budapest

Aarhus University Press

Description

"Det siges, at hvis noget er for smukt, bliver guderne misundelige, og det gælder i høj grad Budapest, for guderne har udgydt deres misundelige rasen i fuldt mål over min fødeby, så det er et under, at den ikke blot stadig eksisterer, men at den på mange måder er endnu smukkere end nogensinde før."
Péter Eszterhás, citat fra bogen

Sujets

• Travel

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 20 avril 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840544
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 6 Mo

Extrait

budapest
p ter eszterh s Jeg kom til Danmark en m rk og klam vinterdag den 5. december 1956. Jeg glemmer aldrig, da R de Kors-toget fra Wien rullede ind p perronen i Padborg, og jeg blev v kket af min to dage lange udmattelses d s af et hornorkester, der spillede Kong Christian og den ungarske nationalhymne, samt en stor flok smilende danskere, der tr ngtes omkring togets vinduer og pr vede p alle mulige sprog og m der at komme i kontakt med os. Selv om jeg p det tidspunkt var fyldt 16 r, regner jeg denne dag som min anden f dselsdag, min f dselsdag som dansker i et frit og demokratisk land. Mellem 1958 og 1961 blev jeg uddannet som skuespiller ved Aarhus Teater, hvor jeg ogs var engageret som skuespiller til 1969. I 1962 debuterede jeg som sceneinstrukt r. Fra 1969 forlod jeg Aarhus Teater og virkede til 1995 som freelance-sceneinstrukt r ved n sten alle teatre i Danmark, samt Radioteatret og Tv-teatret i DR. I 1995 trak jeg mig tilbage fra scenen og har siden udelukkende helliget mig sk nlitter re overs ttelser fra ungarsk til dansk. S ledes mener jeg bedst at kunne slutte ringen mellem mine to liv til gavn for begge mine f delande.

intro
byen, som ikke kunne d
Jeg kom til verden i en af Europas smukkest beliggende byer. Den placerer sig p hver sin side af Donau, som deler byen i to fra nord til syd. Mod vest, eller p Buda-siden, med et romantisk b lgende bakkelandskab, krones byen af slotskvarteret med kongeslottets m gtige barokfacade og kuppel og de gamle fiskerbastioner fra 1700-tallet, der p baggrund af millenniumsfestlighederne i 1896 for den ungarske stats tusind rige best en nogle r efter i 1902 fik en kraftig brush-up i romantiserende nygotisk stil. I stedet for f stningsv rker minder de snarere om marcipanpynt p en konditorkage. Heroppe ligger ogs den oprindeligt gotiske Nagyboldogasszony-templom, Vor Frue-kirke, i folkemunde udelukkende kaldt M ty s-templom, som ved historiens tilskikkelser s ofte har skiftet udseende. Mod st, eller p Pest-siden - p t rsklen til de store vidder, pusztaen - med Parlamentets imposante og i forhold til landets nuv rende st rrelse ikke s lidt overdimensionerede bygningskompleks samt stort set alle byens pragthoteller og paladser fra anden halvdel af det 19. rhundrede. Byen har faktisk skiftevis heddet Pest-Buda eller Buda-Pest og v ret betragtet som to byer indtil 1873, da man endelig lagde de to byer sammen og gjorde den til landets hovedstad, Budapest.
Det siges, at hvis noget er for smukt, bliver guderne misundelige, og det g lder i h j grad Budapest, for guderne har udgydt deres misundelsens raseri i fuldt m l over min f deby, s det er et under, at den ikke blot stadig eksisterer, men at den p mange m der er endnu smukkere end nogensinde f r. I det korte spand af tid fra min f dsel til mit sekstende r, da jeg tvunget af omst ndighederne m tte forlade byen for aldrig mere for alvor at vende tilbage, har Budapest oplevet hele to d delige anslag mod sin eksistens, en n sten total del ggelse under Anden Verdenskrig, da 70 % af byen blev pulveriseret, og et under revolutionen i 1956, da sovjetiske tropper endnu engang sk d alt det i grus, man siden 1945 m jsommeligt havde f et genopbygget, men byen n gtede at d .
I almindelighed f des man, vokser op, udvikler sig og ldes i sk n samdr gtighed med den by, man kommer til verden i, og f r s ledes ganske stille og uden dramatiske falbelader et n rt og inderligt forhold til den. Men mit og min f debys livsforl b var, som allerede antydet, alt andet end stille, endsige udramatisk. Da jeg i 1940 s dagens lys, var Anden Verdenskrig allerede godt i gang, og p selve dagen marcherede de ungarske tropper ind i Rum nien for i overensstemmelse med den af Hitlertyskland trufne afg relse om gr nserevision af de territorier, Ungarn i anledning af Trianon-aftalen efter F rste Verdenskrig havde mistet, at generobre det tabte land. Til geng ld m tte Horthyregeringen forpligte sig p tysk side i krigen. Kirkeklokkerne kimede, radioen spillede nationalhymnen, mens min mor var ved at opgive vred i kampen for at bringe mig til verden. Lidet anede hun eller l gen, der med morbid munterhed udbragte et hurra for den nyf dte landsoldat , hvad der siden skulle overg byen og os alle.
Knap var jeg begyndt at sanse verden, f r alt omkring mig begyndte at falde sammen. Mine f rste blivende erindringer om Budapest fik jeg under vore stadig hyppigere bes g i beskyttelsesrummet, oftest i nattens mulm og m rke, n r himlen fl ngedes p kryds og tv rs af s gelysenes knivskarpe str lebundter, og ildebrandenes r de flammesk r blussede op overalt i sporene p bombeflyenes fuldtr ffere. De allieredes bomber faldt i stadig t ttere stimer, og jeg blev f rt langt v k fra den by, jeg just var begyndt at stifte bekendtskab med til et sted langt borte fra krigens gru, hvor jeg, i stedet for h je huse, m gtige pladser, himmelstr bende kirket rne og sirenernes hysteriske hvin, stiftede bekendtskab med landlig fred, fuglesang, hundeglam, kobr l, b lgende kornmarker og frodige vinstokke. Idyllen varede dog kun kort.
En frostklar og snekl dt vinternat blev jeg v kket af en fremmed mand i uniform, som trykkede sit iskolde, sk ggede ansigt mod mit. F rst langt senere fandt jeg ud af, at det var min far, som under de ungarske h renheders hovedkulds tilbagetog fra stfronten samlede min mor, min s ster og mig op for at bringe os i sikkerhed for den i frygtindgydende hast fremrykkende sovjetiske h r. Den landlige fred blev afl st af hastig flugt, som endte i amerikansk krigsfangenskab i Arbing mellem Linz og Passau, hvorfra vi efter krigens slutning i 1945 vendte tilbage til Budapest for at genopbygge landet og indstifte demokratiet , som min far med stor overbevisning udtrykte det. Det gik nu langtfra s flot, som hans ord forj ttede.
Det syn, der m dte os, da vi steg af R de Kors-toget p D li p lyaudvar eller Sydbaneg rden, var enorme ruindynger, afskr llede bygninger med sodsv rtede mure, der strittede fortabt mod himlen med gabende ulivss r, huse uden facader og med synlige hele og halve etageadskillelser, hvor m bler og andet husger d fortvivlet k mpede mod tyngdekraften. De mindede om ramponerede dukkehuse, som et barn gnavent havde verfet til side. P hovedstr gene var lange k der af kvinder - m nd var der ikke mange af - i f rd med at r kke spande med murbrokker til hinanden i en tilsyneladende forg ves kamp for at rydde op i del ggelserne. De st rre gader l mere eller mindre de hen, kantet af vingeskudte tr er, udbr ndte kampvogne, v ltede sporvogne og forvredne kanoner. Askegr gespenster med slunkne ransler p ryggen kom og gik med tillukkede ansigter, af og til styrede russiske k ret jer i stor fart og med hvinende d k ud og ind imellem dem, uden at de s meget som tog notits af dem.
Vi drejede ned ad Margit k r t eller Margretheringgaden og gik i retning mod Donau for at n over til Pest, i h b om at finde vor lejlighed i nogenlunde brugbar stand og min bedstemor, der havde holdt opsyn med den under vort frav r, i live. Jeg glemmer aldrig det syn, der m dte os, da vi n ede frem til Margit h d eller Margrethebroen og fandt den spr ngt i luften. Vejbanernes asfalt hang slatne ned i flodens grumsede vand med halvdelen af en sporvogn stikkende op og nogle k ret jer kl bende fast til vejbanen med bne d re, som om folk lige havde forladt dem. Det s ud, som om en rasende k mpe var trampet hen over broen og havde kn kket ryggen p den. De andre broer, den vidunderlige Sz chenyi l nch d eller K debroen, den f rste h ngebro i Europa, Erzs bet h d eller Elisabethbroen, ligeledes en h ngebro fra 1903, Szabads g h d eller Frihedsbroen, fra 1896 og endelig Pet fi h d fra 1937, broer, som indtil fornylig havde knyttet Buda og Pest sammen, havde alle lidt samme sk bne. Is r synet af Sz chenyi l nch d og Erzs bet h d med deres iturevne, tunge k der, der hang livl se ned i Donau fra deres pyloner, gjorde indtryk, de lignede oph ngte dyrekroppe, med indvoldene h ngende ud af bugen.
Kongeslottet oppe p slotsbjerget, med sin m gtige kuppel, var totalt udbr ndt, kun de r gsv rtede mure med gabende tomme vindues bninger og kuplens forvredne jerndragere ragede i vejret som memento. Til trods for mine kun fem r var det et syn, der for evigt br ndte sig fast p min nethinde. Jeg ser stadig dette billede for mig, n r jeg sorgl st spankulerer op og ned ad byens smukkeste promenade, Corsoen, p Pest-siden mellem K debroen og Elisabethbroen. Min mor og s ster brast i gr d ved synet og f lgelig ogs jeg. Min far tog mig op og sagde: Du skal se, om f je tid bliver alt igen som f r , og jeg lod mig tr ste, selv om jeg ingen anelse havde om, hvordan tingene f r havde v ret, det eneste, jeg vidste, var, at lige nu var intet, som det burde v re.
Vi krydsede Donau ad en af de sovjetiske ingeni rtroppers hastigt sammenflikkede pontonbroer og n ede frem til Akad mia utca, hvor vort hus l , eller rettere sagt, det, der var tilbage af det, for halvdelen af karreen ud mod Donau var revet bort, kun facaden ud mod gaden s nogenlunde hel ud, om end den ogs var hullet som en si af projektiler og granatfragmenter. Senere fik jeg mange sp ndende stunder med at pille de deformerede metalklumper og splinter ud af det m rnede murv rk, de var dyrebare samle- og bytteobjekter.
Det viste sig heldigvis, at min bedstemor levede i bedste velg ende, og at vor lejlighed p fjerde sal havde klaret krigens del ggelser, selv om den var plyndret for alt af v rdi, bortset fra nogle tunge m bler, som ikke uden videre kunne fragtes v k eller bruges som br nde. Det var en stor herskabslejlighed, men min mor, min far, min s ster, min bedstemor, min tante, som var blevet husvild, og jeg, fik lov at klemme os sammen i k kkenet og i et pigekammer p 10-12 kvadratmeter, for resten af den store lejlighed var optaget af indkvarterede russiske officerer, en major med sin kone og datter, der var p alder med mig, og en kaptajn med sin elskerinde. De blev for resten gift og i al hemmelighed kirkeligt viet ved min bedstemors mellemkomst, hvi