Velgørenhed

Karin Cohr Lützen

Description

”Lad ikke ’de faldne’ blive liggende!” Sådan lød et opråb fra en kirkelig forening i København i 1876. Livet i den relativt nye metropol var farligt. Pyntesyge piger og ensomme sømænd risikerede at blive ledt i fordærv. Nogen måtte spænde et sikkerhedsnet ud under de værdigt trængende fattige – altså kun de værdige af dem – så de kunne opfanges, før de dumpede ned i en armod så dyb, at kun det offentlige fattigvæsen kunne overtage plejen af dem. Den frivillige velgørenhed, der blomstrede frem i 1860’erne og 70’erne, kom som regel fra kristne kredse og var måske forsatsen til den statslige velfærd, vi kender i dag. Og som stadig er suppleret af frivilligt socialt arbejde.
Karin Cohr Lützen, lektor på Roskilde Universitet (RUC), har gjort en god gerning og forsynet os med denne bog om at hjælpe andre.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 08 octobre 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772194103
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 30 Mo

Extrait

Aarhus Universitetsforlag
Karin Cohr Lützen Velgørenhed – 1866
1866 100 danmarkshistorier
100 danmarkshistorier Karin Cohr
”Lad ikke ’de faldne’ blive liggende!” Sådan lød et opråb fra
en kirkelig forening i København i 1876. Livet i den relativt Lützen
nye metropol var farligt. Pyntesyge piger og ensomme
sømænd risikerede at blive ledt i fordærv. Nogen måte
spænde et sikkerhedsnet ud under de værdigt trængende
fatige – altså kun de værdige af dem – så de kunne opfanges,
før de dumpede ned i en armod så dyb, at kun det ofentlige
fatigvæsen kunne overtage plejen af dem. Den frivillige
velgørenhed, der blomstrede frem i 1860’erne og 70’erne,
kom som regel fra kristne kredse og var måske forsatsen
til den statslig veelfærd, vi kender i dag. Og som stadig er
suppleret af frivilligt socialt arbejde.
VelKarin Cohr Lützen, lektor på Roskilde Universitet (RUC),
har gjort en god gerning og forsynet os med denne bog om at
hjælpe
andre.
gørenhed
Aarhus Universitetsforlag
112405_cover_velgorenhed_.indd 1 26/08/2020 13.31100 danmarkshistorier
Karin Cohr

Lützen
Vel-
gørenhed
Aarhus UniversitetsforlagVelgørenhed
© Karin Cohr Lützen og
Aarhus Universitetsforlag
Serie: 100 danmarkshistorier
Forlagsredaktion: Thomas Oldrup
Tilretelæggelse, sats og omslag:
Camilla Jørgensen, Trefold
Repro: Narayana Press
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN: 978 87 7219 410 3

Projektet 100 danmarkshistorier er støtet af A.P.
Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond
til almene Formaal
Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn
(Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen
(Aarhus Universitet), Mete Frisk Jensen
(danmarkshistorien.dk), Søren Hein Rasmussen
(MegaNørd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg
Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfater), Anne
Løkke (Københavns Universitet), Camilla Mordhorst
(Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen
(Syddansk Universitet), Keld Møller Hansen
(Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters
(HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet),
Nils Arne Sørensen (Syddansk Universitet), Sten
Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Ulla Tofe
(M/S Museet for Søfart) og Anete Warring (Roskilde
Universitet)
Læs mere om projektet på
100danmarkshistorier.dk
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dkIndhold
Hvem skal hjælpes?
Christianshavn 1866 2
Massefatigdom 8
Fatigdommens to ansigter
Københavns Fatigvæsen 14
Grundloven 15
Værdigt og uværdigt trængende 17
Næringsfrihed 19
Fadermagt 20
Hvordan gives hjælpen?
Liberalismens bagside 24
Arbejdere hjælper hinanden 26
Arbejdernes Byggeforening 29
Humanitær eller kristelig velgørenhed?33
Den bevarende kærlighed 39
Den frelsende kærlighed 42
Den lindrende kærlighed 45
Initiativer for unge kvinder 47
Initiativer fe mænd og søfolk51
Magdalenehjem for faldne piger 55
Sjovere og andre hjemløse 68
Kvinder i velgørende arbejde 74Efermæle
Fra privat til ofentlig84
Politisk kritik af frøkener og tant85 er
Socialdemokratisk kritik af velgørenhed 89
Nytede det noget?94
Videre læsning 100
Forladt. Dog ej af
venner i nøden, lyder
den fortrøstningsfulde
titel på den ellers
hjerteskærende
skildring af en ung,
fatig mor med to
børn. Malet i 1888 af
Frants Henningsen
(1850-1908), der med
sine socialrealistiske
værker bidrog til
at åbne øjnene
hos datidens
kunstbeskuere for de
svageste i samfundet.
|| ARoS/Wikimedia
Commons Hvem skal
hjælpes?Christians -
havn 1866
Den 28. februar 1866 var der stifende møde i
Christianshavns Understøtelsesforening. En uge
forinden var indkaldelsen trykt på forsiden af an -
nonceavisen Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efer -
retninger. Det fremgik, at foreningens formål var:
”at komme trængende af alle samfundsklasser på
Christianshavn til hjælp, for ved i tide at tage dem
under armene, at søge at redde dem fra at synke ned
i fatigdommens og armodens elendighed og kom -
me under det almindelige fatigvæsen”.
Det var bestyrelsen for Christianshavns såkaldte
Bespiisningsforening, der havde indkaldt til mødet,
og man opfordrede ”medborgere og medborgerin -
der” til at blive medlemmer af foreningen. Et par
hundrede mænd og kvinder fra bydelen mødte op
denne afen, og en bestyrelse blev dannet. Johan
Holck (1824-1899), der var præst ved Vor Frelsers
Kirke og bestyrelsesmedlem i bespisningsforenin -
gen, blev foreningens formand. De øvrige medlem -
mer var christianshavnere fra middelklassen, to
grosserere, en generalkonsul, en fuldmægtig, en
assessor, en brændevinsbrænder og endelig
hjælpepræsten ved Vor Frelsers Kirke, Vilhelm Munck
(1833-1913).
2 Indholdsfortegnelse
Dete materiale er ophavsretsligt beskytet og må ikke videregives.Knap 70 mennesker meldte sig som
undersøgere. Det betød, at de skulle gå på besøg hos de fatige,
der søgte om hjælp, for at undersøge deres forhold
og forvisse sig om, at der virkelig var egentlig nød
til stede. Men de skulle også række hånden ud til de
svageste og vise arbejderklassen, at man ikke blot
interesserede sig for dens ve og vel, men at man ville
hjælpe den med at klatre op ad den sociale
rangstige.
Bestyrelsen skulle sikre, at foreningens midler
ikke blev uddelt til de forkerte, og derfor blev det
understreget, at netop undersøgergerningen var
foreningens fundament. I hvert enkelt tilfælde
skulle velgørenheden sikre, at hjælpen virkelig
var nytig og ikke blot opmuntrede skrålhalsenes
dovenskab. Hvis velgørenheden skulle udrete
noget, måte man selv gå ind i husene og se,
hvordan det stod til, selv tale med de fatige og især selv
kontrollere, om de sagde sandheden, når de beskrev
deres nød. Undersøgerne måte heller ikke have
så svage nerver, at de blev formildede ved synet af
en seng med halm i stedet for sengeklæder eller af
en skrigende og pjaltet børnefok. Derimod skulle
man om og om igen gentage både for sig selv og for
de fatige, at den bedste hjælp var at hjælpe sig selv.
Hvis nogen kunne, men ikke gad, da var al fremmed
hjælp skadelig i stedet for gavnlig. Kun hvor fr-em
med hjælp var i stand til at fremkalde en forhøjet
evne til at hjælpe sig selv, kunne den udrete, hvad
den skulle, og være til egentlig gavn.
Det var derfor vigtigt, at
understøtelsesforeningen havde et korps af undersøgere, som ved
selvsyn kunne afgøre, om en ansøger var en værdigt
trængende, som kunne få understøtelse. Men en
bedrestillet undersøger kunne let lade sig narre. P - a
stor Holck skrev i 1869 bogen Om Godgjørenhed og
frivilligt Fatigvæsen i Kjøbenhavn, og her inviterede
3 Indholdsfortegnelse
Dete materiale er ophavsretsligt beskytet og må ikke videregives.han sin læser med på et hjemmebesøg for at
besigtige et fatigt hjem:
”Har du lyst, kære læser, at følge med, så skal jeg
straks føre dig ind i et par fatige familiers hjem,
hvor forskellen er iøjnefaldende, så at det snart vil
vise sig, hvor der bør ydes hjælp og hvor ikke. Du
må undskylde, at det er en hæslig mørk trappe, jeg
fører dig op ad, og at dens trin er temmelig usikre,
så du må gå med megen forsigtighed; ad sådanne
lidet indbydende veje må man meget ofe søge den
trængende.
Idet du åbner døren, som fra den smudsige
trappe fører dig ind i familiens eneste værelse, møder
dig en ejendommelig i høj grad ubehagelig lugt og
luf, som er meget vanskelig at beskrive, men meget
let at kende, og som den, der har bevæget sig noget
i de fatiges boliger, godt kender. Er det første gang
du gør besøg hos de fatige, betænker du dig måske
lidt, inden du træder ind, så lidet indbydende er
alting herinde, så megen smuds er der på gulv, vægge
og lof, kort sagt over alt i den fatige stue. Dog, du
er jo kommen for at lære nøden at kende og
afjælpe den. Du tager altså mod til dig og træder ind. Ved
sengen, der er uredt, skønt det er temmelig højt på
dagen og der ikke er meget at rede, sidder konen på
en stol, som engang har haf betræk og udstopning,
meget løselig påklædt med et barn ved brystet,
mens fre meget pjaltede og endnu mere smudsige
børn tumle sig på gulvet”.
Så snart konen hørte, hvad besøget drejede sig
om, beklagede hun sin nød og fremviste en stabel
pantelånesedler. Den blødhjertede undersøger ville
ved synet af så megen fatigdom naturligvis straks
anbefale familien til understøtelse, men Holck
indskærpede, at det var vigtigt også at undersøge
4 Indholdsfortegnelse
Dete materiale er ophavsretsligt beskytet og må ikke videregives.Det mørke mandens forhold. Det viste sig, at han egentlig
Christianshavn tjente ganske godt, men at han brugte alle pengene
omkring 1910. Børn
hos værtshusholderen i kælderen, hvor han drak fra fatige familier var
under forældrenes brændevin og spiste sine måltider, fordi hjemmet
fravær fra morgen til
ikke var indbydende.
afen ofe overladt til
sig selv, og legetøj var
der ikke meget af. Før ”Disse oplysninger gør dig vel en smule betænkelig
institutionernes tid
med hensyn til den understøtelse, som skal ydes skulle børn passe på sig
selv og hinanden. Til denne familie; men hvor vred du end er på manden,
gengæld kom de tidligt
gør det dig dog ondt for konen og børnene, for deres
ud på arbejdsmarkedet.
|| Københavns skyld mener du, at der dog bør ydes hjælp, og du
Museum/VISDA fastholder din indstilling, skønt noget modifceret”.
Men Holck syntes også, at konens evner skulle un -
dersøges. Måske var den urene luf og den
ubehagelige lugt ikke kun en følge af fatigdom. Det kunne
skyldes ”mangel på sans for renlighed og orden”.
Den unge og stærke kone manglede nemlig aldeles
evnen til at forestå sit hus, for efer sin
konfrmation og inden sit ægteskab arbejdede hun på fabrik,
5 Indholdsforte