Martin Luther

Andersen Svend

Description

Om verdslig ovrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin beromte sondring mellem de to regimenter, det andelige og det verdslige. Dermed lAegger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat. ToregimentelAeren betyder dog ikke en fuldstAendig adskillelse af religion og politik for Luther. TvAertimod har den kristne i sin tro et sAerligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er prAeget af nAestekAerlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fAellesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gore mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre. Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversAettelse ogsa en historisk introduktion og en indforing i selve tankegangen, og den giver saledes et godt grundlag for at forsta den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Religion

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 01 janvier 2006
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771246391
• Langue: Danish

Extrait

P dansk ved Svend Andersen
Martin Luther Om verdslig vrighed
Forord
Martin Luthers skrift om den verdslige vrighed kan betragtes som den klareste formulering af hans opfattelse af den kristnes forhold til den politiske virkelighed. Men skriftet er mere end det. Det indeholder de vigtigste punkter i hans syn p , hvordan den kristne skal leve i verden i det hele taget. Jeg har derfor i mange r benyttet det i min undervisning i Luthers etik.
I vore dage kan man ikke mere g ud fra, at danske studerende kan l se en Luther-tekst p tysk. Derfor har jeg besluttet at lave en ny dansk overs ttelse. Men for at give l seren mulighed for at sammenligne med originalen, er den tyske tekst taget med. Tekstgrundlaget er der gjort n rmere rede for i et senere afsnit.
Form let med denne bog er s ledes at g re en klassisk Luthertekst tilg ngelig for undervisningen. Men udgivelsen har et videre sigte. I disse r er forholdet mellem religion og politik kommet p dagsordenen for den offentlige debat. Man h rer ofte, at vi i Danmark er pr get af luthersk kristendom og derfor holder religion og politik adskilt fra hinanden. I den situation m det v re nyttigt at have adgang til det skrift, hvor Luther foretager sin ber mte skelnen mellem det ndelige og det verdslige regimente. Den skelnen fremf res p mange m der i debatten, som oftest uden d kning hos Luther selv. Den bedste m de at finde ud af, om sondringen mellem ndeligt og verdsligt betyder en adskillelse af religion og politik, er naturligvis at l se, hvad Luther skriver.
For at lette forst elsen af skriftet er bogen forsynet med introducerende afsnit. I den forbindelse vil jeg takke min tidligere kollega Thorkild C. Lyby for hans beredvillighed til at skrive den historiske indledning. Vort samarbejde viste, at der er nuanceforskelle i vores tolkning af Luthers opfattelse. De er dog beskedne i forhold til den overordnede enighed.
Denne udgivelse er et blandt flere forskningsresultater, som er muliggjort af en bevilling fra VELUX FONDEN til forskningsprojektet Rekonstruktion af en luthersk politisk etik . Jeg retter derfor hermed en s rlig tak til fonden.
Der skal ogs lyde en tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for tilskud til udgivelsen via Aarhus Universitets fokusomr de Religion som norms tter .
rhus, juli 2006
Svend Andersen
Luthers vrighedsskrift i historisk perspektiv
af Thorkild C. Lyby
Baggrunden
I 1520 var Luther i en r kke temperamentsfulde kampskrifter fremtr dt som en s uforsonlig modstander af den romersk-katolske forst else af kristendommen, at en forsoning med det kirkelige etablissement ikke mere var mulig. I den forbindelse havde han i An den christlichen Adel gjort op med den middelalderlige samfundsopfattelse, hvorefter der egentlig ikke kunne skelnes skarpt mellem ndelig og verdslig vrighed og deres respektive kompetenceomr der, og hvor kirken derfor uv gerligt ville komme til at spille, hvad vi ville kalde en politisk rolle. I h jmiddelalderen havde man endda udformet l ren om de to sv rd, hvor man med henvisning til Lukasevangeliet 22, 38 gjorde g ldende, at Jesus havde godkendt, at apostelflokken disponerede over to sv rd, hvilket m tte betyde de to vrigheder. Da apostlenes kompetencer siden var g et i arv til deres efterf lgere i det kirkelige embede, tilh rte det verdslige sv rd eller myndigheden over verdslige sager egentlig ogs kirken og var kun udl nt af den til den verdslige vrighed, idet det dog stadig skulle bruges efter kirkens anvisning. I den ber mte bulle Unam Sanctam fra 1302 blev dette gjort til officiel kirkel re. Men if lge Luther var id en om den kirkelige vrigheds overordning over den verdslige kun en af de papirmure, som romanisterne havde draget om sig for at beskytte sig, og som man med Guds hj lp nok skulle f bl st om. Og til overm l havde han forkastet hele den romersk-katolske, sakramentale opfattelse af det kirkelige embede og i direkte modstrid hermed h vdet det almindelige pr sted mme.
Det var alts klart, at han gik ind for en frig relse af det verdslige sv rd fra den kirkelige overordning. Men hvad mente han da selv om den verdslige vrighed, dens berettigelse og dens kompetence? Det stod ikke helt klart, og mange var s rdeles interesserede i at f det at vide. S ledes modtog han i 1522 fra den fremtr dende politiker og jurist Johann af Schwarzenberg et skrift, hvori denne behandlede en hel r kke af de vigtige sp rgsm l, der var blevet rejst i forbindelse med reformationskampen, og som han gerne ville h re Luthers mening om. Luther erkl rede sig i det store og hele enig med Schwarzenberg i hans synspunkter, dog med den vigtige undtagelse, at han slet ikke kunne v re enig med ham i hans opfattelse af den verdslige vrighed. Han stillede i udsigt, at han snarest ville offentligg re en bog herom, idet han dog forel big ville begr nse sig til tilskrifter og tilf jelser til Schwarzenbergs skrift.
S meget mere rgerligt er det, at dette skrift er g et tabt. Vi ved ikke engang, om det er udkommet som bog, eller om det kun har foreligget i manuskript. Men det skortede ikke p andre tilskyndelser. I oktober 1522 holdt Luther en r kke pr dikener i Weimar, hvor hertug Johann, den senere kurfyrste af Sachsen, og hofpr dikanten i Weimar, Wolfgang Stein, var til stede. Da han i den tredje og fjerde af disse pr dikener behandlede sp rgsm let om den verdslige vrighed, opfordrede de ham til at offentligg re disse pr dikener p tryk. Det gav st det til, at han gik i gang med at udarbejde bogen. Da den udkom, var den da ogs tilegnet hertug Johann.
Pr dikenerne i Weimar er s ledes ikke blot kronologisk, men ogs sagligt en forl ber for Von weltlicher Obrigkeit , idet de et langt stykke af vejen foregriber de der behandlede sp rgsm l. Men inden Luther var kommet i gang med bogen, var der sket andre ting, som havde medvirket til at s tte sp rgsm let p spidsen, og som i nogen grad havde forrykket tyngdepunktet i den. Efter bortf relsen til Wartburg i 1521 havde han brugt tiden til at overs tte Ny Testamente til et folkeligt og mundret tysk - en pr station, der var s meget mere forbl ffende, som han under opholdet her desuden skrev en hel r kke andre v gtige skrifter. Det udkom i september 1522, hvorfor det g r under navnet Septembertestamentet. F rst 1534 kunne han supplere det med overs ttelsen af Gamle Testamente, hvorved det omsider var lykkedes ham at virkeligg re sin dr m om at g re hele den hellige skrift, der for ham var det eneste gyldige udgangspunkt for en ret forst else af kristendommen, tilg ngelig for det brede folk.
Men ikke alle steder vakte Septembertestamentet gl de. Modtagelsen af det belyser p sl ende vis den faktiske opsplitning af det tyske rige i territorialstater, som p den tid var en kendsgerning, og som skulle f afg rende betydning for hele reformationskampen. Her resulterede den i det ejendommelige forhold, at man i to nabostater, som endog regeredes af n rt besl gtede fyrster, kunne indtage helt modsatte holdninger til testamentet. I kurfyrstend mmet Sachsen, der p den tid regeredes af kurfyrst Friedrich III ( den Vise ), og hvor Luther n d beskyttelse hele sit liv, modtog man det med gl de. Men i nabostaten, hertugd mmet Sachsen, regerede kurfyrstens f tter hertug Georg ( den Sk ggede ), der p det n rmeste s r dt, n r han h rte Luthers navn. Som en from og ansvarsbevidst fyrste havde han oprindelig fulgt hans virke med interesse; men ved Leipzigerdisputationen 1519 havde han h rt ham underkende ikke alene pavens, men ogs konciliernes myndighed, hvorved hele den romersk-katolske, institutionelle kirkeopfattelse var blevet problematiseret. Tilmed havde Luther ved samme lejlighed ytret sympati for den k tterske l re, som i sin tid var fremf rt af Johann Hus, og som var gjort til det teologiske grundlag for den b hmiske nationalkirke, som Rom efter fejlslagne fors g p milit r undertrykkelse havde m ttet anerkende. Da hertugen hadede denne l re, m tte han efter Leipzigerdisputationen ogs n re et b de ideologisk og personligt had til Luther, som han ans for at v re den egentlige ophavsmand til al uro i riget, herunder ogs den sociale uro. Med fuld ret ans han udgivelsen af testamentet for et s rdeles vigtigt led i udbredelsen af de lutherske tanker og fandt det derfor n dvendigt, at det s vidt muligt blev undertrykt.
Formelt set havde han en s rdeles god sag. Ikke alene var Luther endegyldigt blevet lyst i band den 2. januar 1521, men i forbindelse med rigsdagen i Worms og det s kaldte Wormseredikt var han og alle hans tilh ngere blevet erkl ret i rigens akt (dvs. fredl se), ligesom det var blevet dekreteret, at alle hans b ger skulle opspores og br ndes, mens optryk, k b og salg af dem blev gjort strafbart. Den 20. januar 1522 havde Rigsregimentet, der styrede det tyske rige under kejser Karl V s frav r i Spanien, fulgt Wormserediktet op med et nyt edikt, der blandt andet tilsagde biskopperne fuld st tte i deres anstrengelser for at undertrykke det lutherske k tteri.
Hertug Georg havde straks taget skridt til at effektuere dette edikt i sine egne omr der, idet han den 10. februar 1522 havde dekreteret, at lutherske pr dikanter skulle arresteres, ligesom han havde udstedt forbud mod studier ved lutherske skoler og universiteter. Nu kom s Septembertestamentet. Allerede den 7. november 1522 udsendte han et mandat, som forb d k b og salg af det og p b d aflevering af alle eksisterende eksemplarer inden jul - dog mod erstatning af k bsprisen. Det frygtedes, at han ville iv rks tte husunders gelser for at sikre den fuldst ndige udryddelse af det.
Frygten var n ppe heller ubegrundet. Adskillige andre steder var forf lgelser s sm t begyndt. I Nederlandene, der l direkte under kejserlig myndighed, var der sket arrestationer og tvangsomvendelser, og det blev da ogs her, de f rste lutherske martyrier kom til at finde sted, idet to lutherske munke blev br ndt levende i Bruxelles den 2. juni 1523. Blandt de evangeliske voksede bekymringen og r dvildheden. En ting var truslen mod den personlige sikkerhed. En anden ting var