Gefjon 7

Description

Gefjon – Arkæologiske studier og rapporter er et tidsskrift for arkæologiske emner. Vi publicerer bidrag fra hele Danmark, som omhandler alt fra de ældste perioder til i dag. Bidragene kan være egentlige videnskabelige studier af arkæologiske problemstillinger såvel som rapporter, som i en mere foreløbig form behandler for eksempel enkeltstående lokaliteter, individuelle genstande, genstandsgrupper og projekter under udvikling. Både studier og rapporter bliver fagfællebedømt efter gældende praksis. Derudover modtager vi også gerne kommentarer og replikker uden for det fagfællebedømte felt.
Artiklerne i dette syvende nummer handler om: • Værktøjsgrave, tekstilhåndværk og de anonyme pottemagere. En genfortolkning af ældre jernalders glittesten • Landsbyens tid. Kronologisk modellering af bebyggelsens brudflader og formationsprocesser i Køge Nord, 6.-11 årh. • De danskfundne fibler af Stora Köpingetypen • Staven. Vølvens kendetegn? • En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre

Sujets

• Social Science
• Histoire
• Archaeology

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 09 décembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788775970797
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

GEFJON
Ark ologiske studier og rapporter

Aarhus Universitetsforlag |
Gefjon 7 - Ark ologiske studier og rapporter
2022 Aarhus Universitetsforlag og forfatterne. Baggrundskort Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) .
Redaktion:
Ole Thirup Kastholm, ROMU
Jesper Langkilde, ROMU
Kristoffer Buck Pedersen, Museum Syd stdanmark
Jens Ulriksen, Museum Syd stdanmark
Grafisk tilrettel gning:
Girafisk Design v/Bente Stensen Christensen
E-bogsproduktion:
Narayana Press, Gylling
Forlag:
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29, 8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Forside: Fibler af Stora K pingetypen fra Danmark.
Sammensat af Mathias H. Kaas.
ISBN 978 87 7597 079 7 (epub)
ISSN 2446-0257
Gefjon udgives af Museum Syd stdanmark og ROMU i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Indhold

STUDIE
V rkt jsgrave, tekstilh ndv rk og de anonyme pottemagere
Af Lone Claudi-Hansen

STUDIE
Landsbyens tid
Af Mathias S ndergaard & Sune Villumsen

STUDIE
De danskfundne fibler af Stora K pingetypen
Af Mathias H. Kaas & Lars Grundvad

STUDIE
Staven. V lvens kendetegn?
Af Tobias Mortensen

RAPPORT
En yngre romertids boplads-begravelse fra H jby ved Lejre
Af Ole Thirup Kastholm
Studier

Ovale glittesten af granit og sandsten fundet i henholdsvis grav 20 og grav 56 fra det 2. rh. e.Kr. p gravpladsen Langk rg rd ved Slagelse. Foto Morten Petersen, Museum Vestsj lland .
Abstract
Craftsmen s graves, textile production and anonymous potters. A reinterpretation of polishing stones from the Early Iron Age
Polishing stones appears in graves from the middle of the Pre-Roman Iron Age, and throughout the Early Roman Iron Age, after which they more or less disappear from the graves. The shiny stones have often been associated with the identity of the deceased, as tangible traces of the potter. A contextual connection to sewing needles in some graves, combined with the use-wear or preparation of stones, calls for a reinterpretation of the possible uses of the oval stones. In this paper it is suggested that at least some of the stones, have rather been used as linen smoothers for the straightening of fabrics and seams in the process of sewing.

V rkt jsgrave, tekstilh ndv rk og de anonyme pottemagere
En genfortolkning af ldre jernalders glittesten
Af Lone Claudi-Hansen

Glittesten i grave fra ldre jernalder er ofte blevet tolket som udtryk for den gravlagtes identitet, og dermed som et h ndgribelig spor af pottemageren. 1 Blanke sten har v ret anvendt til polering af periodens fingodskar, men det var ikke en udbredt skik, at medgive glittesten som gravgods i ldre jernalder. Stenene optr der fra midten af f rromersk jernalder og frem, og findes i 4 % af de f rromerske og ldre romerske grave, indtil de i l bet af yngre romersk jernalder kun sj ldent vedl gges som gravudstyr. De 5-10 cm store ovale sten er overvejende fremstillet af sandsten og flint og har ofte en affladet eller sleben bredside eller slebne facetter. En t t forbindelse mellem de ovale sten og syn le i en r kke grave peger p , at en del af stenene snarere repr senterer en brug som glattesten til glatning af tekstiler og s mme i forbindelse med syning, og fremh ver dermed tekstilproduktionens centrale betydning i jernalderens samfund. Der er b de kronologiske, geografiske og k nsm ssige variationer i forekomsten af de ovale sten som gravgave i ldre jernalder hvilket peger p , at stenene kan have udfyldt flere forskellige funktioner, og at der er lokale forskelle for, om de blev regnet til det personlige gravudstyr.
Iscenesat i graven - redskaber og h ndv rk
Udvalget og placeringen af genstande der bliver medgivet de d de i graven, kan v re resultatet af personlig og gruppem ssig identitet eller et udtryk for skikke og ritualer. 2 I jordf stegrave fra ldre romersk jernalder i stjylland, viser den gentagne opstilling af lerkartyper i gravene, at den interne placering af kar i gravrummet var knyttet til velkendte funktioner i forbindelse med henholdsvis m ltidet, og en mere personlig sf re, eventuelt vask af h nder. 3 Indretningen af gravrummene i zoner stemmer overens med motiverne p samtidige gravsten fra de nordvestlige romerske provinser med totenmahl-motiv. Her ses s ledes en overensstemmende opdeling af kar til henholdsvis m ltidet ud for den afbilledes hoved, h ndvask ved fodenden, mens hovedfiguren selv ofte er afbildet med et kar i h nden, og i f rd med at indtage indholdet af dette. 4 En tilsvarende interaktion ses i 37 ud af 200 unders gte stjyske jordf stegrave, hvor der var placeret et kar, dyreknogler (formodentlig mad) eller en kniv eller syl ved den gravlagtes h nder, ansigt eller overkrop, som om den afd de aktivt indtog mad og drikke, eller gjorde brug af et redskab. 5 Der er dermed eksempler p , at graven og den gravlagte i ldre romersk jernalder er blevet iscenesat i forhold til ritualer og forestillinger om den afd des fortsatte eksistens i efterlivet, men ogs at genstande i gravene repr senterer konkrete funktioner fra de levendes verden.

Fig. 1. Den ovale granitsten og bronzen len med je var placeret i den afd de kvindes h nd, helt t t ved hovedet. Den ene bredside p den ovale granitsten er affladet. Grav A20, Langk rg rd ved Slagelse. Foto Museum Vestsj lland.

Fig. 2. Ved den afd de mands h nder var der placeret et fladt okseribben, en oval sandsten og en bronzen l med je. Grav 25 fra ldre romersk jernalder, Asn s. Tegning Lars J rgensen, Nationalmuseet. Foto Lone Claudi-Hansen, Museum Vestsj lland.
P Sj lland er de ldre romerske grave mere sparsomme end de jyske, b de i antal og i indholdet af gravgaver. De f genstande der er til stede i de sj llandske grave, er ofte placeret ved den gravlagtes hoved, overkrop eller h nder. 6 I to vestsj llandske grave fra ldre romersk jernalder er der netop placeret en oval sten, tolket som glittesten, i og ved h nderne af den afd de, tilsvarende den iscenes ttelse der ses med lerkar, dyreknogler og andre genstande i de stjyske jordf stegrave (fig. 1 & 2). De to grave stammer fra henholdsvis en gravplads med ni grave fra det 2. rhundrede e. Kr. nord st for Slagelse (grav 20 p gravpladsen Langk rg rd), og fra en gravplads med 13 ldre romerske grave ved Asn s i Odsherred (grav 25). 7 I begge grave l stenen sammen med en bronzen l med je ved den afd des h nder, hvilket peger p en t t forbindelse mellem de to genstande. I grav 25 p gravpladsen ved Asn s l der desuden et fladt okseribben sammen med stenen og n len. Den gravlagte i grav 20 p Langk rg rd var en 20-25- rig kvinde, mens den gravlagte i grav 25 fra Asn s var en omtrent 35- rig mand af spinkel bygning, med en h jde p kun 161 cm. Han led af slidgigt, og havde tabt n sten alle t nder i overmunden. 8 I en ldre romersk grav ved Gevninge n r Roskilde (A17) var der ligeledes placeret en n l med je og en rund sten sammen med en kniv med konkav ryg, umiddelbart foran den afd des overkrop. 9 I grav AS fra Stengade II p Langeland, l en n l med je og en oval sten af flint sammen i et stykke stof tolket som en pose ved den afd des kn , mens en tilsvarende kniv, n l og sten l ud for den afd des overkrop i grav BY fra samme gravplads, begge fra 2. rh. e. Kr. 10
Afspejler kombinationen af glittesten og syn l ved de afd de, at de mestrede b de keramikfremstilling og syning? Mindst ti af gravene med glittesten indeholdt b de en n l med je og en glittesten, der i flere tilf lde desuden var placeret t t sammen med knive og en syl. 11 I tre af disse grave l n lene i resterne af et etui af organisk materiale, i det ene tilf lde sammen med en svungen kniv, og i de andre t t op af glittestenen. 12 Kombinationen af de to redskaber - n l med je og sten - g r alts igen i flere grave, s rligt fra ldre romersk jernalder.
Syn le med tr d
N le med je har udfyldt forskellige funktioner i ldre jernalder, p trods af jets egnethed til syning. I 19 ud af 200 ldre romerske jordf stegrave fra stjylland, fandtes der en n l med je. 13 Heraf l 11 ved den afd des hoved, og har v ret anvendt til ops tning af en frisure, ofte sammen med andre typer af n le. I fem tilf lde l n len sammen med en kniv i graven, og i tre tilf lde sammen med b de en kniv og en syl. I en enkelt grav l en n l med je p mundingen af en sk l, der indeholdt dyreknogler. I jordf stegrave fra ldre romersk jernalder optr der n le med je s ledes b de som h rpynt, og som en del af det personlige udstyr i graven, sammen med f rst og fremmest syle og knive. Det samme er tilf ldet for n le med je fra andre dele af landet, hvor n lene desuden er brugt som medicinsk udstyr. 14 I en r kke ldre romerske grave er n le med je placeret i et lille etui af r rknogle, ligesom de i nogle tilf lde ligger i et etui eller pose af stof. 15
Tidligere er jets placering p n len lagt til grund for skellet mellem en funktion som syn l eller h rn l. Syn le er blevet defineret som n le hvor jet sidder mod n lens midte, mens n le med je ved n lens hoved er betegnet som h rn le. 16 Magrethe Hald fremviser i sin detaljerede redeg relse over olddanske tekstiler, en serie af n le af ben og bronze fra yngre bronzealder, hvor jet sidder omtrent i n lens midte. P baggrund af periodens tekstilh ndv rk antager hun, at der allerede fra ldre bronzealder har eksisteret finere n le til broderi. Jernalderens n le med je ved n lens hoved betegner Hald som n le af stoppen lstypen , men da de findes p samme plads i gravene som h rn le, s r ogs hun tvivl om deres anvendelse som syn le. 17
I grav 29 p den sj llandske gravplads ved Asn s i Odsherred fra ldre romersk jernalder l der ved den afd de kvindes l r en bronzen l med je i et formuldet stofetui, hvori der fandtes rester af en tr d siddende i jet. Ved siden af n len l en jernkniv med konkav ryg. 18 Tilsvarende er der p gravpladsen Bobjergskolen f hundrede meter derfra udgravet 18 grave fra ldre romersk jernalder, hvoraf fire af gravene indeholdt n le med je. I en af disse grave (grav M) l n len ligeledes t t sammen med en jernkniv med konkav