jerusalem

Description

"Jerusalem er på mange måder et monument over de værste menneskelige egenskaber og følelser: had, fanatisme, jalousi, besiddertrang og magtfuldkommenhed, opført i overensstemmelse med religionernes inderste, sorte kerne: den ikke-eksisterende anerkendelse af andres sandheder og dermed en fuldkommen mangel på evne til at dele. Man skulle tro, det måtte være en grim by. Men det er det ikke."
Martin Krasnik, citat fra bogen

Sujets

• Travel

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 avril 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840353
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 11 Mo

Extrait

Eksterne redakt rer Michael Bach Henriksen Kasper Bro Larsen
jerusalem
pia tafdrup
Jeg debuterede med N r der g r hul p en engel i 1981 og har udgivet 15 digtsamlinger, senest Salamandersol i 2012. Desuden har jeg udgivet to romaner, en poetik og to skuespil. I poetikken fra 1991 skrev jeg bl.a. om identitet og n vnte for f rste gang min j diske baggrund: Jeg er digter, kvinde, j de, dansk. R kkef lgen er vilk rlig, jeg er det hele p n gang, men sproget kan kun angive r kkef lge, ikke simultanitet. Herefter fulgte tre digte i Krystalskoven fra 1992, der ber rte en j disk tematik. Det, jeg havde lagt l g p , dukkede af sig selv op i mine tekster. Den franske digter Arthur Rimbaud siger: Det er forkert at sige: Jeg t nker: Det skulle hedde: Jeg bliver t nkt. Jeg tog derfor konsekvensen og rejste til Jerusalem for at konfrontere mig med den side, jeg ikke anede, hvordan jeg skulle forholde mig til, fordi jeg er d bt og vokset op i en kristen kultur. Det blev dengang til to voldsomme m der, der ndrede mit liv og resulterede i bogen Territorialsang. En Jerusalemkomposition .

jerusalem
utopi eller r realitet
Jeg kom til Jerusalem fra en dansk baggrund med det danske sprog i bagagen. Det var p dansk, Jerusalem skulle indfanges som by, som mental tilstand, som historisk og mytisk sted. Og det var til Danmark, jeg skulle vende hjem. Min f rste rejse fandt sted fra sidst i august til sidst i september 1992, den anden i maj m ned 1993. Jeg ville ikke blot v re turist, det var mit nske at bo og arbejde i byen. Efter min anden rejse til Jerusalem kunne jeg imidlertid ikke tage tilbage til Fyn. Jeg tog derfor ind til mit arbejdsv relse i Zinnsgade i K benhavn.
Da jeg gik omkring i kvarteret der, havde jeg en euforisk f lelse af ikke at kunne s tte mine ben p fortovet. Jeg sv vede n rmest over det og vidste, at noget nyt skulle ske. Jerusalem havde v ret en vigtig katalysator for mig til at t nke mit liv igennem. Jeg havde i min bevidsthed ved m det med byen flyttet mig s meget, at jeg m tte tage konsekvensen og skifte bop l. Rent fysisk kunne jeg umuligt komme tilbage til mit udgangspunkt. P bare en time skaffede jeg den lejlighed i K benhavn, hvor jeg nu bor.
Jerusalem er et konkret sted p jorden, men ogs en by, mange har knyttet dr mme og forventninger til. En by i himlen er den blevet kaldt. Jerusalem lever i mange menneskers bevidsthed, uden at de nogensinde har boet i den, endsige bes gt den. Det g lder n ppe mange andre byer i verden. Jerusalem findes som mental tilstand, men den er ogs en realitet i Mellem sten som hovedstad i Israel, der mod nord gr nser op til Libanon, mod st til Syrien og Jordan og mod sydvest til Egypten.
Jerusalem er et politisk br ndpunkt. Blod og t rer knytter sig til byen. Meget er b de smukt og fascinerende, men byen er ogs vigtig at konfrontere sig med i et fors g p at forst de dybe konflikter i Mellem sten. For mig blev den desuden et afs t til at t nke over, hvordan jeg skulle forholde mig som dansker til at have en j disk baggrund, til den kendsgerning at have j diske for ldre, der som unge under Anden Verdenskrig var tvunget til at p tage sig identiteten som flygtninge og opholde sig i Sverige fra oktober 1943 til maj 1945. r, der m rkede deres erindring for livstid.
Jerusalem er en by bygget i Jud a rkenen. Den er hele fem tusind r gammel og h jhellig for tre store religioner: den j diske, den kristne og den muslimske. I ca. tre tusind r har det v ret den hellige by for j derne, i ca. 1700 r for de kristne og i mere end 1300 r den tredjehelligste for muslimerne efter Mekka og Medina. Den gamle bydel best r af fire kvarterer: Det kristne, det armenske, det j diske og det arabiske, de ligger som fire kamre i et hjerte, b de forenet og adskilt. Eller man kunne sige, at folk bor side om side i kvarterer, der ikke er mere adskilt end kl destykker, som en s m g r igennem. Byen udg res ganske enkelt af disse t t forbundne, men separate dele.
Fortid og nutid er p n gang til stede i Jerusalem. Montrerne p museerne rummer genstande, der stammer tilbage fra langt f r vores tidsregning: sten fra altre til ofring, drikkekar, lerkrukker til at begrave fostre eller nyf dte, der d de. I byen er der adskillige steder indlagt tykt glas i gaderne, s man fra et nutidigt perspektiv, med udsyn til skrald, vasket j og myldrende b rn, f r et flere meter svimlende dybt kig vertikalt ned til ruiner af forhistoriske bygninger og gader.
I Jerusalem blev det j diske tempel bygget, den vigtigste helligdom i landet i antikken, Guds opholdssted p jorden if lge klassisk j disk tankegang. Jesus blev korsf stet i Jerusalem, og herfra steg Muhammed op gennem de syv himle. Den religi se mangfoldighed i Jerusalem betyder desv rre ogs , at mange fjender er samlet p t sted. I luften rivaliserer minareter med synagoger og kirket rne, p jorden ses mure med pigtr d og glassk r, der ikke ligefrem indbyder til passage. Byen kan betragtes som t stort bedehus, hvor hver religion synger med sit n b i et undertiden temmelig blodigt opg r om territorier i Israel: Vestbredden, Gaza og Golan. Paragraffer fortolkes meget forskelligt. Israelere bos tter sig i omr der, som blev erobret i Seksdageskrigen i 1967, og omr der i det indre Jerusalem ndrer p forskellig vis karakter. J der flytter ind i muslimske kvarterer i den stlige del, og muslimer benytter gamle synagoger til boliger. Religionerne bes tter hinandens steder med deres liv, deres sange og overtager fremmede omr der indefra. I Jerusalem h res dundrende kirkeklokker blande sig med metalliske stemmer fra b ndoptagere i minareter, der elektronisk kalder til b n. Endelig findes der en voksende gruppe mennesker i byen, der bander h jlydt over alle de religi se: Bloody religions! De religi se og mentale frontdannelser er uoverskuelige, men mange lever med forskellene uden at se det store drama. Som en chauff r sagde: Vi kysser ikke hinanden, men vi arbejder sammen - og understregede, at intifadaen, som foregik dengang, kun skyldtes f .
Hver religion beder under sit tag
kuplet, spidst eller teltformet
men b nnerne stiger mod den samme himmel hvor fugle sv rmer i zenit.
Fuglene spiller en rolle i flere digte i min bog Territorialsang , som jeg under begge bes g i Jerusalem skrev p . Titlen er hentet fra fugleverdenen. Biologisk set synger fugle af instinkt. Sangen knytter sig til deres adf rd, som regel med en dobbeltfunktion: at bortskr mme fremmede hanner fra et territorium og for at lokke uparrede hunner til omr det. Dvs., at sangen ikke er ensidigt truende, men ogs lokkende og kaldende. Territorialsangen er forskellig fra fugl til fugl, men f lles er det, at fuglene vogter over deres territorium. N r jeg kalder digte, der tematiserer Jerusalem, Territorialsang , er koblingen til den politiske og religi se verden ikke tilf ldig. Territorial er i sig selv et st rkt ladet ord.
Samme rytmer og lyde gentages i det uendelige i fugles territorialsang med forskellige raffinementer fra art til art. I billedlig forstand er det ogs de samme problemer, man i Israel gentager og strides om. Fra slutningen af det 19. rhundrede er mange j der p grund af antisemitisme emigreret til Pal stina. Fra vidt forskellige lande er de kommet, fordi de som j der f lte sig forfulgt eller chikaneret i deres hjemland. Stort indtryk gjorde en meget gammel mand, som jeg talte med p et bibliotek, hvor han kom hver dag. Han var specialist i russisk tundra og havde af gode grunde aldrig fundet arbejde i Israel, men for sin sikkerheds skyld havde han sl et sig ned der.
Oprettelsen af en j disk stat blev f rst en kendsgerning efter Holocaust. V ben og metoder har skiftet undervejs, men siden j derne efter Anden Verdenskrig ved FN s beslutning fik tildelt Israel har der v ret konflikter mellem j der og pal stinensere. Af gode grunde betragter pal stinenserne lige s vel Jerusalem som deres hovedstad. Men Jerusalem er udelelig for b de j der og muslimer.
Af alle de hellige steder i Jerusalem er Tempelbjerget i den gamle bydel den mest bem rkelsesv rdige, hvor Klippehelligdommen og al-Aqsa-moskeen er bygget oven p den tidligere old-israelitiske helligdom, templet, der if lge Bibelen blev opf rt af kong Salomo i det 10. rhundrede f.Kr. Her i det allerhelligste stod Pagtens Ark, der ud fra overleveringen rummede stentavlerne med de ti bud, som Moses fik af Gud p Sinaibjerget.
I dag er Vestmuren, ogs kaldet Gr demuren eller Klagemuren, eneste levn fra Det Andet Tempel, som blev bygget omkring 520 f.Kr., renoveret og ombygget af Herodes den Store og delagt r 70 e.Kr. under den j disk-romerske krig med Titus som h rf rer. Det er her, j derne beder og stikker sm sammenrullede sedler med b nner ind i spr kkerne, mens soldater med maskinpistoler vogter. Et uvant syn for mig, da jeg kom f rste gang, men en del af gadebilledet for indbyggerne. Den ventede Messias skal f rst over en muslimsk kirkeg rd for at komme den forudsagte vej. Og ikke langt fra denne mur ligger Via Dolorosa, ad hvilken Jesus bar korset frem til klippen, hvor Gravkirken er bygget. En kaotisk kirke, hvor de forskellige retninger inden for kristendommen strides og beder under samme tag.
P hebraisk betyder Knesset forsamling. Det er navnet p parlamentet, der har eksisteret siden 1949. Regeringen har med Knesset-bygningen fra 1966 haft sit hoveds de i Kiryat Ben-Gurion, en af de nyere bydele i Jerusalem. Her i parlamentet tages de politiske beslutninger, der influerer konkret p dagligdagen og p virker atmosf ren. F.eks. kom jeg under hedeb lgen i begyndelsen af mit f rste bes g til nogle huse i den arabiske bydel, hvor j diske familier netop var flyttet ind, fordi den israelske stat havde udnyttet en ellers sj ldent brugt lov. Det kr vede mere politibeskyttelse, men det var, hvad disse j der nskede. Aftentemperaturen var p 33 grader, men jeg oplevede den som 43 p grund af den tilspidsede situation.
P sin vis har n lang krig udspillet sig siden den 14. maj 1948, hvor Israel erkl rede sin uafh ngighed. Ikke bestandigt bne kampe, men en ege