De unge borgere

Jonas Lieberkind, Jens Bruun

Description

Danske unge er blandt dem i verden, der interesserer sig mest for samfundsforhold, men de er også nogle af de mest forbeholdne over for at involvere sig aktivt i politik. De diskuterer gerne samfundets indretning med venner og familie, men viger tilbage fra offentlige debatter. De forstår, hvordan demokratiet hænger sammen, men deres lyst til at forandre det er begrænset.
De unge borgere undersøger, hvad der kendetegner nutidens unge, og hvordan de forholder sig til demokratiske og politiske aspekter af samfundet. Med udgangspunkt i International Civic and Citizenship Education Study, der kortlægger 8. klasseselevers viden, holdninger og værdier i Europa, Asien og Latinamerika, sætter bogens forfattere de danske unge ind i en international kontekst og afdækker, hvordan de både i skole og samfund dannes som borgere.
Bogen diskuterer samtidig de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til dannelsesbegrebet i dag. Den udgør således et bidrag til den danske debat om unges dannelse og skolens rolle som bærende samfundsinstitution.

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 16 avril 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772196220
• Langue: Danish

Extrait

De unge borgere
Mellem demokratisk og politisk dannelse
Jonas Lieberkind og Jens Bruun
Aarhus University Press |
De unge borgere
Mellem demokratisk og politisk dannelse
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2021
Omslag: Trefold
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med Minion
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 622 0 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Indledning
1. At v re og blive en samfundsborger
2. Mellem demokratisk og politisk dannelse
3. Politisk deltagelse og den reserverede borger
4. Samtale som politisk deltagelse
5. Ungdommens aldersgr nser
6. Unge i en kosmopolitisk tid
7. Mellem viden om politik og viden i politik
8. Konsensus og frihed i politisk dannelse
9. Politisk dannelse som dissensus
Indledning
Jonas Lieberkind og Jens Bruun
Ambitionen med denne bog er at give en karakteristik af unge som samfundsborgere. Med reference til den tyske filosof Hannah Arendt er de unge ikke alene et udtryk for en ny begyndelse for en generation af borgere, men ogs for det demokratiske og politiske samfund. I dag markerer de unge desuden en ny begyndelse p et nyt rtusind, som allerede har budt p mange utrolige og uforudsete politiske h ndelser, som fordrer demokratisk og politisk dannelse blandt borgerne. Ikke mindst er det en ny begyndelse, hvor de unge spiller en hovedrolle fra Det Arabiske For r og Occupy Wall Street til klimabev gelsen og demonstrationer for Black Lives Matter. S hvem er de unge borgere, som er f dt omkring rtusindskiftet, og hvad kendetegner deres demokratiske og politiske dannelse?
For at unders ge og diskutere disse sp rgsm l tager bogen udgangspunkt i International Civic and Citizenship Education Study 2016 (ICCS 2016) samt en tidligere udgave af ICCS fra 2009 (ICCS 2009). ICCS er det absolut st rste og mest omfattende studie af unges demokratiske og politiske dannelse i nyere tid, hvilket i sig selv begrunder studiets relevans i denne sammenh ng, men det er ogs et komparativt studie. Det komparative perspektiv giver en unik mulighed for at unders ge de danske unge i forhold til andre unge borgere fra forskellige dele af verden og hermed identificere de s rlige karakteristika, som kendetegner danske unge som samfundsborgere. N r vi her stiller sp rgsm let om, hvem de unge borgere er, er det f rst og fremmest et fors g p at karakterisere dem ud fra andre unge verden over. Et v sentligt afs t for vores analyser er alts de unges egne oplevelser, erfaringer og syn p samfundet, som de fremst r i en international kontekst.
Et andet vigtigt argument for at anvende ICCS er, at m lgruppen er elever fra 8. klassetrin, hvoraf langt de fleste er 14 r. Bogen unders ger prim rt de unge som borgere, men ogs som elever i skolen, da skolen udg r en afg rende kontekst for deres dannelse, politiske erfaringer og deres forhold til samfundet. En ambition med bogen er derfor ogs at reflektere over skolen som en b rende dannelsesinstitution i samfundet. Denne aldersgruppe omkring de 14 r n rmer sig afslutningen af skolen og dermed enden p deres tid i samfundets f lles og obligatoriske dannelsesinstitutioner. De unge i 8. klasse befinder sig i en periode af deres liv, hvor de p den ene side i h j grad er pr get af deres familie og af f llesskabets samlende institutioner, og p den anden side st r de over for at skulle tr ffe afg rende valg om deres videre uddannelse og dannelse. Vi vil belyse de unge i netop den overgangsperiode, hvor deres dannelse endnu ikke helt har sat sig igennem, men ikke desto mindre har afg rende betydning for deres videre dannelse som borgere. Disse unge er om nogen p dannelsesrejse. Vi nsker s ledes at diskutere de unge ud fra den dobbelthed af at v re et menneske og at blive et menneske, som dannelsesproblematikken best r i. I bogens perspektiv handler denne dobbelthed om det at v re og at blive en borger i et demokratisk og politisk samfund.
N r vi mener, at de unges dannelsesrejse er afg rende, er det alts , fordi den demokratiske og politiske dannelsesproces, som enhver ny generation genneml ber, altid er anderledes end de tidligere generationers og dermed afg rende for samfundets udvikling. Enhver ny generation af borgere i et demokratisk samfund st r med sp rgsm let om, hvordan, hvorfor og i hvilken grad de vil acceptere og videref re de eksisterende v rdier og institutioner. De unges oplevelser, erfaringer og syn p deres verden kan betragtes som tegn p samfundets og demokratiets bev gelser. I bogen har vi tilstr bt at fokusere p de demokratiske og politiske indstillinger, som ikke bare karakteriserer de unge som borgere, men som netop ogs synes at b re samfundet videre.
Disse analyser af unges m der at v re og blive borgere p giver mulighed for og foruds tter for s vidt en diskussion af, hvad man p dette grundlag kan mene med, og hvordan man kan forst politisk dannelse i dag? Vi nsker i denne bog ikke at besvare sp rgsm let fuldt ud, hvilket formodentlig slet ikke lader sig g re. Inspireret af den tyske filosof Immanuel Kants lille tekst Hvad er oplysning? er intentionen derimod at genfrems tte sp rgsm let ud fra samtiden. Antagelsen er, at i s rlig grad de unge borgere og nye generationer markerer nye pr misser for samtiden - en ny begyndelse - som netop kr ver, at sp rgsm let genfrems ttes. At genfrems tte sp rgsm let er ikke en ensidig abstrakt velse - hvad er det gode liv, det gode samfund og den gode dannelse - men ogs en empirisk unders gelse og diskussion af de muligheder og begr nsninger, de unge har for at v re og blive borgere.
Bogen udspiller sig i en r kke kapitler, der hver is r unders ger forskellige aspekter af unge som samfundsborgere og parallelt diskuterer forskellige elementer ved demokratisk og politisk dannelse. I bogens f rste seks kapitler anvender vi empirien fra ICCS til at analysere de unges oplevelser, erfaringer og syn p samfundet i sammenligning med andre unge verden over. I kapitel 1 optegnes nogle helt overordnede internationale resultater og tendenser fra ICCS 2009 til ICCS 2016 i unges demokratiske og politiske dannelse. Dette kapitel bner for de efterf lgende kapitlers temaer og analyser af de danske unge. I kapitel 2 beskrives en r kke centrale resultater, som er karakteriserende for de danske unge i sp ndet mellem demokratisk og politisk dannelse. Kapitel 3 fokuserer p politisk deltagelse blandt unge og diskuterer det, der i kapitlet beskrives som de danske unges tilbageholdende og reserverede politiske attitude. Kapitel 4 fokuserer p de unges indstilling til samtale som politisk deltagelse og derigennem deres syn p samtaledemokratiets - det deliberative demokratis - afg rende foruds tning. Denne analyse giver anledning til at diskutere nye former for politisk engagement blandt unge. Kapitel 5 beskriver de unges opfattelser af de aldersgr nser, der g r sig g ldende for unges liv som borgere. Kapitel 6 bner igen op for et bredere udvalg af datamaterialet fra ICCS med s rligt henblik p at diskutere de unge som del af en kosmopolitisk virkelighed.
I bogens sidste tre kapitler forts ttes diskussionen om unge borgere og politisk dannelse p et abstrakt og teoretisk grundlag. Det samlende for de tre kapitler er sp rgsm let om, hvilke refleksioner de empiriske analyser og de forudg ende diskussioner giver anledning til. En vigtig foruds tning for at v re og blive en oplyst og dannet borger er, at borgeren har viden om og forst r demokratiets foruds tninger. Kapitel 2 viser, at de danske unge har endog meget viden om og god forst else for demokrati, men hvad kan man overhovedet forst ved viden i et demokrati? Kapitel 7 diskuterer dette sp rgsm l. Kapitel 8 og 9 runder bogen af og diskuterer med to forskellige greb, hvordan man kan forst politisk dannelse i dag. Kapitel 8 tager tr den op fra Kants sp rgsm l, Hvad er oplysning , og argumenterer for, at politisk dannelse best r af en vis konsensus mellem borgere og samtidig af borgernes frihed. Kapitel 9 tager i s rlig grad bogens ambition p sig om at genfrems tte sp rgsm let ud fra de danske unges dannelse. Antagelsen er her, at der i en dansk kontekst mangler et fokus p og en forst else for betydningen af dissensus (dissens, uenighed, forskel) - eller mere enkelt formuleret: respekten for forskellen til hinanden - i og med unges dannelse som samfundsborgere.
Selv om bogen er et resultat af utallige diskussioner gennem flere r mellem de to forfattere, er ambitionen ikke at lave en sammenh ngende fremstilling p baggrund af en konsistent og gennemg ende id . Bogen er langt hen ad vejen et eksperiment, for s vidt at den tilstr ber at v re unders gende, s vel empirisk som teoretisk. De forskellige kapitler s ger s ledes at kaste nyt lys over unge borgere mellem demokratisk og politisk dannelse fra forskellige perspektiver og ud fra det forhold, at b de unge og dannelse er levende kategorier, som snarere m genovervejes l bende end defineres endegyldigt. Bogens indhold og struktur er derfor skrevet og organiseret med denne benhed for je. Strukturen i bogen er ganske vist tilrettelagt med henblik p en fortl bende l sning, men kapitlerne kan ogs l ses enkeltvist som selvst ndige artikler. Det er ligeledes muligt at l se bogen i omvendt r kkef lge, hvis man foretr kker at starte med de teoretiske diskussioner af politisk dannelse.
Om datamaterialet og ICCS
ICCS er tilrettelagt p den m de, at eleverne fra de medvirkende lande deltager i henholdsvis en f lles international unders gelse og i en supplerende unders gelse, der kun omfatter lande fra samme verdensdel. Denne bog tr kker prim rt p resultater fra den internationale del, men ogs fra Danmarks deltagelse i en del af unders gelsen, der vedr rer lande fra Europa.
M lgruppen for ICCS er elever, der g r p 8. klassetrin (8. skole r) i et lands ordin re skolesystem.