Beskæftigelsen i Europa

-

Documents
172 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Generaldirektoratet Beskæftigelse Kommissionen for De Arbejdsmarkedsrelationer Europæiske Fællesskaber og Sociale Anliggender K0M(91) 248 endig, udg. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Beskæftigelsen i EUROPA 1991 Generaldirektoratet Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsrelationer og Sociale Anliggender Denne publikation udgives også på følgende sprog: ES ISBN 92-826-2912-0 DEN 92-826-2914-7 GR ISBN 92-826-2915-5 EN ISBN 92-826-2916-3 FRN 92-826-2917-1 IT ISBN 92-826-2918-X NLN 92-826-2919-8 PT ISBN 92-826-2920-1 Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1991 ISBN 92-826-2913-9 Katalognummer: CE-70-91-718-DA-C Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål. Printed in Belgium Forord Forord Efter fem års vedvarende stigning i beskæftigelsen og oprette nye virk­ inden for EF, men også mellem EF beskæftigelsen og et væsentligt fald somheder, samtidig med at vi må og resten af verden. I denne hense­i arbejdsløsheden er arbejdsløshe­ fastholde korrekte og acceptable ende åbner udviklingen i retning af den begyndt at stige igen. normer. en økonomisk og monetær union mulighed for at indbygge et langt Arbejdsløsheden synes næsten at Den nuværende afmatning i den stærkere økonomisk samarbejde i være blevet et endemisk fænomen i økonomiske og beskæftigelsesmæs­ vort system, selv om ikke alle har vort system, hvor over 12 mio.

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 9
Langue Norwegian

Informations légales : prix de location à la page  €. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Signaler un problème

Generaldirektoratet Beskæftigelse
Kommissionen for De
Arbejdsmarkedsrelationer
Europæiske Fællesskaber
og Sociale Anliggender K0M(91) 248 endig, udg.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Beskæftigelsen i
EUROPA
1991
Generaldirektoratet
Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsrelationer og Sociale Anliggender Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92-826-2912-0
DEN 92-826-2914-7
GR ISBN 92-826-2915-5
EN ISBN 92-826-2916-3
FRN 92-826-2917-1
IT ISBN 92-826-2918-X
NLN 92-826-2919-8
PT ISBN 92-826-2920-1
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1991
ISBN 92-826-2913-9
Katalognummer: CE-70-91-718-DA-C
Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål.
Printed in Belgium Forord
Forord
Efter fem års vedvarende stigning i beskæftigelsen og oprette nye virk­ inden for EF, men også mellem EF
beskæftigelsen og et væsentligt fald somheder, samtidig med at vi må og resten af verden. I denne hense­
i arbejdsløsheden er arbejdsløshe­ fastholde korrekte og acceptable ende åbner udviklingen i retning af
den begyndt at stige igen. normer. en økonomisk og monetær union
mulighed for at indbygge et langt
Arbejdsløsheden synes næsten at Den nuværende afmatning i den stærkere økonomisk samarbejde i
være blevet et endemisk fænomen i økonomiske og beskæftigelsesmæs­ vort system, selv om ikke alle har
vort system, hvor over 12 mio. men­ sige udvikling er samtidig en advar­ erkendt behovet herfor.
nesker stadig er arbejdsløse, selv sel med hensyn til bestræbelserne
her på toppen af den økonomiske på at udjævne forskellene mellem de Denne rapport er ligesom de foregå­
ende fuld af facts. Facts kan være cyklus. Vi kender en af grundene: højtudviklede og de mindre udvikle­
ubehagelige, men også særdeles op­Mange af de nye jobs er blevet besat de regioner i EF. Perioden med øko­
lysende. Vi er nødt til at indtage en med personer, som ikke tidligere har nomisk vækst fra 1985 til 1990
mere positiv holdning: Vi skal opfat­været på arbejdsmarkedet, og som medførte en vis grad af konvergens
te facts som et middel til at analyse­er kommet forrest i køen foran de i realindkomsterne pr. indbygger
re problemerne og finde frem til arbejdsløse og de langtidsledige. mellem de velstående og de fattige
eventuelle løsninger, og ikke kun dele af EF. Men beskæftigelsen steg
som oplysninger, der bør anfægtes, Men det er klart, at årsagerne til ikke mere i de mindre udviklede re­
hvis de ikke stemmer overens med arbejdsløsheden er langt mere kom­ gioner som helhed end i de mere
vore forudfattede meninger eller plekse og dybtliggende. At få ar­ velstående regioner, og på grund af
med vore forestillinger om, hvordan bejdsløsheden ned igen vil kræve den endnu større stigning i antallet
tingene burde være. Der er naturlig­ikke blot fornyet vækst, men også af personer i den arbejdsduelige al­
vis ingen statistikker, der giver et særlige foranstaltninger til fordel der, voksede arbejdsløsheden rent
fuldgyldigt billede af den virkelig­
for unge under 25 år (for hvem ar­ faktisk i de fattige områder i den
hed, som de skal beskrive, og der
bejdsløshedsprocenten er dobbelt så pågældende periode i stærk kon­
findes ingen prognoser uden en vis
høj som for voksne), for kvinderne trast til den nedadgående tendens
fejlmargin. Men de data, vi har sam­
(for hvem arbejdsløshedsprocenten for EF som helhed. Udsigterne til
let sammen om det europæiske ar­
er dobbelt så høj som for mænd) og lavere økonomisk vækst og oprettel­
bejdsmarked og dene
for de langtidsledige. se aflangt færre nye arbejdspladser
økonomi, er af høj kvalitet og har den
indebærer risiko for, at yderligere
yderligere fordel, at de er sammen­
Der er også behov for en mere lang­ fremskridt i de mindre udviklede re­
lignelige mellem medlemsstaterne.
sigtet og vidtrækkende indsats. Vi gioner forsinkes eller bremses alvor­
De kan derfor bidrage markant til en
må gennemføre grundlæggende æn­ ligt.
bedre forståelse af de beskæftigel­
dringer i den måde, hvorpå arbejds­
sesmæssige problemer i EF.
markedet fungerer, og i den måde, Vi står over for nye udfordringer i
hvorpå vi forsøger at hjælpe folk til­ 1990'erne. Ikke blot skal vi følge
bage i beskæftigelse. Vi må sikre, at med i de omfattende strukturæn­ Statistikkerne afslører en række
det økonomiske potentiale transfor­ dringer, der under alle omstændig­ kendsgerninger, som vi er nødt til at
meres til beskæftigelsesmuligheder heder vil finde sted i EF; vi skal også se i øjnene. For det første er der tale
i endnu større omfang, end det hidtil være rede til at tage konsekvenserne om en negativ udvikling inden for
er sket. Vi er nødt til at give folk den af den udvikling, der foregår i vore flere beskæftigelsesområder. Det
uddannelse, de har brug for, ikke nabolande, især i Østeuropa; og vi står klart, at beskæftigelsen i land­
blot til at kunne besætte de ledige skal fortsætte vore bestræbelser på bruget fortsat vil falde, således som
jobs, men også til at kunne udnytte at skabe konvergens og samhørig­ det hidtil har været tilfældet. På den
langt flere af de beskæftigelsesmu­ hed inden for EF. Vi er nødt til at anden side er det ikke sandsynligt,
ligheder, der opstår i forbindelse sikre en højere og mere stabil ma­ at nedgangen i beskæftigelsen i in­
med forandringerne i verdensøkono­ kroøkonomisk vækstrate og ekspan­ dustrien, som var omkring 16,5% fra
mien. Og vi må finde bedre metoder sion, og en sådan politik kræver et 1980 til 1987, vil vare ved. Men det
til at fjerne hindringerne for at øge langt større samarbejde, ikke blot står dog klart, at visse industrier,
-3-Forord
såsom rustningsindustrien, vil un­ langt vanskeligere opgave, der be­ må opfattes dels som en grundlig­
dergå store ændringer med de for­ står i at skabe en økonomi med et gende rettighed, og dels som en øko­
bedrede udsigter for fred; andre højt lønniveau, høj produktivitet og nomisk nødvendighed, hvis man
sektorer, såsom tekstiler, vil fortsat social retfærdighed. Det forudsæt­ skal kunne udnytte det potentiel,
være truet af konkurrence udefra; ter, at virksomhederne i EF er rede der ligger i EF's arbejdsstyrke. Ad­
til at følge med i den hastige tekno­ gangen til uddannelse må aldrig be­og det gælder generelt for hele EF,
logiske udvikling, at medarbejderne grænses, for det vil begrænse at en alt for lille andel af beskæfti­
er villige til at lære nye måder at adgangen til bedre jobs for bestemte gelsen i industrien ligger inden for
gøre tingene på, og at gøre dem an­ gl'upper i samfundet eller skabe en de højteknologiske dynamiske indu­
derledes, hvis det er nødvendigt, og varig underklasse, som hverken kan strier, hvor der er størst sandsynlig­
at regeringerne er indstillet på at bidrage til eller få andel i fordelene hed for øget vækst i beskæftigelsen.
leve op til deres ansvar med hensyn ved en moderne økonomi.
til at kunne tilbyde den uddannelse For det andet er der spørgsmålet om
og grundlæggende træning, der er EF's konkurrenceevne. EF gør uden Både med hensyn til almen uddan­
nødvendig for at sætte folk i stand til tvivl fremskridt med hensyn til sit nelse og erhvervsuddannelse, er
at arbejde i et teknisk set krævende samlede økonomiske potentiel i for­ der problemer mange steder i EF,
miljø, som forudsætter fleksibilitet bindelse med udviklingen af det ind­ som skal løses. Vi er ikke de eneste,
og evne til at udvikle nye færdighe­re marked og de øvrige skridt i der har sådanne vanskeligheder:
der. retning af en økonomisk og monetær USA har haft lignende problemer
union. Men EF skal konkurrere med og har sat ind for at afskaffe for­
verden udenfor, som også er i færd skelsbehandling og uligheder med Set i denne sammenhæng er nogle af
med at styrke sin position. hensyn til uddannelsesmulighe­kendsgerningerne i denne rapport
der. Men vi har været sene til at foruroligende. Der er noget, der ty­
tage problemerne op og har til en Vi må reagere positivt på denne der på, at arbejdsgiverne mange ste­
vis grad undervurderet fælles-skærpede konkurrence, men vi må der i EF i stigende grad har svært
skabsdimensionens betydning. En undgå at gøre det ved at sænke real­ ved at finde folk med de færdighe­
manglende indsats for at udjævne lønnen eller acceptere ringere ar­ der, de har brug for, og at dette kan
forskellene mellem medlemslande­bejdsvilkår. En sådan reaktion ville have hindret produktionsstigninger
ne med hensyn til uddannelsesmu­ikke blot medføre store sociale om­ og oprettelse af nye arbejdspladser.
lighederne, især forskellene kostninger og splittelse, den ville ik­
mellem den nordlige og den sydlige ke engang på længere sigt løse det Men dårlig skoleuddannelse og util­
del af EF, vil hæmme Det Euro­problem, der ligger til grund. strækkelige højere uddannelser er
pæiske Fællesskabs udvikling som
en endnu mere foruroligende faktor
helhed og lukke af for muligheder­
Vejen frem for EF ligger ikke i en for den fremtidige udvikling. Ad­
ne for de mennesker, som i dag er
sådan negativ, kortsynet løsning, gang til den bedst mulige almene
ringest stillet.
men snarere i et forsøg på at løse den uddannelse og højere uddannelse
Vasso Papandreou
-4-Indholdsfortegnelse
Resumé og konklusioner
Del I Beskæftigelsesperspektiver
Kapitel 1 Beskæftigelsen i EF
Kapitel 2 Perspektiver på kort sigt
Kapitel 3 Det vanskelige problem med vedvarende arbejdsløshed
Del II Særlige beskæftigelsesmæssige problemer
Kapitel 4 Europæisk integration og regionale arbejdsmarkeder
Kapitel 5 Beskæftigelsen i landbruget: Tilbagegang og spredning
Kapitel 6n i industrien: Et tiår med forandringer
Del III Beskæftigelsespolitik
Kapitel 7 Mangel på uddannet arbejdskraft: Et voksende problem i
EF?
EF's indsats for at fremme kvindernes beskæftigelse
Fortegnelse over grafiske figurer og kort
Kildeangivelser Denne rapport er udarbejdet under medvirken af:
Generaldirektorat II — Økonomiske og Finansielle Anliggender
Generaldirektorat III — Det Indre Marked og Industrien
Generaldirektorat VI — Landbrug
Generaldirektorat XVI — Regionalpolitik
Eurostat — De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor
Task Force for Menneskelige Ressourcer, Uddannelse og Ungdomsanliggender
-6-Resumé og Konklusioner
Resumé og Konklusioner
stopper for den langvarige periode gi til EF-landene og et vigtigt mar­Indledning
med hurtig vækst i beskæftigelsen. ked for europæiske producenter, er
For de fleste EF-lande går progno­ præget af politiske og økonomiske
problemer, som formentlig vil re­serne ud på et vist økonomisk op­Sidste del af 1980'erne gav anled­
sultere i en langsom og ustabil ning til optimisme i Europa. Efter sving, begyndende i anden halvdel
vækst kombineret med usikre og flere år med lav vækst, utilstræk­ af 1991, men i et beskedent tempo,
svingende oliepriser. kelig vækst i beskæftigelsen og høj og begrænset eller slet ingen vækst
arbejdsløshed syntes det økono­ i beskæftigelsen samt stigende ar­
miske opsving i EF at være konso­ bejdsløshed. De østeuropæiske lande har store
lideret, beskæftigelsen steg i et problemer med at klare overgan­
hidtil uset tempo, og arbejdsløshe­ På trods af den nuværende ned­ gen fra planøkonomi til markeds­
den var faldende. Programmet for økonomi. Der er endnu ikke skabt gangsperiode i verdensøkonomien
gennemførelsen af det indre mar­ en effektiv markedsmekanisme, og forventes de grundlæggende sunde
ked med fjernelse af hindringerne vækstbetingelser i EF at gøre sig efter at hele det store apparat, der
for den interne samhandel og friere gældende igen på mellemlang sigt. styrede deres indbyrdes samhan­
konkurrence mellem de europæis­ del, er opløst, må de nu konstatere, Men der er fortsat en risiko for, at
ke producenter havde fået en entu­ at de ikke har ret mange varer, der den nuværende nedgangsperiode i
siastisk modtagelse og satte fart i stedet for at være en midlertidig af­ kan sælges på verdensmarkeder­
bestræbelserne på at tilrettelægge brydelse af de acceptable økonomis­ ne; det skyldes til dels deres hidti­
produktion og distribution med ke vækstrater, forårsaget af dige isolerede situation, der
henblik på at dække hele det euro­ forhindrede dem i at få adgang til Golfkrigen, afmatningen i den ame­
pæiske marked. Uden for EF åbne­ de tekniske fremskridt, der har rikanske økonomi og en stram skat­
de de politiske reformer i de te- og pengepolitik i visse ændret produkterne og produk­
østeuropæiske lande for udsigter medlemslande, kan udvikle sig til at tionsmetoderne i Vesten. I øjeblik­
til en betydelig vækst i samhand­ ket afholder virksomheder fra blive begyndelsen på endnu en lang
len og tættere handelsforbindelser. Vesteuropa og andre steder sig fra periode med lav økonomisk vækst og
stagnerende beskæftigelse. at investere massivt i de østeuro­
pæiske økonomier på grund af den
Selv om det første halvandet år af
økonomiske situation og usikker­
1990'erne ikke helt ødelagde denne Eksterne problemer heden omkring den fremtidige po­
optimisme, viste det, at EF fortsat
litiske udvikling. Der er reformer
har problemer med at fastholde
undervejs, selv om der fortsat er
den økonomiske vækst og skabe til­ Det eksterne økonomiske miljø, som
usikkerhed omkring mulighederne
strækkelig beskæftigelse til at imø­ EF skal konkurrere med i de næste
for vedvarende vækst og fasthol­
dekomme behovene. Det stod også få år og videre fremover, er på visse
delse af de seneste stigninger i
punkter ganske usikkert. EF græn­klart, at EF på grund af sin åben­
handelen med EF.
ser op til lande i syd og øst, i Mellem­hed og sin position i det globale
østen, Afrika og Østeuropa, som er handelsmæssige og økonomiske
naturlige handelspartnere og re­system fortsat er sårbar over for Disse vanskeligheder påvirker EF
præsenterer et enormt potentiel for begivenheder i resten af verden, på forskellig måde. Udsigterne til
øget samhandel, men som samtidig øget samhandel og investeringer er især begivenheder i nabolandene.
står over for store økonomiske og en væsentlig potentiel kilde til pro­
sociale vanskeligheder. duktion og beskæftigelse for EF-Siden begyndelsen af 1990'erne er
landene. Der kan også opstå et den økonomiske vækst i flere EF-
massivt pres fra de østeuropæiske lande bremset mærkbart. Fra Mellemøsten, som både er en vigtig
landes befolkninger, som vil forsø-årets tredje kvartal var der sat en forsyningskilde, primært for ener­Resumé og Konklusioner
ge at komme ind i EF for at finde længere sigt. Det er ligeså vigtigt der noget, der tyder på, at de lavere
at sikre, at de positive resultater arbejde. Indvandringsbølger af et indkomstgruppers relative stilling
sådant omfang vil være vanskelige fordeles på en måde, så alle områ­ er blevet forringet i flere EF-lande
at kontrollere, og i en situation der i EF og alle sociale grupper får i løbet af 1980'erne. Generelt står
med lav økonomisk vækst og meget del i de beskæftigelses- og ind­ det klart, at mange mennesker,
komstmuligheder, som væksten begrænsede stigninger i beskæfti­ især kvinder, som ikke er officielt
gelsen i EF vil det afstedkomme åbner for. Hvis dette ikke sker, vil registreret som ledige, måske for­
alvorlige sociale problemer i de om­ den sociale samhørighed og udvik­ hindres i at arbejde, selv om de
råder, hvor nye indvandrere vil le­ lingen i retning af en økonomisk og gerne ville, fordi der ikke er egnede
monetær union være truet. de efter boliger og arbejde. ledige jobs i de områder, hvor de
bor, eller fordi der mangler børne­
pasningsmuligheder eller andre Uden for Europa og de omliggende I slutningen af 1980'erne havde de
faciliteter. lande har begivenhederne i de før­ svagere stillede og mindre udvikle­
ste 18 måneder af 1990'erne også de medlemslande generelt højere
vist, hvor sårbar verdensøkono­ vækstrater i produktion og ind­ Sådanne mennesker optræder ikke
mien er for nedgangstider i USA, komst pr. indbygger end resten af i arbejdsløshedsstatistikkerne, og
og at alvorlig uligevægt i samhand­ EF. Men fordelene ved denne problemets omfang antydes af den
len og den internationale økonomi vækst var ikke altid jævnt fordelt. langt lavere beskæftigelsesfre­
samt utilstrækkelig opsparing på Som det fremgår af Kapitel 3, der kvens, dvs. andelen af personer i
verdensplan er en alvorlig hin­ omhandler arbejdsløsheden, og den arbejdsduelige alder, der rent
dring for et varigt opsving i ver­ Kapitel 4, der drejer sig om inte­ faktisk er i beskæftigelse, i EF
dens samlede produktion og grationen på EF's arbejdsmarked, sammenholdt med andre tilsva­
samhandel, hvori EF er så vigtig var det ikke alle områder, der fik rende lande. I 1990 var kun godt
en partner. Et positivt resultat af gavn af udviklingen, og den økono­ 60% af befolkningen i den arbejds­
GATT-forhandlingerne kan få en miske vækst resulterede ikke alle duelige alder i beskæftigelse i EF-
positiv indvirkning på hele ver­ steder i øget beskæftigelse. landene sammenholdt med over
densøkonomien. 70% i USA, Japan og det øvrige
Men endnu mere bekymringsvær- Europa.
digt er det, at denne forbedring ikke Interne udfordringer
var tilstrækkelig til at kompensere En så lav beskæftigelsesfrekvens
for de ringere resultater i de dårligst er måske den virkelige forklaring
De ugunstige eksterne forhold er stillede regioner i det foregående ti­ på, hvorfor arbejdsløsheden fortsat
er så høj på trods af den stærke ikke nødvendigvis ensbetydende år, der var et tiår med lav økonomisk
stigning i beskæftigelsen. I praksis med, at EF står over for en langva­ vækst. Hvis der kommer en ny pe­
rig periode med lav vækst i har den store stigning i riode med tilsvarende lav økono­
1990'erne. Men det betyder, at van­ beskæftigelsesmulighederne kun misk vækst over de næste par år, må
haft begrænset indvirkning på ar­skelighederne med at skabe øget det frygtes, at det endnu engang
bejdsløshedstallene, fordi største­beskæftigelse i hele EF er større, især vil ramme de fattigere regioner.
end det så ud til for et år siden. parten af de nye jobs besættes af
personer, som ikke tidligere har Det står også klart, at dele af EF's
været registreret på arbejdsmar­Det betyder også, at det er vigtigt befolkning er blevet skubbet ud på
kedet. et sidespor i det seneste tiår. Det at fastholde fremskridtene i ret­
ning af en økonomisk og monetær gælder først og fremmest dem, som
union, eftersom det indebærer de har været arbejdsløse i lange perio­ At nedbringe arbejdsløsheden til et
bedste muligheder for at styrke der, og som ikke kunne finde arbej­ acceptabelt niveau er en af EF's
de i perioden fra 1985 til 1990, hvor den europæiske økonomi og gøre vigtigste opgaver. Det vil kræve, at
den mindre sårbar over for vold­ beskæftigelsen steg stærkt. På jobskabelsen fastholdes i et tempo,
somme eksterne forandringer. Det trods af stigningen i beskæftigel­ der gør det muligt at skaffe beskæf­
indebærer også en mulighed for EF sen i denne periode var ca. 4% af tigelse både til de mennesker, der
EF's arbejdsstyrke i 1989, i alt for at spille en mere koordineret og er registreret som erhvervsinakti-
sammenhængende rolle i samar­ næsten 6 mio. mennesker, regi­ ve, men som ønsker at arbejde, og
bejdet med USA og Japan om at streret som langtidsledige, dvs. de til dem, som er officielt registreret
styre den økonomiske og finansiel­ havde været uden arbejde i et år som ledige. Det kan meget vel kræ­
eller mere. le udvikling i verden. ve mere end blot at sikre høj øko­
nomisk vækst eller endog høj
vækst i beskæftigelsen. Erfarin­Udfordringen for EF består ikke Som det fremgik af rapporten om
gerne fra de sidste fem år og tilste-blot i at skabe økonomisk vækst på Beskæftigelsen i Europa 1989, er