Det Europæiske af integrerede Statistikker for social sikring (ESSOSS)

-

Documents
100 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

eurostat DET EUROPÆISKE SYSTEM AF INTEGREREDE STATISTIKKER FOR SOCIAL SIKRING (ESSOSS) Metodik - Del I 1981 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS STATISTISKE KONTOR STATISTISCHES AMT DER EUROPÄISCHEN GEMEINSCHAFTEN STATISTICAL OFFICE OF THE EUROPEAN COMMUNITIES OFFICE STATISTIQUE DES COMMUNAUTÉS EUROPÉENNES eurostat ISTITUTO STATISTICO DELLE COMUNITÀ EUROPEE BUREAU VOOR DE STATISTIEK DER EUROPESE GEMEENSCHAPPEN Luxembourg-Kirchberg, Boîte postale 1907-Tél. 43011 -Télex: Comeur Lu 3423 1049 Bruxelles, Bâtiment Berlaymont, Ruede la Loi 200 (Bureau de liaison)-Tél. 735 80 40 Denne publikation kan fås gennem de salgssteder, som er nævnt på omslagets tredje side i dette hæfte. Diese Veröffentlichung ¡st bei den auf der dritten Umschlagseite aufgeführten Vertriebsbüros erhältlich. This publication is obtainable from the sales offices mentioned on the inside back cover. Pour obtenir cette publication, prière de s'adresser aux bureaux de vente dont les adresses sont indiquées à la page 3 de la couverture. Per ottenere questa pubblicazione, si prega di rivolgersi agli uffici di vendita i cui indirizzi sono indicati nella 3a pagina della copertina. Deze publikatie is verkrijgbaar bij de verkoopkantoren waarvan de adressen op blz. 3 van het omslag vermeld zijn.

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 7
Langue Norwegian
Signaler un problème

eurostat
DET EUROPÆISKE SYSTEM
AF INTEGREREDE STATISTIKKER
FOR SOCIAL SIKRING (ESSOSS)
Metodik - Del I
1981 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS STATISTISKE KONTOR
STATISTISCHES AMT DER EUROPÄISCHEN GEMEINSCHAFTEN
STATISTICAL OFFICE OF THE EUROPEAN COMMUNITIES
OFFICE STATISTIQUE DES COMMUNAUTÉS EUROPÉENNES
eurostat ISTITUTO STATISTICO DELLE COMUNITÀ EUROPEE
BUREAU VOOR DE STATISTIEK DER EUROPESE GEMEENSCHAPPEN
Luxembourg-Kirchberg, Boîte postale 1907-Tél. 43011 -Télex: Comeur Lu 3423
1049 Bruxelles, Bâtiment Berlaymont, Ruede la Loi 200 (Bureau de liaison)-Tél. 735 80 40
Denne publikation kan fås gennem de salgssteder, som er nævnt på omslagets tredje side i dette hæfte.
Diese Veröffentlichung ¡st bei den auf der dritten Umschlagseite aufgeführten Vertriebsbüros erhältlich.
This publication is obtainable from the sales offices mentioned on the inside back cover.
Pour obtenir cette publication, prière de s'adresser aux bureaux de vente dont les adresses sont indiquées
à la page 3 de la couverture.
Per ottenere questa pubblicazione, si prega di rivolgersi agli uffici di vendita i cui indirizzi sono indicati nella
3a pagina della copertina.
Deze publikatie is verkrijgbaar bij de verkoopkantoren waarvan de adressen op blz. 3 van het omslag
vermeld zijn. DET EUROPÆISKE SYSTEM AF INTEGREREDE
STATISTIKKER FOR SOCIAL SIKRING (ESSOSS)
Metodik - Del I
Manuskript afsluttet i august 1980 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
DE ISBN 92-825-2064-1
EN ISBN 92-825-2065-X
FR ISBN 92-825-2066-8
IT ISBN 92-825-2067-6
NL ISBN 92-825-2068-4
Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer, 1981
ISBN 92-825-2063-3
Katalognummer: CA-82-80-001-DA-C
Indholdsgengivelse kun tilladt med angivelse af kilde
Printed ¡n the FR of Germany Indholdsfortegnelse
Punkt Side
Forord 5
Indledning­Baggrunden for kontorets arbejde 1­21 7
Kapitel 1 ­ Generel inddeling 101­107 13
Kapitel 2 ­ Undersøgelsesområde201­214 15
Kapitel 3 ­ Registreringsenhederog deres klassificering
A ­ Registreringsenhederne 301­307 19
Β ­ Klassificeringenafregistreringsenhederne :
Den socialesikringsordning308­329 21
Kapitel 4 ­ Arten af udgifterne til socialsikring
A ­ Almindelige bemærkninger 401­403 29
Β ­ Løbende udgifter404­427 29
C ­ Kapitaludgifter428­439 34
Kapitel 5 ­ Den sociale sikrings formål : Funktionerne
A — Almindelige bemærkninger 501­510 37
Β ­ Socialsikringensfunktioner.Deres betydningsindhold . . . 511­538 40
C­ Klassificeringenaffunktionerne539 46
Kapitel 6 ­ Former for social sikring : Ydelsestyperne
A ­ Almindelige bemærkninger 601­604 47
Β ­ Klassificeringenafydelsestyperne.
Deres betydningsindhold605­621 47
3 Punkt Side
Kapitel 7 ­ Indtægter, som tjener til finansiering af udgifterne til
social sikring
A ­ Almindelige bemærkninger 701­702 51
Β ­ Løbende indtægter703­716 51
C ­ Kapitalindtægter717 54
D­ Indtægternes oprindelsessektor718­726 54
Kapitel 8 ­ Forskellige forudsætninger
A ­ Transaktionernes saldi 801­803 57
Β ­ Fremgangsmådenvedregistrering af transaktionerne . . 804­810 57
BILAG
Bilag I Nomenklatur for socialsikringensaktiviteter efter lande og systemer 63
Bilag II Kommentarer til visse forbindelser mellem Det europæiske Systemaf
integrerede Statistikker for social Sikring og Det e
Nationalregnskabssystem (ENS) 81
Bilag III De i kapitel8nævntedeleafENS83
Bilag IV Fortegnelseovermedlemmerafden tidligere arbejdsgruppe vedrørende
socialregnskaber87
Bilag V Fortegnelse over medlemmer af arbejdsgruppen vedrørende statistik
over socialsikringen 89
Fortegnelse overnomenklaturer90
Alfabetisk register91Forord
Nærværende bind udgør del I af den fuldstændige metodikfor Det europæiske System af integrerede
Statistikker for social Sikring (ESSOSS), som er udarbejdet under De europæiske Fællesskabers
statistiske Kontor's (Eurostat) auspicier. Systemet omfatter en harmoniseret ramme, der gør det
muligt i sammenlignelig form at fremlægge de enkelte landes data vedrørende den sociale sikring,
efter at denne nu er blevet defineret efter ensartede kriterier, som er blevet enstemmigt vedtaget.
Systemet omfatter to adskilte dele, hvoraf den første giver en detaljeret beskrivelse af anvendelsen
af indtægter og udgifter (eller hvad der svarer til disse), mens anden del vedrører dels de forskellige
kategorier af personer, der er dækket af, og modtager ydelser fra det sociale sikringssystem, og dels
de forskellige ydelser, som de modtager.
Nærværende bind indeholder den metodiske del, der vedrører første del. Den vil blive fulgt af del II,
som vil behandle de metoder, der anvendes til at udspecificere afsnittet »Personkreds« inden for den
sociale sikring.
Udarbejdelsen af en standardiseret metodik er resultatet af adskillige års ihærdigt arbejde, som kun
er lykkedes takket være talrige eksperter fra de enkelte lande. Eurostat takker i særlig grad alle
medlemmerne af Arbejdsgruppen »Sociale Regnskaber« og »Arbejdsgruppen Socialsikrings-
statistik«.
Nærværende dokument er udarbejdet af B. Eyquem under ledelse af kontorchef J. Wedel. 1-4
Indledning
Baggrunden for kontorets arbejde
Behovet for et statistisk redskab, som er tilpasset opgaverne i Fællesskabet
1. Socialudgifternes stigende omfang i sammenligning med en referencestørrelse som for
eksempel bruttonationalproduktet har gjort, at man igennem længere tid har viet dem særlig
opmærksomhed. Men det er vanskeligt at iagttage og afgrænse de faktiske forhold, og de
forskellige discipliner, der skal have med dem at gøre, ser på udviklingen af disse udgifter ud fra
hvert sit særlige synspunkt: Udgifter til social sikring, offentlige udgifter, nationalregnskab.
Hvilke egenskaber de i disse skemaer forelagte oplysninger end har, og hvilke muligheder for
udnyttelse de end giver, så vil det billede, som de giver af forholdene, ikke kunne genspejle
visse aspekter ved de indbyrdes relationer, der med tiden er blevet stadig mere komplicerede,
for disse aspekter iagttages netop ikke i deres helhed eller, pr. definition, på samme måde inden
for hvert enkelt system.
2. Der har imidlertid vist sig i visse lande at være behov for et særligt observationssystem.
Frankrig og Tyskland har meget tidligt haft et socialbudget, hver ud fra sit særlige behov;
Nederlandene og Italien har hver på sin måde haft noget lignende, mere eller mindre
fuldstændigt, men noget som dog kunne vise en del af de sociale udgifter. I dag udgiver næsten
alle medlemsstaterne i Det europæiske Fællesskab en publikation med sociale data, hvori en
samlet oversigt over de sociale udgifter indtager en fremtrædende plads.
3. Siden 1963 har De europæiske Fællesskabers statistiske Kontor efter opfordring fra forskellig
side og ¡sær på anmodning af Kommissionens Generaldirektorat for beskæftigelse og sociale
anliggender arbejdet på at gennemføre noget tilsvarende på fællesskabsplan. Før den tid
vanskeliggjordes drøftelsen af retningslinjerne for og den eventuelle samordning af den
sociale politik i medlemsstaterne af først og fremmest de sociale udgifters manglende
gennemskuelighed.
. . . kan ikke tilfredsstilles af den traditionelle statistik over den sociale sikring.
4. Den eneste disponible informationskilde var faktisk de af de enkelte lande udarbejdede
statistikker over »den sociale sikring«. Der var tale om regnskaber, i dette tilfælde udarbejdet
af de offentlige institutioner (hvad enten disse var sammensluttet indbyrdes eller ej, afhængigt
af de nationale muligheder og behov), hvis virksomhed består i at gennemføre eller drage
omsorg for gennemførelsen af lovgivningen om social sikring og lignende ordninger.
Det er indlysende, at det område, der dækkes af de pågældende oplysninger, afhænger af,
hvornår disse organer er oprettet1) (med andre ord af de på dette tidspunkt eksisterende
sociale og politiske forhold) og desuden af de opgaver, der betros dem, af de administrative og
juridiske strukturer og mekanismer, som de er knyttet til, og af den udvikling, alle disse faktorer
har gennemgået i tidens løb. Man kan næsten sige, at de historiske kriterier alene forklarer det
væsentligste i en situation, hvor mangfoldigheden af de veje og midler, man har valgt for at nå
') Den første »sociale sikring« (sygesikring-Tyskland) er omkring hundrede år gammel. 5-8
fremtil det niveau, man har nået i dag gennem foranstaltningertil social beskyttelse, kun finder
sin lige i forskelligartetheden af de institutioner, der i de forskellige lande har fået til opgave at
gennemføre dem.
5. Hvorledes det end forholder sig, så bestod Eurostat's første forsøg i at fremlægge de nationale
statistikker over social sikring i sammenfattende form. Ved denne lejlighed tog man det første
skridt henimod en harmoniseret statistik: For at der kunne udarbejdes en fælles oversigt,
havde resultaterne fra visse ordninger på forhånd undergået forskellige ændringer, og visse
ting havde måttet udelades eller tilføjes1). De alt for åbenbare divergenser afdæmpedes
herved, men udgangspunktet for dette arbejde var samme benævnelse af »sikringsgrenene«
(sygesikring, alderdomsforsikring osv.), og sammenligneligheden mellem disse var mere
tilsyneladende end reel, hvilket fremgik af grundlæggende studier og prognoser, som blev
udarbejdet på samme grundlag.
Kontorets første undersøgelser. . . .
6. Således opstod tanken om at lave en analysemodel for alle medlemsstaterne, hvori der skulle
tages hensyn til de faktiske sociale forhold. Dette betød, at man, selv om man kunne bygge
videre på det allerede udførte arbejde, måtte træffe flere nye valg:
- Med hensyn til et undersøgelsesområde, der var valgt på baggrund af de i andre henseender
konstaterede svagheder
- Med hensyn til en hensigtsmæssig statistisk ramme
- Medn til en eller flere allerede eksisterende eller nye statistiske kilder til talin­
formationer.
Det observationssystem, der er beskrevet i dette hæfte, er på det metodiske plan resultatet af
de bestræbelser, man ¡gennem en temmelig lang periode har gjort sig i form af forskellige
overvejelser: Man behøvede mere end tre år til at udarbejde skitsen til dette system, og den
blev først fuldstændiggjort meget langsomt i løbet af de følgende år. En så lang frist er samtidig
udtryk for vanskelighederne ved opgaven og for den betydning, som arbejdsgruppen tillagde
fuldførelsen af denne.
. . . drejer sig om et nyt undersøgelsesområde . . .
7. Lige fra begyndelsen har man anset spørgsmålet om undersøgelsesområde for at være af
meget væsentlig betydning. Den indvending, man oftest retter mod de øvrige allerede nævnte
helheder, er, at de er ufuldstændige:
- Statistikkerne over den sociale sikring tager normalt hverken hensyn til udgifter til social
forsorg eller til direkte ydelser fra arbejdsgivere, og ej heller altid til private sygekasser
- Regnskabskyndige i den offentlige forvaltning analyserer kun den sociale bistand ud fra
aspektet offentlige udgifter, og tager kun hensyn til de private forsikrings- eller forsorgsord-
ninger, såfremt der er en forbindelse mellem disse og de offentlige myndigheder
- De nationale regnskabsførere registrerer alle sociale ydelser, og dækker hele området
udgifter til sociale formål, men den institutionelle synsvinkel, de anlægger, og de økonomiske
klassificeringer, de anvender, gør det ikke muligt for dem at give en samlet oversigt over
disse udgifter taget for sig.
8. Da ILO udarbejdede sin undersøgelse af omkostningerne ved den sociale sikring, var denne
organisation opmærksom på disse mangler. Derfor omfattede hver af delundersøgelserne et
større område end det, som hver nationale sikring strengt taget omfattede. Da Eurostat, for så
') For eksempel udelod man ferie med løn, tog i almindelighed hensyn til forsikringsordningerfor arbejdsulykker osv.
8