nyf dte babyer. Og hvordan vi fort ller hinanden om, hvad vi har l rt.
Men jeg opdagede hurtigt, at selv om filosofi var - og stadig er - mit yndlingsfag, tilb d faget mig ikke tilstr kkelige v rkt jer til at forst , hvordan vi l rer. Til semestrets anden forel sning, mellem tr m bler og pastelfarvede v gge, spurgte en af mine svenske medstuderende, hvorfra vi kan vide, at vi forst r hinanden? Vores underviser s ud over den rullekravekl dte forsamling og svarede: Hvad mener du med at forst ?
De n ste to minutter forl b i slowmotion.
Sp rgsm let var uendeligt interessant, men vi n ede ingen vegne. Ingen af os havde redskaber til at svare p det. n mumlede, at forst else var det modsatte af mangel p forst else. En anden sagde, at det var umuligt at forst noget som helst, fordi alting forgrenede sig i det uendelige, n r man s n rmere efter. Vores underviser sagde, at foruds tningen for forst else er overensstemmelse mellem verdensbilleder, og at verdensbilleder er handleforskrifter - eller noget i den stil. S s han p sit ur og besluttede, at det var et godt tidspunkt at holde pause.
Det begyndte at g op for mig, at filosofistudiet p mange m der var som et diskussionsforum for fodboldfans: Alle holdt med hver deres hold. Der er ingen argumenter eller videnskabelige unders gelser, der kan overbevise Br ndbyfans om at holde med AGF. I sidste ende er det et sp rgsm l om f lelser og tilh rsforhold. P filosofistudiet holdt de studerende med Foucault og Deleuze og l ste forskningsartikler, som fodboldfans l ser referatet af en fodboldkamp: Hvem vandt? Og var det ikke dommerens skyld s ?
Den tyske digter Goethe skrev engang, at i kunsten er det bedste godt nok. Det var hans m de at sige, at kunst ikke blot er smag og behag eller et sp rgsm l om holdninger. S dan er det ogs i naturvidenskaberne, som jo tilstr ber objektivitet. Jeg forsker i, hvordan vi kan f computere til at forst sprog. I kunstig intelligens fandt jeg et sted, hvor jeg kunne studere de filosofiske sp rgsm l, der har optaget mig allermest, siden jeg var barn - hvordan l rer vi, og hvordan ved vi, vi har l rt noget?
Kunstig intelligens er no bullshit og open access . Fagf ller deler nye forskningsresultater s tidligt som muligt, og alt kode bliver lagt ud i det bne. Forskere bygger videre p andre forskeres kode og opdager som regel hurtigt fejl og mangler. Fordi alt er utvetydigt og frit tilg ngeligt, er der som regel ogs enighed blandt forskere om, hvad der er god og d rlig forskning. Uanset om de er for eller imod Foucault.
Menneskelig intelligens i en maskine
Det var den amerikanske datalog John McCarthy, som anvendte ordet kunstig intelligens f rste gang i 1956. P det tidspunkt var McCarthy en ung adjunkt ved Dartmouth Colleges matematiske institut, og med st tte fra Rockefellerfonden havde han inviteret et dusin forskere fra n r og fjern til et m nedlangt seminar p instituttets verste etage.

Nogle af deltagerne i verdens f rste konference om kunstig intelligens p Dartmouth College i 1956. Bagerst til h jre ses John McCarthy, som arrangerede konferencen. I midten af billedet sidder Marvin Lee Minsky, og yderst til venstre ses Oliver Gordon Selfridge. // Photo by courtesy of the Minsky Family
F r senere skabte McCarthy programmeringssproget LISP. I 1971 modtog han den s kaldte Turing Award, en meget fornem forskningspris inden for datalogi, opkaldt efter den britiske matematiker Alan Turing.
Dartmouth College ligger i New Hampshire, ved Connecticutfloden og for foden af grankl dte bakkedrag. Universitetet er t af kun ni amerikanske universiteter grundlagt f r Den Amerikanske Revolution i 1775-1783. Der g r et par tusinde studerende, og universitetet er det mindste i Ivy League, en sammenslutning af prestigefyldte universiteter p den amerikanske stkyst.
Campussen best r af r de murstensbygninger med irgr nne tage, fordelt p en stor gr spl ne og forbundet af sm gangstier. Over den ikoniske hovedbygning - Baker-Berry-biblioteket - troner et tres meter h jt t rn, en kopi af Independence Hall i Philadelphia. Det var p trappen til hovedbygningens indgang, at konferencens deltagere lod sig fotografere til et af de mest ber mte fotografier i kunstig intelligens historie.
P Dartmouth College diskuterede forskerne id en om at implementere mennesk