Byens grønne struktur

Description

Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte verdener. Når vi f.eks. forestiller os København, er det formentlig menneskemylderet ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger langs Christianshavns bastioner eller Amager Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en del af bybilledet og naturen ikke bare noget, vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den er lige for næsen af os midt mellem storbyens asfalt, beton og mursten og er en lige så uundværlig del af byen som butiksgader, palæer og rådhuspladser.
I Byens grønne struktur. Natur og miljø i bylandskabet fortæller forfatterne om den blågrønne strøm af natur, som løber gennem alle byer, store som små. I
gårdhaverne griller vi om sommeren med vennerne, rundt om Søerne dyrker
københavnerne motion året rundt, og i parkerne kigger vi på sommerfugle,
solsorte og rhododendroner med vores børn. - Uden disse blågrønne skud af natur ville kun de færreste af os have lyst til at tilbringe størstedelen af vores
liv i byen.
Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og natur sammen. Vi ødelægger levestederne for dyr og planter, og vi prioriterer en ny parkeringsplads over en gammel gårdhave. Måske lider vi under den misforståelse, at naturen kan tage vare på sig selv og ikke kræver ordentlige vækstbetingelser. I så fald er det på tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er hinandens modsætninger - og at byen kun er værd at leve i, hvis naturen i den trives.

Sujets

• Environmental Science
• Sciences et techniques
• Science

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 22 juin 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840612
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 22 Mo

Extrait

Lars Kjerulf Petersen Rasmus Ejrn s, Gregor Levin, Anne Jensen, Marianne Zandersen
Byens gr nne struktur
Natur og milj i bylandskabet
Forord
I de senere r har der udviklet sig en st rre og st rre interesse for byens natur, dens gr nne arealer, dens rekreative omr der og dens adgang til vandet, kort sagt dens bl gr nne struktur. Den interesse g r sig g ldende blandt byens beboere, politikere og planl ggere s vel som i forskningen. Der er derfor god grund til at pr sentere noget af den viden, vi har om byens bl gr nne struktur, og ikke mindst pr sentere det milj videnskabelige blik herp . Milj videnskab er en tv rfaglig disciplin, der inddrager geografi, biologi, sociologi og andre discipliner for at etablere en samlet forst else af komplekse f nomener s som byen og dens bl gr nne struktur. Frem for blot at gennemg de dyr og planter, der m tte findes i byen, eller de forskellige historiske stilarter, som har pr get landskabsarkitekturen i parker og haver, pr senterer bogen en tv rfaglig viden om byens bl og gr nne omr der, og hvordan de indg r i byens liv og landskab.
Bogen bygger i vid udstr kning p to forskningsprojekter gennemf rt i regi af Danmarks Milj unders gelser (DMU) og denne institutions arvtagere p Aarhus Universitet: Institut for Milj videnskab, Institut for Bioscience og DCE - Nationalt Center for Milj og Energi. Det ene forskningsprojekt med titlen Livsstil og Naturkvalitet i Byrummet blev finansieret af Realdania og DMU. Det andet med titlen kosystemtjenester, Klimatilpasning og Naturkvalitet i Forstadslandskabet blev finansieret af DCE. Resultater fra projekterne er publiceret i fire rapporter, nemlig Bynaturen i hverdagslivet (Petersen og Nielsen 2011), Naturkvalitetsanalyser i bynaturen (Hald 2011), Livsstil og naturkvalitet i byrummet (Petersen m.fl. 2011) og Parcelhushaven - en del af byens natur (Petersen m.fl. 2014).

I et afsides hj rne af det nord stlige K benhavn ligger Ryvangen Naturpark klinet op ad S-togsbanen. Omr det er nabo til et par store boligkomplekser og var tidligere milit rt velsesomr de som del af Svanem llen Kaserne. Det l i rtier bare hen og blev pr get af graffiti og affald, men ogs hjemmelavede huler og plankebroer. I slutningen af 1990 erne blev det renoveret til sin nuv rende status som naturpark, hvor der b de er rester af gamle bunkers, ammunitionslagre og l sse- og losseramper fra en milit r stikbane, men ogs et righoldigt dyre- og planteliv og plads til rekreative aktiviteter. Foto: S ren Rud .
1 Det gr nne i byens mange strukturer

Venstre: M lkeb tte. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk
En vigtig del af byen er dens gr nne og bl struktur. Den er en del af livets gang for byens befolkning, og den er levested for en masse planter og dyr. Dette kapitel giver en overordnet introduktion til den bl gr nne strukturs betydning i byen. De f lgende kapitler fort ller om den bl gr nne strukturs udstr kning, dens natur, de mennesker, der dagligt bruger den, og de overvejelser, der indg r i planl gningen af den bl gr nne struktur. I alle kapitler vil K benhavn og det stork benhavnske omr de blive brugt som eksempel.

Mursejler. Foto: Henrik Hougaard Larsen .

K benhavn set fra oven med Damhus S i forgrunden. Foto: Colourbox.dk
Byen er fuld af str mme og bev gelse; af mennesker der bev ger sig p cykler og f dder, i biler, busser og tog; af kulturelle udtryk som bev ger sig hen over scener og sk rme; af f devarer som fragtes ind til butikker og videre til forbrugerne, bliver fort ret og omdannet til aff ring, affald og restprodukter, som str mmer videre ud af byen gennem kloakker og k res v k i skraldevogne til spildevandsanl g, forbr ndingsanl g, biogasanl g mv. Og der er vand og luft, som str mmer gennem byens bl gr nne struktur, dyr som bev ger sig rundt i den, planter, tr er og svampe som spredes med pollen, sporer og rodnet, vokser op og d r hen. Der er et veritabelt stofskifte i byen, og byens natur er en vigtig del af dette stofskifte. Den er vigtig for de mennesker, der bor i byen, for byens funktioner og m ske ogs vigtig for bevarelsen af en mangfoldig natur p landsplan og i regionen.
Byens natur, dens bl og gr nne struktur, er en vigtig del af byen. Sp rgsm let er, hvorfor og hvordan den er vigtig, og for at forst det kan man anvende begrebet kosystemtjenester.
Begrebet har bredt sig i milj videnskaberne i de sidste 20 r og er blevet udviklet med henblik p at kunne erkende, beskrive, beregne og kommunikere v rdien af de goder, som udg r fra naturen og er til gavn for mennesker og samfund. Begrebet er bl.a. blevet brugt i milj - og naturpolitikken som en m de, hvorp man kan anskueligg re n dvendigheden af at bevare og fremme naturv rdier og biologisk mangfoldighed. Man skelner mellem forskellige typer af kosystemtjenester, nemlig:
Grundl ggende tjenester , s som fotosyntese og n ringsstofcyklusser, der underst tter alle andre tjenester.
Forsynende tjenester , herunder landbrugsafgr der, fisk, vildt, plantebaseret medicin, drikkevand, bioenergi, plantefibre til stoffer, r varer til industriel forarbejdning.
Regulerende tjenester , herunder rensning af vand, jord og luft for skadelig forurening, klimaregulering, best vning, beskyttelse mod ekstremt vejr, forhindring af erosion.
Kulturelle tjenester , herunder rekreation, l ring, samh righedsf lelse, lokal identitet og tilh rsf lelse, stetiske og ndelige v rdier, intellektuel inspiration.
Byen og dens beboere har i h j grad gl de af de regulerende tjenester. Alt det gr nne bidrager til at rense luften for partikler og anden forurening. Vandl b, enge og store pl ner kan sammen med gr nne tage og s kaldte regnbede opsuge overskydende vand ved skybrud - som man forventer flere af, efterh nden som klimaforandringerne tager til - og s vel tr er og bevoksning som bent vand kan mildne ekstremt vejr. Hvad ang r forsynende tjenester, s er byen netop kendetegnet ved, at den skal have tilf rt langt de fleste af sine forsyninger udefra, men ikke desto mindre byder byens gr nne struktur ogs p forsyninger af frugt, b r, krydderurter og gr ntsager. Der er kolonihaveejere, som stort set ikke k ber gr ntsager i sommerperioden; frugttr erne i parcelhushaverne giver masser af frugt til dem, der nsker at plukke den, og der er i b de Europa og USA en udvikling i gang, hvor s kaldt urban gardening og endda urban farming breder sig med dyrkning af f devarer i b de lille og stor skala p og i g rdanl g, hustage, altaner, byggetomter, brakomr der og jordlodder overalt i den t tbebyggede del af byen, hvor der ikke er enfamilieshuse med haver.

Mennesker i bev gelse og fugle i ro p Albertslundruten. Foto: S ren Rud .
Sundhed er under alle omst ndigheder et v sentligt gode, der udg r fra byens bl gr nne struktur - hvordan man s skal kategorisere dette gode i forhold til de forskellige typer af kosystemtjenester. Byboere med nem adgang til gr nne, bl og rekreative omr der f r styrket deres sundhed. De kan g en tur, l be og dyrke idr t, hvilket giver motion og bev gelse til kroppen, eller de kan slappe af og f ro i kroppen, hvilket alt sammen hj lper mod s vel stress som en r kke andre sygdomme. Derudover er der flere rekreative kvaliteter ved den gr nne struktur, kvaliteter som ikke kun handler om sundhed, men ogs om sanselig nydelse, oplevelse af naturen, mulighed for at v re alene, s rlige former for socialt samv r, lokalt tilh rsforhold og meget andet.
P den m de kan man bruge begrebet om kosystemtjenester til at beskrive betydningen af byens gr nne struktur, men ikke desto mindre er der ogs nogle problemer indbygget i begrebet. Selve ordet tjenester rummer en forestilling om naturen som en person eller akt r, der har intentioner og g r mennesket tjenester. Der synes ligeledes at v re indbygget en forestilling om adskillelse mellem natur og mennesker. Endvidere kan man komme til at overse de ulemper , der ogs kan udg fra naturen (i byen). Det kan v re pollen der for rsager allergi, insekter der stikker og fugle der larmer og skider, dr bersnegle i k kkenhaven, sygdomme som spredes med insekter og aff ring, tr er der v lter ned i bygninger og biler og s gar kan dr be folk, og skybrud der underminerer jernbaned mninger og l gger motorveje under vand.
Sagen er, at de goder, som udg r fra naturen og kosystemerne, sj ldent tilflyder de menneskelige samfund helt af sig selv. Den beskyttelse, en mangroveskov yder mod st rk storm og flodb lger, er der ganske vist helt af sig selv, forudsat at skoven f r lov at st , men oftest kr ver det menneskelig aktivitet og menneskelig intervention at realisere de tjenester og dermed den velf rd, som kosystemerne kan yde. Det kr ver menneskelig aktivitet at s og h ste afgr der, som bier har best vet, anvende jagtv ben for at nedl gge vildt, regulere l b for at sikre en bedre rensning af vandet, anl gge gr nne tage for at holde p regnvand, anl gge nyttehaver i de indre bydele for at f lokal f devareforsyning, plante tr er og buske for at skabe rekreative byrum osv. Netop byens landskab er i meget h j grad et menneskeskabt landskab, hvor de kologiske, teknologiske og sociale infrastrukturer er flettet ind i og gensidigt skaber hinanden. I byen kr ver det indretning og pleje af kosystemerne, for at de kan yde deres tjenester og ikke volde for mange ulemper. Samtidig er det vigtigt at huske p , at naturen er der under alle omst ndigheder. Selv i byen er naturen hele tiden en uadskillelig del af landskabet, infrastrukturerne og stofskiftet, om det s er i form af rotterne i kloakken, birketr et i tagrenden eller tr kfuglene p himlen.

EKSEMPEL Damhusengen og Damhus S
Hvis vi ser n rmere p et enkelt gr nt omr de i K benhavn, kan vi f et mere konkret indtryk af, hvilke kosystemtjenester der udg r fra byens gr nne struktur, og hvordan denne struktur er flettet sammen med byens andre strukturer.
Damhusengen og Damhuss en ligger i Vanl se i den nordvestlige del af K benhavn p kanten af R dovre. Engen og s en ligger i forl ngelse af hinanden med et samlet areal p 86 hektar, hvoraf engen d kker