50 opfindelser

Description

Toilettet, telefonen, pengene og bogtrykkerkunsten. Teknologiens 50 største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring.
50 opfindelser - højdepunkter i teknologien er en teknologiens udviklingshistorie fortalt i en række gode historier af syv forskere, der viser, hvordan opfindelser ofte bliver til som små forbedringer og udviklinger. Vægten er derfor lagt på opfindelsernes historiske forudsætninger, deres betydninger og konsekvenser.
Bogen er 3. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder.

Sujets

• Sciences appliquées
• Ingénierie
• Sciences appliquées
• Sciences appliquées
• Ingénierie
• Engineering
• Technology
• Sciences et techniques

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 30 octobre 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771249729
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 25 Mo

Extrait

Redigeret af Helge Kragh og Kristian Hvidtfelt Nielsen
50 opfindelser
h jdepunkter i teknologien
Forord

Thomas Edison poserer for fotografen med en elektrisk p re i det ber mte laboratorium i Menlo Park, New Jersey. Det illustrerer myten om, at Edison opfandt det elektriske lys.
Ingen af mine opfindelser er blevet til ved et tilf lde , sagde opfinderen Thomas Edison (1847-1931) ved en pressekonference i 1929. Jeg ser et behov, der er v rd at tilfredsstille, og jeg pr ver mig frem, indtil det lykkes. Det kan koges ned til 1 % inspiration og 99 % perspiration.
Edison er prototypen p den h rdtarbejdende opfinder, der st digt forvandler gode ideer til nye opfindelser til gavn for mennesker og samfund. Sammen med sine medarbejdere ved laboratoriet i Menlo Park, hvor opfindelsesarbejdet var sat i system, gjorde han selv opfindelser p stribe. Edisons navn st r p 1.093 amerikanske patenter i alt lige fra elektrisk belysning til film og fonografen.
Som Edison var klar over, er der ingen lige vej fra den lyse ide til opfindelse og anvendelse. Ofte udvikler ideen sig, mens arbejdet st r p . Nogle gange m den helt opgives. Og ofte bliver anvendelsen en helt anden end den, opfinderen oprindeligt havde forestillet sig.
I denne bog om nogle af de v sentligste opfindelser fra de tidligste civilisationer til i dag er det b de inspiration og perspiration, der er i fokus. Et v sentligt kriterium for valget af bogens opfindelser er, at de har f et v rdi for marked og samfund. Vi har fravalgt at fort lle om opfindelser, der ikke er blevet til noget eller ikke har f et betydning. Opfindelser forg r, hvis der ikke er mennesker, der tager dem i brug og videreudvikler dem. Sm l bende forbedringer, vedligeholdelse og - ikke mindst - anvendelse er derfor mindst lige s vigtige facetter af opfindelsernes historie som opfindelse, innovation og produktion. Men opfindelser har det ogs med at blive taget for givet, n r de f rst har vundet stor udbredelse. I dag er mobiltelefon og internet ved at v re allemandseje, og kun de f rreste overvejer i det daglige, hvordan vi kommunikerede med hinanden f r disse opfindelsers tid. Og hvem t nker i dag p , hvordan verden s ud f r opfindelsen af papiret?
Bogens artikler f lger hinanden kronologisk, og kronologien beror selvf lgelig p nogle valg. Det kan v re overraskende at opdage, at mange af de opfindelser, vi tror, er nye, har en lang historie bag sig: At computere har r dder i regnemaskiner fra 1700-tallet, at internettet stammer fra den tidlige kolde krig, at forg ngeren til nutidens MW-vindm ller blev bygget i 1890 erne, og at kimen til den moderne bioteknologi opstod, da man i slutningen af 1800-tallet begyndte at forske i lbrygningens biokemi. Og at papiret, som denne bog er trykt p , er en videreudvikling af en opfindelse, der blev gjort for ca. 6.000 r siden.
Redakt rerne
01
Papyrus og papir
Selv om papir er en kinesisk opfindelse, stammer navnet fra den egyptiske papyrusplante. Og da det kom til Europa omkring r 1100, blev det ikke lavet af planter, men af gamle klude. F rst da blev b ger almindelige. Endnu i vores elektroniske tidsalder er vi dybt afh ngige af det papir, der i dag tilvirkes af tr masse og t rer p verdens skove. Papirets historie er en vigtig del af vores industri-, milj - og kulturhistorie.

Side fra tysk h ndskrift p pergament fra 1378.
En verden uden papir? Ja, det er m ske den digitale fremtid, for vi vil jo gerne v re milj bevidste og g re vores til, at skovene ikke forsvinder. Men det er nok et tvivlsomt fremtidsscenario, for vi kan ikke undg det papir, der p s afg rende vis har formet vores kultur i det meste af et rtusinde. Noget andet er, at der i et l ngere historisk perspektiv ikke er nogen forbindelse mellem papir og skovens tr er. Faktisk g r forbindelsen ikke engang 200 r tilbage. I st rstedelen af papirets historie lavede man ikke det nyttige produkt af tr , men af gamle og slidte linnedklude.
Men vi m g endnu l ngere tilbage, for der var skrive- og tegnematerialer, lang tid f r papiret gjorde sin entr i kulturhistorien. De ldste egyptiske, babylonske og sumeriske kulturer brugte ikke papir til skriftlig overlevering, men derimod lertavler. Med for eksempel kileskrift skrev man tegn p en v d lertavle, der derefter blev br ndt. Denne f rste form for skriftkultur g r helt tilbage til omkring 3000 f.Kr., hvor den blev indf rt af sumererne. Selv om de gamle egyptere ogs brugte lertavler, var deres foretrukne medium til nedskrivning af hieroglyffer en slags naturligt papir stammende fra planten Cyperus papyrus , der voksede i Nildeltaet. For at fremstille materialet papyrus - hvorfra ordet papir stammer - skar man plantens marv ud i fine strimler, der s blev lagt p tv rs over hinanden og presset sammen. Laget blev s t rret og udglattet til et ark, som sammen med andre ark kunne kl bes sammen til en rulle. Eksporten af papyrus til de vrige dele af middelhavsomr det var i oldtiden en stor indt gtskilde for Egypten, der betragtede papyrus som et statsmonopol og derfor hemmeligholdt fremstillingsprocessen.
Endnu i den tidlige middelalder blev papyrus brugt i dele af Europa, men r materialet var sv rt at skaffe og kunsten at fremstille det gik snart i glemmebogen. Faktisk gik den s meget i glemmebogen, at kunsten f rst blev genopdaget i det 20. rhundrede, nemlig da det i 1966 lykkedes den egyptiske forsker Hassan Ragab (1911-2004) at rekonstruere den gamle teknik til fremstilling af papyrus. Selv om papyrus er en slags papir, best r det af naturlige plantefibre og er derfor ikke papir i ordets s dvanlige betydning, hvor det organiske fibermateriale udbl des og derved ndrer struktur. Ved dannelse af papirmasse vil plantefibre af cellulose filtres sammen i vand, s der frembringes en j vn dej, der efterf lgende t rres og presses. Vi m til Kina for at finde oprindelsen af denne proces og dermed det egentlige papir.
If lge traditionen stammer papirfremstilling fra Han-dynastiet (202 f.Kr.-220 e.Kr.), hvor den kejserlige eunuk og embedsmand Cai Lun (ca. 50-121) i 105 opfandt papiret. Han skal have lavet de f rste ark papir ud fra en masse af s nderdelte plantedele fra morb rtr ets bast blandet sammen med hamperester, bambus, gamle linnedklude og fiskenet. Ved at dyppe en bambusm tte i den l jerlige v lling blev m tten overtrukket med en sammenh ngende filt, der kunne l ftes af. Papir! Formentlig kendte man til papir f r Luns opfindelse, og under alle omst ndigheder blev det almindeligt i Kina allerede i 200-tallet. Det blev i de f lgende rhundreder ikke blot brugt som skrivepapir, men ogs til mange andre form l, herunder indpakning, bekl dning, pengesedler og teposer (den moderne version af teposen stammer fra 1903). Og en arabisk rejsende til Riget i midten kunne i 851 berette, at kineserne ikke vasker sig med vand, n r de har forrettet deres n dt rft, men de renser sig kun med papir . Ja, toiletpapiret er en kinesisk opfindelse, og det blev produceret i store m ngder. En opt lling fra 1393 viser, at der dette r blev lavet ikke f rre end 720.000 stykker toiletpapir til brug for det kejserlige hof.
Tilvirkningen af papir var en statshemmelighed, som det var tilf ldet med papyrus i Egypten, men det hindrede ikke, at opfindelsen fandt vej til andre lande. Senest r 600 havde japanerne l rt kunsten, og i l bet af de n ste par rhundreder spredte opfindelsen sig til hele den islamiske verden. If lge en legende blev hemmeligheden brudt, da de arabiske h re i 751 besejrede kineserne i et slag i det nuv rende Kirgisistan og ved den lejlighed tog en af kejserens papirmagere til fange. Dern st gik det hurtigt - ud fra middelalderens m lestok. I 793 kommer papiret til Bagdad og i 900 til Alexandria, inden vi i 1085 har den f rste tilvirkning af papir i Europa, nemlig i Toledo i Spanien. Derefter bev gede opfindelsen sig sindigt nordp for at komme til Holland og Tyskland i l bet af 1300-tallet. Det ldste dokument, vi har i Europa, som er skrevet p kludepapir, er en fredstraktat fra 1178 indg et mellem de spanske kongeriger Castilien og Aragonien.
Middelalderens Europa savnede nu ikke papiret, for man havde allerede en lang tradition for at benytte pergament til skrivning - og man klarede sig uden toiletpapir. I mods tning til papyrus og papir er pergament af animalsk oprindelse, idet det laves af skind fra kalve, f r og geder, som skrabes, t rres og udstr kkes i en tr ramme. Det blev i oldtiden udviklet som skrivemateriale i byen Pergamon, der l i den nordvestlige del af det nuv rende Tyrkiet og i den hellenistiske periode var et vigtigt center for kultur og politik. Der var et stort bibliotek i byen, og det skal have v ret vanskeligheder med at skaffe papyrus, der satte gang i det alternative skrivemateriale. I l bet af middelalderen blev det n sten ener dende til skrivning, s dan at en bog i 1200-tallet bet d en pergamentbog. Det ldste h ndskrift af Jyske Lov fra 1280 er skrevet p pergament, og det samme er tilf ldet med Dante Alighieris (1265-1321) Guddommelige Komedie fra omkring 1315.

Kinesisk papirfremstilling ud fra bambusplanter som gengivet i en fransk bog fra 1811.
Til pergamentets fordele h rte, at man kunne skrive p begge sider af det. Den vigtigste ulempe var, at det var umanerligt dyrt, da der nemt kunne g 50 f r eller kalve til en enkelt bogs pergament. Fra Italien findes der eksempler p b ger, der blev byttet bort for en ving rd eller handlet til lignende afsindige priser. Det billigere papir, der kom fra de nye papirm ller i 1300-tallet, gjorde b ger mere tilg ngelige, omend kludepapir stadig var dyrt og i lang tid udgjorde en stor del af bogens pris, uanset om den var h ndskreven eller trykt. P Christian IV s tid (1577-1648) udgjorde papiret omkring 70 % af produktionsomkostningerne for en bog. I en l ngere periode producerede man h ndskrevne b ger p b de pergament og kludepapir, og det var f rst med bogtrykkerkunsten i sidste del af 1400-tallet, at pergamentet for alvor mistede sin position p markedet.
Papirfremstilling i Kina og de