La lecture à portée de main
Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Je m'inscrisDécouvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Je m'inscrisDescription
Informations
Publié par | EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-FOR-EMPLOYMENT_SOCIAL-AFFAIRS-AND-INCLUS |
Nombre de lectures | 12 |
EAN13 | 928288211 |
Langue | Danish |
Poids de l'ouvrage | 4 Mo |
Extrait
Beskæftigelse og
sociale anliggender
Status pr. 15. oktober 1999
Beskæftigelse & sociale anliggender
uropa-Kommiss Beskæftigelse og
sociale anliggender
Status pr. 15. oktober 1999
Beskæftigelse & sociale anliggender
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Kontor 01
Manuskript afsluttet den 15. oktober 1999 Indholdet af denne publikation afspejler ikke nødvendigvis holdningen i Generaldirektoratet for Beskæftigelse og
Sociale Anliggender i Europa-Kommissionen.
Meddelelse til læseren
Brochuren ajourfører den foregående udgave af »Fællesskabets Socialpolitik — Status 1. januar 1996«.
Brochuren giver et øjebliksbillede pr. 15. oktober 1999 af en situation, der er i konstant udvikling. Denne brochure
er et dokumentationsværktøj og forpligter på ingen måde Kommissionen.
En opdateret udgave af oversigterne i brochuren kan ses under kapitlet »Unionspolitik— Beskæftigelse og socia
le anliggender«, som findes på SCADPIus-basen på Europa-serveren, der findes på følgende internetadresse:
http://europa.eu.int/scadplus/scad_da.htm
Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int)
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2000
ISBN 92-828-8211-X
© De Europæiske Fællesskaber, 2000
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Printed in Italy
TRYKT PA IKKE-KLORBLEGET PAPIR Om brugen af denne brochure
Denne brochure har til formål at
— oplyse offentligheden i EU om de foranstaltninger, der er foreslået eller
vedtaget på EU-plan inden for beskæftigelse og social- og arbejds
markedspolitik
— give en kort oversigt over strategien inden for de forskellige sektorer i
forbindelse med indsatsen på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige
område
— tjene som nøgle til dokumentation til det nuværende indhold af de for
skellige kommissionsforslag med henblik på at gennemføre foranstalt
ningerne i handlingsplanen.
Brochurens indhold
— En kortfattet beskrivelse af, hvordan EU lovgiver.
— En generel indledning til de spørgsmål og problemer, som det indre
markeds sociale dimension giver anledning til.
— Konkrete indledninger til forskellige områder inden for beskæftigelse
og social- og arbejdsmarkedspolitik.
— Oversigter over foreslåede eller vedtagne foranstaltninger til fremme
af det indre markeds sociale dimension. For endnu Ikke vedtagne for
slags vedkommende indeholder oversigten også Europa-Parlamen
tets udtalelse og oplysninger om, hvad der i øjeblikket sker med for
slaget. For vedtagne forslags vedkommende indeholder oversigten
sidste frist for lovgivningens gennemførelse i medlemsstaterne såvel
som det eventuelle arbejde, der senere skal udføres, samt Kommissi
onens gennemførelsesforanstaltninger.
Anvendelse af brochuren
— Læsere, der ikke er bekendt med, hvordan EU lovgiver og formulerer
sine henstillinger, henvises til side 5 i denne brochure.
— Hvis man ønsker at få kendskab til den generelle indledning til de
sociale foranstaltninger, henvises der til side 13.
— I indholdsfortegnelsen (side 11) kan man vælge de emner, som har
interesse.
Sammenfatningerne indeholder referencer til numrene i De Europæiske
Fællesskabers Tidende for således at give dem, der ønsker det, lejlighed
til at få yderligere oplysninger om de foranstaltninger, der især har vakt
deres interesse. Eksemplarer af EF-Tidende kan fås på de salgssteder,
som findes på listen bagest i denne brochure. DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS LOVGIVNINGSPROCEDURER
OVERSIGT
For bedre at kunne forstå oplysningerne i sammenfatningerne bør man gøre sig bekendt med
EU's lovgivningsmæssige procedurer. Hver sammenfatning henviser til en konkret foranstalt
ning, der skal fremme oprettelsen af det indre marked. I al almindelighed gælder følgende:
— Kommissionen, der har beføjelser som beslutningstagende og udøvende myndighed, har
retten til at tage initiativ, idet den udarbejder forslag, som den forelægger Rådet.
— Rådet er sammensat af medlemmer, der repræsenterer hver medlemsstat på ministerni
veau. Sammen med Europa-Parlamentet vedtager Rådet retsakter på grundlag af disse
kommissionsforslag.
— Europa-Parlamentet (valgt af EU-borgerne) behandler disse forslag og deltager i vedtagel
sen af retsakterne.
— Det Økonomiske og Sociale Udvalg (sammensat af repræsentanter for arbejdsgiverorgani
sationer, arbejdstagerorganisationer og andre interessegrupper) skal høres om visse af
disse forslag.
— Regionsudvalget, der er sammensat af repræsentanter for lokale og regionale myndighe
der, er også udstyret med rådgivningsmæssige beføjelser på visse områder.
1. Lovgivningsmæssige foranstaltninger
Forordninger
En forordning er en bindende retsakt, der gælder umiddelbart i alle medlemsstater, uden at det
er nødvendigt at vedtage en national lovgivning i den forbindelse. Både Rådet og Kommissio
nen kan vedtage forordninger.
Direktiver
Et direktiver en indirekte retsakt, der er bindende for medlemsstaterne, for så vidt angår resul
tatet, men det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gen
nemførelsen. I praksis er det i de fleste tilfælde nødvendigt at vedtage en national lovgivning i
den form, som hver enkelt medlemsstat finder passende. Det er et vigtigt punkt, eftersom de
personer, der er berørt af direktivbestemmelserne, både skal tage højde for disse bestemmel
ser og den lovgivning, i henhold til hvilken de gennemføres.
Beslutninger/afgørelser
En beslutning/afgørelse har bindende karakter for dem, den berører. Den forudsætter ikke, at
man vedtager en national lovgivning. Beslutningerne/afgørelserne i denne brochure, er råds-
beslutningerZ-afgørelser, selvom Kommissionen i visse tilfælde også har beføjelse til at vedta
ge beslutninger/afgørelser.
Henstillinger
En henstilling er ikke bindende. Den kan udarbejdes af Rådet eller Kommissionen. 2. Lovgivningsmæssige procedurer
Den bedste måde at illustreren for beslutningstagning i EU på er at beskrive det for
løb, der fører til vedtagelse af en retsakt.
Beslutningstagningen kendetegnes ved flere forskellige procedurer i forbindelse med vedta
gelsen af en retsakt. Der findes i øjeblikket fire procedurer: høringsproceduren, proceduren
med samstemmende udtalelse, samarbejdsproceduren og den fælles beslutningsprocedure.
Alt efter hvilket område, det drejer sig om, kan institutionernes rolle variere. Som hovedregel
implicerer beslutningstagningen især de tre institutioner Europa-Parlamentet, Rådet og Kom
missionen, men nogle institutioner eller organer kan ligeledes deltage i løbet af proceduren
(f.eks. Revisionsretten, Den Europæiske Centralbank, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget).
Disse forskellige deltagere handler inden for de beføjelser, som de har i medfør af traktaterne.
Proceduren, der skal følges, er fastlagt i den artikel i EF-traktaten, som danner grundlag for for
slaget, og hver retsakt tager sit udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen.
I forbindelse med høringsproceduren anmoder Rådet om en udtalelse fra Europa-Parlamentet,
og i de fleste tilfælde fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Når disse
udtalelser er blevet afgivet, kan Kommissionen vælge at ændre sit forslag, hvis den ønsker det.
Dernæst behandler Rådet forslaget, som det kan vedtage, sådan som det er, eller efter at have
ændret det. Det kan ske, at Rådet ikke når frem til enighed. Forslaget stilles i så fald i bero.
Europa-Parlamentet skal i alle de tilfælde, der falder ind under proceduren med samstemmen
de udtalelse, give sin tilslutning. Forslaget enten vedtages eller forkastes. I sidstnævnte tilfæl
de skal Rådet tage forslaget op til fornyet overvejelse, indtil Europa-Parlamentet kan give sin
tilslutning. Europa-Parlamentet har i realiteten vetoret, men kan ikke ændre det forelagte for
slag.
Den fælles beslutningsprocedure (se skitsen på side 9) er en procedure, der består af to faser,
der giver Europa-Parlamentet mulighed for at lovgive på lige fod med Rådet. Den følger et for
løb, der indtil andenbehandlingen i Europa-Parlamentet er identisk med samarbejdsprocedu
ren C).
Som følge af Amsterdam-traktatens ikrafttræden er den fælles beslutningsprocedure blevet for
enklet, således at man har mulighed for at vedtage retsakten allerede efter