Fællesskabets socialpolitik

Directorate-General For The Internal Market And Services

Informations

• Publié par: DIRECTORATE-GENERAL-FOR-THE-INTERNAL-MARKET-AND-SERVICES
• Nombre de lectures: 40
• EAN13: 928267276
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 46 Mo

Extrait

JUU 1994 Bind 6 december 1989 vedtog stats- og regeringscheferne
I fra elleve medlemsstater fællesskabspagten om
arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkeds­
mæssige og sociale rettigheder.
Kommissionen udarbejdede et handlingsprogram for
gennemførelsen af denne fællesskabspagt. n fremlagde i december 1993 Tredje
Situationsrapporttil Fællesskabspagten om Grundlæg­
gende Arbejdsmarkedsmæssige og Sociale Rettighe­
der.
Denne brochure indgår i en serie på seks publikationer
om det indre Marked.
Den samlede brochureserie dækker:
Et Fælles Marked for Tjenesteydelser
Afskaffelse af Grænsekontrol
Rammerne om Virksomhedssamarbejde
Et Åbent Marked for Offentlige Indkøb
Det Indre Marked for Energi
En Ny Politik for Fællesskabsnormer
Veterinær- og Plantesundhedskontrol
Fællesskabets Socialpolitik
© EKSF-EF-EAEF, Bruxelles · Luxembourg, 1994
Hel eller delvis gengivelse er tilladt, hvis det ikke sker i kommercielt øjemed,
på betingelse af at kilden angives.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers
Officielle Publikationer, 1994
Denne brochure: ISBN 92-826-7276-X
Sæt bestående af seks brochurer: ISBN 92-826-7295-6
Printed in Belgium 94m ES mu
FÆLLESSKABETS SOCIALPOLITIK
Om brugen af denne brochure
Målsætningerne for denne serie brochurer
— Oplyse den europæiske offentlighed om de forantaltninger, der
foreslås eller vedtages for at gennemføre de grundlæggende
principper, der er fastsat i fællesskabspagten om arbejdstagernes
grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder
samt i henhold til protokollen om socialpolitikken i bilaget til
traktaten om Den Europæiske Union.
— Resumé af den strategi, der følges på de forskellige sociale og
arbejdsmarkedsmæssige områder.
— Indledende redegørelse for det nuværende indhold af de forskellige
forslag,, som Kommissionen har udarbejdet med henblik på at
gennemføre handlingsprogrammets foranstaltninger.
Brochurens indhold
— En kort beskrivelse af Fællesskabets lovgivningsproces.
— Generel introduktion til spørgsmål og problemer i forbindelse med
det indre markeds sociale dimension.
— Specifikke redegørelser for de forskellige områder af socialpoli­
tikken.
— En oversigt, opstillet efter emner, over lovgivningen forud for
vedtagelsen af socialpagten.
— Oplysningsblade, der kort fortæller om de foranstaltninger, der er
foreslået eller vedtaget med henblik på at give det indre marked en
reel social dimension. Hvad angår de forslag, der endnu ikke er
vedtaget, omfatter oplysningerne ligeledes Europa-Parlamentets
udtalelse og redegør for, hvor langt forslaget er nået i lovgivnings­
processen. I tilfælde af vedtagne foranstaltninger anføres den dato,
hvor medlemsstaterne senest skal have gennemført EF-reglerne i
national ret, og der redegøres for det eventuelle opfølgningsarbejde
og Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger.
Anvendelse af brochuren
— Læsere, der ikke er bekendt med Fællesskabets sædvanlige
lovgivningsproces eller med opstillingen af dets retsakter, henvises
til side iii i nærværende brochure.
— Disse læsere kan i den generelle indledning gøre sig bekendt med
de sociale foranstaltninger for at skaffe sig et indtryk af, hvad der står
på spil (side 1).
— For at finde frem til rubrikkerne om de sektorer, der interesserer
læserne, henvises de til indholdsfortegnelsen (side ix).
Med henblik på læsere, der ønsker mere detaljerede oplysninger om
foranstaltningerne, indeholder resuméerne henvisninger til numrene for
De Europæiske Fællesskabers Tidende. Eksemplarer af EF-Tidende kan
fås på salgsstederne, som der findes en liste over på omslagets tredje
side.
BIND 6-JULI 1994- DA Meddelelse til læserne
Brochuren giver et øjebliksbillede pr. 1. juli 1994 af situationen på et område, der er i stadig
udvikling. Denne publikation gives i dokumentationsøjemed og medfører ikke noget ansvar for
Kommissionen.
BIND 6 - JULI 1994 - DA = 094mm mi
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS LOVGIVNINGSPROCEDURER
OVERSIGT
For bedre at kunne forstå oplysningerne i resuméerne bør man sætte sig ind i Fællesskabets
lovgivningsprocedurer. Hvert resumé henviser til en særlig foranstaltning med henblik på at
fremme oprettelsen af enhedsmarkedet. Generelt kan følgende siges:
— Kommissionen har beføjelser til at træffe og gennemføre afgørelser; den har initiativret og
udarbejder udkast til forslag, som den forelægger Rådet.
— Rådet er sammensat af medlemmer, der repræsenterer hver medlemsstat på ministerplan.
På grundlag af disse forslag vedtager Rådet sammen med Parlamentet og Kommissionen
Fællesskabets retsakter.
— Europa-Parlamentet (valgt af Fællesskabets borgere) behandler disse forslag og er inden for
rammerne af sine beføjelser med til at vedtage Fællesskabets retsakter.
— Det Økonomiske og Sociale Udvalg (sammensat af repræsentanterfor arbejdsgiversammen­
slutninger, fagforeninger og andre interessegrupper) skal høres om nogle af disse forslag.
— Regionsudvalget, der er sammensat af repræsentanter for regionale og lokale administrati­
ve enheder, har også en rådgivende funktion på visse områder.
1. LOVE OG ANDRE FORANSTALTNINGER
Forordninger
En forordning er en lov, der er bindende og direkte anvendelig i alle medlemsstater, uden at
dens gennemførelse kræver nogen national lovgivning. Både Rådet og Kommissionen kan
vedtage forordninger.
Direktiver
Et direktiv er en EF-lov, der binder medlemsstaterne med hensyn til det resultat, der skal
opnås ; men metodevalget er deres eget. I praksis er national lovgivning i den form, som den
enkelte medlemsstat finder passende, i de fleste tilfælde nødvendig for gennemførelsen.
Dette er et vigtigt punkt, fordi virksomheder, der påvirkes af et direktiv, må tage hensyn til den
nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet såvel som til direktivet.
Beslutninger
Enbeslutning erkun bindendefordem, den er stilet til. Ingen national lovgivning er nødvendig
for dens gennemførelse. De beslutninger, der er opsummeret i denne brochure, er
rådsbeslutninger, selv om Kommissionen i visse tilfælde også har beføjelse til at vedtage
kommissionsbeslutninger.
Henstillinger
En henstilling har ingen bindende virkning (er ikke en \ov). Henstillinger kan vedtages af både
Rådet og Kommissionen.
Størstedelen af foranstaltningerne i denne brochure er rådsdirektiver.
BIND 6-JULI 1994- DA III EF-lovgivning fra start til slut
(direktiver og forordninger)
Konsultationsproceduren Samarbejdsproceduren
1. Behandling
2. Behandling
Forslag
Derand Ί
i Rådet ' / \
Ordlyd '
ikke
vedlaget
Ordlyd
Vedtaget
ikke
ordlyd
vedtaget
IV BIND 6-JULI 1994-DA 94 i iE UHI:
Procedure for fælles beslutningstagning
1. Behandling
2. Behandling
Parlamentets til­
kendegivelse al at
ville forkaste
den fælles holdning
Vedtaget
ordlyd
Vedtaget
ordlyd
BIND 6 - JULI 1994 - DA 2. LOVGIVNINGSPROCEDURER
Den bedste måde at belyse procedurerne for Fællesskabets beslutningstagning på er at
beskrive, hvorledes man går frem, når en retsakt skal vedtages. Det anbefales at læse
følgende tekst og henholde sig til skemaerne på de foregående sider.
Siden traktaten om Den Europæiske Union trådte i kraft den 1. november 1993, har der været
fire forskellige procedurer for vedtagelse af en retsakt: høringsproceduren, proceduren for
samstemmende udtalelse, samarbejdsproceduren og proceduren for fælles beslutningstag­
ning.
Alle retsakter, der vedtages af Rådet, har deres oprindelse i et forslag, som Kommissionen
har ti Isti I let Rådet. Det er den artikel i EF-traktaten, der danner retsgrundlag for forslaget, som
er afgørende for, hvilken beslutningsprocedure der skal følges.
Inden for rammerne af høringsproceduren udbeder Rådet sig en udtalelse fra Europa-
Parlamentet og i de fleste tilfælde fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Efter afgivelsen af
denne udtalelse kan Kommissionen vælge at ændre sit forslag. Dernæst behandles forslaget
af Rådet, som kan vedtage det uden videre eller efter at have ændret det. Det hænder, at
Rådet ikke når til enighed. Forslaget er så fortsat under behandling.
Parlamentets samtykke skal indhentes i alle de tilfælde, hvor proceduren for samstemmende
udtalelse skal anvendes, nemlig i spørgsmål angående retten til fri bev