Fra pest til corona

Morten Arnika Skydsgaard

Description

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.
Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 11 novembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772196183
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Morten Arnika Skydsgaard

Aarhus Universitetsforlag
Massed d

Den ikoniske pestdragt b ret af Dr. Schnabel p et satirisk kobberstik fra ca. 1654. Han repr senterer den uhygge og mystik, der knytter sig til pesten. Schnabel tr kker vejret gennem et fuglelignende n b, som skulle fyldes med st rkt duftende urter for at modvirke pestgiften. Vi ved reelt ikke, om dragten har v ret brugt i Danmark. Men den er et af de mest skr mmende og stemningsfulde symboler p pesten og genoplives hvert r som kostume ved fastelavn og halloween. Farvelagt senere.
|| Alamy
Bylder og b nner
Det begyndte med kulderystelser, hovedpine og h j feber. S kom der smerter i armhulen eller lysken, hvor bet ndte knuder p st rrelse med et h nse g fik huden til at bule ud. Nogle hostede blod op fra lungerne, og huden fik sorte pletter, inden d den hyppigt indfandt sig efter et par dage. Afstanden mellem liv og d d var forbavsende kort, og familiemedlemmer og naboer fik lignende symptomer. Der findes ingen danske jenvidneberetninger fra dengang, hvor pesten h rgede gennem landet omkring 1350, men mange har sikkert oplevet deres krop forg p samme m de.
Pesten har sin helt s rlige plads i verdenshistorien - og p menneskehedens kirkeg rd. Den medf rte den st rste katastrofe, som nogensinde har ramt Europa. Magthaverne var uforberedte og magtesl se, og epidemien dr bte ved sin ankomst m ske en tredjedel af Europas befolkning p 80 millioner. Dens rasen fra 1346 til 1353 aff dte det dystre tilnavn den sorte d d, som stadig lever i vores kollektive erindring.
Pestens oprindelse i 1346 er omdiskuteret, men flere kilder peger p , at den dukkede op i landomr det mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav i det sydlige Rusland. Samme r br d pesten ud i handelsbyen Kaffa p Krimhalv en, hvorfra den bredte sig til Lilleasien, Nordafrika og Europa. Italienske handelsskibe bragte den til Middelhavet, hvor pesten i september 1347 n ede havnebyen Messina p Sicilien. Her flygtede de rige indbyggere ud af byen og slog sig ned i vinmarkerne eller i n rliggende byer. Fra Sicilien bredte pesten sig op gennem Europa med en gennemsnitshastighed p 1-2 kilometer om dagen over land og 40 kilometer til havs. To r senere ser det ud til, at pesten n ede Danmark.

Der er ingen epidemisk sygdom, som n rmer sig pestens uhyrlige og altomfattende d delighed. Dens opdukken i 1346 var en altfort rende kulturkatastrofe, som langsomt, men sikkert spredte sig med skibe og menneskefyldte havnebyer til resten af verden. Pestens sidste tur i K benhavn i 1711 er her erindret i et historisk tr snit fra 1800-tallet.
|| Medicinsk Museion
Skibe fra Norge eller England kan have bragt sygdommen til havnebyen Ribe i efter ret 1349. Ribe Domkirkes annaler kaldte det f lgende r for den store mennesked ds tid , og pr sterne afholdt 17 sj lemesser over velhavende afd de mod normalt n om ret. Et brev fra Aalborgs byr d beretter om den almindelige d d eller pest, som udbr d i det Herrens r 1350 . Vi kan kun gisne om, hvordan befolkningen reagerede p den altomfattende katastrofe. Situationen var s ekstrem, at Valdemar 4. (ca. 1320-1375) i 1354 udstedte en ben dning af alle d dsd mte p grund af den store befolkningsmangel i Danmarks rige .
Katastrofestemningen satte sit pr g p Europa. P universitetet i Paris analyserede professorer p det medicinske fakultet sig frem til, at Saturn, Jupiter og Mars position klokken 13 om eftermiddagen den 20. marts 1345 havde trukket ondartede dunster fra undergrunden op i luften og formentlig udl st epidemien. Astrologien var i 1300-tallet en respekteret videnskab, og naturkatastrofer og epidemiske sygdomme blev tolket som Guds straf over syndere. Mange brugte troen som et v rn mod den omsiggribende d d og lidelse. I 1348 tilb d paven helt ekstraordin rt en generel syndsforladelse til alle, som angrede og forlod et syndigt liv. Andre greb til religi s fanatisme og blev s kaldte flagellanter , som ved selvskade fors gte at mildne Guds vrede. De vandrede i religi se optog fra by til by, anr bte Gud og piskede deres rygge til blods, men paven forb d bev gelsen allerede ret efter.
I Danmark var de religi se udtryk mere afd mpede. I ret for pestens ankomst blev antallet af pengegaver til kirken femdoblet. Den bratte stigning i gener siteten kan ses som udtryk for, at velhavende personer over for truslen om d d og sygdom nskede en hurtig syndsforladelse og et kort ophold i sk rsilden. Middelalderens danske b nneb ger anviste ogs , hvordan fadervor, bestemte salmer eller et billede af Jomfru Maria kunne beskytte mod pesten.
Pesten vendte tilbage til Danmark i 1360, 1368, 1377 og muligvis et par gange til i det sene 1300-tal. En beretning fra Br ndum Hovedg rd i Nordjylland fort ller, at flere marker i 1400 l uopdyrket, og at 34 ud af 48 g rde var deg rde, dvs. forladte g rde. Vi kender ikke antallet af d de i Danmark, men et forsigtigt g t er, at befolkningstallet i Danmark faldt fra knap en million omkring 1350 til halvdelen i r 1400.
Worms fem gange med pesten
I K benhavn befandt professor og l ge Ole Worm (1588-1654) sig flere gange i orkanens je. Han var vidne til fem pestepidemier i f rste halvdel af 1600-tallet. P det tidspunkt havde flere regenter siden 1500-tallet indf rt kontrol af rejsende fra pestramte byer og isolation af huse med pestsyge, men det hjalp ikke K benhavn i f rste omgang. I 1629 skrev Worm til en kollega: Pesten raser her, og jeg har p 14 dage mistet min fader, min s ster og min svoger . Ved den sidste epidemi forklarede han i 1654: N ppe en gade i staden er sluppet for dens angreb; den dr ber over 600 hver uge . Worm rapporterede til familie og kolleger fra et K benhavn, hvor universitetet hver gang lukkede og fik mange ansatte til at rejse v k. I 1654 var de tre professorer tilbage, og Worm m tte til sidst opgive at bes ge sine patienter. Ved epidemiens kulmination skrev han til s nnen Willum i Holland, at sygdommen slog folk ihjel p fire dage. Han d de selv af pest i slutningen af rets epidemi, hvor en fjerdedel af K benhavns befolkning gik til. Det enorme tabstal havde skabt en ny forkortelse i kirkebogen for Holmens Kirke, hvor et stort P for d d af pest var noteret hele 2.157 gange.
Pesten udfordrede den medicinske fagkundskab. Worm var medforfatter til en officiel dansk vejledning om pest, som universitetet havde udgivet til befolkningen siden midten af 1500-tallet. Vejledningen fra 1654 forklarede f rst, at menneskets synder var hoved rsag til, at Gud havde nedkaldt s stor en straf over K benhavn. Derfor skulle man formilde Vorherre med b nner, som kom fra hjertet. Dern st kunne man flygte hurtigt og langt v k - og vende sent tilbage . Det var en udbredt talem de fra pestens tid, men det var kun forundt de velhavende, s andre former for forebyggelse m tte prioriteres. K benhavn var fuld af snavs, ford rvet luft og stank, som gav grobund for pest. Derfor var det tilr deligt at rense hjemmet med r gen fra en klump harpiks med kamfer og rosenblade, som skulle l gges p ildstedets gl der. Var pestgiften sluppet ind i kroppen og samlede sig i bylder, skulle de sm res med tr kplastre af hudirriterende sennep for at bne sig og udt mme det syge.

Fiskerlejer stod tomme, 163 g rde l ubeboede hen, og b rn mistede begge for ldre. 4.500 af Bornholms 13.000 indbyggere d de alene i ret 1654, hvor pesten eller Store D d ramte klippe en. P denne pesttavle fra Ny Kirke ved Nyker holdes der regnskab med d den i en r kke forskellige sogne for pest rene 1618 og 1654.
|| Jens Buus Jensen/ Bornholms Museum
I K benhavn i 1654 ramte pesten alle sociale lag. Fra hovedstaden bredte den sig til resten af Sj lland, hvor den var en lige s gr dig g st som i K benhavn. Pestens vandren havde en springende karakter, dvs. nogle landsbyer blev ramt, mens andre gik fri. Sygdommen fulgte infrastrukturen, dvs. med hestevogn og veje til n ste landsby, hvor den bragte uro i m nedsvis. I juli 1656 tog den for alvor fat i Lundforlund og Gerlev i Vestsj lland, hvor der almindeligvis var en eller to begravelser om m neden. I juli d de ti, og i september m tte pr sten l gge knap 40 i jorden. I oktober og november n ede pesten til Jeppe Nielsen Fynbos familie. F rst d de den ti rige s n, efter tre uger Jeppe selv, og s yderligere tre b rn inden for en m ned. N r f rst pesten var kommet indenfor i et hus, fik flere beboere hyppigt sygdommen. Epidemien ebbede ud efter seks m neder, men havde da dr bt mere end 100 i to sogne med 500 indbyggere i alt.
Europas l ring
Norditalienske bystater var frontl bere i bek mpelsen af pesten. Fra midten af 1400-tallet forlangte Venedig og senere andre havnebyer, at skibe fra pestramte omr der ventede og f rst lagde til kaj efter 40 dage, ogs kaldet karant ne efter det italienske quaranta for tallet 40. Senere i 1400-tallet etablerede flere italienske byer permanente sundhedsmyndigheder, som kr vede sundhedspas til kontrol af rejsende og etablerede pesthospitaler til isolation af syge.
Hospitalerne blev hyppigt placeret uden for byerne, og nogle steder flyttede de pestsyge ind i stedet for de spedalske, hvis antal faldt i 1400-tallet. Et af de f rste pesthospitaler l p en , p italiensk isola , deraf ordet isolation.
Det f rste kendte danske pestindgreb stammer fra Christian 2. (1481-1559), hvis regler for hoffet i 1520 fastsatte, at pestsyge f rst m tte m de p arbejde, seks uger efter at de var blevet raske. Senere regenter i 1500-tallet iv rksatte ogs pesttiltag, men det skete typisk, n r pesten var kommet, og da var det ofte for sent.
De danske epidemilove fra 1625 var derimod skels ttende. Christian 4.s (1577-1648) lovprogram gjaldt som et af de f rste i verden for en hel nation og ikke kun for enkeltst ende byer, og den var sandsynligvis inspireret af engelske pestlove. De 18 paragraffer organiserede et epidemiberedskab, som uddelegerede ansvar og ansatte en pestmester, som i hver by skulle s rge for behandling og tilsyn af syge. Loven p b d isolering af smittede og kontrol med rejsende fra pest