Det vilde sildeboom

Jakob Ørnbjerg

Description

Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820’erne endte det vilde sildeboom brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i fjorden. I dag er silden henvist til højtidsbordet, hvor vi samles som sild i en tønde. Gennemtrawl sildens danske kulturhistorie med historiker Jakob Ørnbjerg.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 10 février 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772196831
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Jakob rnbjerg

Aarhus Universitetsforlag
Fra Limfjorden til Jordanfloden

Silden er en lille fisk, men den har ern ret og skabt det Danmark, du kender. Her har den f et hovedrollen p en 1600-talstallerken. T rsten kan slukkes i l fra den brune kande. Stilleben fra ca. 1630.
|| Georg Flegel/The Picture Art Collection/Alamy
Kirkeskibet i Nibe
T t ved Limfjordens vande, langt oppe i Himmerland, i Nibe Kirke, oppe under loftet, h nger en m rkelig skibsmodel i egetr . I mods tning til skibsmodellerne i andre danske kirkerum er der her ikke tale om en stolt fregat for fulde sejl, sp kket med master, kanoner og Dannebrogsflag. Kirkeskibet i Nibe er faktisk slet ikke et skib, men derimod en fiskerb d - hvad der p disse kanter er kendt som en sildek g. Som navnet antyder, blev et s dant fart j anvendt til sildefiskeri. Modellen i Nibe Kirke er festligt udsmykket med blomsterranker, forgyldninger, figurer og flagstang. Dertil kommer kors, anker og hjerte, der symboliserer tro, h b og k rlighed. Den slags symbolik, pynt og stads fandt man naturligvis ikke p en rigtig sildek g. Plankernes placering og fart jets flade bund, der gjorde det muligt at glide hen over de under vandoverfladen opsatte fiskegarn, fort ller dog, at det vitterligt er en professionel skibst mrer, der har snedkereret modellen.
Dertil afsl rer rstallet 1703 og initialerne JJHK p roret ikke blot ret for modellens f rdigg relse og oph ngning, men ogs giverens navn. Helt pr cist var det Jens Jensen H rtikarl, der havde betalt for at f skibsmodellen udsk ret og oph ngt i kirkerummet. H rtikarl var i 1703 blandt Nibes st rste skatteydere. Han praktiserede som kirurg med behandlinger og bortsk ringer af s r og bylder som speciale. De fleste af sine mange penge tjente H rtikarl dog p at fiske og salte de tusindvis af sild, der hvert for r og efter r spr llede l s i farvandet ud for Nibe. Hvis H rtikarl havde nsket det, kunne han sagtens have betalt for et klassisk kirkeskib. I stedet brugte han sine penge p en noget mere beskeden, men ikke desto mindre smukt fremstillet fiskerb d. Han var ikke den eneste, der var hoppet med p denne modedille, for ogs andre familier oph ngte i disse r lignende modeller af sildek ge i Nibe Kirke.

Jens Jensen H rtikarls kirkeskib i Nibe er det eneste af sin slags i Danmark. Det er dermed ogs en af de f bevarede genstande, der fort ller om sildens betydning for b de den lokale og nationale rigdom og historie.
|| Niels Clemmensen/ Aalborg Stift
Den lille sildek g i Nibe fort ller andet og mere end historien om Jens Jensen H rtikarls aktiviteter. Den er samtidig en af de f bevarede genstande, der b rer vidnesbyrd om et af de vilde konomiske opsving - deciderede boom - som sildefiskeriet og den medf lgende handel bragte til Danmark fra middelalderen og frem til 1800-tallets f rste rtier.
Den danske sild er blevet omtalt som Nordens s lv , og der er noget om snakken. N st efter Lurpak Sm r og Legoklodser har silden v ret en af danmarkshistoriens allerst rste eksportvarer. Da sildefiskeriet var p sit h jeste i 1400-tallet, besk ftigede det mere end 5.000 mennesker, mens eksporten af saltede sild i de gode fangst r kunne runde op til 30.000 tons. De gode afs tningsmuligheder hang ikke mindst sammen med, at silden var en fed og velsmagende fisk. Det var ikke for ingenting, at en af de foretrukne delikatesser ved pavehoffet i 1500-tallets Rom var sild fra resund.
Sildens betydning for Danmarks historie og udvikling kan ikke overvurderes. P trods af sine blot 20-25 centimeter blev den lille fisk for middelalderens Danmark, hvad olien skulle blive for Mellem sten i 1900-tallet. P trods af de benlyse forskelle i tid og sted er historien den samme. En i udlandet st rkt efterspurgt ressource forvandlede alene ved sin massive tilstedev relse et udkantsomr de til en vigtig brik i den internationale konomi. B de sild og olie bragte velstand, blomstrende bysamfund og nye handelsveje med sig.
Vores vandb rne erhvervseventyr tog sin begyndelse i middelalderens resund og fortsatte med st rre eller mindre afbrydelser i Limfjorden frem til 1820 erne. Hvor silden viste sig, fulgte fremmede k bm nd, klingende m nt og store markeder med alverdens varer hastigt efter. Fra markeder var der ikke langt til byer. K benhavns oprindelse skyldtes de store sildefiskerier i resund og de k bm nd og h ndv rkere, der bosatte sig her for at tjene penge p sildehandlen. Aalborg i Nordjylland, Stege p M n, det fynske Kerteminde og de bornholmske kystbyers opkomst, v kst og udvikling kan alle som en forklares med sildefiskeriet. Sammen med kristendommen blev silden murbr kkeren til danskernes integration i Europa. Det Danmark, du kender, er sildens fortjeneste.
Igennem historien har den danske sild reddet millioner af mennesker fra sulted den, fra Norge til Middelhavet. Hvad enten man kunne lide den eller ej, blev den danske sild fort ret i s vel Vendsyssel som Dansk Vestindien. F rst som f lge af religi se forskrifter og siden i mangel af bedre. Silden er sp kket med gavnlige ting og sager som fedtsyrer, D-vitamin og jod. Ikke mindst derfor har den i adskillige rhundreder haft en enorm indflydelse p vore forf dres sundhed, velv re og modstandskraft. Langt op i 1900-tallet fik man is r p landet serveret saltede, r gede, t rrede eller friske sild til alle dagens m ltider. Silden var vigtig i b de de fede og de magre r. I de tider, hvor grisene var sm , og fl sk blev regnet som festmad, var silden let tilg ngelig, talrig og derfor ogs et billigt og proteinrigt alternativ og tilskud til de daglige m ltider af br d, gr d og k l. Det talte ogs til sildens fordel, at man, i mods tning til grisen, ikke skulle bruge tid, penge og andre ressourcer p at fodre og opfostre den. P trods af sine mange kvaliteter m silden i dag nok betegnes som en del af vores glemte danmarkshistorie. Det afspejler sig ikke mindst i vores nuv rende forhold til den engang s livsn dvendige sildemad.
I dag spiser de fleste danskere kun marinerede sild, karrysild eller m ske endda stegte sild i eddike p rugbr d til jul, p ske og pinse. Her spiller silden som regel rollen som en slags forret, der retf rdigg r indtagelsen af adskillige snapse, inden man fatter kniv og gaffel for at g til angreb p forskellige kolde og lune k dretter - helst med gris! ret rundt kan man alternativt f serveret dyre og kunstf rdigt anrettede stykker sm rrebr d med forskellige slags sild ved et bes g p en af K benhavns eller de st rre provinsbyers fashionable k lderrestauranter. S danne kulinariske oplevelser giver dog kun en svag velsmag af sildens tidligere s livsvigtige betydning for vores alle sammens ern ring og overlevelse.
Mens det i dag nok er s som s med sild i danskernes madplaner og frokostordninger, lever fiskens historie videre i sproget. Hvem kender ikke talem derne At st som sild i en t nde eller Ikke mange sure sild v rd ? I dag bruges disse udtryk om henholdsvis t tpakkede folkem ngder og noget af ringe kvalitet. Oprindeligt tr kker formuleringerne tr de tilbage til sildefiskeriets storhedstid. Her kunne der v re mere end 1.000 sild i en enkelt t nde, mens d rlige sild prompte blev sendt retur til forhandleren.
Vil man have yderligere dokumentation for den rolle, som silden har spillet for danmarkshistorien, er Jens Jensen H rtikarls Nibe et oplagt sted at starte. Her var der helt bogstaveligt tale om en verden, der var bygget p sild.
En verden af sild
I udgangspunktet stod det ikke skrevet i stjernerne, at der i 1703 fandtes et t t beboet og velst ende bysamfund ved navn Nibe, hvor m nd som Jens Jensen H rtikarl kunne fiske sild og sk re bylder v k. I mods tning til s mange andre byer i den danske konges riger og lande havde Nibe hverken frugtbar landbrugsjord, vigtige landeveje, en god havn eller et kongeligt slot, der igennem tiderne havde ansporet folk til at bos tte sig lige pr cis her.
Nibes opkomst, storhed og senere s bratte fald hang ul seligt sammen med det store sildefiskeri, der hvert for r og efter r udspillede sig p Limfjordens vande ud for Nibe. Fund af m nter og pottesk r vidner om aktiviteter ved Nibe allerede i 1200-tallet, men det er f rst i 1300-tallet, at by og sild kommer frem i dagslyset via de skriftlige kilder. De lokale sild kom vidt omkring. I 1360 erne fik forhandlerne af Nypherring - Nibesild - tildelt s rlige pladser p den tyske handelsby L becks internationale fisketorv.
At sild bet d v kst, dokumenteres ved, at der i 1456 blev anlagt et kapel til re for Skt. Jost i Nibe. Blandt sine mange andre kvaliteter var Skt. Jost kendt som skytshelgen for s farende. Her var det s ledes oplagt at s ge hen for at bede en b n, inden man begav sig ud p Limfjorden for at fiske sild. Kapellet skulle med tiden blive udvidet og ombygget til en kirke, hvis st rrelse, kalkmalerier, klokkespil og kirkekunst overgik de fleste jyske landsbykirkers. I 1500-tallet fik Danmarks konger for alvor jnene op for sildenes kvaliteter. Der var behov for friske forsyninger af sild til hoffet, orlogsfl den, lejetropperne og de kongelige slottes forr dskamre. Med dette form l for je ansatte kong Hans (1455-1513) i r 1500 en kongelig sildesalter, der i Nibe skulle opk be, salte og fremsende de n dvendige sild til de steder, hvor kongen havde behov. Senere blev der ogs bygget et s rligt hus til denne kongelige embedsmand.
Ikke blot nibingerne og kongen ville have sild, s n r fiskene viste sig om for ret, satte borgere og b nder fra hele riget straks kursen mod Nibe for i nogle hektiske m neder at fange eller k be sild. I 1520 erne fandt frafaldne munke, der havde f et nok af den katolske kirketugt, arbejde ved fiskeriet, mens k bmanden Mikkel Nielsen fra Falster faldt over bord fra sit skib p vej til Nibe og druknede i Limfjorden. P mange nordjyske g rde aftalte karlene ved deres ans ttelse for en god ordens skyld en r kke fridage, hvor de kunne g til fjorden, der at fiske for egen regning .
Vigtige vidnesbyrd om, at Nibe nu ogs var en kendt lokalitet uden