Beskæftigelse og sociale anliggender

-

Documents
276 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Beskæftigelse og sociale anliggender Status pr. 15. oktober 1999 Beskæftigelse & sociale anliggender uropa-Kommiss Beskæftigelse og sociale anliggender Status pr. 15. oktober 1999 Beskæftigelse & sociale anliggender Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender Kontor 01 Manuskript afsluttet den 15. oktober 1999 Indholdet af denne publikation afspejler ikke nødvendigvis holdningen i Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i Europa-Kommissionen. Meddelelse til læseren Brochuren ajourfører den foregående udgave af »Fællesskabets Socialpolitik — Status 1. januar 1996«. Brochuren giver et øjebliksbillede pr. 15. oktober 1999 af en situation, der er i konstant udvikling. Denne brochure er et dokumentationsværktøj og forpligter på ingen måde Kommissionen. En opdateret udgave af oversigterne i brochuren kan ses under kapitlet »Unionspolitik— Beskæftigelse og socia­le anliggender«, som findes på SCADPIus-basen på Europa-serveren, der findes på følgende internetadresse: http://europa.eu.int/scadplus/scad_da.htm Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 12
EAN13 928288211
Langue Danish
Signaler un problème

Beskæftigelse og
sociale anliggender
Status pr. 15. oktober 1999
Beskæftigelse & sociale anliggender
uropa-Kommiss Beskæftigelse og
sociale anliggender
Status pr. 15. oktober 1999
Beskæftigelse & sociale anliggender
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Kontor 01
Manuskript afsluttet den 15. oktober 1999 Indholdet af denne publikation afspejler ikke nødvendigvis holdningen i Generaldirektoratet for Beskæftigelse og
Sociale Anliggender i Europa-Kommissionen.
Meddelelse til læseren
Brochuren ajourfører den foregående udgave af »Fællesskabets Socialpolitik — Status 1. januar 1996«.
Brochuren giver et øjebliksbillede pr. 15. oktober 1999 af en situation, der er i konstant udvikling. Denne brochure
er et dokumentationsværktøj og forpligter på ingen måde Kommissionen.
En opdateret udgave af oversigterne i brochuren kan ses under kapitlet »Unionspolitik— Beskæftigelse og socia­
le anliggender«, som findes på SCADPIus-basen på Europa-serveren, der findes på følgende internetadresse:
http://europa.eu.int/scadplus/scad_da.htm
Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int)
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2000
ISBN 92-828-8211-X
© De Europæiske Fællesskaber, 2000
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Printed in Italy
TRYKT PA IKKE-KLORBLEGET PAPIR Om brugen af denne brochure
Denne brochure har til formål at
— oplyse offentligheden i EU om de foranstaltninger, der er foreslået eller
vedtaget på EU-plan inden for beskæftigelse og social- og arbejds­
markedspolitik
— give en kort oversigt over strategien inden for de forskellige sektorer i
forbindelse med indsatsen på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige
område
— tjene som nøgle til dokumentation til det nuværende indhold af de for­
skellige kommissionsforslag med henblik på at gennemføre foranstalt­
ningerne i handlingsplanen.
Brochurens indhold
— En kortfattet beskrivelse af, hvordan EU lovgiver.
— En generel indledning til de spørgsmål og problemer, som det indre
markeds sociale dimension giver anledning til.
— Konkrete indledninger til forskellige områder inden for beskæftigelse
og social- og arbejdsmarkedspolitik.
— Oversigter over foreslåede eller vedtagne foranstaltninger til fremme
af det indre markeds sociale dimension. For endnu Ikke vedtagne for­
slags vedkommende indeholder oversigten også Europa-Parlamen­
tets udtalelse og oplysninger om, hvad der i øjeblikket sker med for­
slaget. For vedtagne forslags vedkommende indeholder oversigten
sidste frist for lovgivningens gennemførelse i medlemsstaterne såvel
som det eventuelle arbejde, der senere skal udføres, samt Kommissi­
onens gennemførelsesforanstaltninger.
Anvendelse af brochuren
— Læsere, der ikke er bekendt med, hvordan EU lovgiver og formulerer
sine henstillinger, henvises til side 5 i denne brochure.
— Hvis man ønsker at få kendskab til den generelle indledning til de
sociale foranstaltninger, henvises der til side 13.
— I indholdsfortegnelsen (side 11) kan man vælge de emner, som har
interesse.
Sammenfatningerne indeholder referencer til numrene i De Europæiske
Fællesskabers Tidende for således at give dem, der ønsker det, lejlighed
til at få yderligere oplysninger om de foranstaltninger, der især har vakt
deres interesse. Eksemplarer af EF-Tidende kan fås på de salgssteder,
som findes på listen bagest i denne brochure. DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS LOVGIVNINGSPROCEDURER
OVERSIGT
For bedre at kunne forstå oplysningerne i sammenfatningerne bør man gøre sig bekendt med
EU's lovgivningsmæssige procedurer. Hver sammenfatning henviser til en konkret foranstalt­
ning, der skal fremme oprettelsen af det indre marked. I al almindelighed gælder følgende:
— Kommissionen, der har beføjelser som beslutningstagende og udøvende myndighed, har
retten til at tage initiativ, idet den udarbejder forslag, som den forelægger Rådet.
— Rådet er sammensat af medlemmer, der repræsenterer hver medlemsstat på ministerni­
veau. Sammen med Europa-Parlamentet vedtager Rådet retsakter på grundlag af disse
kommissionsforslag.
— Europa-Parlamentet (valgt af EU-borgerne) behandler disse forslag og deltager i vedtagel­
sen af retsakterne.
— Det Økonomiske og Sociale Udvalg (sammensat af repræsentanter for arbejdsgiverorgani­
sationer, arbejdstagerorganisationer og andre interessegrupper) skal høres om visse af
disse forslag.
— Regionsudvalget, der er sammensat af repræsentanter for lokale og regionale myndighe­
der, er også udstyret med rådgivningsmæssige beføjelser på visse områder.
1. Lovgivningsmæssige foranstaltninger
Forordninger
En forordning er en bindende retsakt, der gælder umiddelbart i alle medlemsstater, uden at det
er nødvendigt at vedtage en national lovgivning i den forbindelse. Både Rådet og Kommissio­
nen kan vedtage forordninger.
Direktiver
Et direktiver en indirekte retsakt, der er bindende for medlemsstaterne, for så vidt angår resul­
tatet, men det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gen­
nemførelsen. I praksis er det i de fleste tilfælde nødvendigt at vedtage en national lovgivning i
den form, som hver enkelt medlemsstat finder passende. Det er et vigtigt punkt, eftersom de
personer, der er berørt af direktivbestemmelserne, både skal tage højde for disse bestemmel­
ser og den lovgivning, i henhold til hvilken de gennemføres.
Beslutninger/afgørelser
En beslutning/afgørelse har bindende karakter for dem, den berører. Den forudsætter ikke, at
man vedtager en national lovgivning. Beslutningerne/afgørelserne i denne brochure, er råds-
beslutningerZ-afgørelser, selvom Kommissionen i visse tilfælde også har beføjelse til at vedta­
ge beslutninger/afgørelser.
Henstillinger
En henstilling er ikke bindende. Den kan udarbejdes af Rådet eller Kommissionen. 2. Lovgivningsmæssige procedurer
Den bedste måde at illustreren for beslutningstagning i EU på er at beskrive det for­
løb, der fører til vedtagelse af en retsakt.
Beslutningstagningen kendetegnes ved flere forskellige procedurer i forbindelse med vedta­
gelsen af en retsakt. Der findes i øjeblikket fire procedurer: høringsproceduren, proceduren
med samstemmende udtalelse, samarbejdsproceduren og den fælles beslutningsprocedure.
Alt efter hvilket område, det drejer sig om, kan institutionernes rolle variere. Som hovedregel
implicerer beslutningstagningen især de tre institutioner Europa-Parlamentet, Rådet og Kom­
missionen, men nogle institutioner eller organer kan ligeledes deltage i løbet af proceduren
(f.eks. Revisionsretten, Den Europæiske Centralbank, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget).
Disse forskellige deltagere handler inden for de beføjelser, som de har i medfør af traktaterne.
Proceduren, der skal følges, er fastlagt i den artikel i EF-traktaten, som danner grundlag for for­
slaget, og hver retsakt tager sit udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen.
I forbindelse med høringsproceduren anmoder Rådet om en udtalelse fra Europa-Parlamentet,
og i de fleste tilfælde fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Når disse
udtalelser er blevet afgivet, kan Kommissionen vælge at ændre sit forslag, hvis den ønsker det.
Dernæst behandler Rådet forslaget, som det kan vedtage, sådan som det er, eller efter at have
ændret det. Det kan ske, at Rådet ikke når frem til enighed. Forslaget stilles i så fald i bero.
Europa-Parlamentet skal i alle de tilfælde, der falder ind under proceduren med samstemmen­
de udtalelse, give sin tilslutning. Forslaget enten vedtages eller forkastes. I sidstnævnte tilfæl­
de skal Rådet tage forslaget op til fornyet overvejelse, indtil Europa-Parlamentet kan give sin
tilslutning. Europa-Parlamentet har i realiteten vetoret, men kan ikke ændre det forelagte for­
slag.
Den fælles beslutningsprocedure (se skitsen på side 9) er en procedure, der består af to faser,
der giver Europa-Parlamentet mulighed for at lovgive på lige fod med Rådet. Den følger et for­
løb, der indtil andenbehandlingen i Europa-Parlamentet er identisk med samarbejdsprocedu­
ren C).
Som følge af Amsterdam-traktatens ikrafttræden er den fælles beslutningsprocedure blevet for­
enklet, således at man har mulighed for at vedtage retsakten allerede efter førstebehandlingen,
hvis Rådet med kvalificeret flertal
— vedtager Europa-Parlamentets ændringsforslag
— eller hvis Europa-Parlamentet ikke stiller ændringsforslag.
Den fælles beslutningsprocedure giver dog mulighed for at indkalde et udvalg med henblik på
at træffe beslutning om Rådets holdning, når Europa-Parlamentet har til hensigt at forkaste den
fælles holdning. Dette udvalg, der kaldes »forligsudvalget«, er sammensat af repræsentanter
for Rådet og Europa-Parlamentet og inddrager Kommissionen i sit arbejde. Når Europa-Parla­
mentet har stillet ændringsforslag til den fælles holdning, afgiver Kommissionen sin udtalelse
om disse, og det hele forelægges for Rådet. Inden for en frist på tre måneder vedtager Rådet
retsakten eller indkalder forligsudvalget, der har seks uger til at prøve at nå frem til et kompro-
(1) Finder ikke anvendelse inden for området beskæftigelse og sociale anliggender. Proceduren giver Europa-Parlamentet mulig­
hed for to gange at ændre det forslag, som det får forelagt. Således skal Rådet vedtage en fælles holdning efter at have hørt
Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg og i givet fald Regionsudvalget. Den fælles holdning meddeles Eu­
ropa-Parlamentet, der har tre måneder til at tilslutte sig den, forkaste den eller stille ændringsforslag i løbet af andenbehand­
lingen. Kommissionen behandler sit forslag ¡gen med baggrund i Europa-Parlamentetsg og sender det videre til
Rådet, der skal træffe en endelig afgørelse inden for tre måneder. Hvis der ikke træffes en afgørelse, bortfalder forslaget. mis mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Hvis der indgås en aftale, kan Europa-Parlamentet
og Rådet kun vedtage eller forkaste den. Hvis der er uenighed, bortfalder forslaget.
Afstemningsproceduren i Rådet (kvalificeret flertal eller enstemmighed) afhænger af, hvilken
artikel i traktaten der danner grundlag for forslaget.
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden er beslutningsproceduren inden for social- og arbejds­
markedspolitikken blevet ændret ved, at der er sket en udvidelse af anvendelsesmulighederne
for den fælles beslutningsprocedure. På nuværende tidspunkt er den fælles beslutningsproce­
dure inden for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik som følger:
Beskæftigelse
Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken:
— forslag fra Kommissionen
— høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og
Beskæftigelsesudvalget
— afgørelse med kvalificeret flertal truffet af Rådet
— konklusioner fra Det Europæiske Råd, der vedtager retningslinjerne.
Henstillinger til medlemsstaterne om beskæftigelsespolitikken:
— henstillinger fremsat af Kommissionen
— afgørelse med kvalificeret flertal truffet af Rådet.
Tilskyndelsesforanstaltning, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte
deres indsats på beskæftigelsesområdet:
— den fælles beslutningsprocedure med høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget.
Social- og arbejdsmarkedspolitik
Den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse i følgende tilfælde:
— vedtagelse af direktiver om fastsættelse af minimumsforskrifter på det sociale og arbejds­
markedsmæssige område samt foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem med­
lemsstaterne
— vedtagelse af foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder
for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
—e af gennemførelsesbestemmelser vedrørende Den Europæiske Socialfond.
Foranstaltninger i forbindelse med arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse,
beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt, repræsentation af og kol­
lektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, beskæftigelsesvilkår for tred­
jelandsstatsborgere, finansielle bidrag til beskæftigelsesfremme og jobskabelse (uden at dette
dog griber ind i bestemmelserne vedrørende Socialfonden):
— forslag fra Kommissionen
— høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
— afgørelse ved enstemmighed truffet af Rådet. Beslutning om iværksættelse af visse aftaler, der indgås på fællesskabsplan mellem arbejds­
markedets parter:
— forslag fra Kommissionen
— afgørelse ved kvalificeret flertal eller ved enstemmighed truffet af Rådet.
Overdragelse til Kommissionen af opgaver vedrørende iværksættelse af fælles foranstaltnin­
ger, især for så vidt angår social tryghed for vandrende arbejdstagere:
— afgørelse med enstemmighed efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg truffet af
Rådet.
Arbejdskraftens frie bevægelighed
Vedtagelse af foranstaltninger med henblik på at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelig­
hed:
— den fælles beslutningsprocedure med høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
Vedtagelse af de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at samord­
ne de nationale ordninger og sikre arbejdskraftens frie bevægelighed:
— den fælles beslutningsprocedure med enstemmighed i Rådet.
3. Teksternes offentliggørelse
I løbet af de forskellige faser i beslutningsproceduren offentliggøres teksterne i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Dette organ består af to forskellige udgaver: L-udgaven, der indehol­
der retsakter, og C-udgaven, der indeholder andre oplysninger såsom Kommissionens med­
delelser.
Denne brochure indeholder sammenfatninger af den vedtagne lovgivning, men også lovgiv­
ningsforslag. For vedtagne retsakters vedkommende indeholder sammenfatningen henvisnin­
gen til den EFT L-udgave, hvor teksten er offentliggjort. De, der interesserer sig for baggrun­
den for en konkret foranstaltning, kan i teksten finde henvisningerne til den EFT C-udgave, der
indeholder det eller de tilsvarende forslag fra Kommissionen, såvel som udtalelserne fra Euro­
pa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
For lovgivningsforslagenes vedkommende angiver sammenfatningen henvisningerne til den
EFT C-udgave, der indeholder Kommissionens forslag, såvel som udtalelser fra Europa-Parla­
mentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, hvis de var offentliggjort den
15. oktober 1999.